PROJEKT: Lamper 2020-01-21T11:38:33+00:00

PROJEKT:  LAMPER

Da lamper til dukkehuset kan være en bekostelig affære, har jeg selv kreeret en del af dem, også fordi det er sjovt at lave. Hvis man gerne vil have noget anderledes, måske endda noget pompøst, skal man have den store tegnedreng op af lommen – eller også skal man lave det selv. Flere dukkehusforhandlere på nettet (f.eks. Miniseum og Dukkehusbutikken) sælger fatninger, ledning og pærer (også kertepærer). Siden vi kom rigtigt i gang har vi fået købt masser af lamper hos Netto og Fakta, der en overgang solgte en hel masse billige ting til dukkehuset. Mange af disse lamper var nogle, der kostede en mindre formue hos almindelige forhandlere, så vi købte godt ind. Og så lige lidt ekstra, når de satte dem på tilbud. De har komponenter, jeg ikke hverken selv kan lave eller købe mig til, så nogle gange bliver en købelampe videreudviklet til noget helt nyt. 😉

Lys-udsnit

I december 2018 arbejdede jeg hårdt på at få gjort lyset færdigt i dukkehuset. Mor kunne ikke se nogle detaljer, da hun ikke var i stand til at stå og kigge ind i dukkehuset (hun kunne kun sidde i sin stol), så derfor tog jeg altid billeder og viste hende, så hun også kunne følge med i det hele efterhånden som jeg fik installeret projekterne. Undervejs i processen med at fotografere de oplyste lamper til hende, faldt jeg over dette guldkorn, der viser lys på to etager og fire rum samtidig. 🥰

Rokoko-lampe

Jeg sluttede som sædvanligt den sidste del af året af med stress, mens jeg kæmpede for at blive færdig med Mors julekalender og julegaver i 2018. Men det lykkedes! Da Mor havde fødselsdag den 15. januar 2019, havde jeg også travlt med at komme hjem til mig selv igen efter nytår, da jeg skulle i gang med hendes fødselsdagsgave, men idet jeg havde været Mor-sitter det meste af december, var det ikke just med dårligt samvittighed, jeg forlod hende, selvom Mor var lidt utilfreds over det. 😉 Denne rokoko-lampe blev endnu flottere, end jeg havde forestillet mig. Jeg vil faktisk mene, at det nok er både det sværeste og det flotteste, jeg nogensinde har lavet. Lampefiguren har jeg lavet i cernit, så jeg er umådelig stolt over at have været i stand til at frembringe porcelænslooket. Det blev så også den sidste store gave, jeg nåede at lave til Lillemor. 😪

Porcelænsfiguren til lampen

Jeg havde aldrig forestillet mig, at lampeskærmen alene ville tage så lang tid, så jeg havde travlt med at blive færdig med resten af projektet, der faktisk skulle have været endnu større. Det var oprindeligt meningen, at jeg ville have lavet de to forskellige sengebordslamper, min mor havde i sit soveværelse. Men allerede efter at have arbejdet med lampeskærmen i to dage opgav jeg den idé, da jeg fandt ud af, hvor tidsrøvende et projekt det var. Jeg kunne ikke vælge mellem lamperne, da jeg burde lave hendes (som ikke var særlig egnet til dette) og den anden, som jeg ikke var sikker på sagde hende så meget. Derfor besluttede jeg mig for at lave min egen version.
Det var vanvittigt småt, så det var vildt svært at arbejde med – og alligevel var jeg bekymret for, om figurerne ville ende med at blive for store. Jeg plejer at have en god fornemmelse for størrelse, når jeg arbejder med miniature, men jeg var ret meget på Herrens mark, for jeg anede dårligt nok, hvordan jeg ville have lampen til at se ud, da jeg startede, så jeg lavede simpelthen figurerne så småt, som jeg kunne. For en gangs skyld var jeg tvunget til at sidde og arbejde under lup, da jeg overhovedet ikke kunne se detaljerne ordentligt uden (og kameraet gengiver dem heller ikke ordentligt). Billederne her er faktisk også fotograferet gennem luppen. Jeg ved godt, de ser spøjse ud, men det er, fordi jeg var nødt til at bygge dem op i små bidder ad gangen. Det var hamrendes svært og gik derfor enormt langsomt, og det hjalp heller ikke, at jeg var nødt til at forbage for hver lille tilføjelse. Jeg begyndte at overveje, om jeg på grund af tidsmangel skulle nøjes med kvinden på bænken, men jeg fortsatte med at arbejde på manden, hver gang jeg alligevel var nødt til at vente, mens kvinden blev forbagt.

Jeg havde smurt indersiden af mandens jakkeskørter med flydende fimo for at understøtte dem (den nederste pyntekant er for at skjule, at der knækkede et stykke af), men vidste af erfaring at det bliver endnu mere flydende, når det bliver varmt, så det ville ende med at snaske det hele til. Derfor måtte han have bunden i vejret, men hvordan hulen skulle jeg så bage ham? Min løsning blev en silikoneform, jeg adskilte og forsigtigt satte hans hoved fast i. Det fungerede perfekt! Man ser jo desværre ikke smådetaljerne, når lampen står på bordet i soveværelset, men manden har en fin hestehale med en stor flot sløjfe i. Det var jo rokoko-tiden. 😉 Han fik også lyserøde hosebånd på med en lille lyseblå dusk i.

Til min store fortrydelse blev de to blå farver meget mørkere, når de blev bagt. Jeg ved ikke, om det er, fordi det var cernit i stedet for det sædvanlige fimo, men under alle omstændigheder havde jeg aldrig før brugt af de to blå. I billedpanelet kan man i midten se på det lyseblå skørt det friskt påsatte på venstre side og det forbagte på højre. ! @#*#@! S’gu’!!! Jeg var bekymret for, om jeg ville være i stand til at få farverne til at ligne porcelæn, men at skulle gå fra mørk til lys… Argh!

Mandens lyseblå jakke clashede med kvindens skørt, så min løsning blev en lyserød sløjfe med båndet faldende nedad siderne på hendes kjole. Sløjfen var faktisk rigtig sød, dog blev den desværre sidenhen helt skjult af ærmerne. Men på dette tidspunkt havde jeg stadig ingen idé om, hvordan jeg ville sætte armene.

Bunden til rokokolampen lavede jeg med samme stukform, som jeg også brugte til ryglænet af bænken, men denne gang skar jeg endnu mere detaljeret til. Det skal så siges, at idet borden skulle runde over kanten, måtte jeg mosle godt rundt med den, så mange detaljer gik tabt undervejs – og nye opfundet. Jeg endte til sidst med at udskifte hele fronten på bunden, mens jeg irettesatte mig selv: når man laver noget nyt og svært med fine detaljer, så prøver man sig ikke frem på forsiden! På lampesøjlens top anbragte jeg nogle af stukresterne, jeg havde skåret fra bundens kanter. Jeg havde mit hyr med at få stangen til at blive stående, så til sidst fik den lidt bevoksning ved bunden som støtte. Og det voksede altså! Så lige pludselig var der grene, der klatrede opad søjlen. Ih, hvor bliver jeg tit overrasket over, hvor et projekt fører mig hen…!
Kvinden blev endelig færdig og sidder og klapper i sine små hænder (det samme gjorde jeg 😄). Den sidste tilføjelse blev armene, hvor hun fik blå vide ærmer med et indre flæseærme. Ved siden af bænken lavede jeg en lille søjle, der støtter mandens ben. Jeg trillede en stang lidt tykkere end ønsket og trykkede nåle ned i, hvorefter jeg trillede stangen lidt mere, så nålene blev trykket mere jævnt ned. Den færdigbagte søjle fik fjernet nålene og blev slebet med en nyerhvervelse, en finkornet svamp til at slibe med i forbindelse med vand.
Jeg havde hele vejen igennem svært ved at beslutte mig for, hvordan hænderne på begge figurer skulle sidde. Til slut besluttede jeg mig så for, at de ikke skulle have fysisk kontakt i forsøg på at undgå, at delene knækkede undervejs. Derfor endte manden pludselig med at stå og spille lut for kvinden. Han fik også vide ærmer og store flæseærmer indeni.
Min lille Efcolor-ovn varmede af en eller anden grund ikke så meget som normalt, hvilket gav mange skader, der skulle repareres. Så derfor rundede jeg figuren af med en tur i min rigtige ovn, så jeg var helt sikker på, alt var færdigbagt. Jeg afrundede det hele med en let gråbrunlig tone til hår, lut, sko og ranker.
Cernit-udgaven, kun med hår og småting malet. Meget plastik-look.
Jeg havde længe overvejet, hvordan jeg teknisk kunne frembringe det porcelænslook, jeg ønskede. Jeg søgte vidt og bredt på internettet, men kunne ikke finde nogen, der havde prøvet at frembringe den samme effekt. Nå. Så måtte jeg jo selv finde på noget…! Jeg vidste, jeg ville bruge akrylmaling, så spørgsmålet var hvordan. Jeg lavede nogle cernit-plader i de forskellige farver med strukturer på, så jeg kunne eksperimentere med, hvordan de ville reagere på akrylmalingen. De fleste porcelænsfigurer har et lidt “flydende” look, så derfor ønskede jeg ingen penselstrøg. Jeg fandt en lille sprayflaske frem og lavede en blanding af akrylmaling og vand. Så sprayede jeg grundigt og skyndte mig med straks at rense spraydysen omhyggeligt. Det tørrede næsten med det samme, så jeg havde travlt. Herefter gennemgik jeg omhyggeligt (og længe) figuren med en lille tynd pensel for at opsuge den maling, der samlede sig for kraftigt uhensigtsmæssige steder. Efterhånden som malingen overgav sig til tyngdekraften, måtte jeg flere gange over de samme steder. Så tørrede jeg den forsigtigt med min varmepistol. Dette gjorde jeg tre gange, før jeg endte med det look, jeg ønskede. Jeg endte med at pakke hele min køkkenvask ind i køkkenrulle, som jeg lod stritte godt opad. Ellers skulle jeg have skrubbet vasken og omgivelserne mellem hver omgang. Det sviner!
Porcelænificeret! Første billede viser efter tre lag akrylmaling, det andet efter tilføjelse af tre lag lak.
3 lag lak blev det til, før jeg var tilfreds med det endelige look. Jeg glemte at justere lampesøjlen undervejs i hele processen – ups! Da jeg prøvemonterede fatning og lampeskærm, kunne jeg nemlig godt se, at det sad alt for højt oppe. I den størrelse betyder nogle få milimeter ret meget. Så jeg måtte med ekstrem forsigtighed til at forkorte søjlen, da hele figuren var helt færdig. Nervepirrende… men det lykkedes gudskelov! Den færdige lampe blev 6 centimeter høj. Resultatet taler for sig selv… 🥰

Rokoko-lampens skærm

Den færdige lampeskærm – er du vild, den tog lang tid at lave!!!

Jeg byggede skærmen op i pap – det blev arbejdsbasen til skærmen. Jeg fandt “opskriften” på Pinterest og byggede den først op med fem paneler, hvilket var meget flot, men desværre alt for stort. Derfor endte jeg med at lave skærmen med fire paneler og yderligere skære 1 mm af toppen på opskriften – så passede størrelsen! 😁 Da jeg havde fået opbygget en stabil base, overtrak jeg den med husholdningsfilm, så jeg kunne montere stoffet derpå og forme det hele. Det betød så også, at jeg i sidste ende bare kunne pille den færdige lampeskærm af papformen og fjerne filmen.

Jeg skulle bruge to stykker rynket stof med blomst på, så de skulle gerne ligne hinanden. Derfor klippede jeg en skabelon ud, som jeg tegnede op på begge stykker stof, så blomsterne blev lige store. Herefter syede jeg en cirkel med så små sting som muligt. Når jeg trak tråden sammen, endte jeg med en “boble”. Jeg syede tre styk 2 millimeter sting i “boblen” for at frembringe blomsten. Trådene blev samlet i en knude nedenunder, der fik en klat lim, så den ikke går op og yderligere stabiliserer blomsten.

Aaaah! Fra teori til praksis… 😁

Jeg borede hul med en nål i midten af papskabelonen. Det var tyndt, men solidt pap, som havde fået et tykt lag lim på bagsiden for stabilitetens skyld. Så kunne jeg via en nål i midten af blomsten styre og holde det hele fast. Papskabelonen var blevet pakket ind i husholdningsfilm, så jeg sovsede to paneler til med lim, og med nålen som styrepind anbragte jeg stoffet. Mens det tørrede, måtte jeg konstant holde det i position og forme det, da det meget gerne ville noget andet end jeg. Tålmodighedsarbejde, da jeg var tvunget til at holde det hele på plads, til limen begyndte at stivne. Stoffet var sart, så nåle kombineret med opstramning ville have været en skidt kombination. Første side af lampeskærmen draperet. Det var gudskelov ikke så svært, som jeg frygtede.

På grund af husholdningsfilmen kunne jeg lige så fint pille den første halvdel af, efter jeg havde klippet den til. Så smurte jeg atter et godt lag lim på papskabelonens husholdningsfilm og monterede stoffet igen og lod det sidde natten over. Jeg er livrem- og seler-typen, så jo større styrke, jeg kunne give skærmen, jo bedre. Men mine stofpaneler til lampeskærmen var trods to solide lag lim ikke stærke nok til at kunne holde til ret meget håndtering, og jeg kunne godt se, at dette projekt kom til at kræve mere end lim. Da jeg langt fra var færdig og skulle være meget “hands on” i de næste faser, besluttede jeg mig for, at der var brug for et skærmstativ. Derfor fandt jeg den Proxxon varmepistol frem, som jeg gav mig selv i fødselsdagsgave. Efter en hel del eksperimentering med plastlåg opgav jeg at lave skærmen i én del og delte den op i to. Så var det pludselig meget nemmere at håndtere, og jeg endte med præcis dét, som jeg ønskede.

Stofpanelerne passede perfekt til mine færdige plastikskaller – yay!  🥰

Jeg samlede plastikdelene med klar lim, så jeg havde en hel skærm. Til samlingen af stofpanelerne havde jeg brug for en “skjuler”. Jeg havde ikke noget passende liggende, så jeg måtte selv opfinde noget. Det gav mig en masse ekstra arbejde, men betød også, at den endelige version blev en hel del nærmere udseendet, som jeg gik efter. Den nederste kant skulle være ruflet, og det tog mig oceaner af tid at lave, da jeg måtte lave ét sting ad gangen og omhyggeligt trække tråden igennem og samtidig passe på, at tråden ikke blev filtret. Dette besvær kom sig af, at jeg havde smurt et godt lag lim på en plastiklomme og forsigtigt trykket stoffet ned i og ladet det tørre (så var stoffet lige til at pille af bagefter). Ligegyldigt hvor meget jeg prøvede, var jeg nemlig ikke i stand stand til at klippe en smal stribe stof, da stoffet simpelthen var for levende. Med en limbagside havde jeg ikke dette problem mere, og yderligere risikerede jeg ikke mere at stoffet flossede, til gengæld havde jeg så en bagside, der var svagt klæbende, deraf mine nye problemer.

Jeg vidste ikke, hvor meget jeg ville få brug for, så jeg havde lavet rigeligt og havde således også nogle færdigtklippede strimler liggende, hvor jeg skulle løse samlingsproblemet. Jeg prøvede først at “skrue” stoffet, men med den bredde, jeg skulle bruge, blev det for voldsomt. Jeg havde så håbet, at jeg kunne flosse en tråd fra stoffet, men det var for godt lavet. 🤪 Det fik mig så til atter at vende blikket mod de strimler, jeg allerede havde lavet. De var for brede og for glatte, men det kunne der heldigvis gøres noget ved. 😄 Så jeg endte med at sidde og klippe en lang tynd strimmel op i tre lange meget tynde strimler. 😜 Disse sad jeg så med stort besvær og flettede. Her var limbagsiden igen både til gavn og besvær, for uden den havde det overhovedet ikke kunnet lade sig gøre, men med den var det en kamp at vende de 1 millimeter brede strimler den rigtige vej, så jeg ikke fik limsiden opad og derved genskin. Jeg har heller aldrig været en ørn til at flette jævnt, så det var godt nok med tungen lige i munden, afbrudt af diverse irriterede fnys. Men færdig blev den, og det blev perfekt. 😍

Flæsen i bunden blev monteret og var noget af en udfordring, fordi den gerne ville sno sig. Og så var der kun tilbage at beslutte mig for, hvordan lampeskærmen skulle monteres på lampen… 🤔

Ta-daaah! Sådan fik jeg løst mit problem med monteringen af lampeskærmen! 😁

Jeg har uanede mængder messing-krimskrams liggende, så det er sjældent, at jeg ikke finder ét eller andet, jeg kan bruge. Min løsning var bøvlet at samle, da så små fatninger altid er loddet sådan i bunden, at de er pivskæve. Så der måtte flere typer lim og en god del tålmodighed til, inden jeg fik fatningen til at sidde lige i “kronen”. God afstand fra pære til top og godt hold på skærmen, der er rimelig nem at sætte på, så det også bliver nemt at skifte pære.

Rokoko-lampen har fundet den perfekte (og eneste mulige) placering i dukkehuset – ved siden af sengen.

Det var faktisk svært at finde den perfekte placering til lampen i dukkehuset på grund af den store fod. Jeg prøvede flere forskellige steder, men det duede ikke, at den stod med siden til, for så så man ikke alle de flotte detaljer. Altså var det et krav, at den skulle stå med fronten udad. Til sidst endte jeg med den mest naturlige placering i hele dukkehuset, som jeg ikke havde haft med i mine overvejelser, idet jeg allerede havde installeret den lampe, som jeg lavede til Mors julekalender på sengebordet. Men da jeg satte rokoko-lampen dér, kunne jeg godt se, at der ikke fandtes en mere perfekt placering til den i hele dukkehuset, og så var dét afgjort! 😄

Prismelampe

 

Jeg holdt ellers helbredsmæssigt lav profil, men jeg trængte til at få afløb for min kreativitet, da mine planer altid står i kø og presser på, og jeg samtidig gerne ville have en lille overraskelse med hjem til Mor. Jeg havde regnet med at besøge hende i den weekend, hvor jeg så havde satset på at overraske hende med lampen, men i stedet røg hun atter på sygehuset (for sidste gang). Hun måtte derfor “nøjes” med at se den på foto, da hun ikke ville have fået meget ud af at se originalen. På foto kunne jeg jo zoome ind og vise hende detaljer, idet hun ikke så særlig godt mere. Det blev til denne søde lampe med prismer til dukkehusets soveværelse. Prismerne sidder ikke så pænt på billederne, men jeg havde mit hyr med at holde lampen stille og fotografere samtidig, så jeg har fået møflet for meget rundt med lampen undervejs. 😄 Jeg kører så meget på pumperne det meste af tiden, at denne lille sag, der normalt nok ville have taget mig nogle timer at lave, tog mig fire dage! Men nu blev den da færdig og Mor nåede at se den! 🙂

 

Jeg er en meget begejstret bruger af neglepynt, som jeg her har pyntet en købelampe op med, hvor jeg yderligere selv satte skærm på.

 

Jeg sleb hul i skærmen, så lampens skruedel kunne komme igennem. Så pyntede jeg både messing og glas med to forskellige messing-neglepynt (monteret med superlim, da det ellers vil begynde at løsne sig med tiden) og lakerede to gange med klar neglelak.

Bord-/gulvlampe

Den var godt nok besværlig at lave! Det ses ikke umiddelbart, men udover perle, skærm samt 5 swarowski-krystaller består den af 14 messingdele. Dette gjorde den fuldstændig leddeløs, så den er yderligere afstivet med en tynd metalstang (der skulle også være plads til ledningen inden i perlerne). Glasperlen er rigtig flot med lyserøde roser, sølvstriber og kobberpletter. På messingblomsterne har jeg sat hvide changerende swarowski-krystaller og nedenunder har jeg hængt små messingindfattede krystaller, jeg har malet lyserøde.

Skærmen er lavet af coveret fra tutten på en vandflaske, som jeg har beklædt med blonde og lakeret adskillige gange for at skabe glaseffekten. Jeg limede en omvendt strimmel blonde på, og da det var helt tørt, lakerede jeg indersiden med vandbaseret lak (en lille sikkerhedsforanstaltning for brandfare). Inden blonden blev våd af lakken syede jeg en ekstremt tynd messingtråd ind ved toppen og trak den sammen. Så sad jeg og formede både top og kuppel, da lakken begyndte at stivne. Da den inderste lak var helt tør, lakerede jeg hele den yderste skærm med neglelak i tre omgange og efter det var helt tørt to gange med vandbaseret blank lak. Jeg sørgede for at “frynserne” forneden sad helt tæt ind imod plastikken og at de havde et pænt flow i toppen uden at stritte for meget. Alt dette for at prøve at lave illusionen af en spændende glaskuppel anno 1900.

Avispapirslampeskærm

Den blev hængt op ude på kunstmalerens lille toilet i en krog fra hemsen. Så kan den hurtigt fjernes, hvis jeg får brug for at tage hemsen ud af dukkehuset, så jeg kan komme til. Med et rum på 7 centimeters bredde har jeg brug for den plads, jeg kan få! Aviserne har jeg selv lavet (se Projekt: Hus/Tag).

Lysekroner

Jeg havde på et tidspunkt, som en af mine første kreationer, lavet en seksarmet lysekrone med stearinlys af messingtråd og guldkugler, som blev yderst vellykket, men var uden el. Men når det jo nu er meningen, at vi skal have el indlagt, så var det jo så træls ikke at have lys i den. Mor ønskede, at jeg skulle sætte el i den eksisterende lysekrone, men jeg kunne bare se alle de måder, det kunne gå galt på, og selv om det er flere år siden, jeg har lavet den, kan jeg godt huske, hvor bøvlet det var, og jeg ønskede ikke at komme til at ødelægge den. Efter at have tænkt længe over det, erklærede jeg, at der ikke ville komme strøm i den.

Den allerførste lysekrone, jeg lavede til dukkehuset

Mor blev naturligvis skuffet, så jeg lovede straks, at jeg skam nok skulle lave en ordentlig prismelysekrone til dukkehuset – med lys i! Jeg kæmpede en del med designet, der bare ikke ville, som jeg ville. Til sidst endte jeg med et grunddesign, der var tilforladeligt, men temmelig bred. Jeg mente dog ikke, jeg kunne tillade mig at klemme den mere. Gudskelov kom Mor på besøg, og efter en gang brainstorming ændrede lysekronen facon og jeg fik en masse nye idéer, og vupti, næste dag havde vi en ny lysekrone!

Og da jeg så alligevel var i gang, lavede jeg også lige et par lampetter til væggen!

Firearmet lysekrone og to væglampetter med dråbekrystaller

Bordlamper

Egne kreationer af bordlampe (nr. 3 efter opskrift)

1:  Guldbordlampen med blå glimmerskærm synes jeg er meget elegant. På messe havde Mor og jeg købt en masse messing-krimskrams, så jeg havde et godt udgangspunkt til at kreere med. Skærmen lavede jeg af plastik, jeg skar i facon og beklædte med noget blåt glimmerstof, jeg havde liggende. Den blev så afrundet med en bred guldkant forneden og en smal foroven.

2:  Petroleumslampen er jo en enkel kreation, men efter at have fået fat i en glasskærm, måtte jeg bare lave et eller andet med den! Og da alt jo ikke nødvendigvis skal være i messing, lavede jeg den med en sølvkugle. Den ser ikke ud til at ligge i den dyre ende, så den står oppe hos maleren.

3:  Den flotte guldlampe med prismer har jeg også selv lavet – dog efter opskrift. Vi købte et “samlesæt” på messe, hvor alting var i. Da jeg lavede den, syntes jeg dog, at der var alt for mange prismer i – der skulle hænge en prisme fra alle huller i kanten – så jeg lod i stedet tre prismer hænge i hver afdeling. Jeg brød mig heller ikke om det skarpe lys, der skinnede igennem hullerne i skærmen, så jeg fyldte dem ud med hvid perlemorsneglelak, hvilket jeg synes pynter gevaldigt. Jeg skal have den genopfrisket, inden den ryger ind i dukkehuset, for der er forsvundet lidt prismer hen over årene…

4:  Tiffany-bordlampen med firkantet skærm har jeg lavet skærmen af bøjeligt plastfolie og neglelak. Jeg faldt engang over opskriften på at lave en firkantet skærm på nettet, så det skulle da prøves! Resten er min egen opfindelse.

Loftslamper

Egne kreationer af loftslamper

1:  Jeg har lavet en loftslampe, som er et forsøg udi Tiffany-lamper, som er blevet rigtig sød – lavet af låget fra en hårspray. Det indre er malet med hvid perlemorsneglelak og farverne, mens mønsteret og stregerne er blevet ridset ind i det yderste lag og malet op med sort neglelak. På den måde fik jeg lidt dybde i, så det mere ligner porcelæn. Jeg er fuldstændig forelsket i denne lampe, der er endt i herreværelset. Den har dog fået en tilføjelse med en sort kegle på toppen, der skjuler overgangen til ledningen.

2:  Modisten havde i mange år de to lamper i midten hængende over disken (dog uden strøm). De er lavet af en gammel isterninge-golfbold, hvilket beviser, at der ikke er det, man ikke kan bruge i dette univers. Det var en bold, min kat havde fundet og legede med hjemme hos Mor, hvor jeg kom til at jokke på bolden, så der kom en revne i den. Herved så jeg pludselig dens potentiale. Jeg halverede bolden og malede den med hvid perlemorsneglelak. Jeg fandt nogle sorte plastikdimser, som jeg brugte til at skjule fatningen til pæren med (de fik lige en guldkant og nogle guldprikker, bare for en god ordens skyld) og snoede ledningen, da ledninger anno 1900 oftest var snoede. Lamperne fik noget fint guldbånd på kanten, hvorefter de blev rundet af med nogle roser, jeg tegnede op med metallic tush. Jeg har altid syntes, at de var bedårende, men der, hvor Modisten står, kører lamperne på 10V, og disse kører på 5V. Derfor er de nu endt i køkkenet i selve dukkehuset, hvor vi kører med begge dele. Jeg har aldrig på noget tidspunkt overvejet dem i forbindelse med dukkehuset, men de er rigtig søde i køkkenet.

3:  Den takkede loftslampe er et forsøg på at skabe noget, der skal ligne blyindfattet glas. Kanterne er måske lidt ujævne, men på dette tidspunkt var jeg novice og havde slet ikke de arbejdsredskaber, som jeg har i dag, så faconen blev lavet på den hårde måde. Lampen er malet indvendigt med hvid perlemorsneglelak og stregerne ridset op på ydersiden. Herefter blandede jeg en neglelak for at skabe den rigtige farve til “blyet” og malede oven på ridserne. Nutildags kan man få neglelakke i alskens farver, men det var ikke så nemt dengang (kors, jeg lyder gammel, men der er altså sket megen udvikling i verdenen, siden vi startede på vort dukkehus). Denne lampe har nu fået sin placering i bryggerset.

Standerlamper

De to første standerlamper er blevet “renoveret”, den sidste har Mor og jeg kreeret

1:  Den første standerlampe er jeg rigtig begejstret for, da vi har en bordlampe magen til, som vi fik hjemme fra min Bedstemor. Jeg blev så glad, da jeg fandt den på QXL, så jeg blev noget lang i hovedet, da jeg fik den hjem, og det viste sig, at den flotte skærm ikke hvilede på en pære, men på en tandstikker!!! Det var ikke det store problem at få trukket el i den, men jeg måtte lige vride min hjerne lidt for at få opfundet et stativ, skærmen kunne hvile på. Det har jeg nu også måttet gøre til mine bordlamper, men her var der en gevaldig afstand imellem lampen og fatningen. Men det lykkedes jo i sidste ende.

2:  En standerlampe, jeg har lavet, er lidt af en kombination, for selve lampestativet er fra min barndom, men den har mildest talt været ude for lidt af hvert, så den var ikke køn mere. Jeg har så fået vredet den lidt i facon, trukket el i den og lakeret den sort og lavet en flot skærm af noget krimskrams, som fik lidt flot “fyld” af neglelak. Jeg synes, den er blevet rigtig flot, og jeg elsker, at det var en lampe, jeg legede med som barn.

3:  Den sidste standerlampe er et gammelt vedhæng til et fløjlsbånd, jeg havde som teenager (det var min første “voksen”-kæde), og som jeg var utrolig glad for og aldrig har kunnet få mig selv til at smide ud, da øskenen knækkede af – og nu fik jeg lavet en lampe ud af det! Jeg havde overvejet at lave en væglampet ud af den, men den var for flad og jeg kunne ligesom ikke overskue, hvordan den skulle laves. Da jeg på et tidspunkt viste den til Mor, blev hun vild med idéen, men efter en gang brainstorming blev den pludselig til en standerlampe! Den fik naturligvis også noget fyld af neglelak og så fik den sort bund, der hviler på sølvkugler og sort stang, der bliver brudt på midten af en sølvkugle, der har noget sølv blomster-krimskrams omkring sig. Oven på foden er en sort halvkugle, der også har noget sølv blomster-krimskrams på. Jeg elsker den lampe højt – både, fordi jeg synes den er hammerflot og usædvanlig, men især fordi mit højtelskede halssmykke fik en ny udnyttelse og et nyt “liv”.

En anden standerlampe (ikke fotograferet, men står i musikværelset) er købt i en rodebunke, hvorefter jeg har trukket ledning med fatning i i stedet for den pære på ledning, hvor hele lampen skulle tages ud fra dukkehuset og have lagt ny ledning med pære på i tilfælde af pæreskift. Nu kan jeg bare skrue pæren ud og sætte ny i. Jeg shinede også lige metallet op og lakerede det, så det ikke bliver grimt at se på.

Kunstmalerens gasblus

Uha, dette var en svær beslutning at træffe! At bore en masse huller i vort gamle Tekno gasblus, som jeg legede med som barn… 😮 Mor rådede mig til at komme gaffatape på toppen, inden jeg borede, da jeg fortalte hende, hvor bekymret jeg var for at komme til at ridse det. Det virkede ganske fantastisk og var faktisk ikke så svært, som jeg havde regnet med. Juhu! Og nu har dukkehuset et gasblus med “ild” i. 😁
For at lyset ikke skal skinne ud ved bunden, har jeg lukket den godt til med pap og gaffatape med så meget luft som overhovedet muligt til pæren, da der selvfølgelig er en chance for, at pæren overopheder og brænder ud, hvis hullerne ikke giver nok luft, men det vil kun tiden vise. Indtil videre er det gået meget godt, og det er sådan en diskret og fed detalje! 😜 Jeg brugte en pære loddet direkte på ledning (købt), da der var meget lidt plads at gøre med.

En anderledes type lampe, det indrømmer jeg, men med en pære isat er det en lampe nonetheless. 😜

Udendørslamper

Til vort dukkehus har vi tre udendørs væglamper, der er nydelige, men bare ren sort metal. Vi blev enige om, at dem kunne jeg da godt shine lidt op, så de blev flottere at se på.

Jeg savede toppen af og limede 4 guld grønlandsperler fast i hjørnerne på en fin messing-krimskrams, hvorpå jeg monterede “stellet”. Toppen fik en perle øverst og i alle hjørner, hvorefter jeg puttede det afklippede hoved af en messingnål ned i hver, så der ikke var noget hul. Jeg skar en krimskrams i 4 dele og bøjede det, så jeg kunne sætte det omkring fronten af bunden, som jeg afsluttede med en perle i forneden.

Stilen passer nu meget bedre til et hus fra det bedre borgerskab anno 1900. (Lampen er altså ikke skæv, det er pæren, der er pivskæv).

Det var faktisk et hulens til bøvl at få de sidste to færdige, for designet var lige en tand forskellig fra den første, jeg lavede, men forskellene var netop det, der gav problemerne.

“Stativet” var kun halv tykkelse af den første lampe, så der var ikke så meget at fæstne limen på, hvilket gjorde, at de gik fra hinanden tre gange, efter jeg havde lavet dem færdige. Da jeg endelig havde fået styr på det hele og samlede dem, viste det sig, at fatningen sad højere i disse to, hvilket også forklarede, hvorfor toppen i dem var hul. For det betød, at pæren stødte imod messing-krimskramsen og lamperne ikke kunne samles korrekt. Altså måtte jeg til at udbore messingpladen, hvilket var en kamp, og undervejs gik næsten det hele fra hinanden igen. Argh! Men nu er de endelig færdige, så nu glæder jeg mig bare, til de engang bliver monteret.