5. Børneværelse 2019-07-16T15:11:56+00:00

5. sal:  Børneværelse og kunstmaler

Børneværelsets bagtrappe fører ned til soveværelset (og toilettet!) og dagligstuen, hvorfra børnene kan tage elevatoren ned, hvis de skal ud og lege. Kunstmaleren har sin egen udgang og bagtrappe, da han naturligvis ikke bør komme i kontakt med husets fine folk.

Børneværelset

Jeg er endelig færdig med den forreste tagplades lofter til kunstmaleren, hans hems samt børneværelset. Der er stadig nogle få ting, der skal gøres ved det, når jeg får monteret kvistene, men selve lofterne er færdige. 😃 Jeg har egetræsbejdset trælisterne, som jeg derefter har matlakeret.

Selvfølgelig måtte jeg også lige prøve at sætte den op omvendt på den modsatte tagplades side (“suk!” – alt det arbejde, der stadig venter… 😣), så jeg kunne komme til at se, hvordan det kom til at se ud. Bagsiden bliver uden hul til kvist, men det er stadig dejligt at se, hvordan alt bøvlet rent faktisk bliver til flotte lofter. 😊

Børneværelset er næsten færdigt – der mangler blot loftet

I børneværelset har vi fået fat i den seng, vi gerne ville have, som jeg har sat nogle bamser på fra tapetet for at skabe en sammenhæng. Min grandniece Lærke gav os en lille pude til dukkehuset, som hun selv havde lavet, og da jeg så, den havde en bamse på og de farver, der er på sengetøjet, var der jo ingen tvivl om, hvor den skulle hen! Oldemortæppet, som er vor store stolthed, plejede at ligge inde hos maleren, men efter jeg lavede ny seng til ham, skjulte det alle de fine detaljer, så jeg var ulykkelig, til Mor tog tæppet og anbragte det på sengen i børneværelset – jamen altså! Der passer det jo fint!

Bamsetapetet er købt i to omgange over flere år, og da jeg gik i gang med at tapetsere, fandt jeg ud af, at de ikke var identiske! Shit! Der var bamser overalt på det ene og kun i borten på den anden!!! Derfor gik jeg i gang med at være kreativ med resterne, så jeg sad og klippede små bamser ud og klistrede dem på det kedelige tapet… øøøjjj, hvorfor er der aldrig noget, der er nemt?!?

Der er nu endelig kommet vindue og vindueskarm i børneværelset, der også har fået et fint nougatfarvet gulvtæppe. Jeg har desuden fået sat lister op, så væggen nu er blevet en permanent del af rummet, men stadig kan fjernes.

Rullegardin

Jeg har brugt det samme tøj-pyntebånd til tre forskellige ting i børneværelset: rullegardin, loftslampe og skammel. Her er det rullegardinet, der lige er kommet op at hænge. Det var såmænd ikke den mest komplicerede sag at lave, det var mere vanskeligt at montere det – men det lykkedes da til sidst! Og jeg synes, det er blevet lige, som jeg forestillede mig det. Vi valgte at gøre bagsiden blå, da den røde farve ville udskille sig for meget, når alle gardiner engang er færdige og man udefra kigger på dukkehuset. Jeg brugte en messing-dråbe til smykker til afslutning af snoren, som jeg havde fra et tøjmærke. Jeg gemmer altid de snore, der ofte sidder i tøj med diverse info om tøjet. Selv om jeg også har købt en masse andre farver snore, ender det ufattelig tit med, at det er tøj-snorene, jeg bruger (f.eks. kantningen af telefonbænken).

Børneværelsets hylder og væg

Jeg var Mor-sitter hele december 2018, og jeg skal da love for, det har hjulpet på småprojekterne i dukkehuset, hvoraf flere har ventet i årevis. Jeg har for eksempel endelig fået hylderne i børneværelset ordentligt monteret, hvilket pyntede gevaldigt, da de havde skridspor af monteringsgummi nedad væggen. ☺ Under den lille hylde har jeg sat et par kroge til de to meget flotte børnebøjler. Måske kommer der på et tidspunkt noget op at hænge på dem, men foreløbig har jeg ingen planer. På døren kan man se børnenes julekalender.
Væggen er lavet af skumpap og kører i en glideskinne, jeg har lavet. Dette er bestemt ikke et nyt projekt, men jeg bemærkede en detalje, der blev tydelig på billedet, nemlig min løsning til loftsbjælken, så jeg syntes lige, jeg ville videregive en god idé. Fordi det er oppe under loftet, kunne jeg kun lave glideskinne i gulvet, hvor væggen glider på plads i lister på bagvæggen. Det fungerede storartet, til jeg endelig kom så vidt, at jeg fik loftsbjælken monteret. Den skulle køre igennem toppen af væggen, hvilket ville låse denne helt fast. Idet kunstmalerens bittelille 7 centimeter brede toilet ligger lige ved siden af, var det altså virkelig en god idé stadig at kunne flytte væggen. Efter at have brudt min hjerne lidt, kom jeg frem til at gennemskære væggens spids ind imod bagvæggen, hvorved den stadig kan flyttes. Jeg var omhyggelig med at gøre snittet meget “skarpt”, så jeg kan sætte “løsdelen” fast på væggen med gummi, når den er på plads. Derved har jeg fuld bevægelighed samt stadig det look, jeg ønsker. Så mangler jeg bare lige taget…

Børneværelse anno 2009 – med MDF-plade, men uden dør. 😉

Børneværelset anno 2006 – man kan her tydeligt se den elendige tynde bagplade, der består af flere lange stykker sat sammen. 🙁

Børn kan jo være temmelig støjende, så børneværelset er endt oppe på 5. sal. Arh, det skal siges, at vi var ved at have så mange legesager, så vi besluttede at droppe at have et loftsrum til vort rod (vi ville have lavet små papkasser at have vore ting i, så det rigtig lignede et loftsrum), og i stedet lave et børneværelse, som vi havde snakket om måske hen ad vejen alligevel at lave loftsrummet om til.

Karrusel til børneværelset

Jeg faldt over en sød lille karrusel-halskæde på nettet, der øjeblikkeligt pirrede mit kreative gen. Så med det samme jeg fik den ind ad døren, klippede jeg toppen af, malede den og lavede et lille flag til toppen. Så var den eller klar til børneværelset, og jeg synes simpelthen, den er nuser!

Lampe og rund skammel til legetøj

Mors julekalender 2015 fik lidt gode sager med. Jeg må nok indrømme, at de fleste ting vil være købt, men jeg lod da alligevel inspirationen flyde over mig, og det er der så kommet nogle småting ud af.

Det første, jeg har fået lavet, er en skammel til børneværelset. Jeg har lavet den på en måde, så den samtidig er en opbevaringskasse for børnenes legetøj. Den er lavet af et pyntebånd til tøj, som vi fandt oppe på loftet, engang vi ryddede op. Jeg brugte det til at lave en lampe til min grandniece Lærkes kikkasse, og har faktisk siden været så forelsket i den lampe, at jeg også ville have en til vort eget dukkehus. Basis for lampen er såmænd et lille medicinglas. Jeg rundede lampen af med noget fint blåt pyntebånd.

Efter at have set en instruktionsvideo på Youtube af en, der lavede en temmelig grov men sød kuffert, fik jeg ud af det blå så pludselig idéen om en skammel, der skulle bruges til opbevaring (lukketeknikken er nemlig den samme som fra videoen). Vi har ikke alt for meget plads i børneværelset, men vi har en masse fede ting, så så kan vi jo gemme nogle væk og så ind imellem lave lidt om på opstillingen. Selve “kassen” var nem nok, men konstruktionen af toppen var noget mere kompliceret. Efter jeg havde fået bygget sædet op, fandt jeg noget passende blåt stof og beklædte det med. Jeg tog et pænt stykke tøjpyntebånd og kom lim på kanterne samt på en frø. Da det var tørt klippede jeg det af og monterede frøen på puden og satte den tynde kant hele vejen rundt om sædet. For at være sikker på at få en pæn topkant limede jeg yderligere en tynd hvid snor rundt om.

Glansbilledalbum

Jeg fik jeg en genial idé for at glæde Mor i hendes julekalender 2015: et glansbilledalbum. Hun har altid elsket den slags, og i al min research på nettet er jeg faktisk aldrig stødt på dette til dukkehuset. Øverst er glansbilledalbummets forside, nedenunder de tre indre opslag. Omslaget har fået to lag lak. Derudover er motivet og banneret samt blomsterne blevet fremhævet med flere lag lak, så der er kommet struktur i.

Alle glansbillederne er tidstypiske for omkring år 1900 og jeg har fundet dem efter enormt meget research på nettet og derefter rigtig meget billedbehandling. Jeg havde først tænkt mig at sidde og skære billederne ud, men var godt klar over, at jeg aldrig ville blive færdig. I stedet fik jeg en genial idé og satte siderne op, som de ville se ud i et glansbilledalbum, hvorefter jeg lakerede hvert enkelt motiv omhyggeligt i to omgange, hvorved jeg både fik glansen, men også fik motivet til at hæve sig lidt op over papiret.

Antik porcelænsdukke

Nok noget af det mest værdifulde for os i dukkehuset er denne lille antikke porcelænsdukke (sikkert mere følelsesmæssigt end økonomisk). Jeg kan huske, jeg ikke måtte røre den som barn, men jeg var så betaget af den, at jeg ofte sneg mig til at kikke i det lille læderskrin, den var gemt væk i. Selvfølgelig rykkede den øjeblikkeligt ind, da vi endelig fik vort eget dukkehus, så den bor nu i børneværelset…