Loading...
Vort dukkehus 2019-12-10T13:45:59+00:00

Vort dukkehus

En julehilsen fra dukkehuset. 😁

Min mor og jeg fandt for nogle år siden ud af, at vi faktisk begge gik med en drøm om et flot dukkehus. Vi besluttede os derfor for, at det var på tide at gå i gang – sammen. Da det også kan være et pladsproblem at have sådan et skrummel stående (for vi ville naturligvis have en masse rum), gik vi i gang med at lave dukkehuset i en reol, som så skal ende med at blive ændret helt til dukkehus med vinduer og tag. Men det er noget, der tager tid, så det er konstant et “work in progress”. Dukkehuset har været undervejs siden ca. 2001, og undervejs har jeg så desværre mistet min legekammerat, min Lillemor. Jeg arbejder dog selv videre på at få færdiggjort vort dukkehus – de fleste planer er allerede lagt i fællesskab. 🙂

Her på forsiden serverer jeg nyheder og teasers. Det er så op til den interesserede at lokalisere projekterne på de rette sider, hvor jeg vil fortælle meget mere detaljeret om det forskellige.

Udover de forskellige teasers, jeg viser her, er der to sider under stadig udvikling: “Lillemor” og “Min fibro-verden”.  Den første handler om min dukkehus-fælle, min mor, som jeg mistede i starten af marts. Den sidste handler om min tilværelse med fibromyalgi.

Julehygge i dukkehuset

Jeg har fået mig en dukkehus-veninde i Esbjerg, der var så sød at hjælpe mig med at flytte alle møblerne ind i dukkehuset igen, efter det havde stået tomt siden starten af maj, hvor det rykkede hjem til mig. Jeg havde besluttet mig for, ikke at “flytte ind” i dukkehuset, før jeg var færdig med de praktiske ting som vinduer, fronten, gardiner, træpaneler i køkkenet og malerens gulv samt pletmaling ved alle panelerne. Men efter at have fyret alt mit krudt af i starten af året er det faktisk først på det senere, at jeg er begyndt at komme lidt til mig selv igen. Så hvis jeg skulle til at vente, til jeg kom endnu mere til kræfter, inden jeg kunne komme i gang og det så yderligere ville tage en masse tid at lave, så ville der rask væk gå 1-2 år, inden det hele rykkede ind igen. Nope! Jeg har dog ikke kommet ret meget “fyld” i, da jeg vidste, jeg skulle til at pynte til jul – det var ret fedt ikke at skulle flytte en masse for at få plads til pynten. 😁

Her er det stuen, hvor husets herre og Bedstemor har fået besøg af en dame, der ikke har været i huset siden opstarten. Derfor har de også fundet de små glas frem og sidder og nyder en lille likør, mens herren bapper lidt på sin oberst-pibe.

Dørkrans

Jeg har fået kreeret en “natur”-krans til dukkehusets fordør. Jeg brugte både en gran- og en bladranke samt to typer mos, og så fik jeg endelig brugt noget af alt det “grønt”, jeg købte på messen i Mariager i 2018. Jeg havde blandt andet købt flere planter oversået med farvede kugler, så jeg har siddet og snippet små bidder af til min krans.

Jeg havde ellers givet mig selv forbud mod at lege kreativ, da jeg skal spare på mine få kræfter, men da det var min fødselsdag, gav jeg mig selv lov, da jeg er i kreativt underskud og bliver så glad, når jeg endelig får lavet noget. 😊 På kransens bagside monterede jeg en lille power-magnet, så jeg ved dukkehusets fordør bare behøver at anbringe en supermagnet på bagsiden og kransen på forsiden, så holder begge sig selv på plads uden bøvl. 😁

Pebermyntepastiller

Da jeg var barn, lavede min mor og jeg altid pebermyntepastiller sammen til jul, og jeg elskede dem. 😋 På et tidspunkt gad hun dog ikke at lave dem mere, hvilket jeg nu ikke kunne fortænke hende i, idet hun ikke selv brød sig om dem. 😄 Da jeg så var den eneste i familien, der kunne lide dem, blev det aldrig til mere. Jeg har længtes efter dem i årevis, skønt jeg muligvis ikke engang ville bryde mig om dem mere, da jeg ikke mere har så sød en tand som tidligere, og samtidig reagerer mit kadaver negativt på for meget sukker. Men så kunne jeg i hvert fald lave en omgang pebermyntepastiller, der glæder sjælen – til dukkehuset! 😍😜

Under arbejdet med at lave dem kom jeg til at tænke på, at det kunne være sjovt at have produktionsprocessen med. Idet dukkehuset jo ligger omkring starten af 1900-tallet, måtte jeg lige overveje, hvad de dengang ville have brugt, så jeg endte med at lave vokspapir, som jeg også lavede glasursprøjteposerne af. Jeg havde brug for noget stærkt papir, som jeg kunne vride, når det blev fugtigt, så jeg valgte papiret fra en rudekuvert, hvor jeg brugte den lysegrå bagside. Chokoladeglasuren lavede jeg af fimo, hvor jeg blandede flydende fimo i, til jeg fik en meget medgørlig klump, der dog ikke måtte blive så blød, at “glasuren” ville smelte, når den blev bagt. Jeg bagte poserne i flere omgange af 2-3 minutter, så papiret ikke blev brændt. Så smurte jeg klar voks på poserne og lod det sidde lidt, inden jeg tørrede det af. Til underlaget til pebermyntepastillerne klippede jeg og voksede et stykke papir, der passede til det skærebræt, jeg har til alskens køkkenarbejde i dukkehuset.
Jeg klippede og sleb en ske af noget metal til kruset med glasur, som jeg snaskede godt til. Så lavede jeg en rulle halvt tilskåret pebermyntemasse og en klump, man kan se, der er vredet et stykke af.
Jeg er begejstret for det endelige resultat og er vild med opstillingen i dukkehuset. 😍🥰😍

 

Der er gang i produktionen af juleslik i dukkehuset… 😉

Slikstokke og pebermyntebolcher

På den første dag i december er det jo en god idé at begynde på juleslikket, så jeg har lavet pebermyntebolcher og slikstokke. 😋 Selvom jeg gav mine fimostænger meget få minutter, var min lille ovn åbenbart lidt for varm, for da jeg begyndte at skære, smuldrede mit fine slik! 😟 Det var gudskelov ikke første gang, dette skete for mig, da det var endnu værre under mit rødbede-projekt. Dengang blev jeg rådet til at tage stængerne i ovnen igen nogle få minutter for at gøre dem bløde. Så kan man skære, til stængerne begynder at køle af. Så jeg kørte et rotationsarbejde med to stænger, der afløste hinanden – mens jeg skar den ene, varmede den anden op i ovnen, og når stangen begyndte at “gøre modstand”, var det tid til ombytning.

Jeg så en video for nylig fra sweetminidollhouse, hvor hun viste teknikker, så nu skulle de afprøves!
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2516307458651692&id=1894678044147973

Juleslikskål

Jeg har lavet en skål med lækker juleslik som julegave til en dukkehus-veninde (men skal også have lavet en til mit eget dukkehus 😊). Den hvide skål har jeg tegnet kanter på med rød permanent-tush og derefter tegnet et hjerte ved hvert andet svaj. Tilsidst lakerede jeg skålen, da farven ellers vil skalle af igen.
Pebermyntepastiller, marcipansnitter, pebermyntebolcher og slikstokke – så bliver det da snart ikke mere julet. 😄🎄🎅

Min søsters kikkasse

Jeg fungerede ekstremt dårligt i kreeringsperioden, så det var desværre et op-ad-bakke-projekt. Billedet viser kikkassen, der lige nåede at blive præsentationsværdig, så jeg kunne sende billeder af den til min søster, der bor på Sjælland. Jeg havde intet limet fast, så vi sammen kunne afgøre eventuelle ændringer. Det blev nu kun til småting og jeg har ikke kunnet samle kræfter til at gøre den færdig siden, men det kommer nok. Nu kan jeg da for en tid selv nyde synet af den. 🙂

Både min søster og jeg besøgte for et par år siden vor mor i Ribe, hvor hun nævnte for os, at hun ønskede sig en kikkasse med sit “rytme-rum”. Hendes ønsker ligger normalt i “det-kan-du-godt-glemme”-kategorien, men bagefter snakkede Mor og jeg om det og blev enige om, at det da var en god idé til hendes runde fødselsdag og rimelig overskueligt (ha!), idet vi kunne købe flere af instrumenterne dertil. Så når jeg siden faldt over noget, der passede til, købte jeg det, hvorefter Mor måtte have pungen op af lommen også, så når kikkassen til sin tid ville være færdig, ville jeg oprigtigt kunne sige, at den var fra os begge, selvom Mor ikke var her mere.

Jeg har ellers nydt ikke at have deadline på med mine projekter, men blev pludselig klar over, at jeg nu ikke helt slap alligevel, da vi pludselig havde august måned og min søsters fødselsdag nærmede sig. Min mellemste storesøster fyldte 60 den 9. september, og hun er den eneste i familien, der nogensinde decideret har ønsket sig noget dukkehus-relateret. Jeg havde samlet musikinstrumenter sammen over noget tid og havde gået og vendt og drejet, hvordan jeg skulle designe kikkassen. Jeg havde en vinkasse liggende, så den blev udnævnt til startpunktet. Den er jo ikke ret dyb, så der skulle virkelig tænkes. Jeg bestemte, at hendes gamle beige lædersofa skulle være fokuspunktet. Jeg havde intet beige læder, men havde lige læst om at bruge kalkmaling på stof eller læder, hvor man afslutter med flere lag voks og får en blød og glat overflade. Jeg har en del kunstlæder, så dette projekt var lidt af et sats, da jeg skulle have lavet hele sofaen færdig, inden jeg kunne forsøge at male den og finde ud af, om det var en forfærdelig idé. 🤪 Arh, måske skulle jeg male puderne…? 😜 Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at prøve at male de første puder, jeg fik lavet, hvilket gjorde den færdigt limede sofa til et uskønt syn, da mit bøvlen fik malingen til at krakelere, så jeg måtte til at slibe det ned. En lille sjov detalje: sofaen er nærmest udelukkende bygget op af køkkensvampe og kunstlæder – samt enorme mængder superlim!!! 🤪

 

Køn er den ikke, men limpletter og andre småting ville jo blive skjult af kalkmalingen. 😉

 

Mere info følger…

Kunstmalerens gasblus

Uha, dette var en svær beslutning at træffe! At bore en masse huller i vort gamle Tekno gasblus, som jeg legede med som barn… 😮 Mor rådede mig til at komme gaffatape på toppen, inden jeg borede, da jeg fortalte hende, hvor bekymret jeg var for at komme til at ridse det. Det virkede ganske fantastisk og var faktisk ikke så svært, som jeg havde regnet med. Juhu! Og nu har dukkehuset et gasblus med “ild” i. 😁
For at lyset ikke skal skinne ud ved bunden, har jeg lukket den godt til med pap og gaffatape med så meget luft som overhovedet muligt til pæren, da der selvfølgelig er en chance for, at pæren overopheder og brænder ud, hvis hullerne ikke giver nok luft, men det vil kun tiden vise. Indtil videre er det gået meget godt, og det er sådan en diskret og fed detalje! 😜 Jeg brugte en pære loddet direkte på ledning (købt), da der var meget lidt plads at gøre med.

Jeg skal på et tidspunkt have lavet en gasbeholder og en slange til gasblusset, men dette var jo da en strålende start!

Hygge i herreværelset

Herren i huset har fundet en god pibe frem og lænet sig afslappet tilbage i sin kontorstol. 😉

Lys-udsnit

I december sidste år arbejdede jeg hårdt på at få gjort lyset færdigt i dukkehuset. Mor kunne ikke se nogle detaljer, da hun ikke var i stand til at stå og kigge ind i dukkehuset (hun kunne kun sidde i sin stol), så derfor tog jeg altid billeder og viste hende, så hun også kunne følge med i det hele efterhånden som jeg fik installeret projekterne. Undervejs i processen med at fotografere de oplyste lamper til hende, faldt jeg over dette guldkorn, der viser lys på to etager og fire rum samtidig. 🥰

Kunstmalerens dør

Kunstmalerens langvæg samt dør har fået en ordentlig overhaling – væggen skal stadig have lidt “nusning”, men nu er det tæt på det endelige resultat. 😉

Jeg havde engang lavet nogle huller til ledninger i væggen, der var ret store og som jeg alligevel ikke fik brug for. Dem har jeg nu fået dækket med murstenstapet. Dette har jeg revet på en speciel måde, hvorved jeg fik en hvid flosset kant, som jeg har tonet med farvepigment for at give illusionen af en oppudset væg, hvor farvepigmentet skaber lidt dybde.

Kunstmaleren var træt af, at husets unger kunne bruge husets standardnøgle til at få styret deres nysgerrighed, når han ikke var hjemme, så nu har han fået sat en solid lås på døren og har sin nøgle hængende på en krog på dørkarmen. Han bor i huset ved bedstefaderens velvilje, hvor kunstmaleren sommetider ikke er hjemme i månedsvis, når han er bortrejst på en inspirationstur. Så det er næppe en god idé at brokke sig til husets nuværende herre, bedstefaderens søn, der er børnenes far. Derfor virkede investeringen i en gammel solid lås som en god idé. 😄

Dørlåsen var flot i messing, men ikke ligefrem passende til kunstmaleren, så den kom under behandling. 😉

Fuglebur til Den Orientalske Stue

For første gang siden 2013 kunne jeg tillade mig at lave et projekt udelukkende for min egen fornøjelses skyld. Jeg har været så fokuseret på at prøve at blive færdig med dukkehuset, mens Mor stadig var her, at alt andet blev sat i venteposition (også på kraftig opfordring fra Mor selv). For nogle år siden havde jeg ønsket mig fugleburet af Mor i julegave, lavet af JiaYi, hvor jeg selv købte det og hun betalte. Jeg havde jo regnet med, at dette smukke bur skulle flytte ind i dukkehuset, men Mor var ikke specielt forelsket i det, så det har stået i venteposition lige siden, til jeg fandt den perfekte placering. Da dukkehuset skulle flytte hjem til mig, måtte jeg rykke det gamle radioskab over i den anden side af stuen, hvilket også indebar at jeg tømte det for Den Orientalske Stues indhold, så der ikke var noget, der tog skade. Men da jeg så havde alt ude, kunne jeg jo ikke have det siddende på mig bare at lægge det ind i et stort rod igen, så jeg satte det hele fint op. Fugleburet var blevet lagt midlertidigt derind, men lige pludselig kunne jeg se, at det da ville passe fint derind! Men så kom jeg jo til at kigge nærmere på det… Der var rent faktisk nogle fugle derinde, som nok skulle forestille en form for finker, men de var så neutrale, at jeg faktisk først opdagede dem, da jeg åbnede buret! De var skåret ud, hvilket selvfølgelig er imponerende med sådan nogle små nogle (for tro mig, det er ikke nemt!), men de var så kantede og grimme, så det kunne jeg jo ikke have med at gøre. Desuden var en af pindene sat pivskævt ind, hvor fuglende så sad nede på siden af pinden. Ej, det kunne jeg altså ikke have! Jeg kunne pille 4 fugle ud, som jeg sleb yderligere til, ligesom jeg sleb de tre sidste (stadig siddende på pindene) til efter bedste beskub. Jeg skar og sleb selv tre større fugle ud af en lille rundstok. Så malede jeg ellers hele bundtet (de tre kanariefugle, mens de stadig sad i buret – argh!) og endte med en gul og to orange kanariefugle, en ildhalefinke, tre zebrafinker og tre gouldsamadiner. Jeg lavede sand i bunden med lidt skaller og selvfølgelig fik de også en vand- og madskål. Ta-daaah! 😃

 

Til madskålen lavede jeg en blanding af lim, akrylmaling og savsmuld. Allerførst blandede jeg lim og maling, og da det havde en jævn farve, blandede jeg savsmuldet i. Så tilføjede jeg noget mere maling, men denne gang var jeg omhyggelig med ikke at få farven for jævn for at give det mere liv. På kanten sidder nu en lille zebrafinke. På vandskålen satte jeg en gouldsamadine på kanten med næbbet nede i.

Mere info følger…

Fødselsdagsgave – den sidste

Jeg sluttede som sædvanligt den sidste del af året af med stress, mens jeg kæmpede for at blive færdig med Mors julekalender og julegaver. Men det lykkedes! Da Mor havde fødselsdag den 15. januar, havde jeg også travlt med at komme hjem til mig selv igen efter nytår, da jeg skulle i gang med hendes fødselsdagsgave, men idet jeg havde været Mor-sitter det meste af december, var det ikke just med dårligt samvittighed, jeg forlod hende. 😉

Rokoko-lampen før min selvopfundne “porcelænificering”. 😄

 

Lampeskærmen og selve lampedelen blev skabt fra bunden af…

Denne rokoko-lampe blev endnu flottere, end jeg havde forestillet mig. Jeg vil faktisk mene, at det nok er både det sværeste og det flotteste, jeg nogensinde har lavet. Lampefiguren har jeg lavet i cernit, så jeg er umådelig stolt over at have været i stand til at frembringe porcelænslooket. Det blev så også den sidste store gave, jeg nåede at give Lillemor. 😪

Under “Projekt: Lamper” har jeg beskrevet opbygningen og porcelænificeringen af figuren.
Mere info om lampeskærmen kommer senere…

Kunstmalerens kuffert

Hele kunstmalerens tilværelse fungerer omkring at male samt skrabe penge sammen til næste rejse. Han er ikke helt dårlig, så med jævne mellemrum er det lykkedes ham at komme til andre lande, men da alle hans penge går til dette, lever han ellers en meget “mager” tilværelse. Til sidst er det blevet lidt af en sport for ham at komme til så mange steder som muligt, så derfor har han også sat et verdenskort i kuffertens låg, hvor han har markeret alle de steder, han har været – og han har naturligvis også fået de tilsvarende kuffertetiketter. 😄

Mere info følger…