Links 2020-02-23T17:30:50+00:00

Links

Angie Scarr

http://www.angiescarr.co.uk/

Hvis man nogensinde vil se kunst inden for Fimo mini-mad, så skal man gå ind på hendes hjemmeside! Hun er så dygtig, at hun decideret tager imod udfordringer! Vi har købt en af hendes bøger om grønsager og brød, som vi har været i gang med at lege lidt med. Det er spændende, det er flot – og det er en udfordring!

Mette’s Dukkehusside

http://www.laurendz.dk/

Min første rigtige inspirationskilde! Når man studerer hendes dukkehus, er der vist ingen tvivl om, at huner perfektionist. Herligt! Ved at studere hendes dukkehus, kanman se i hvilken retning vores ambitioner går med henblik på vort eget dukkehus – men der er desværre langt igen…!

Dana of Miniature Art

http://www.miniatureart.com/

For dukke-entusiasten…

Cynthia Howe Miniatures

http://cynthiahoweminiatures.com/shop/

For dukke-entusiasten…

Dukketips

http://msatminidolls.minilists.com/projects.html

For dukke-entusiasten…

Jim’s Dollhouse Pages

http://www.printmini.com/

En guldklump af miniatureting lige til at printe ud…

Miniseum

http://www.miniseum.dk/

Mens Miniseum stadig lå i Auning, tog Mor og jeg til dukkehus-messe i, hvor der altid kom mange spændende udstillere. Birthe Knuth er en guldklump, der altid er behjælpelig og i det hele taget en meget inspirerende person. Jeg vil faktisk sige, at vi først rigtig kom i gang med vort dukkehus, efter vi første gang havde været i Auning og set alle de muligheder, der fandtes. Desværre er det nu flyttet til Maribo, så vi kom ikke afsted sammen til det igen. “Suk!” Nåeh ja, det var godt, så længe det varede. Og derefter kunne vi stå på egne ben…

I 2018 lavede Birthe endnu en messe, Miniature Messe i Mariager, efter mange år uden, og jeg var helt syg for at komme afsted, men var helbredsmæssigt set mildest talt ikke meget værd, så jeg kunne simpelthen ikke se, hvordan det kunne lade sig gøre. Min niece Bente meldte sig pludselig som min frelsende engel og tog med som både chauffør og hjælper, idet jeg har brug for kørestol, når jeg skal bevæge mig længere end nogle få meter. Og en hel dag på messe – tjaeh, det gav sig selv. Bente er selv ekstremt kreativ, både med abstrakte malerier, meget andet kreativt, samt med indretningen af sit hjem. Til gengæld interesserer hun sig ikke det mindste for dukkehusverdenen, så det var i dén grad selvopofrelse, vi taler om her! 😆 Men jeg var godt klar over, at hun ville finde det interessant kunstmæssigt set. Til gengæld var hendes rundtur på messen hurtigt overstået, og resten af de to dage sad hun med en bog på en skalstol i en stor hal, hvor det trak lidt. Selvopofrelse, indeed!!! Til gengæld hyggede vi os sammen resten af tiden – det gør vi altid. Jeg havde også i forvejen bestilt bord ved en lækker restaurant i Mariager, så jeg kunne forkæle hende lidt om aftenen. 

Jeg nød meget at være på messen og snakke med ligesindede, kigge på små kunstværker og i dén grad få suppleret mit lager med krimskrams og plante-ting. Jeg havde lovet mig selv inden, at idet det muligvis ville blive den sidste messe for mig nogensinde, at hvis jeg forelskede mig i noget, så købte jeg det, ligegyldigt prisen, så længe den ikke var horribel. Jeg brugte en formue på den messe! Folk undrede sig nok også noget over mig undervejs, for jeg har ikke længere kræfter til at trække mig frem med armene i kørestolen mere, til gengæld klapper jeg altid fodstøtterne op, og det gør, at jeg på et glat gulv kan drøne afsted, hvor jeg bruger benene til fremdriften – i hvert fald et stykke tid, til jeg løber tør for kræfter. Men ved sådan en messe er der jo mest tale om, at man bare futter rundt, så jeg hyggede mig helt vildt. 🥰 Også ved at komme til at hilse på folk, som jeg havde snakket en del med på Facebook i de tre år op til denne messe (jeg meldte mig ind i “Dukkehuse – Tips & Pral” på Facebook i 2015). Jeg nød det så meget, så jeg var helt høj af det. 😆 Desværre kan jeg ikke huske ret mange af dem, jeg hilste på, idet jeg allerede var seriøst overanstrengt, da jeg nåede til Mariager, og selve messen hjalp jo heller ikke ligefrem på det. Til gengæld husker jeg glæden ved det. 🥰 Jeg havde så travlt og næsen nede i så meget, at jeg helt gik glip af frokost, men gudskelov havde Bente sørget for sig selv og købt til sig selv ved en pølsebod i forhallen. Hun vidste godt, at der ikke var nogen idé i at spørge mig, for jeg kan ikke tåle ret meget “almindelig” mad. Så jeg blev helt forbløffet, da det blev meddelt, at den første dags messe snart var ovre. Planen var så, at jeg næste dag lige skulle give det hele en tur til, og så derefter skulle Bente og jeg til Miniseum og se selve dukkehusmuseet. Men ved at sludre med flere forskellige, blev jeg den ene gang efter den anden gjort opmærksom på ting, jeg ikke havde set, så lige pludselig nærmede messen sig sin slutning! 😱 Bente tog det med ophøjet ro og gjorde mig opmærksom på, at det jo ikke gjorde så meget, idet vi begge to havde forelsket os i Mariager og allerede havde besluttet os for, at vi på et tidspunkt ville besøge byen, når alle roserne var i blomst (vi var der i oktober). Så kunne vi altid besøge Miniseum der. Jeg var lidt frustreret over ikke at få set museet og over at have forhindret Bente i det, men hun havde jo ret. Så vi drog hjemad, og jeg besøgte ret hurtigt Mor i Ribe for at vise min flotte høst og snakke med hende om, hvordan vi skulle inkludere det i dukkehuset.

Jeg fik min sag for, da jeg skulle opdatere mit lager af krimskrams fra Bindels.

Jeg havde ellers haft dårlig samvittighed over at tage afsted, idet Mor dagen inden atter fik lungebetændelse, men min søster Winnie overbeviste mig om, at der ikke ville være nogen idé ved at tage hjem til Mor i stedet, da hun slet ikke fattede, hvad der skete omkring hende, når hun havde lungebetændelse. Man må jo også sige, at det var mere spændende for hende sidenhen at studere alle de flotte ting, jeg kom hjem med! 🙂

Jeg var godt klar over, at jeg ikke ville tage til messen året efter, da jeg jo ligesom havde fået fyldt lageret godt op og altid skal spare på kræfterne, men jeg havde håbet på at komme afsted i 2020. Desværre opgav Birthe at afholde messen igen, da besøgstallet til messen vist var faldet i 2019 og hun slet ikke kunne få fyldt kurserne op, så der måtte aflyses – og så er det jo også et kæmpe administrationsmæssigt arbejde at holde styr på sådan en messe. Jeg havde også selv tænkt, at Danmark nok var for lille et land til at kunne afholde så stor en messe med internationale kunstnere hvert år, men det er alligevel hamrende ærgerligt, for det var ganske fantastisk. Der kom ellers folk rejsende til messen fra flere andre lande, men det var åbenbart ikke nok til at holde det kørende. Det kan jo også simpelthen være, at Birthe bare ikke orker at holde sådan en stor omgang igen. Hun har jo også sit Miniseum og den tilhørende webshop, så det er jo ikke ligefrem, fordi hun mangler noget at lave. 🤪

Dukkehusbutikken

http://dukkehusbutikken.dk/

Efter min tilværelse nærmest var gået i stå på grund af mit helbred, fik jeg atter gang i mit “sociale liv” på Facebook, efter jeg havde handlet hos Dukkehusbutikken på nettet og ejeren Tina Melchior ringede til mig, da der var sket en teknisk fejl og hun lige ville gøre mig opmærksom på det. Det endte med at vi sad og sludrede dukkehus i 1 1/2 time! 😀 På et tidspunkt nævnte jeg min hjemmeside for hende, og stor var min overraskelse, da hun udbrød: -“Den kender jeg da godt!” (hvilket jeg til min enorme forbløffelse har hørt flere gange siden fra et utal af danskere, men såmænd også svenskere, nordmænd og en enkelt islænding). Øh… nå?!? På det tidspunkt havde jeg ikke opdateret min hjemmeside i lang tid, fordi jeg ikke rigtig orkede det. Men Tina fortalte om sin side på Facebook, Dukkehuse – Tips & Pral, og jeg kunne da ikke stå for den titel! 😉 Hun syntes helt klart, at jeg skulle slå nogle af mine ting op, så det gjorde jeg og skrev en smule, hvor jeg henviste til min hjemmeside, hvis folk ville læse mere… og folk gik amok over mine projekter! Jeg har altid været vant til, at den eneste positive tilbagemelding kom fra Mor (og lidt fra min søster Conjadia) og der er grænser for, hvor mange gange hun kan juble over et af mine projekter, før det bliver gammelt. Men når jeg har arbejdet koncentreret en uge på et projekt, er jeg helt oppe at køre, så derfor åbnede der sig lige pludselig en hel verden af tilbagemeldinger! Wauw! Jeg har fået rigtig god kontakt til mange derinde, og det er blevet mit daglige “fix” at gå ind og kigge, hvad folk slår op og skriver. Jeg elsker den side, for den gode tone bliver holdt strengt fra alle medlemmer. Og man kan jo også spørge sine fæller om råd, hvis man bøvler med et problem. Skønt, endelig ikke at være “alene i verden”. 😀

På grund af alle tilbagemeldingerne fik jeg taget mig sammen til at gå ind for at opdatere min hjemmeside – og fik et chok! Tælleren på siden var gået amok, og jeg var fuldstændig overbevist om, at der var sket en teknisk fejl, for antallet var steget med rigtig mange tusinde. Nå, men jeg fik opdateret hjemmesiden, og i løbet af et par dage steg antallet pludselig med 200! Hmmm… mere fejl? Da jeg næste gang lagde noget spændende op, steg den atter med 200, plus at der løbende var stigning på tælleren. Og så blev jeg pludselig klar over, at min side faktisk blev meget aktivt brugt! Men hvordan pokker folk finder ud af, når jeg lægger noget nyt op, det aner jeg ikke, men jeg skal da lige love for, tælleren går amok hver gang. Og nu tror jeg på det… 😉