5. Kunstmaler 2019-07-04T22:27:53+00:00

5. sal:  Kunstmaler og børneværelse

Kunstmaleren har sin egen udgang og bagtrappe, da han naturligvis ikke bør komme i kontakt med husets fine folk. Børneværelsets bagtrappe fører ned til soveværelset (og toilettet!) og dagligstuen, hvorfra børnene kan tage elevatoren ned, hvis de skal ud og lege.

Kunstmaleren

På øverste etage har vi vor stræbende kunstmaler. Der mangler også stadig en del ved hans rum, men han hutler sig igennem som enhver forarmet kunstner. Ved siden af har han et mikroskopisk toilet. Ovenover dette har vi hemsen, hvor han skal have en kuffert stående, men så langt er jeg ikke kommet endnu. Så indtil videre har han bare rotter på loftet! 😉

Kunstmalerens rum juli 2018

Jeg mangler stadig kunstmalerens gulv, der var lagt, men gik i ged, da jeg ikke var så smart at lægge det i pres, mens det tørrede. Dørkarmene skal males, toilettet og hems mangler detaljer – lige som malerens eget rum mangler smådetaljer. I sidste ende bliver dette nok mit yndlingsrum i hele dukkehuset. 😀

Kunstmaleren i sit midlertidige atelier, der udelukkende blev kreeret for at kunne lave en flot forside på den æske, Mor fik sin julegave i. 😀

Gardinet

Kunstmaleren har endelig fået sit gardin op, efter det har stået på venteliste i flere år. Min mor er tidligere ryger, så i hendes gemmer fandt vi på et tidspunkt nogle af hendes gamle cigaret-rullemåtter, hvor den fineste gudskelov var ubrugt. Nu er den blevet tilpasset, rullet op og monteret. Jeg lavede snoren dertil ved at rulle tre stykker sytråd sammen og smøre dem ind i lim, så rulningen holder. Fra bagsiden trak jeg to små løkker igennem måtten, som jeg har trukket snoresystemet igennem. Det passer bare så perfekt til kunstmalerens loftsrum. 😃

Gasblusset

Uha, dette var en svær beslutning at træffe! At bore en masse huller i vort gamle Tekno gasblus, som jeg legede med som barn… 😮 Mor rådede mig til at komme gaffatape på toppen, inden jeg borede, da jeg fortalte hende, hvor bekymret jeg var for at komme til at ridse det. Det virkede ganske fantastisk og var faktisk ikke så svært, som jeg havde regnet med. Juhu! Og nu har dukkehuset et gasblus med “ild” i. 😁
For at lyset ikke skal skinne ud ved bunden, har jeg lukket den godt til med pap og gaffatape med så meget luft som overhovedet muligt til pæren, da der selvfølgelig er en chance for, at pæren overopheder og brænder ud, hvis hullerne ikke giver nok luft, men det vil kun tiden vise. Indtil videre er det gået meget godt, og det er sådan en diskret og fed detalje! 😜 Jeg brugte en pære loddet direkte på ledning (købt), da der var meget lidt plads at gøre med.

Jeg skal på et tidspunkt have lavet en gasbeholder og en slange til gasblusset, men dette var jo da en strålende start!

Kunstmalerens dør

Kunstmalerens langvæg samt dør har fået en ordentlig overhaling – væggen skal stadig have lidt “nusning”, men nu er det tæt på det endelige resultat. 😉

Jeg havde engang lavet nogle huller til ledninger i væggen, der var ret store og som jeg alligevel ikke fik brug for. Dem har jeg nu fået dækket med murstenstapet. Dette har jeg revet på en speciel måde, hvorved jeg fik en hvid flosset kant, som jeg har tonet med farvepigment for at give illusionen af en oppudset væg, hvor farvepigmentet skaber lidt dybde.

Kunstmaleren var træt af, at husets unger kunne bruge husets standardnøgle til at få styret deres nysgerrighed, når han ikke var hjemme, så nu har han fået sat en solid lås på døren og har sin nøgle hængende på en krog på dørkarmen. Han bor i huset ved bedstefaderens velvilje, hvor kunstmaleren sommetider ikke er hjemme i månedsvis, når han er bortrejst på en inspirationstur. Så det er næppe en god idé at brokke sig til husets nuværende herre, bedstefaderens søn, der er børnenes far. Derfor virkede investeringen i en gammel solid lås som en god idé. 😄

Sådan en fin blank messinglås er ret meget overkill hos en fattig kunstmaler, så derfor lavede jeg den matsort og ældede messingdrejeknappen som efter mange års slid. For god ordens skyld sleb jeg også lige kærv i skruerne. Jeg købte låsen spontant, fordi den var på tilbud og jeg altid har fundet den charmerende. Det eneste sted, jeg kunne finde anvendelse for den, var oppe hos kunstmaleren, men det var alligevel ikke helt gennemtænkt, for den måde, dør og dørkarm er udformet på, ville gøre monteringen af dørkarmsdelen umulig. Men op skulle den altså, for nu havde jeg også forelsket mig i idéen og endnu mere i låsen, efter jeg fik lavet om på den. So what to do…? 🤔
Jeg fik så idéen at sætte dørkarmsdelen med siden til, hvilket vendte “skruerne” mod låsen og lavede et lille mellemrum. Dette gav mig muligheden at indsætte en synlig pal, hvilket jeg er grumt tilfreds med, da det er sådan en fed lille detalje. Man vil kun kunne ane den ganske lidt, når det hele er monteret, men alligevel… 🥰
Jeg skulle bruge et ganske lille stykke messing, der dog skulle have en vis tykkelse, så jeg endte med at slibe nålen på en tegnestift firkantet og tone den. Jeg elsker, når jeg får den slags spøjse idéer. De er tit svære at få øje på i det store hele, men det er jo netop den slags små detaljer, der gør, at man kan fordybe sig i et dukkehus. 😍

Dør og dørkarm blev malet med kalkmaling og derefter behandlet med gråt voks, hvor jeg bevidst gik efter et ujævnt udseende, da det jo er husets loftsrum. Jeg tonede døren visse steder med farvepulver for at give den et slidt udseende, hvor man kan se, hvor maleren har en tendens til lige at puffe til døren med foden, knæet eller hånden. Ved siden af dørkarmen havde malertapen ikke sluttet tæt og da jeg fjernede malingen, ridsede jeg væggen. Jeg havde i forvejen tænkt mig at sætte lidt murstenstapet op, nu var jeg så tvunget til det. 😉

Kunstmalerens dør nu i forhold til tidligere
Ved dørens tidligere udseende havde jeg bevidst kun givet døren et enkelt lag maling for at få den til at se brugt og slidt ud. Dørkarmen havde jeg ikke rigtigt kunnet beslutte mig for udseendet af. Jeg synes opdateringen er skøn.

Avis-isolering af loftet

I forbindelse med at jeg laver dukkehusets tag, skal jeg jo ikke bare lave tagstenene på oversiden, men skal også have lavet undersiden. Kunstmaleren har jo bare fået lov at leje et gammelt loftsrum i huset, så for isoleringens skyld har han sat en masse gamle aviser op på loftet… det vil sige, at det er jo planen. 😄 Jeg fandt på et tidspunkt nogle billeder på nettet af gamle Ribe-aviser fra starten af 1900-tallet til salg. Aviserne lå på et gulv, så vinklerne var helt forkerte. Ved intens billedbehandling fik jeg rettet op på dem og endte med en godt hengemt udgave af Ribe Stifts-Tidende, Politiken og Berlingske. Jeg har yderligere lysnet dem en del, da dukkehuset jo er fra starten af  1900-tallet, så malerens aviser må gerne se gamle ud, men ikke 120 år gamle. 😜 Jeg ville gerne have lidt forskellige aviser, så jeg fandt nogle gamle billeder, jeg kunne bruge, og lavede så mine egne avisartikler. 😄 Blandt andet fandt jeg ud af, at den kongelige familie besøgte Ribe i 1904 til genindvielse af Domkirken, så det fik jeg to forsider ud af. 😆

Loftet

Jeg er endelig færdig med den forreste tagplades lofter til kunstmaleren, hans hems samt børneværelset. Der er stadig nogle få ting, der skal gøres ved det, når jeg får monteret kvistene, men selve lofterne er færdige. 😃 Jeg har egetræsbejdset trælisterne, som jeg derefter har matlakeret.

Selvfølgelig måtte jeg også lige prøve at sætte den op omvendt på den modsatte tagplades side (“suk!” – alt det arbejde, der stadig venter… 😣), så jeg kunne komme til at se, hvordan det kom til at se ud. Bagsiden bliver uden hul til kvist, men det er stadig dejligt at se, hvordan alt bøvlet rent faktisk bliver til flotte lofter. 😊 Idet jeg har vendt tagpladen på hovedet for at kunne se, hvordan aviserne så ud på loftet, står alle aviserne også på hovedet på dette foto.

 

Malerens rum og toilet anno 2015, nu med døre og vindueskarm (vinduet imploderede nærmest under malingen, så jeg skal lige have det samlet igen og så malet det et par gange… “suk!”)

Kunstmaleren har længe været flyttet hjemmefra, mens jeg lavede hans rum. Renoveringen gik dog brat i stå, efter jeg var kommet godt i gang med at lave hans plankegulv. Det var lidt tricky, for jeg havde tre forskellige bredder af planker. Det skal jo forstille at være et loftsrum, han har fået lov til at leje, så det har oprindeligt været et nusset afstille-rum, som vor fattige kunstmaler selvfølgelig ikke har råd til at vedligeholde. Men som loftsrum er der bare blevet brugt alle forhåndenværende planker for at lave et funktionelt gulv, hvilket er det look, jeg går efter. Men det kommer til at indebære en del slibning bagefter, inden jeg laver et hærget look og toner træet med skocreme.

En teknik, jeg bruger i vort dukkehus, er, at jeg først skærer voksdug til til gulvene, som jeg så monterer gulvene på. Herved har jeg mulighed for at tage dem ud og arbejde på dem.
Idet der er savet riller i gulvene til ledninger til loftslamperne til etagen nedenunder, kan jeg så også komme til mit el ved at fjerne gulvene.

Mit problem i dette tilfælde opstod, da jeg så til malerens gulv dagen efter, jeg havde lavet det. Det lå så godt, så jeg ikke mente, der var behov for at sætte det i pres under tørringen. FEJL!!! Så jeg endte med strittende planker i alle retninger, hvor limen oven i købet løsnede sig flere andre steder.

Jeg har tænkt mig at bruge en kanyleflaske med en fortyndet lim for ikke at skulle brække hele gulvet op igen, men nu har det ligget længe, og jeg har bare ikke haft mod på at komme i gang med det igen… 😖

Fotoet viser mit kontrollerede kaos, mens jeg laver gulvet… 😜

Kunstmalerens grej

Malerkufferten var et projekt, der fulgte med kunstmaleren, da jeg gav ham til Mor i julegave. Jeg var stadig ret ny inden for “faget”, men selv idag holder kufferten rimelig godt vand. Jeg byggede den i balsatræ, hvilket jeg ekstremt sjældent bruger nutildags, da det enormt nemt får mærker, da træet er meget blødt. Indfarvet med tush og lakeret med neglelak, hvilket jeg også sagtens kan finde på i dag. Malertuberne er tilskårne tandstikkere, jeg har malet hvide og sat en sort grønlandsperle i toppen. Etiketterne stammer fra en reklame. Det eneste, jeg ikke er tilfreds med, er farvekridtet, hvor jeg har skåret toppen af en tandstikker og malet den. Faconen er jo helt forkert, så de ville ikke komme til at se sådan ud idag. Penslerne er tilskårne tandstikkere malet med neglelak, med resterne af hår fra en dukke samt sølvpapir.

En anden ting er, at nutildags ville kufferten have fået hængsler på! 😉 Paletten er købt, hvor jeg sleb de grimme klatter af, der var derpå, og indfarvede den som kufferten. Derefter kom jeg oliemaling på, der svarer til det maleri, han er i gang med. Jeg brugte en tandstikker til at overføre malingen med, og hver gang jeg skulle bruge den på ny, tørrede jeg den først af i et lille stykke stof, jeg havde klippet ud. Så det er jo selvfølgelig malerens klud. 😉

Malerens mange projekter – fotokopier og udklip fra blade, samt et enkelt frimærke (på væggen), der har struktur som et maleri. På staffeliet et foto af min niece, hvor jeg har fotobehandlet det, så det ligner pointilisme. Jeg burde have visket de hvide pletter ud i billedbehandlingsprogrammet i stedet for at male med hvid tush for at få det til at ligne, at det er et “work in progress”, men alt, som er her på billedet, har været en del af malerens rum helt fra starten af, og jeg er blevet mere pertentlig med tiden. Tegneblokken er også en fotokopi, hvor jeg har givet det en effekt af at være tegnet, har bukket et hjørne lidt, så man kan se, det er en blok og farvet noget af en tandstikker, så det ligner farvekridt.

Kunstmalerens kuffert

Kunstmalerens kuffert og det meste af indholdet

Hele kunstmalerens tilværelse fungerer omkring at male samt skrabe penge sammen til næste rejse. Han er ikke helt dårlig, så med jævne mellemrum er det lykkedes ham at komme til andre lande, men da alle hans penge går til dette, lever han ellers en meget “mager” tilværelse. Til sidst er det blevet lidt af en sport for ham at komme til så mange steder som muligt, så derfor har han også sat et verdenskort i kuffertens låg, hvor han har markeret alle de steder, han har været – og han har naturligvis også fået de tilsvarende kuffertetiketter. 😄

Når kunstmaleren ikke er afsted på en af sine rejser, opbevarer han sin kuffert oppe på hemsen. Ind imellem kan det ske, han lige har fat i en af sine rejsedagbøger med skitser, og denne gang ser det ud til, at han glemte at lukke kufferten ordentlig til igen. Lad os håbe, han ikke kommer til at fortryde det, for rotterne på hemsen kan sikkert godt finde anvendelse for den… 😉

Mere info følger…

Malerens gamle toilet


Så fik jeg endelig lavet toilettet til malerens lillebitte toilet. Jeg havde købt et yndigt toilet med topskyl, der lige fra starten var udset til at blive udsat for det ultimative hærværk. Toilettet skal ligne et gammelt, slidt og utæt toilet med ækle kalkaflejringer og anløbne rør.
Men det gjorde godt nok ondt indeni, da jeg sad og sleb det smukke mønster af…

Det fine pynt under tanken blev fjernet. Rørene blev malet med sølvfarve og matlakeret, hvorefter jeg duppede dem med sort og brun skosværte med et lille stykke svamp. Toiletkummen havde et lille, skævt hul, så jeg malede et større plus lavede en kummekant, så renderne havde et sted at rende fra. Selve toilettet og tanken fik kalkaflejringer. Kæden blev udskiftet med en med knapt så store led og malet sølvfarvet og håndtagene fik også en tur, hvorefter det blev duppet med skosværte. Plastikbrættet havde jeg slebet godt med groft sandpapir og det blev nu malet med flere brune toner. Efter det var tørret, grattede jeg maling af hist og pist for at give et godt slidt look. Herefter blev det lakeret. Tanken hvilede på en messingplade, som jeg malede hvid. Og som I kan se, passer det fint ind på den planlagte plads…

Jeg tror dog, jeg på et tidspunkt fjerner kalkaflejringerne foran og laver noget, der er kraftigt nedtonet. Det ser simpelthen for klamt ud, og når man kigger ind i dukkehuset, kigger man simpelthen lige ind på det bvadr-punkt på toilettet, og det er jo ikke meningen, at det skal se ulækkert ud, som om maleren aldrig gør sit toilet rent. Det er bare et gammelt toilet, der har været utæt i årevis.

Jeg har lagt trægulv ude på malerens lillebitte toilet. Bredden af rummet er 7 centimeter, så han har ikke meget plads at gøre med. Jeg har lavet gulvet af tilsavede ispinde, som jeg limede på et stykke papir, jeg havde tilpasset rummet. Derefter markerede jeg to “sømhuller” i hver ende af hvert bræt, og så hærværkede jeg ellers gulvet grundigt, så der kom godt med strategiske ridser. Herefter sovsede jeg det hele godt til med sort skosværte og lod det tørre lidt, hvorefter jeg sleb det hele ned igen. Et hulens til svineri, vil jeg lige sige, men det fungerede upåklageligt. Jeg fandt opskriften på nettet, så næste punkt var at smøre gulvet med brun skosværte. Men den, jeg havde, efterlod gulvet underligt gyldent, så jeg duppede lidt sort skosværte med rundt og det hjalp. Så brugte jeg lidt mere sort sværte for at skabe illusionen af en godt slidt sti hen mod toilettet. Det er mit første forsøg med trægulv, og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Jeg har desuden lavet en flisebagvæg af sorte og hvide mosaiksten på toilettet. Men idet det jo er meningen, at alt skal se meget nusset ud deroppe, har jeg givet fliserne en god gang skimmelsvamp og mugpletter. På gulvet er det dog genskinnet fra fliserne, man kan se, derfor har jeg også sidenhen givet det tre lag mat lak, for det skal jo ikke se smukt og skinnende ud.

Avispapirslampeskærm

Den blev hængt op ude på kunstmalerens lille toilet i en krog fra hemsen. Så kan den hurtigt fjernes, hvis jeg får brug for at tage hemsen ud af dukkehuset, så jeg kan komme til. Med et rum på 7 centimeters bredde har jeg brug for den plads, jeg kan få! Aviserne har jeg selv lavet.

Kunstmalerens seng

Vor loftsresiderende kunstmaler har endelig fået sig en ordentlig seng! Hans oprindelige var noget gammelt skrammel, jeg havde som barn. Jeg fandt en meget passende hvid seng med udtræksskuffe med ekstra soveplads på et marked og viste Mor den. Vi blev hurtigt enige om, at den var helt perfekt til maleren, dog med visse ændringer, som Mor blev aldeles forfærdet over: jeg havde tænkt mig at “ælde” sengen, så det så mere virkelighedstro ud, at en stakkels stræbsom og fattig maler skulle sove i den. Så hun sad med nervøse trækninger, mens jeg ridsede og kradsede og sleb på den stakkels seng. Jeg prøvede at tænke på, hvor der ville være slid på sådan en seng over årene, så den kom til at se ægte ud, og selv Mor måtte indrømme, da jeg var færdig, at den “hærgede” seng passede bedre til maleren, end en dugfrisk strålende hvid seng.

Udtrækssengen blev også øjeblikkeligt udsat for hærværk, da Mor gik i gang med at fjerne madrassen, så maleren i stedet ville få noget opbevaringsplads, og imens fik jeg løsnet topmadrassen og fik fjernet det fine lyserøde betræk, som Mor ellers med det samme forelskede sig i. Så fandt vi noget passende stribet stof til madrassen og noget stof, der ville egne sig til sengetøj, der skulle passe til det fattige 1900’s islæt. Sengetøjets stof blev vasket og krøllet og moslet godt rundt med, inden det blev glattet ud, så jeg kunne gå i gang med at forme det. Herved blev det endelige resultat meget mere virkelighedstro og levende. Selve dynen og puden lavede jeg noget anderledes end normalt, da jeg ønskede, at man skulle kunne “arbejde” med det, når det var færdigt, så det kom til at se mere ægte ud. Jeg tog en tynd plastikpose (tynd, så man siden ville være i stand til at forme den) og lavede dyne og pude af. Dem fyldte jeg så med meget fint sand og puttede de lukkede poser ind i det betræk, jeg havde lavet. På den måde kan sandet og støvet ikke arbejde sig igennem vævet på stoffet med tiden. Det færdige produkt bevirker, at jeg nu er i stand til f.eks. at lave en bule i hovedpuden og mosle dynen, så det ser ud, som om han lige har ligget der. Og det ser faktisk rigtig ægte ud med denne effekt og det let krøllede sengetøj. Læg så det sammen med et lagen, der er blevet trukket fri fra madrassen og ligger og krøller, så har man en rigtig fin “ligget-i”-effekt. Men både Mor og jeg ærgrer os dog over, at man ikke kan se mere af den fine stribede madras.

Så var selve sengen færdig. Herefter gik jeg så i gang med skuffen, der fik nogle meget passende håndtag, som jeg ved et rent svineheld faldt over selvsamme dag, jeg ville til at montere håndtag. Og disse matgrå metalbeslag passer meget bedre. De så dog stadig lidt for nye ud, så jeg malede dem med tush, som jeg øjeblikkeligt tørrede af og yderligere pudsede lidt på midten, så det lignede et gammelt godt brugt håndtag. Det var første gang, jeg skulle montere noget med mikro-skruer, så det var jo lidt en en udfordring, men også lidt skægt – og så bliver effekten det mere ægte.

Skuffen skulle fyldes med lidt tøj, så maleren var ordentlig udstyret. Jeg havde engang købt noget tubestrik, som jeg klippede et lille stykke af og foldede sammen (hjulpet af en god klat lim) og lagde i skuffen. Vupti: et styks striktrøje. Noget mini-tubestrik blev til en enkelt sok, der ligger og flyder. Så klippede jeg nogle små stykker af en papkasse, som jeg brugte som bund til at forme en striktrøje, to skjorter og et par bukser over. Så nu har vor kunstmaler lidt tøj at trække på…

Edderkop og -spind

Et lille eksperiment, jeg længe har villet prøve: en edderkop, komplet med behåret krop. Udgangspunktet var neglepynt, jeg bukkede i facon. Oppe på kunstmalerens hems skal der nemlig være edderkoppespind, så naturligvis skal der også være edderkopper. 😄 Hvad angår spindet, så skal jeg godt nok love for, det var en prøvelse i sig selv at lave – og montere! Hooold da op, hvor har jeg kæmpede med det spindelvæv!!! 😖🕷🕸 Jeg var ellers så begejstret for endelig at have fået fat i noget, jeg kunne bruge, men at få det arrangeret og monteret var så en helt, helt anden sag. 😫

Jeg lavede flere forskellige udgaver, der alle floppede, selvom idéerne virkede gode. Da det endelig lykkedes mig at få lavet et fint spindelvæv med min edderkop monteret, gik det helt galt under den meget drillesyge monteringsproces, så jeg fik flere gange forskrækket min stakkels mor, når det drillede og til sidst gik helt galt, da det hele blev filtret sammen – og jeg bandede indædt. 🤬

Ved at montere det i flere trin, lykkedes det til sidst at få spindet monteret, selvom det endte med at blive mindre end fra starten af. Så fik edderkoppen en lillebitte klat lim, hvorefter jeg yderst forsigtigt monterede den bette fis. Men fordi spindet var blevet meget mindre og jeg rent faktisk måtte gætte mig til, hvor spindet var, da jeg ikke kunne se den yderste kant, kom edderkoppen vist lidt for tæt på kanten, for pludselig hang den ned i en tråd! 😆 Den lader til at sidde fint nok, så den får lov at blive hængende.

Bare lige for at føje spot til skade, så dalede en mini-edderkop i præcis samme størrelse som min lige så stille ned i sin tråd fra dukkehusets tag 20 centimeter fra min hånd, mens jeg stod og kæmpede! 🕸🕷 🤪

Hems

Murene til malerens toilet har fået bjælker, hvorpå hemsen skal hvile.

Stigen fører op til hemsen fra malerens lille toilet.

Så er det officielt: vi har rotter på loftet!!!

Ved malerens lillebitte toilet har jeg fået lavet en hems, hvor han skal opbevare sin kuffert, gamle malerier og hvad man sådan ellers gemmer af skrammel. Men dårligt nok havde jeg fået lavet hemsen, før vi fik rotter på loftet!

Hemsen er lavet af rørepinde til maling, der er blevet ridset og hærget og så ellers er blevet behandlet med skosværte for at få det gamle, hærgede look med godt slidte stier og mærker. Således kan man følge stien hen til hans kuffert (der godt nok ikke står der endnu ) og man kan se på og omkring lemmen, hvor malerens griber fat, når han skal op.

Mor har lidt problemer med, at alting hos kunstmaleren skal være så hærget, for det er jo et fornemt hus! Men jeg plejer at forklare det med, at et fint hus også har et gammelt loftsrum, der er godt slidt og ikke vedligeholdt, og det er jo så her, maleren har fået lov til at leje sig ind for billige penge.

Kunstmaleren anno 2009 – udover detaljerne, ligner det stadig generelt sig selv.

 

Kunstmaleren anno 2006 med tynd bagplade, hvor man tydeligt kan se den elendige tynde bagplade, der består af flere lange stykker sat sammen. 🙁 Døren er bare klistret fast med gummi.