Påskeæg 2019-06-20T20:38:32+00:00

MORS “PÅSKEÆG” HENOVER ÅRENE

Påskeæg 2018

Jeg havde arrangeret et fint display af gaven i Mors påskeæg, som jeg så vidt muligt bruger hvert år. Men den var dårligt nok blevet færdig og fotograferet, inden den tippede på sin meget lille fod og hele halløjet røg på gulvet! Da jeg nærmest var på vej ud ad døren til Ribe, havde jeg simpelthen ikke tid til at arrangere det hele så omhyggeligt igen med tingene i tasken, så derfor er de efterfølgende billeder med tom taske og det hele arrangeret rundt om (og gummi stikkende ud alle vegne – “suk!”).

Jeg må indrømme, at denne lægetaske med indhold er den største tekniske og logistiske udfordring, jeg har haft hidtil ved et mindre projekt. Og jeg kan forsikre jer om, at vi her taler mini! Så utrolig mange ting ved dette projekt var tit ved at overgå mine evner og fingerfærdigheder. Jeg er nogle gange træt af mig selv, men hvis jeg først får idéen, og den er god og passer perfekt til det projekt, jeg arbejder på, så har jeg ikke noget valg. 😜 Jeg har en fornemmelse af, at det nok mere er stædighed og vedholdenhed end tålmodighed. Når jeg først har “låst fast” på et nyt og spændende projekt, så er jeg ligesom en grævling: jeg bider mig fast og giver mig ikke, før opgaven er løst. 😉 Jeg er bare så lykkelig for, at min kreativitet er tilbage på 110%, efter jeg i mange år havde svært ved at tage 1 + 2 og få 3. Nu føler jeg mig atter som mig selv, når jeg er i stand til at være kreativ. Men det har holdt hårdt. Idéer har jeg til gengæld altid haft i hobetal, så idet jeg længe ikke kunne finde ud af at lave noget, er køen med idéer blevet meget lang og der er altid et nyt projekt at tage fat på. 😉

Min fremgangsmåde er forsøg-/fejlmetoden. Det meste af det jeg laver, er første gang, jeg prøver det. Jeg starter altid med en masse research på nettet, Pinterest og YouTube, hvor jeg gemmer de billeder, der passer til projektet (hvis jeg ikke kan gemme, tager jeg et screenshot). Så lægger jeg mig nogenlunde fast på, hvordan projektet skal ende med at se ud. Dernæst finder jeg ud af, hvilke materialer, jeg vil bruge, hvilke remedier og hvilke limtyper. Størrelser regner jeg mest ud på øjemål, hvor jeg bruger dukker til at sjusse mig til størrelsesforholdet. Medmindre noget fysisk forhindrer dig, så gælder det bare om at fjerne den indre blokade, der fortæller dig, at du ikke kan. Dér har jeg selv stået engang… 😉

Mors “påskeæg” 2018: Lægetaske i læder med indhold

Som sædvanlig havde jeg ikke haft styr på tiden, og pludselig kom jeg i tanker om, at den snart kommende påske jo indebar påskeæg! Ups! Sammenhængen var lige smuttet for mig, så jeg fik travlt, til gengæld havde jeg en idé klar. Min mor og jeg var blevet enige om, at dukkehusets herrer er læger, én fungerende og én pensioneret. Derfor skulle vi selvfølgelig have nogle lægeting ind i herreværelset.

Mit første mål var at få lavet en lægetaske i læder, der kunne åbnes. Indeni skulle den så fyldes op med diverse nødvendige ting for lægen.

Jeg lavede som først en masse research, hvorefter jeg fandt ud af, hvordan jeg nogenlunde ville designe tasken. Første del af processen var selvfølgelig at finde ud af, hvor stor, hvor høj og hvor bred den skulle være. Jeg skrev målene op og lavede en tegning af, hvordan man kunne folde tasken. Men vær opmærksom på, at jeg måtte ændre på enderne – de blev både gjort lavere og faconen blev ændret, så de ikke blev foldet på den måde, som jeg oprindeligt havde planlagt. Når man arbejder i størrelse 1:12, må der ofte laves ændringer undervejs, da tingene er så små, at materialerne ikke altid fysisk er i stand til at foretage sig det, man gerne vil have dem til. Man kan så “snyde” ved for eksempel at skære små bidder ud, men i dette tilfælde skulle tasken jo netop være funktionel, så det var ingen nytte til med kosmetiske korrektioner.
 
Stadig masser af arbejde i vente, men et kæmpeskridt nået i den rigtige retning. 😀

Selve tasken til lægetasken blev færdig og manglede “kun” bøjle, håndtag og beslag. Den blev foret med et fint stribet fór og beklædt med ganske tyndt sort læder. På bunden monterede jeg “stå-knapper”, lavet af messingnåle og wireklemmer. For at holde den i facon mens limen stivnede, strammede jeg den forsigtigt op med bindetråd (hvis man strammer det for hårdt, efterlader det permanente mærker).
 
 
Lukkemekanismen fik mig til at gå i stå med hvinende bremser på, da jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken lukning og teknik jeg skulle bruge. Jeg brugte dage og nætter, hvor hjernen bare konstant forsøgte at vride en idé frem, der kunne fungere. På et tidspunkt føltes det simpelthen næsten, som om jeg havde brækket noget i min hjerne, så meget var den på overdrive med problemet. Men til sidst begyndte en idé at titte frem, hvor jeg skulle bruge nogle messingstrimler, jeg havde købt på et tidspunkt, men så kunne jeg selvfølgelig ikke finde materialerne i mit rod…! 😖 Efter at have været ved at drive mig selv til vanvid med det, besluttede jeg mig for i stedet at gå i gang med indholdet. Det er i det hele taget altid en god idé, når man ikke kan komme videre med en del af et projekt, at se, om man så kan arbejde på en anden del af projektet i stedet for at blive frustreret. Tit kan løsninger give sig selv, hvis man blot giver dem tid til at køre lidt i baggrunden. Med lægetasken er det faktisk første gang, det ikke lykkedes for mig, men jeg fik da lavet en masse tilbehør imens. 😆
 
Min kamp for at finde en passende funktionel lukkemekanisme til lægetasken førte mig til disse små messinghængsler. Til venstre den originale, hvor jeg på de andre sleb hullerne på den ene side af hængslerne større, så de kunne gå ned over to “knapper”. Disse lavede jeg af messingnåle med wireklemmer i messing på (jeg endte dog med at måtte droppe wireklemmerne på den ene side og nøjes med messingnåle, da jeg ikke kunne finde nok med et lille nok hul – og lim alene ville ikke kunne klare presset i længden). Jeg valgte også at runde hjørnerne på hængslerne for at give dem et mere naturligt udseende. Der er meget “træk” i taskens “flapper”, så lukkemekanismen skulle kunne holde til noget. Dette betød også, at monteringen blev meget bøvlet, da jeg skulle være sikker på, at nålene ikke bare blev trukket ud. Selve tasken består jo trods alt ikke af andet end tyndt pap, tyndt læder og endnu tyndere stof, så der er jo ikke meget at holde igen med…
 
Men det var så her, messingstrimlerne kom ind i spillet! Jeg endte med at købe nogle nye, der gudskelov nåede frem lige i rette tid. Jeg skar to smalle stykker næsten i taskens bredde, som så blev anbragt på indersiden af taskens top og beklædt med læder. Jeg kan faktisk ikke præcis huske mere, hvordan jeg fik fikset det, så beslagene blev understøttet af dem, men i sidste (komplicerede) ende kom det i hvert fald til at virke. 😀
En anden ting, jeg brugte messingstrimlerne til, var til at lave de bøjler, som håndtaget skulle anbringes i. Pyh, endnu en vanskelig opgave! 😮 Bøjlerne tog mig lang tid at lave, da messingen var sej at slibe i, men fint nok, for det var bare et tegn på kvalitet! 🙂 Derefter fik de et buk, så det kom til at passe med vinklerne på taskens flapper. Jeg lavede to korte snit i læderet helt på toppen, hvor jeg forsigtigt løsnede limen nedenunder og kom nyt  ned i hullet, hvorefter jeg varsomt skubbede bøjlerne ned på deres plads. Svært, men det kom edderhyleme til at se godt ud!
 
På grund af den måde taskens “flapper” mødtes på toppen, kunne jeg ikke lave et “normalt” håndtag, da det så ville komme til at sidde skævt. Derfor blev det sidevendt (der var bare ikke noget, der ville køre nemt ved denne taske!). Jeg stivede det af med papskabelonen, som man ser her, hvor jeg lagde ganske tynde træstykker ind i. Ved at gøre det på denne måde, sørgede jeg både for, at håndtaget var afstivet, men samtidig fik jeg den bløde facon, som den slags håndtag har. Stripsene forneden på det ene stykke læder (som jeg forstærkede med strips af papir på indersiden, da det er meget tyndt læder) er beregnet til at trække igennem messingbøjlerne, håndtaget skulle monteres på. Derefter blev det andet stykke læder monteret, så overgangen blev skjult.
For en god ordens skyld monterede jeg også lige en lille flap til at trække tasken op med. 😉

Jeg kan ikke tro det!?! Jeg blev færdig med at lave lægetasken!!!! 🌞

Det er nok det teknisk mest komplicerede, jeg nogensinde har lavet, og jeg gør det aldrig igen!!! Nøøøøøjjjj, den var svær!!! Men her er den så: lægetaske i sort læder med messingbeslag.

Låsene i siderne lukker desværre ikke særlig pænt, da de gaber, men tasken kan lukkes! Til gengæld klikker låsen i midten på plads uden problemer. Det kommer sig måske af, at jeg satte de to låse i siderne modsat af den i midten. Og på trods af, at den slags normalt driver mig til vanvid, så var jeg bare så lettet over, at det lykkedes, så jeg faktisk næsten var ligeglad. Wow. Det er godt nok første gang… Samtidig fatter jeg heller ikke, at jeg endte med et præsentabelt resultat, for da jeg satte låsene på, troede jeg godt nok, at jeg knoklede tasken ihjel. Men jeg var tilfreds og bare så glad for, den endelig var færdig. 😀

 Lægetaskens indhold

Lægetaskens samlede indhold – utroligt, hvor meget den lille størrelse kan rumme! 😮 Nåeh ja, og så var der også lige to små skåle deri!  😆

Jeg fabrikerede småting på livet løs udelukkende efter, hvad der burde være i sådan en taske, for så vidt som jeg havde kunnet finde ud af. Da alle tingene var færdige i facon om ikke i udførelse, prøvede jeg at se, hvor mange af dem, jeg kunne få plads til i den lille taske. Min forbløffelse var enorm, da det lykkedes mig at få stoppet det hele ned i! 😮 Bare for at det ikke skulle ligge og rode rundt i en stor bunke, havde jeg fra starten lavet et skillerum, som sad stramt men kunne flyttes efter behov. Jeg er SÅ tilfreds med, hvordan det hele passede i. Lad os bare sige, at det var fuldstændig planlagt… 😜

Stetoskop

Pyh, dette var noget af et projekt! Jeg har lavet et stetoskop til lægetasken. Det var faktisk en hel del sværere, end det lige ser ud til. Men man kommer langt med et par papirclips, lidt ledning, lidt metal fra en øldåse og en anelse fimo. 😅 At gå fra ingredienserne til det færdige resultat er så en helt anden ting! Men det er blevet lige, som jeg ville have det, så jeg er glad. 😁

 

Jeg har lavet rigtig meget research i forbindelse med det utal af projekter, der er i selve lægetaske-projektet. Her ser man billedet af det originale stetoskop anno 1900, som jeg har arbejdet efter. Skalpeller med skildpaddeskjold, der ofte var foldbare, er også tidssvarende, skønt det nok ligger i den finere klasse. 😉 Mens jeg lige genfandt dem på nettet, fandt jeg det lille billede af en original lægetaske anno 1900 med indhold… jeg har da ikke ramt helt galt. 😀

Skalpel og termometer

TERMOMETER 
Jeg måtte godt nok i tænkeboksen for at finde frem til teknikken og materialerne til denne lille tingest. Jeg burde nok have lavet mærkerne på computer, men jeg havde ikke tålmodighed til at skulle til at starte det hele op for så lille en ting, så det blev altså håndtegnet. Jeg er udmærket tilfreds med resultatet, selvom det da ikke er utænkeligt, at jeg på et tidspunkt prøver at lave en ny med computerlavede markeringer. 😜 Jeg kunne ikke finde nogen “opskrift” på et termometer nogen som helst steder, så så måtte jeg jo opfinde hjulet selv! Jeg brækkede en halvtyk nål og sleb den ene ende rund. Så tog jeg papiret med de håndtegnede markeringer og ridsede en slids midt i, så metallet skinnede igennem, da jeg monterede den. Jeg havde fået en ny klar, lidt tyk lim, hvor jeg dyppede halløjet i på nær spidsen. Da det begyndte at tørre, rundede jeg enden. Så dyppede jeg det igen og rundede den igen. Vupti, et styks termometer. Og jeg kører bare derudad…  😆
SKALPEL
Skalpellen har fået skaft af skildpaddeskjold anno 1900. Så kan man tale om småt! Og pas bare på – den er skarp! 😆 Den er lavet af metallet fra en øldåse, hvor jeg klippede faconen til skaftet med en spejlvendt version i forlængelse af den med et meget lille stykke, der forbandt dem i bunden. Så klippede jeg det lillebitte skalpelblad og sleb skær på det. Jeg bukkede skaftet forsigtigt sammen og lod en lille sprække være åben til skalpelbladet, som jeg monterede og derefter klemte skaftet sammen med en anelse lim imellem. Jeg sleb skaftets facon perfekt, hvorefter jeg malede det med flere forskellige farver neglelak. Da det var tørt, fik skaftet nogle nitter med sølvfarvet geltush. Jeg elsker den – men den var edderhyleme bette! 😮

Medicinreol i mini

Jeg kan forsikre for, at denne lille reol med indhold virkelig var en prøvelse at lave på grund af den lille størrelse. Øj, hvor er det altså noget småt noget at arbejde med. Jeg synes efterhånden for hvert nye projekt, at tingene bliver mindre og mindre. De er i hvert fald så små, at de er mega-svære at håndtere, fordi de simpelthen er så bittesmå. Samtidig bliver de også sværere og sværere. Hvad i alverden er det, jeg har gang i?!? 😜

Dette “fyld” til lægetasken er en lille reol med medicinflasker. Selve stativet er lavet af kafferørepinde og medicinflaskerne er perler. Jeg malede træet med tush og samlede det lille stativ, sleb det lidt ned så det så godt brugt ud og derefter smurte jeg det ind i voks.

Jeg havde brug for en etiket til medicinflaskerne, men de var simpelthen så små, at printeren ikke ville kunne få noget fornuftigt ud af dem. Min allermindste punch var en lille blomst, som lige akkurat kunne være der. Jeg tegnede en lille rød prik i toppen, lavede lidt bue til hver side af toppen og skriblede lidt nedenunder med en blyant, så det lignede tekst på etiketterne. Så satte jeg et lille læderhåndtag på toppen af reolen, og så var det endelig færdig. 😀

Medicinflasker og diverse

GLAS MED VATKUGLER OG FORBINDING

“Glasset” er lavet af et stykke fra en kuglepen, hvor jeg limede et stykke plexiglas på som bund. Jeg havde set en trykknap brugt som låg og kunne rigtig godt lide effekten, men var ikke vild med hullerne deri, der jo afslørede oprindelsen på stedet. Derfor tænkte jeg, at den kunne få noget neglelak for at skjule det, hvor metallet i midten så ville stikke op fra og man ville kunne se metalkanten. Første lag var ikke nok. Andet lag var ikke nok. Tredje lag… pludselig var der et sted, der var begyndt at synke sammen, så det fik lige lidt ekstra dér. Argh! Jeg véd jo bedre! Jeg gør dette nummer så tit, hvor jeg bliver utålmodig eller får mig selv overbevist om, at jeg vil slippe godt fra det på trods af hidtidige erfaringer… Lige pludselig var det ude over metalkanten og begyndte også at dække stubben i midten. Øøøj…! Nå, men jeg kører efter devisen, at der ikke er noget, der er så skidt, så det ikke er godt for noget, så jeg kørte ihærdigt videre! Efter selve låget var blevet dannet med neglelakken, fandt jeg en risperle, som jeg klippede midt over. Herved gik forgyldningen af, så den var sort indeni. Den passede perfekt ned i hullet på låget, og det så hammergodt ud! Og nu ligner det et emaljelåg, som man ofte så dengang. Sådanner! 😜

Forbindingen var blot noget passende stof, hvor jeg lavede to limstriber med en passende mellemrum. Da limen var stivnet, kunne jeg klippe stoffet uden at det flossede og rulle en rulle med forbinding.

LÆGEINSTRUMENTER

Okay, det her irriterer mig, for jeg forsøger altid at tjekke ting, så jeg ikke skriver noget vrøvl – men det er lige præcis, hvad det bliver til ved dette! Jeg havde på et tidspunkt købt nogle lægeinstrumenter i metal med en løs idé om, måske at lave en lægeklinik som kikkasse engang. De var fuldstændig glemt, men gudskelov var jeg lige faldet over dem, så whoah! Dét var da lige noget, jeg kunne bruge! 😀 Jeg prøvede først at slibe den meget tykke skalpel til, men efter meget arbejde kom jeg frem til, at jeg aldrig ville blive tilfreds med den, hvorefter jeg selv lavede en. Men disse tre ting, kigge-i-ørerne-dims, knæhammer og klemmesaksen, kunne jeg absolut godt se potentialet i. Øre-dimsen fik malet skaftet med sort tush og hammeren fik malet skaftet med neglelak, så det ligner kraftigt lakeret træ. Og saksen fik lov at stå på egne ben. 😆

MEDICINFLASKER
Diverse medicinflasker blev lavet af perler (udover de to større flasker, der oprindelig var to plastik-ginflasker, men blev forvandlet til medicinflasker til kodein og morfin). Den store klare er lavet af en facetslebet langperle og låget er en gummikugle fra det indre af en død geltush. Den brune er bare to perler, hvor jeg yderligere fyldte lim i topperlen og siden malede med brun tush og klar lak på toppen for at lukke “låget”.  Den lille klare er lavet af en firkantet glasperle, der bliver solgt som isterninger til dukkehus, hvilket gør mig hammerirriteret, når man køber dem og finder ud af, at der er hul igennem! 🙁 Men til dette lille projekt var de helt perfekte. Lågene blev lavet af sorte wireklemmer med en firkantet facetteret neglepyntsdiamant på toppen.
Pilleæskerne er bukket af metallet fra en øldåse, hvorefter de fik en udprintet etiket.
Apropos etiketter: den øverste række har jeg fået fat i fra nettet. Men jeg har også lavet en masse research, hvor jeg fandt gamle medicinbeholdere fra omkring år 1900, hvor jeg så har været inde og lave noget seriøs billedbehandling. Så den nederste stribe af etiketter er eget design. 😉

Albyl og tungespatler

De små æsker har jeg lavet af metallet fra en øldåse. Det blev til henholdsvis pilleæske til albyler samt en æske til tungespatler

TUNGESPATLER 

Det er godt nok noget småt fisværk at sidde med, når man laver tungespatler i træ i størrelse 1:12… 😜 De er lavet af kafferørepinde, som jeg har skåret i helt tynde strimler og halveret. Bøøøvlet! Men de blev enormt søde, selv om jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle opbevare dem i tasken. Den første pilleæske, jeg lavede, blev lidt for lang, så jeg måtte til det igen, men så kunne jeg lige pludselig se nyt formål med den længere æske. Jubih! 😀 Spatlerne ligger løst i æsken, men æskerne er tilpasset, så lågene holder sig selv på plads, så ingen snyd dér! 😄

ALBYL

Jeg har snydt lidt ved at lime en del af pillerne fast, men på trods af det, kan man skam godt tage piller fra æsken. 😉 Jeg ved, hvor fummelfingret jeg er, og har mildest talt leget den lidet fornøjelige leg “saml-op” alt for sindssygt mange gange i løbet af dette projekt. 😖 Pillerne gav mig lidt hovedbrud. Jeg havde først malet nogle frø, men der skulle flere lag til, inden det dækkede, og de ville nok ende med at klistre sammen. Så fik jeg en idé og gik i blomster-kassen, hvor jeg havde nogle blomster fra en lykkepose, Mor købte engang. De havde bittesmå kugler limet på det grønne og var ærlig talt ikke særlig pæne. Men alt det, der var drysset af… piller!!! 😜

Sprøjter

Jeg havde tænkt mig at bruge rørperler til glasset i sprøjterne, men de eneste, jeg havde liggende, var korte blå og røde, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg fandt noget i mine gemmer, jeg kunne bruge, en fordel ved at jeg gemmer alt muligt anvendeligt til dukkehus. 😉 Det var noget tynd slange i enten silikone eller blød plast. Den var massiv, så jeg måtte mase nålen igennem, hvilket var yderst besværligt at holde lige, men jeg er rimelig tilfreds med dem.

Jeg fandt ud af, at der ikke var meget fornuft i, at sprøjterne, der skulle ligge i lægetasken, har stemplet trukket ud og nålen siddende på. Derfor lavede jeg et par stykker, hvor stemplet er næsten i bund og hvor selve nålen er fjernet. Samtidig lavede jeg en lille tilføjelse, idet jeg har lavet pakningen inde i sprøjten. Den lavede jeg ved at trykke nålen helt i bund og tegne med en sort permanent tush ved bunden af sprøjten. Derefter skubbede jeg stangen op i røret igen, og voilà! Ét styks pakning! 😀

Jeg aner ikke, hvorfra jeg har den tingest, jeg brugte til “glasset” i sprøjterne, men under alle omstændigheder var den alletiders til sprøjterne.

Et tip vedrørende de små målestreger på “røret”: På grund af materialet var jeg i stand til at skære små fine ridser i. Med en sort Penol 777 malede jeg derefter henover ridserne og tørrede det af med fingeren øjeblikkeligt. Dette er meget vigtigt, for hvis man giver sig tid til at række efter en klud, er det allerede for sent, og farven har sat sig. Det giver en svagt mørkere tone på røret, men ikke noget markant. Med denne teknik kan man lave hårtynde streger, der er umulige selv at tegne.

Til sprøjterne brugte jeg tydeligvis ørenringslåse. Hvad der ikke fremgår er, at jeg først klipper 2-3mm af hver bue og laver en mindre. Derefter sliber jeg selve låsen meget ned. På billedet øverst i højre hjørne viser jeg normal ørenringslås til venstre og min udgave til højre. På fotoet nederst kan man se forskellen ved at anvende en normal ørenringslås og min udgave.

Mor blev vildt imponeret over sit “påskeæg”, men hun havde glemt alt om, at vi havde aftalt, at herrerne i huset skulle være læger. Det er desværre et eskalerende problem nu, hvor hendes helbred skranter så meget og hun er på konstant ilt. Hun kan ikke huske en dyt mere, så vi kommer tit op at diskutere, når jeg har knoklet for at få et projekt færdigt, og hun så bliver fornærmet, når jeg stolt kommer og viser det frem, fordi hun føler, hendes veto-ret ved dukkehuset bliver tromlet og jeg bestemmer det hele. Og det er altså svært at forklare for en, der har svært ved at huske, at man havde siddet sammen en hel eftermiddag og diskuteret alle detaljer, inden jeg overhovedet gik i gang, når hun intet kan huske af det. Til gengæld blev hun så begejstret for lægetasken, at hun fint kunne gå med på idéen. 😉

 

Påskeæg 2017

Klokketavlen på elevatoren har stået på venteliste i mange år, men serien Downton Abbey gjorde, at projektet pressede sig på…

 

Det blev tid til, at jeg skulle lave “påskeæg” (2017) til min mor. Det blev til en klokketavle til køkkenet, så tjenestepigerne kan se, hvilket rum de bliver tilkaldt til.

Min inspiration af klokketavler/servants bells, der er fundet på nettet.

Jeg har som sædvanligt lavet en masse research til projektet, så jeg fandt også ud af, at jeg bestemt ikke var den eneste, der har fundet på at lave det til dukkehuset. På Facebook i marts 2016, lavede Heidi Katrine Hansen for eksempel en, som hun lagde på “Dukkehuse – Tips & Pral” undervejs i processen, så jeg fulgte jo ivrigt med. De to første fandt jeg på nettet og ved ikke, hvem “designerne” er, men den sidste i rækken er den føromtalte.

Klokketavler/servants bells i dukkehus-størrelse.

Mine klokker skulle dog være noget anderledes, da jeg ikke ville have, de skulle være særlig store, så jeg har lavet dem selv. De er lavet af udborede ørenringslåse. Jeg har stukket en tandstikker ned i, både for at få den overflade, jeg skulle lime på fjederen, men også for at få pinden til knebelen, som jeg limede en lille guldkugle fast på.

Jeg skar tynde strimler af en øldåse og malede dem sorte med Penol 777 permanent tush. Derefter var de klar til at blive rullet op til en fjeder. Øldåsen blev ligeledes også brugt til at skære små strimler, som jeg malede med guld Posca-tush, hvorefter de fik en smule svaj i den ene ende og et lille hul. Det var så “styremekanismen” til snoretrækket.

Jeg lagde først en messingring, så stangen, der går op til snoren, så en guldfarvet grønlænderperle som basis for klokkefjederen. Da limen var tør, kunne jeg trykke fjederen ned omkring grønlænderperlen og jeg afrundede det med en guldblomst og hovedet fra en messingnål.

Jeg havde en masse arbejde med de små skilte på computeren, men desværre forsvandt en masse “guld”-detaljer i udprintet, fordi de var så små. Jeg lakerede dem og så valgte jeg at klippe kanten med en mønstersaks, da jeg ikke ville kunne klippe lige så nøjagtigt i den størrelse. For at kompensere for de manglende detaljer tegnede jeg en tynd streg hele vejen rundt ved kanten. Skruehullet var også næsten forsvundet, så jeg tegnede en sort prik og en guldprik oveni, og det virker faktisk ret godt. Jeg printede ud på 260 grams glittet papir, hvorved jeg fik en anelse kant, der også fik lidt guld. Skiltene blev buet og skruen fremhævet.

Den færdige klokketavle kom til at hænge på siden af elevatoren i køkkenet, så det var ikke meget plads, jeg havde at gøre med.

Jeg troede, det ville blive et rimelig nemt projekt, men det trak tænder ud. Til gengæld er jeg umådelig godt tilfreds med slutresultatet, også fordi jeg faktisk har givet den mange flere detaljer, end jeg oprindelig havde planlagt. Selv snorene, der trækker i klokkerne, har jeg fået med, og selvfølgelig så også stangen, der går fra snor til klokkefjeder. De var faktisk ikke med i mine oprindelige planer for at gøre det nemmere for mig selv, men da jeg først var godt i gang, fandt jeg ud af, at det ikke ville besværliggøre processen synderligt, men ville tilføje enorm meget, hvad det “ægte” udseende angik.

Jeg havde også bare tænkt mig, at selve tavlen skulle være et stykke sort pap, men jeg havde nogle papirtynde teaktræslister liggende, så jeg prøvede at klippe i dem med en mønstersaks, og det fik jeg et ret nydeligt resultat ud af, selvom det var mig fuldstændig umuligt at få en perfekt udskåret liste – tro mig, jeg prøvede! Lidt lak, så så rammen fornem ud.

Det “påskeæg” blev Mor ret så begejstret for. Og det ser godt nok også godt ud i køkkenet – jeg syntes i forvejen, køkkenet var ved at blive ret flot, men efter klokketavlen kom op, skal jeg godt nok love for, niveauet i køkkenet blev højnet!

Påskeæg 2015

Smykker på display – i stor stil!

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville give Mor starten på en “snyde”-kikkasse – i hvert fald noget af indholdet dertil. Vi har to butikker, hvor vi har fjernet facaden fra den ene og savet midt igennem og tilpasset, så de skal bruges som butikker i stueetagen af vort dukkehus med entréen imellem. Men i næsten gulvhøjde kan man alligevel ikke se det store, så det bliver kun snyde-butikker, hvor man kun kan se vinduesdisplayet. Den ene er en urmager, hvor alle ure er lavet og fronten bare mangler at blive malet. Den anden har vi ikke besluttet os for endnu, da de ting, der har været oppe og vende, har alt for små detaljer, så man ikke kan se det ordentligt, og det er jo bare irriterende.

Én af de ting, der har været oppe og vende, er en guldsmed. Efter vi fjernede facaden fra butikken, fandt vi ud af, at det faktisk var langt mere tilfredsstillende, fordi vi nu kunne se alle detaljer, frem for at man hele tiden var nødt til at åbne derind til, før man rigtig kunne se noget indeni – hvilket vi selvfølgelig aldrig fik gjort. Derfor havde vi også begge gået og skulet lidt til den anden butiksfacade, hvor kikkassen rent faktisk i øjeblikket bare fungerer som rodekasse, netop fordi man jo alligevel nærmest ikke kan se noget derinde. Derfor var vi mere eller mindre blevet enige om, at facaden skulle af. Jeg foreslog så, at man kunne gøre det, at da de to butikker alligevel stod oven på hinanden, kunne man tage facaden og lave en kasse med kun få centimeters dybde og sætte øverst i forbindelse med den indhegnede top, og på den måde få to små butikkers vinduesdisplay mere, stadig udnytte pladsen ovenpå og have snyde-kikkassen op mod væggen. Herved ville det komme i øjenhøjde, så derfor kunne det blive noget, hvor man kunne kæle for detaljerne. Altså: guldsmed!

Mor glemmer tit, når vi har diskuteret frem og tilbage og endelig er blevet enige om et eller andet helt specielt, hvor der så ikke sker noget i længere tid (fordi det hele hviler på mine skuldre -“suk!”), og når det så endelig kommer op igen, protesterer hun, for det har vi i hvert fald aldrig snakket om! Denne gang tænkte jeg, at frem for at det atter gik helt i glemmebogen, kunne jeg give det en lille kickstart ved under alle omstændigheder at lave noget af indholdet hertil. Mor fik sat skred i min fantasi, da vi ryddede op i nogle ting og faldt over en messingramme, hvor Mor mente, at der kunne blive et flot diadem ud af, hvilket hun havde helt ret i.

Da påsken nærmede sig og jeg for en gangs skyld kunne hive krudtet sammen til det, gik jeg i gang med at være kreativ, for nu skulle Mor have et spændende påskeæg! Jeg har et flot plastikpåskeæg, jeg bruger til det, så det præsenterer sig ordentligt. Og jeg blev rigtig godt tilfreds med slutresultatet, selvom det var noget værre pillearbejde. Jeg brugte to forskellige messingrammer, den ene massiv, den anden skulle behandles med følelse, da messingbelægningen ellers sprang af. Den sarte udgave fik swarowski-sten på, så den strålede flot og et par små led fra en kæde fungerede som lås. En lille del blev klippet af og brugt som vedhæng i en kæde. Den massive messingramme klippede jeg møjsommeligt fra hinanden og fik deraf lavet to diademer, en stor kæde, tre små kæder, en broche samt diverse ørenringe. Stenene, jeg brugte til dette, var fra en æske med negle-“diamanter”. Det gav mig yderligere mulighed for at lave en række med ørenringe. Alt i alt en yderst tilfredsstillende start på vor guldsmed og Mor blev begejstret for sit påskeæg.

Påskeæg 2013

Mor havde ellers sørget for noget af en overraskelse i min jukekalender 2012. Jeg fik den flotteste barnevogn i hvid metal. Men vi var begge to klar over, at den ikke ville blive ved med at se sådan ud. For selv om det hvide metal var flot, så er det ikke ligefrem tidstypisk for omkring år 1900. Vi har også en flot barneseng og en hængesofa i det hvide metal. Sengen kunne gå som den var, og hængesofaen fik siddehynder og skal have “kaleche” på et tidspunkt. Vores “varevogn” har fået en flot stribet hvid og rød kaleche.

Nå, men jeg har nu i flere måneder kigget længselsfuldt efter vores barnevogn og været helt syg for at komme i gang med den, men bare ikke haft overskuddet til det. Men nu er det endelig lykkedes mig! Planen var at overraske Mor i påskeferien med den færdige barnevogn inden i et påskeæg. Men som sædvanlig kunne jeg ikke gøre noget halvt og kom til at bruge en hel uge på projektet…!

I tiden, der var gået, hvor den havde stået lige ved siden af mig, var den blevet udsat for lidt af hvert – lad mig bare indrømme det: omkring min stol i stuen er der kaos-område (resten ser nu desværre heller ikke for godt ud ), så den var blevet puffet godt rundt med. Det gjorde, at der var gået et lille stykke af det hvide, så man kunne se metallet. Mor foreslog (uden at vide, at det nu endelig blev til noget), at jeg da bare kunne male den del af stellet sølvfarvet. Det var da en genial idé! Jeg havde planer om at begrænse mig på stellet, men da jeg havde malet den første del, kunne jeg godt se, at jeg var nødt til at male næste med. På dette tidspunkt (jeg brugte en tynd sølv-tusch) begyndte tuschen at klatte voldsomt, og pludselig kom der en stor klat ud et sted, hvor jeg egentlig ikke havde tænkt mig det. Nå, så var jeg nødt til at male det også. Men hjulene skulle i hvert fald forblive hvide! Det troede jeg da, men så “bloppede” tuschen igen, og så blev det hele altså sølvfarvet. Jeg endte med at måtte male den i tre omgange (og skal nok lige plette den én gang til), for selv om jeg gav malingen to dage til at tørre i, fik jeg konstant sat fingeraftryk i eller kradset det af i mit konstante møvren rundt med barnevognen. Det var et helvedes til nifleri, for at sige det, som det var. Men pyt! I sidste ende lykkedes det da!

Efter stellet gik jeg i gang med kalechen, som jeg havde glædet mig vildt til at komme i gang med! Barnevognens kaleche var helt rundt, og det kunne jeg ikke bruge til noget. Jeg ville have, at man skulle kunne se stiverne, der holdt den oppe. Derfor tog jeg tre tandstikkere og skar igennem på langs, så tyndt, som jeg kunne komme til. De blev så limet på kalechen og tyndt sort læder lagt hen over. Det fungerede pragtfuldt! På siderne kunne jeg ikke bare gå efter vognens facon, da jeg havde brug for lidt mere læder for at kunne folde det. Efter en del forsøg fandt jeg frem til den rette facon og limede så også disse på. Jubiii! Den var yndig! Helt perfekt! Lige, som jeg hele tiden havde set den for mig i hovedet.

Jeg var lykkelig… et par minutter, til jeg kom i tanker om alle de mange vanskelige steps, der ventede mig, før barnevognen var færdig… Nå, men der var ikke andet at gøre end at kaste sig ud i det! Jeg fandt noget hammerflot rødbrunt blankt læder, som var genialt til selve vogn-kassen. Det var rimelig nemt at have med at gøre (selv om barnevognen var lidt “vindsk”, så man måtte korrigere for skævheder), da jeg brugte kalkerpapir og simpelthen tegnede sidernes facon op. Bunden skulle bare måles. Dog fik jeg et kant-problem, da bunden stødte op imod kalechen, da det brune læder så havde en lidt for tyk kant. Altså måtte jeg på det nærmeste til at garve læderet, da jeg sad med en kniv og grattede løs på bagsiden, for at skabe en centimeters blød udfladende kant op imod kalechen. Bøvlet, men det lykkedes fint og kom til at se fantastisk ud. Til gengæld var der stadig kant-mod-kant-problem med bunden og siderne. Dette løste jeg med en anden idé, jeg havde fået. Jeg har en gammel telefonledning liggende, som jeg skar op. Indeni var tre ekstremt tynde ledninger, sort, rød og gul, hvoraf jeg tog den sorte. Denne brugte jeg til at trække rundt langs alle de brune kanter. Bøøøøvlet! Men det blev rigtig diskret-flot. Man ser det ikke lige med det samme, men det er en fed lille detalje.

Så vidt, så godt! Jeg havde fra starten klippet håndtagene af, da jeg ville have træhåndtag på. Da jeg nu skulle til at lave dem, fandt jeg – ups! – ud af, at på trods af mit store lager af træ, havde jeg ikke lige akkurat den størrelse, jeg havde brug for. Jeg fik en smule koldsved på panden, for jeg kunne have lavet et alternativ med metalhåndtagene, men de kunne ikke sættes på igen, så hvis ikke jeg kunne skaffe den rigtige størrelse… irk! Jeg kan kun sige, at det er en dårlig idé ikke at have fuldstændig styr på de planlagte materialer, inden man går i gang med at hærværke sit udgangsmateriale…! Nå, men jeg var så heldig at finde lige den rette størrelse “pind” hos min nærmeste hobby-butik, hvor hun jo (som sædvanlig) tjente en hel del mere på mig, da jeg jo altid lige finder lidt mere til mit lager… Nå, men derhjemme gik jeg så i gang med håndtagene, styrene, eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg afmålte og skar forsigtigt, så den ikke knækkede. Herefter opmålte jeg, hvor jeg ville have rillemønster derpå. Jeg lavede riller med en skævbider, hvor jeg forsigtigt nappede hele vejen rundt i flere omgange, til jeg havde den dybde, jeg ønskede. For en sikkerheds skyld lavede jeg også lige en rille, hvor håndtagene fik kontakt med barnevognens metalstænger, bare, så der var lidt “greb”-område. Enderne blev slebet i en lækker facon og derefter malede jeg dem med brun tusch og lakerede dem. Efter grundig tørring blev de så limet på, og det så rigtig flot ud. (Jeg fik godt nok raget dem af den ene gang efter den anden, så det havde nok været en god idé at vente med dem til sidst…).

Så var jeg så kommet til hjulene. Her tog jeg en almindelig el-ledning og skar op. Indeni er en blå og en brun ledning. Jeg tog den brune, målte et hjuls omkreds og tog et tilsvarende stykke ledning. Denne skar jeg op så lige som overhovedet muligt på midten omkring to-tre centimeter. Så kunne jeg forsigtigt grave kobbertrådene ud og hive i dem enkeltvis og på den måde få dem ud. Resten af ledningen kunne så forsigtigt klippes op, hvor man skulle koncentrere sig om ikke at lave hakker og få opskæringen så lige som muligt. Herefter pressede jeg en tandstikker igennem, så ledningen var mere medgørlig, når jeg først skulle tilpasse den til hjulet. Efter tilpasning og -skæring var der så limning i små etaper med superlim tilbage. Det var et omstændeligt arbejde, for jeg måtte både fokusere på ikke at få for meget lim på ad gangen, for ud over, at det kan ses, så limede jeg mig selv fast på “dækket”, når jeg trykkede det fast. Og selv om jeg elsker vort dukkehus, har jeg ikke tænkt mig at blive en permanent del af det… Desuden skulle jeg være rimelig hurtig, for ellers tørrede limen, og så kunne det ses som “hakker” gennem dækket, når man så endelig fik det limet på (jeg havde jo prøvet mig frem, inden jeg kom til den endelige udgave). Afslutningen var lidt tricky, men det lykkedes, selv om et af hjulene havde et minutiøst gap. Det kunne perfektionisten i mig jo ikke have med at gøre, så jeg listede så lille en stump ind, så jeg nærmest havde svært ved at få øje på den – men så var afslutningen også perfekt! Og hjulene så rå-seje ud!

Nu var barnevognen jo i og for sig færdig; men jeg havde nu hele tiden forestillet mig, at der foregik et eller andet på langsiden af kassen. Hmmm… Så måtte jeg jo til at kigge vores krimskrams af messingting igennem, hvor jeg prøvede mig frem med forskellige ting og endte med en rigtig flot formet stang med blomst i midten. Jeg kunne godt se, at den var perfekt til vognen, men jeg kunne også se, at der så lige som manglede noget… Jeg fandt ud af, at det var fordi guldet crashede imod sølvstellet. Derfor fandt jeg nogle små spinkle guldblomster frem, som jeg kunne nippe lidt i, så de kunne presses ned over hjulets midterkapsel. Bingo, der var den! Vognen var færdig!!!

Altså, det vil sige… nu skulle jeg så til den indre del. Kalechen havde jeg fra starten allerede lagt sort læder indeni vognen, så det var kun selve kassen, jeg skulle koncentrere mig om. Vort dukkehjem ligger i den halv-fornemme klasse, så det måtte ikke være for simpelt. Derfor fandt jeg noget flot lys nougat-farvet silke, som jeg beklædte kassen med. Det så rigtig godt ud. Samme stof brugte jeg til at lave en pude med, der fik en flot nougatfarvet bølget kant. Jeg var nødt til at lime puden fast i vognen (det passede mig ikke, for det er jo ikke ligefrem autentisk! Men jeg har lært, at når man arbejder i den størrelse, må man altså ind imellem benytte sig af smutveje), for idet vognen er rund, gled den hele tiden ned. Jeg rodede rundt i mine stoffer og endte i bunken af stoffer, fra da vi tømte loftet, da Mor flyttede. Her fandt jeg en top-del af en kjole, der var råhvid silke med smukt matguld mønster på med slyngplanter, blomster, sommerfugle og fugle på. Til min store fortrydelse var det en ganske lille del, jeg skulle bruge til dynen. Og man måtte naturligvis tænke på barnet, så bagsiden blev den lyse nougatfarvede silke, hvor der lige var en del, der gled op på forsiden, så der kom én centimeter kant, afsluttet med den nougatfarvede bølgede kant, der også kom langs siderne af dynen. Nej, hvor blev det nejst!

Så manglede vi lige babyen, der skulle ligge deri. Mor havde også i min julekalender givet mig en sød baby med beige dåbskjole og sød kyse med bånd. Kjolen og underkjolen blev forsigtig strippet for blonderne, og derefter blev kjolerne klippet fod-korte. Blonderne blev atter påsat, blondekysen trimmet, båndet arrangeret som fin sløjfe og herefter blev dukken afrundet med en sød lille rangle, lavet af en fin perle og en tandstikker, jeg havde lavet rillemønster på, farvet med tusch og lakeret. Så blev dukken lagt i vognen, og Mors påskeæg var færdig!