Orientalsk Stue 2020-02-20T16:50:39+00:00

Den Orientalske Stue

Jeg var igang med omrokering af min stue i præparation til, når det store dukkehus skulle flytte fra Ribe til Esbjerg. Det gamle radioskab med Den Orientalske Stue (hvor der engang var en stor gammeldags radio) har ligget i ét stort rod i årevis. Jeg mener, jeg sidst rigtigt arbejdede på det i 2013, og jeg har glædet mig til at komme igang med det igen på et tidspunkt. Men de fleste sager i kikkassen er skrøbelige, så derfor tog jeg dem ud, mens skabet blev bøvlet på plads i den modsatte side af stuen. Og jeg kunne altså ikke få mig selv til bare at proppe det hele ind igen i kaos efter at have haft det i hænderne, især fordi skabet nu står bag min lænestol, så jeg bare kunne dreje den og så havde nem adgang til kikkassen. Desuden kunne den forgangne tid måske også give bedre muligheder for placering, idet jeg husker dårligt. Jeg har ellers også designet en reol, jeg skal have bygget til pyntetingene (dem, der står og flyder på gulvet), men så skal der i hvert fald omrokeres noget mere. Jeg glæder mig så meget, til jeg har fået alle detaljer på plads engang, for selv nu, hvor der stadig er langt igen, elsker jeg simpelthen denne kikkasse.

Fugleburet i Den Orientalske Stue

For første gang siden 2013 kunne jeg i april 2019 tillade mig at lave et projekt udelukkende for min egen fornøjelses skyld. Jeg havde været så fokuseret på at prøve at blive færdig med dukkehuset, mens Mor stadig var her, at alt andet blev sat i venteposition (også på kraftig opfordring fra Mor selv). For nogle år siden havde jeg ønsket mig fugleburet af Mor i julegave, lavet af JiaYi, hvor jeg selv købte det og Mor betalte. Jeg havde jo regnet med, at dette smukke bur skulle flytte ind i dukkehuset, men Mor var ikke specielt forelsket i det, så det har stået i venteposition lige siden, til jeg fandt den perfekte placering. Da dukkehuset skulle flytte hjem til mig, måtte jeg rykke det gamle radioskab over i den anden side af stuen, hvilket også indebar at jeg tømte det for Den Orientalske Stues indhold, så der ikke var noget, der tog skade. Men da jeg så havde alt ude, kunne jeg jo ikke have det siddende på mig bare at lægge det ind i et stort rod igen, så jeg satte det hele fint op. Fugleburet var blevet lagt midlertidigt derind, men lige pludselig kunne jeg se, at det da ville passe fint derind! Men så kom jeg jo til at kigge nærmere på det…

Her har jeg allerede pillet den vindske pind med de to fugle ud af buret.

Er det ikke et smukt bur? Mit perfektionist-gen kom dog i sving, da jeg så, at en af pindene sad sidelæns og de to fugle sad helt mærkeligt i forhold til hinanden og på siden af pinden. Det gik jo virkelig ikke! Derfor pillede jeg pinden og fuglene ud. Da jeg havde dem ude, blev jeg irriteret over, at alle fuglene var ens. De var sart gule med sart lyseblå hale og sart lyserød ryg og de var så neutrale, at jeg faktisk først opdagede dem, da jeg åbnede buret! Desuden var de så kantede og grimme, så det kunne jeg jo ikke have med at gøre. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at der da manglede nogle finker derinde! Men så var faconen jo helt forkert! Altså måtte jeg have gang i slibemaskinen. De små størrelser er faktisk skåret ud i træ, hvilket er ret imponerende med sådan nogle små nogle (for tro mig, det er ikke nemt!), for det var edderhyleme noget småt fisværk at sidde og slibe på, og en af dem viste sig at kunne flyve, da mit greb ikke var fast nok og slibemaskinen var godt oppe i omdrejninger. Det var noget meget solidt træ, for selv om jeg arbejdede hårdt for det, var de faktisk svære at slibe på. Jeg kunne i alt pille 4 fugle ud, som jeg sleb ordentlig facon på, ligesom jeg sleb de tre sidste til efter bedste beskub (stadig siddende på pindene).
De første tre fugle, jeg pillede ud. Til venstre ses originalen øverst og min tilslebne version nedenunder.
Nuuuuiiij, de var godt nok nogle små nogle at male! Og selvfølgelig skulle jeg da bare have alle detaljerne med! Fra én, der selv har haft zebrafinker i 36 år, kan jeg da sige, at de ligner ret godt! Jeg besluttede mig for, at der skulle lidt flere fugle i fugleburet, derfor blev alle til zebrafinker i denne omgang. Jeg limede dem fast på tandstikkere med superlim, så jeg bedre kunne styre dem samt komme ordentligt til.
Jeg besluttede mig for, at buret godt kunne klare tre fugle mere, så jeg skar og sleb selv tre større fugle ud af en lille rundstok. Det blev til tre gouldsamadiner og så fik jeg pillet endnu en fugl ned fra sin pind fra fugleburet, hvor jeg sleb halen tyndere. Den blev til en ildhalefinke.
Gouldsamadiner
Gouldsamadine, zebrafinke og ildhalefinke

 

Okay, det var altså svært, det her! Disse tre fugle sad solidt fast på pinden, så jeg ville ikke vove at bruge vold og ødelægge det hele (i dukkehus-verdenen holder mit motto ikke: “Vil du i verden frem, så brug vold” 😆). Derfor måtte jeg både slibe og male dem på pinden INDE i det lille bur! Nu er jeg jo godt bekendt med mine store armbevægelser, så der var slet ingen diskussion om, at der skulle laves noget afdækning, hvilket jeg lavede med klisterbånd. Og som I kan se af billederne, var det ikke nogen dårlig idé. Den smule maling, der smuttede igennem afdækningen, var rimelig nem at fjerne med en fugtig pensel, idet jeg ikke ventede til malingen hærdede, før jeg fjernede klisterbåndet, netop med det in mente. Desværre var det ret vanskeligt for mig at bedømme farvelægningen inde i buret, så de to orange kanariefugle fik tre lag maling, før det lykkedes mig at ramme de farver, jeg gik efter. Men jeg er vældig godt tilfreds med det endelige resultat af alle tre. Og de er da noget mere spændende end originalerne!
Bunden af fugleburet fik et godt lag lim og et godt lag fint sand (fra Hvide Sande), der blev presset ned i. Jeg tog nogle skaller fra min egen fugl og knuste endnu finere, hvorefter jeg dyppede fingeren i det og strøg det på sandet hist og pist, mens det stadig var fugtigt. Ovre i venstre hjørne kan man se fuglefrø ligge strøet lidt rundt. Det er dér, madskålen står, så selvfølgelig er der spildt lidt (for jeg kan i hvert fald skrive under på, at zebrafinker er nogle grisebasser ).

Jeg fandt to små porcelænsskåle frem fra gemmerne. Til madskålen lavede jeg en blanding af lim, akrylmaling og savsmuld. Allerførst blandede jeg lim og maling, og da det havde en jævn farve, blandede jeg savsmuldet i. Så tilføjede jeg noget mere maling, men denne gang var jeg omhyggelig med ikke at få farven for jævn for at give det mere liv. På kanten sidder nu en lille zebrafinke. På vandskålen satte jeg en gouldsamadine på kanten med næbbet nede i.

 

Få øjeblikke efter det sidste foto var taget i kikkassen væltede den tunge dragedør og smadrede bordet. Så der blev lidt 3D-puslespil… 😖

 

Den Orientalske Stue anno 2013

Under kraftig udvikling… Fotoet er med nogle af de ting, der ender derinde til sidst, efter at de fleste også lige skal have en omgang – “suk!”. Men det begynder da at ligne noget!

Noget, jeg længe har ønsket at gå i gang med, er en orientalsk stue i vort gamle radioskab, der står hjemme hos mig. Jeg har alle løsdelene til det, men har desværre haft svært ved at finde overskudet til det. Men nu er der endelig sket noget!!! Det lader til, at 2013 hidtil har været et godt år for mig, for jeg har fået lavet en masse hist og pist på projekter, der har stået stille i årevis. Skønt!!!

Vi havde oprindeligt vores første kikkasse i det gamle radioskab, nemlig Modisten. Da der jo var begrænset plads at gøre med, fik jeg den “geniale” idé at sætte spejlfolie op på væggene for at skabe illusionen af mere rum. Lad os bare være nådige og kommentere, at det virkede ikke efter hensigten. Men folien havde været dyr, så den blev aldrig fjernet. Det første tapet, vi købte, blev sat fast på det med “tyggegummi”, så da det ikke skulle bruges mere, besluttede jeg mig for, at jeg måske havde en anvendelse for spejlfolien på bagvæggen på et tidspunkt. Jeg har over årene anskaffet mig diverse spøjse materialer til kikkassen, bl.a. en strandmåtte af græs og forskellige dækkeservietter af trælameller. Så da jeg endelig kom i gang, har jeg faktisk ikke manglet materialer hertil.

Loftslamellerne kraftigt understøttet på en aktiv arbejdsplads…

Efter at have stået stille i flere år har jeg nu endelig fået lavet begyndelsen på min orientalske stue. Trægulvet er lagt (lavet af flotte træ-dækkeservietter) og væggene er blevet beklædt med materiale fra en strandmåtte af græs. Herefter har jeg med oliekridt tegnet et japansk vægmaleri, som derefter blev blødt lidt op med terpentin (men det var umuligt at få klare konturer, både p.g.a. oliekridtet, men også ved at skulle tegne på græs!). Genskinnet kommer fra bagvæggen med spejlfolie. Dette lod jeg sidde for at illudere dagslys, der titter ind. Væggene er delt op med lameller fra en træ-dækkeserviet, som det er kotume. Venstre hjørne med trappetrin står klar til en dragedør og en rispapirsskærm. Bagved skal være en enkelt pære, som jeg håber laver så meget genskin i spejlfoliet, at når det skinner igennem skærmen, at det ligner solskin. Men der ligger skam masser af arbejde i det endnu… men nu skal alt det sjove til at begynde.

ALT kan bruges… i dette tilfælde blev låget fra et ramponeret tin-skrin til en drage-dør

Jeg er blevet helt færdig med loft, gulv, vægge og trappetrin. Sidste nyt er så, at jeg er blevet færdig med min dragedør. Jeg faldt over et ramponeret tin-skrin på bagagerumsmarked og fik knækket kanterne af låget, så jeg kunne bruge det til en dør. Herefter lakerede jeg det (med en tandstikker!!!) og satte det op på et stykke skumpap, hvor jeg lavede et træpanel nedenunder som jeg farvede med tush. Så mangler jeg lige en rispapirdør ved siden af… Cirka hver anden ting af kikkassens indhold mangler diverse reparationer eller kraftigt ændrende detaljer. Masser af arbejde… “suk!”.

Orientalsk guldfiskedam

For mange år siden købte jeg en lille guldfiskedam på en messe. Den var lavet i en bølgeformet terrakotta-skål, og det så altså lidt spøjst ud. Jeg har aldrig helt kunne placere den i vort univers, til Den Orientalske Stue begyndte at forme sig. Da jeg lavede gulvet i stuen, fik jeg en smal kant til overs, der pludselig gav mig idéen med at hæve dammen og lave trækant på, der passede med gulvet.

Arrangementet var egentlig nemt nok: nogle af de sidste sørgelige rester af mit skumpap blev sat sammen og et hul, der passede til dammen blev skåret ud i dem. Dammen blev sat i, trækanten limet på med lidt topkant, så jeg kunne fylde det fine grus i, som jeg havde købt ved en planteskole. Pagodens sten blev såmænd bare samlet op fra deres parkeringsplads (jeg må have lignet en vanvittig, som jeg gik rundt for at lede efter den perfekte sten 😂). Pagoden selv samt den lille bro blev købt ved noget gadesalg. Den terrakotta-kant, der var oven for vandet, blev malet med sort tush, så det røde ler ikke skinnede for meget igennem, men det, der var nedenunder resinet, kunne jeg desværre ikke ændre farven på. Man ser det dog kun fra specielle vinkler. Gruset blev formet rundt langs kanten for at skjule så meget som muligt, og herefter blev det hele rundet af med placeringen af de store elementer. Så var den lille dam såmænd fiks og færdig.

Dragekrukke

Til min orientalske stue har jeg været i gang med at lave en dragekrukke (et lille kreativt hik for mig selv i 2016 – og stadig ikke færdig… “suk!”). Den blev lavet af en gammel parfumekrukke, jeg engang købte på Rhodos og et smukt sølvfarvet dragearmbånd, der var drønubehageligt at have på. Armbåndet er blevet malet med sort neglelak og draperet over krukken. Jeg endte med at bruge en to-komponent lim, da jeg måtte vride og presse en del, for at få armbåndet til at sidde ordentligt. Men jeg er ret godt tilfreds med resultatet, og det er da ikke noget, man ser hver dag…

Reol i orientalsk stil

Den har godt nok været på standby siden starten af 2016, men designet har jeg da i hvert fald fået styr på! 😁 Jeg havde længe gået og savlet efter de orientalsk inspirerede reoler i dukkehus-størrelse, jeg nogle gange så nogen fremvise på nettet, men samtidig syntes jeg, at de var lidt for “tunge” i det. Og så slog det mig pludselig, at jeg kunne da selv designe en! Jeg har efterhånden fået fat i en hel del orientalske småfigurer, så jeg prøvede at sætte dem nogenlunde pænt op i forhold til hinanden, og så blev reolen designet efter dem.

Bemærk de meget kærlige elefanter i messing – dem har jeg såmænd fået af Mor! 😁 Hun besøgte mig i august 2015 og medbragte de to messingfigurer, man ser her. Selvom de er små, er de utroligt detaljerede, men jeg kan altså bare slet ikke komme mig over de elefanter! Mor samlede på elefanter det meste af sit liv, men jeg har da godt nok aldrig set noget lignende… og så i mini-udgave!!! 😂

Kinesisk skab

Til min store begejstring har jeg fået fat i en længe ønsket tilføjelse til min orientalske stue, da jeg har fået fat i dette kinesiske skab. Det er håndmalet og der er simpelthen så mange detaljer i det, så jeg er fuldstændig betaget. Alle de små bitte skuffer samt den større skuffe nederst kan åbnes, lige som lågerne, som jeg dog lader stå åbne. Jeg måtte da også straks i gemmerne og prøve at stille nogle af mine kinesiske figurer ind, som jeg fandt på et marked tidligere.

Krukker og vase

Jeg måtte da lige i gang med at fabrikere nogle fine små krukker, jeg kunne sætte på hylderne i mit kinesiske skab, så jeg fik gang i perlerne. De to bagerste er lavet af cloisonné-perler, d.v.s. emaljebelagte perler med indlagt messingtråd. Parfumeflaskens top er lavet af kuglen til en ørenring. Vasen er lavet af en rørperler samt en lille rund. De forreste krukker er lavet af messingperler.

Jeg har fået fat i nogle microperler i forskellige farver, bl.a. i guld, hvor jeg har lagt en kant om halsen på parfumeflasken, mørk guld, jeg har brugt til toppen af messingkrukken til venstre, samt perlemor, der pynter krukken til højre.