Lidt om os… 2019-07-14T18:16:32+00:00

Lidt om os…

Et skønt billede af Mor og mig fra 2015. 🙂

 

Mit navn er Jennie, min mor hed Elna, og sammen har vi op til Mors død i marts 2019 brugt omkring 18 år med at kreere vor hel egen version af et dukkehus. Jeg bor i Esbjerg, Mor boede i Ribe, og jeg har altid sagt, at så længe Mor var i live og kunne have fornøjelse af det, skulle dukkehuset stå hjemme hos hende. Det er så flyttet hjem til mig nu.

Efterhånden er der ved at have styr på alle tingene i huset, selvom der altid venter mere lige om hjørnet. Vi havde hele tiden haft planer om at lave frontpaneldøre, der ligner fronten på et hus. Men efter i rigtig mange år at have haft dukkehuset stående “åbent” kunne vi ikke bære, at når vi endelig ville blive færdige med det, at det så nærmest skulle sættes bag lås og slå. Så derfor besluttede vi os for at sætte plexiglas foran. Dette er selvfølgelig rart at få afklaret, specielt rart for mig, der laver alt arbejdet, men alligevel ender dukkehuset jo så med til syvende og sidst ikke at ligne et hus, når man kan kigge direkte ind. For slet ikke at tale om, at vi havde en masse spændende planer med fronten og havde købt ind til en god del af det… “suk!”. Selve forhaven og trappen har jeg kredset om i årevis, uden at kunne få en endelig idé, så det humper stadig lidt bagefter.

For efterhånden mange år siden savede min nevø Brian og jeg ud til vinduer i siderne af reolen, så bøvlede jeg med alt det praktiske med at få vinduerne til at passe i hullerne og diverse andre problemer, jeg stødte på. Desuden måtte Mor jo først tømme dukkehuset, før vi kunne komme igang, hvorefter jeg bøvlede med at få det hele pakket ned.

Brian fik desuden fræset riller i alle hylderne/gulvene, hvor ledningerne til loftslamperne på næste etage er blevet trukket. Derefter lavede jeg så et stykke voksdug med “gulv” (træbelægning eller tapet), der dækker rillerne. Pyh, jeg bliver altså helt træt ved tanken over alt det arbejde! Men der er ikke andet at gøre, end at fokusere på ét skridt ad gangen, så det ikke kommer til at virke alt for uoverskueligt… for kors, hvor er det et mega-projekt!!!!!!

Miniature Messe i Mariager 2018

Uha, uha, hvor var jeg på Miniature Messe i Mariager…! Det var første gang i 12 år, messen bliver holdt. Mor og jeg havde været der to gange før, da det stadig var i Auning, hvor vi blev vildt betagede. Hvis ikke vi i forvejen havde været bidt af miniature-dillen, så blev vi det i hvert fald dér! Jeg er så lykkelig for, at det lykkedes mig at komme afsted. Min skønne niece Bente så i nåde til mig og kom med som chauffør, skønt hun absolut ikke interesserer sig for miniaturer. Hun kan til gengæld godt værdsætte det kunstneriske i det. Men for hende var det altså hurtigt overstået, mens jeg begravede mig i miniaturer i to dage… 😁

Her er et kig på nogle af højdepunkterne af mine køb. Og så stod den ellers på smalhals i de efterfølgende måneder… 🤪🤪

Man skulle tro, at jeg kunne lide glas… 🤪

Karaflen og glassene har fået en permanent plads på buffeten i spisestuen.

 

David Iriartes yndige krukker har fundet en kaminhylde.

Ophørsudsalg ved Ryk Ind

I Ribe var der to gode butikker, der havde et rigtig flot udvalg af dukkehusting. Det var vi dog totalt uvidende om, da vi startede på vort dukkehus. Og det var jo altså dengang ikke alle forundt at have en computer, for slet ikke at tale om internetforbindelse og relevante internetsider. Men da vi først fandt ud af, at der var Ryk Ind og BiTi, skulle vi jo lige forbi engang imellem og købe lidt til dukkehuset. Vore første dukker er købt hos Ryk Ind, der var en temmelig lille forretning, men med et meget stort udvalg af dukkehusting og “gammelt” legetøj, så det var altid spændende at komme der, hvilket vi gjorde jævnligt. På trods af at have ligget der over 30 år som yderst velrenommeret butik, så de sig desværre nødsaget til at lukke i forbindelse med udgravningen af Kannikegården ved Ribe Domkirke, der afspærrede forbindelse til dem i mange måneder. Mor og jeg tog derind til deres ophørsudsalg, hvor vi gik totalt amok og købte næsten alt, vi overhovedet havde lyst til. Det var rent slaraffenland, skønt årsagen selvfølgelig var trist. BiTi kom vi ikke så tit hos, men jeg havde gerne for vane, når jeg var inde i byen på Mini Crosseren, lige at smutte forbi og købe en lille gave til Mor. 🙂 Når jeg kommer forbi nu, kan jeg stirre på deres ting i vinduet i lang tid, men finder sjældent noget ønskeligt. Vi har simpelthen for mange fede ting i forvejen! 😜