Loading...
Vort dukkehus 2019-10-04T12:42:23+00:00

Vort dukkehus

Min mor og jeg fandt for nogle år siden ud af, at vi faktisk begge gik med en drøm om et flot dukkehus. Vi besluttede os derfor for, at det var på tide at gå i gang – sammen. Da det også kan være et pladsproblem at have sådan et skrummel stående (for vi ville naturligvis have en masse rum), gik vi i gang med at lave dukkehuset i en reol, som så skal ende med at blive ændret helt til dukkehus med vinduer og tag. Men det er noget, der tager tid, så det er konstant et “work in progress”. Dukkehuset har været undervejs siden ca. 2001, og undervejs har jeg så desværre mistet min legekammerat, min Lillemor. Jeg arbejder dog selv videre på at få færdiggjort vort dukkehus – de fleste planer er allerede lagt i fællesskab. 🙂

Her på forsiden serverer jeg nyheder og teasers. Det er så op til den interesserede at lokalisere projekterne på de rette sider, hvor jeg vil fortælle meget mere detaljeret om det forskellige.

Nyheder på hjemmesiden (udover de forskellige teasers, jeg viser her), er tre nye sider: “Julekalender 2018”, “Lillemor” og “Min fibro-verden”.  Den første giver sig selv. 😉 Den næste handler om min dukkehus-fælle, min mor, som jeg mistede i starten af marts. Den sidste handler om min tilværelse med fibromyalgi. De sidste to sider er under stadig udvikling, mens Julekalender 2018 er færdig.

Jeg har mistet min legekammerat.
Min Lillemor er gået bort… 😪

 

Efter lang tids sygdom døde min Lillemor den 2. marts.

Jeg har lavet enormt mange opdateringer på det senere, så det er også værd at surfe rundt på allerede sete sider… 😉

Min søsters kikkasse

Jeg fungerede ekstremt dårligt i kreeringsperioden, så det var desværre et op-ad-bakke-projekt. Billedet viser kikkassen, der lige nåede at blive præsentationsværdig, så jeg kunne sende billeder af den til min søster, der bor på Sjælland. Jeg havde intet limet fast, så vi sammen kunne afgøre eventuelle ændringer. Det blev nu kun til småting og jeg har ikke kunnet samle kræfter til at gøre den færdig siden, men det kommer nok. Nu kan jeg da for en tid selv nyde synet af den. 🙂

Både min søster og jeg besøgte for et par år siden vor mor i Ribe, hvor hun nævnte for os, at hun ønskede sig en kikkasse med sit “rytme-rum”. Hendes ønsker ligger normalt i “det-kan-du-godt-glemme”-kategorien, men bagefter snakkede Mor og jeg om det og blev enige om, at det da var en god idé til hendes runde fødselsdag og rimelig overskueligt (ha!), idet vi kunne købe flere af instrumenterne dertil. Så når jeg siden faldt over noget, der passede til, købte jeg det, hvorefter Mor måtte have pungen op af lommen også, så når kikkassen til sin tid ville være færdig, ville jeg oprigtigt kunne sige, at den var fra os begge, selvom Mor ikke var her mere.

Jeg har ellers nydt ikke at have deadline på med mine projekter, men blev pludselig klar over, at jeg nu ikke helt slap alligevel, da vi pludselig havde august måned og min søsters fødselsdag nærmede sig. Min mellemste storesøster fyldte 60 den 9. september, og hun er den eneste i familien, der nogensinde decideret har ønsket sig noget dukkehus-relateret. Jeg havde samlet musikinstrumenter sammen over noget tid og havde gået og vendt og drejet, hvordan jeg skulle designe kikkassen. Jeg havde en vinkasse liggende, så den blev udnævnt til startpunktet. Den er jo ikke ret dyb, så der skulle virkelig tænkes. Jeg bestemte, at hendes gamle beige lædersofa skulle være fokuspunktet. Jeg havde intet beige læder, men havde lige læst om at bruge kalkmaling på stof eller læder, hvor man afslutter med flere lag voks og får en blød og glat overflade. Jeg har en del kunstlæder, så dette projekt var lidt af et sats, da jeg skulle have lavet hele sofaen færdig, inden jeg kunne forsøge at male den og finde ud af, om det var en forfærdelig idé. 🤪 Arh, måske skulle jeg male puderne…? 😜 Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at prøve at male de første puder, jeg fik lavet, hvilket gjorde den færdigt limede sofa til et uskønt syn, da mit bøvlen fik malingen til at krakelere, så jeg måtte til at slibe det ned. En lille sjov detalje: sofaen er nærmest udelukkende bygget op af køkkensvampe og kunstlæder – samt enorme mængder superlim!!! 🤪

 

Køn er den ikke, men limpletter og andre småting ville jo blive skjult af kalkmalingen. 😉

 

Mere info følger…

Køkken-hjørnebordet

Køkken-hjørnebordet havde, efter for anden gang at være forsvundet for mig i årevis, stået stille i tre år, fordi jeg havde fået forlagt en af delene og ikke kunne komme videre med projektet. Da jeg endelig fandt den manglende del, havde jeg i mellemtiden fået en god idé. 😀 Jeg havde som sædvanlig lavet en masse research og har derefter fået konstrueret mine egne fliser til bordet. Projektet er dog ikke helt afsluttet, da jeg ikke kan finde mine håndtag og jeg samtidig ikke kan beslutte mig for udseendet af lågerne, så der kommer en opdatering på et tidspunkt. 😉 Men nu har jeg endelig fået sammenføjet bordet og skabet og camoufleret de tilsavede overflader med en bordplade, jeg har lavet en falsk skarring på for at få det til at se naturligt ud.

De sammenflettede bogstaver E og J står for Elna (min mor) og Jennie. Bordet skulle have været færdigt for år tilbage, og det er derfor til min store fortrydelse, at Mor ikke opnåede at se det færdigt, men på denne måde bliver hun stadig en del af det. 🙂 Med vore initialer er vort dukkehus’ indre “signeret”.

Sylte-projektet

Jeg er endelig blevet færdig med at opdatere siden “Projekt: Syltning”. Det var et kæmpe arbejde, så nu er der masser af billeder og tips (så man forhåbentlig kan undgå alle de fejl, jeg selv lavede! 😜).

View fra køkkenet…

Mors julekalender var fyldt med en masse gode sager, også ting der ikke var hjemmelavede. 😜 Efter alting var “flyttet ind” i dukkehuset, kom der “samling” på området omkring komfuret. Jeg elsker det! 😀

Kunstmalerens gasblus

Uha, dette var en svær beslutning at træffe! At bore en masse huller i vort gamle Tekno gasblus, som jeg legede med som barn… 😮 Mor rådede mig til at komme gaffatape på toppen, inden jeg borede, da jeg fortalte hende, hvor bekymret jeg var for at komme til at ridse det. Det virkede ganske fantastisk og var faktisk ikke så svært, som jeg havde regnet med. Juhu! Og nu har dukkehuset et gasblus med “ild” i. 😁
For at lyset ikke skal skinne ud ved bunden, har jeg lukket den godt til med pap og gaffatape med så meget luft som overhovedet muligt til pæren, da der selvfølgelig er en chance for, at pæren overopheder og brænder ud, hvis hullerne ikke giver nok luft, men det vil kun tiden vise. Indtil videre er det gået meget godt, og det er sådan en diskret og fed detalje! 😜 Jeg brugte en pære loddet direkte på ledning (købt), da der var meget lidt plads at gøre med.

Jeg skal på et tidspunkt have lavet en gasbeholder og en slange til gasblusset, men dette var jo da en strålende start!

Hygge i herreværelset

Herren i huset har fundet en god pibe frem og lænet sig afslappet tilbage i sin kontorstol. 😉

Lys-udsnit

I december arbejdede jeg hårdt på at få gjort lyset færdigt i dukkehuset. Mor kunne ikke se nogle detaljer, da hun ikke var i stand til at stå og kigge ind i dukkehuset (hun kunne kun sidde i sin stol), så derfor tog jeg altid billeder og viste hende, så hun også kunne følge med i det hele efterhånden som jeg fik installeret projekterne. Undervejs i processen med at fotografere de oplyste lamper til hende, faldt jeg over dette guldkorn, der viser lys på to etager og fire rum samtidig. 🥰

Kunstmalerens dør

Kunstmalerens langvæg samt dør har fået en ordentlig overhaling – væggen skal stadig have lidt “nusning”, men nu er det tæt på det endelige resultat. 😉

Jeg havde engang lavet nogle huller til ledninger i væggen, der var ret store og som jeg alligevel ikke fik brug for. Dem har jeg nu fået dækket med murstenstapet. Dette har jeg revet på en speciel måde, hvorved jeg fik en hvid flosset kant, som jeg har tonet med farvepigment for at give illusionen af en oppudset væg, hvor farvepigmentet skaber lidt dybde.

Kunstmaleren var træt af, at husets unger kunne bruge husets standardnøgle til at få styret deres nysgerrighed, når han ikke var hjemme, så nu har han fået sat en solid lås på døren og har sin nøgle hængende på en krog på dørkarmen. Han bor i huset ved bedstefaderens velvilje, hvor kunstmaleren sommetider ikke er hjemme i månedsvis, når han er bortrejst på en inspirationstur. Så det er næppe en god idé at brokke sig til husets nuværende herre, bedstefaderens søn, der er børnenes far. Derfor virkede investeringen i en gammel solid lås som en god idé. 😄

Dørlåsen var flot i messing, men ikke ligefrem passende til kunstmaleren, så den kom under behandling. 😉

Fuglebur til Den Orientalske Stue

For første gang siden 2013 kunne jeg tillade mig at lave et projekt udelukkende for min egen fornøjelses skyld. Jeg har været så fokuseret på at prøve at blive færdig med dukkehuset, mens Mor stadig var her, at alt andet blev sat i venteposition (også på kraftig opfordring fra Mor selv). For nogle år siden havde jeg ønsket mig fugleburet af Mor i julegave, lavet af JiaYi, hvor jeg selv købte det og hun betalte. Jeg havde jo regnet med, at dette smukke bur skulle flytte ind i dukkehuset, men Mor var ikke specielt forelsket i det, så det har stået i venteposition lige siden, til jeg fandt den perfekte placering. Da dukkehuset skulle flytte hjem til mig, måtte jeg rykke det gamle radioskab over i den anden side af stuen, hvilket også indebar at jeg tømte det for Den Orientalske Stues indhold, så der ikke var noget, der tog skade. Men da jeg så havde alt ude, kunne jeg jo ikke have det siddende på mig bare at lægge det ind i et stort rod igen, så jeg satte det hele fint op. Fugleburet var blevet lagt midlertidigt derind, men lige pludselig kunne jeg se, at det da ville passe fint derind! Men så kom jeg jo til at kigge nærmere på det… Der var rent faktisk nogle fugle derinde, som nok skulle forestille en form for finker, men de var så neutrale, at jeg faktisk først opdagede dem, da jeg åbnede buret! De var skåret ud, hvilket selvfølgelig er imponerende med sådan nogle små nogle (for tro mig, det er ikke nemt!), men de var så kantede og grimme, så det kunne jeg jo ikke have med at gøre. Desuden var en af pindene sat pivskævt ind, hvor fuglende så sad nede på siden af pinden. Ej, det kunne jeg altså ikke have! Jeg kunne pille 4 fugle ud, som jeg sleb yderligere til, ligesom jeg sleb de tre sidste (stadig siddende på pindene) til efter bedste beskub. Jeg skar og sleb selv tre større fugle ud af en lille rundstok. Så malede jeg ellers hele bundtet (de tre kanariefugle, mens de stadig sad i buret – argh!) og endte med en gul og to orange kanariefugle, en ildhalefinke, tre zebrafinker og tre gouldsamadiner. Jeg lavede sand i bunden med lidt skaller og selvfølgelig fik de også en vand- og madskål. Ta-daaah! 😃

 

Til madskålen lavede jeg en blanding af lim, akrylmaling og savsmuld. Allerførst blandede jeg lim og maling, og da det havde en jævn farve, blandede jeg savsmuldet i. Så tilføjede jeg noget mere maling, men denne gang var jeg omhyggelig med ikke at få farven for jævn for at give det mere liv. På kanten sidder nu en lille zebrafinke. På vandskålen satte jeg en gouldsamadine på kanten med næbbet nede i.

Mere info følger…

Fødselsdagsgave

Jeg sluttede som sædvanligt den sidste del af året af med stress, mens jeg kæmpede for at blive færdig med Mors julekalender og julegaver. Men det lykkedes! Da Mor havde fødselsdag den 15. januar, havde jeg også travlt med at komme hjem til mig selv igen efter nytår, da jeg skulle i gang med hendes fødselsdagsgave, men idet jeg havde været Mor-sitter det meste af december, var det ikke just med dårligt samvittighed, jeg forlod hende. 😉

Rokoko-lampen før min selvopfundne “porcelænificering”. 😄

 

Lampeskærmen og selve lampedelen blev skabt fra bunden af…

Denne rokoko-lampe blev endnu flottere, end jeg havde forestillet mig. Jeg vil faktisk mene, at det nok er både det sværeste og det flotteste, jeg nogensinde har lavet. Lampefiguren har jeg lavet i cernit, så jeg er umådelig stolt over at have været i stand til at frembringe porcelænslooket. Det blev så også den sidste store gave, jeg nåede at give Lillemor. 😪

Under “Projekt: Lamper” har jeg beskrevet opbygningen og porcelænificeringen af figuren.
Mere info om lampeskærmen kommer senere…

Kunstmalerens kuffert

Hele kunstmalerens tilværelse fungerer omkring at male samt skrabe penge sammen til næste rejse. Han er ikke helt dårlig, så med jævne mellemrum er det lykkedes ham at komme til andre lande, men da alle hans penge går til dette, lever han ellers en meget “mager” tilværelse. Til sidst er det blevet lidt af en sport for ham at komme til så mange steder som muligt, så derfor har han også sat et verdenskort i kuffertens låg, hvor han har markeret alle de steder, han har været – og han har naturligvis også fået de tilsvarende kuffertetiketter. 😄

Mere info følger…

Skinkekød i tern og fars

Fra Mors julekalender er her en tallerken med skinkestykker i tern samt min barndoms Tekno kødhakker, der er blevet fyldt med skinketern og har gang i en god produktion af fars. Jeg har også fået lavet nogle få karbonader, bare for en god ordens skyld. 😉 Jeg er utrolig begejstret for dette projekt, da kødhakkeren i min barndom er blevet udsat for diverse omgange, hvor jeg har brugt modellervoks til at lave fars med, så det er ganske fantastisk at have en “rigtig” udgave med det i dukkehuset. Og ja, det er med vilje, der ligger et lille stykke fars ved siden af skålen. 😜 Det er den slags små detaljer, der gør, at arrangementerne får liv i dukkehuset.

Kartoffelmos i kobbergryde

En julegave: kartoffelmos i kobbergryde med “porcelænshåndtag”. Jeg lavede en fimoblanding med masser af flydende fimo for at få det rette “flow” på kartoffelmosen. Og den ser så virkelig ud, at jeg næsten kan smage Mors lækre kartoffelmos, når jeg kigger på den. 😋 Kartoffelmoseren har jeg også selv lavet. 😀 Jeg var ikke så begejstret for metalhåndtagene, der fik gryden til at se billig ud. Derfor lavede jeg håndtag af fimo, malede hvid med akrylmaling og tegnede små blå blomster på. Meget bedre! 😁 På billederne er håndtagene dog ikke færdige endnu, da den blå geltush skulle tørre til dagen efter, inden jeg lakerede 3 gange for at få porcelænslooket.