Småting N-Å 2020-01-23T23:17:54+00:00

SMÅTING  fra N-Å

Parfumer og lotioner

Til Marie Antoinette-bordet gik jeg i gang med den helt store produktion af parfume- og lotionsflasker samt små cremebøtter til bordet. Da jeg først kom rigtigt i gang, havde jeg godt nok svært ved at stoppe igen! Der er jo uanede variationer med hver enkelt perle samt tilbehør, så jeg gik lidt amok. 😀 Nå, pyt! Der er godt nok alt for mange til soveværelset, men så er der også lidt til hylden hos Modisten. 😉 Til visse af flaskerne tog jeg en kugleørenring beregnet til vedhæng og klemte øsknen sammen, så det lignede en dyse. Der var mange, der knækkede undervejs, men jeg havde gudskelov flere liggende, købt ved andre forhandlere, så jeg fandt ud af, at det handlede om kvalitet – og forsigtighed, selvfølgelig. Flere af håndtagene er lavet med ørenringslåse, hvor jeg har vredet løkkerne udad og samtidig gjort løkkerne smallere. Bare fordi man bruger smykketing, er det jo ikke ensbetydende med, at det behøver at være tydeligt. 😉 Som “grundfod” ved dem alle brugte jeg også en tingest til ørenringe, hvor det er en lille plade på pind, til når man selv laver ørenringe og skal have en overflade til at montere en smykkesten. Selvfølgelig kom neglepynten også i brug til dette projekt. 😉 Det var godt nok noget småt noget at sidde med…

Små håndspejle lavet til julekalenderen 2016

Piber

Mors 86-års fødselsdag gjorde, at jeg piber lidt… 😂 De “små” piber er her samlet – ikke alle blev brugt til projektet, men jeg ville være sikker på, jeg havde nok, når jeg skulle anbringe piberne på stativet. Alle piberne har jeg lavet med fimo.

Langpiben – et stort projekt med perfekt udgang 😀

Piberøret til min lange pibe: Jeg fandt en pæn tykkelse grillspyd, som jeg sleb i facon med min Proxxon slangehalsboremaskine. Jeg har en holder, som kan holde boremaskinen i den vinkel, jeg ønsker, mens jeg så holder træet op imod og laver det mønster, jeg ønsker. Det er ikke helt nemt, for det er fingrene og et godt øjemål, der holder hver drejet ring lige. Jeg valgte at male den med sort tush med et lag blank lak. Så tilføjede jeg detaljer af metalringe af aluminiumsfolie med limbagside.

Jeg tog rød, blå og sort sytråd og viklede det som et reb, hvorefter jeg gned det ind i lim, så det ikke viklede sig op igen. Det gav en flot detalje. Jeg forkortede piberøret i forhold til det oprindeligt drejede, for jeg kunne se, piben ellers ville blive for lang, når først mundstykket kom på. I toppen borede jeg et mega-tyndt hul med et bor, jeg drejede med fingrene for kontrol (hele dette pibe-projekt har givet mig diverse sår på fingrene, simpelthen p.g.a. friktionsslid).

Mundstykket er lavet af en af de indre ledninger i en gammel telefonledning. Jeg smeltede spidsen for at få lavet sugestykket. På grund af kobbertrådene indeni kunne jeg bøje den i den ønskede facon.

Selve pibe-hovedet lavede jeg i hvid fimo, men det endte med at se grimt ud, så det er malet mange gange med hvid akrylmaling og derefter tre lag blank lak, for at få det til at ligne porcelæn. Motivet af hjortehovedet med ranken omkring er tegnet med gel-tush. Jeg sad og øvede mig for at vænne fingrene til at tegne småt og prøvede at tegne med gel-tush på nogle færdigbagte forsøg, jeg havde liggende. Det er ikke nemt, for tushen er ikke glad for at tegne på lak, og den lille størrelse og runding gør det bestemt ikke nemmere. Det blev nemt tværet af, så jeg lod det tørre til næste dag, før jeg lakerede det.

Man skulle ikke tro det, men pibehovedet tog mig 5 timer at lave!!! Og det var oven i købet slet ikke færdigt, kun selve faconen var på plads. Både tegningen af hjortehovedet og monteringen gik meget bedre end forventet, så det var jo skønt. Jeg er vild med den færdige pibe. Alt er blevet præcist som planlagt, hvilket bestemt ikke altid er gældende med mine projekter, da mange ting undervejs begynder at forme sig selv – og så følger jeg bare med! 😄 Hvis materialerne ved bedre end jeg, skal jeg da ikke gøre mig for klog… 😂

Jeg tog låsen fra en halskæde og klippede låsemekanismen af, klemte den smalle sprække sammen, hvorefter jeg lukkede ringen sammen og sørgede for at gøre den rund. Herefter tog jeg og vred øskenen yderst forsigtigt i den position, jeg skulle bruge. Derefter var det blot at sætte sølvblomsten fast med en selvlavet lille øsken. Jeg er dog ikke helt tilfreds med metallåget på pibehovedet. Det sidder meget løst, så jeg er nødt til at holde det på plads med lidt gummi. Det passer mig ikke, da min plan var at magnetisere det, så det ville holde sig selv på plads. Det er også blevet svagt magnetisk, men slet ikke nok, da jeg ikke har nogen magnet hjemme, der er stærk nok. Æv. Men mon ikke jeg får løst det problem i fremtiden…? 😉

Pibestativet – bygget til reolsiden, men endte alligevel på væggen

Det var godt nok enormt svært med de stativer! En ting var at forme dem af papirclips, men for filen at montere dem på træet… puh! 🙁 Jeg ville også have lidt pynt i begge ender, hvor jeg malede et par messingornamenter sorte og lakerede dem. Hele vejen igennem diskuterede jeg med mig selv, hvad der ville gøre sig bedst med selve stativerne: skulle jeg lade dem forblive blank sølv, skulle jeg male dem guld eller sort? Det endte med at blive sort, og jeg er vældig glad for mit valg, for de tager ikke opmærksomheden fra piberne.
Jeg tonede kanten på træet med mørkebrun, som jeg lod “glide op” over kanten, og tilføjede derefter en sort kant.

Jeg lavede pibestativet til at skulle sidde på siden af en reol, der altid har stået i herreværelset med siden udad. Men efter at have lavet barskab i reolen, er den kommet hen til bagvæggen, så pibestativet endte på væggen ved siden af døren. 😉

Merskumspibe med løvehoved

Jeg har altid været dybt fascineret af merskumspiber, der kan være så vildt kunstnerisk udført, at man slet ikke fatter, det er en pibe. Jeg har her lavet endnu en merskumspibe, denne gang et løvehoved. Fra visse vinkler kan den godt minde lidt om en kinesisk drage, men det er dæleme svært at lave detaljer i så lille en størrelse, hvor materialet oven købet prøver at bevæge sig væk fra en. Jeg elsker kattedyr (og drager!), så jeg er helt vild med denne pibe. 💕

Merskumspibe med oberst-buste

Jeg lavede en merskumspibe med en buste af en oberst med stort overskæg. Selve piben er lavet i fimo. Hjelmen er lavet af to små sølvblomster (den samme sølvblomst, som jeg også brugte til metallåget på langpiben), lidt sølvtråd, som jeg viklede hårdt op og en ørenringsdims til kuglen på toppen. Den var virkelig svær at lave, og jeg var tvunget til at bruge lup, hvilket er min første gang til fimo. Alligevel måtte jeg smide både lup og briller og sidde med næsen helt tæt på, for at få de sidste detaljer på plads. Jeg er vældig godt tilfreds med den, men pyh!
Jeg får nogle gange nogle spøjse idéer, og i dette tilfælde var det at kaste over mig at lave piber en masse til min kære fru moder. Hvor pokker jeg fik idéen fra, har jeg ingen anelse om, men på trods af, at jeg selv altid har været ikkeryger og min mor aldrig har røget pibe, har jeg til gengæld altid godt kunnet lide det håndværksmæssige i en smuk pibe. Mor fik både en langpibe samt et pibestativ med 6 piber på. Det er aldrig noget, vi har snakket om til dukkehuset, så det lykkedes mig at overraske hende. Hun elskede piberne, og da jeg om aftenen efter festen satte Bedstefar med langpiben, erklærede hun, at han da skulle have været med til festen! 😂

Skalpel og termometer

TERMOMETER 
Jeg måtte godt nok i tænkeboksen for at finde frem til teknikken og materialerne til denne lille tingest. Jeg burde nok have lavet mærkerne på computer, men jeg havde ikke tålmodighed til at skulle til at starte det hele op for så lille en ting, så det blev altså håndtegnet. Jeg er udmærket tilfreds med resultatet, selvom det da ikke er utænkeligt, at jeg på et tidspunkt prøver at lave en ny med computerlavede markeringer. 😜 Jeg kunne ikke finde nogen “opskrift” på et termometer nogen som helst steder, så så måtte jeg jo opfinde hjulet selv! Jeg brækkede en halvtyk nål og sleb den ene ende rund. Så tog jeg papiret med de håndtegnede markeringer og ridsede en slids midt i, så metallet skinnede igennem, da jeg monterede den. Jeg havde fået en ny klar, lidt tyk lim, hvor jeg dyppede halløjet i på nær spidsen. Da det begyndte at tørre, rundede jeg enden. Så dyppede jeg det igen og rundede den igen. Vupti, et styks termometer. Og jeg kører bare derudad…  😆
SKALPEL
Skalpellen har fået skaft af skildpaddeskjold anno 1900. Så kan man tale om småt! Og pas bare på – den er skarp! 😆 Den er lavet af metallet fra en øldåse, hvor jeg klippede faconen til skaftet med en spejlvendt version i forlængelse af den med et meget lille stykke, der forbandt dem i bunden. Så klippede jeg det lillebitte skalpelblad og sleb skær på det. Jeg bukkede skaftet forsigtigt sammen og lod en lille sprække være åben til skalpelbladet, som jeg monterede og derefter klemte skaftet sammen med en anelse lim imellem. Jeg sleb skaftets facon perfekt, hvorefter jeg malede det med flere forskellige farver neglelak. Da det var tørt, fik skaftet nogle nitter med sølvfarvet geltush. Jeg elsker den – men den var edderhyleme bette! 😮

Sko

Herresko i læder

Jeg har lavet herren i huset, hvor jeg besluttede mig for at starte helt fra bunden og derfor har lavet lædersko til ham. Det var en interessant udfordring og jeg er ret godt tilfreds med dem. Blot ærgrer jeg mig over, at man slet ikke kan se det sindrige hulmønster, jeg sad og lavede med en nål. Med akrylmaling malede jeg sokker (hvor jeg havde håbet at hulmønsteret i skoene ville lade den grå farve skinne igennem – men nej) og kanter af samme farve som det læder, jeg monterede på bunden. Hvis der kom en “helligdag” ville det så næppe bemærkes (der var nogle små steder, hvor dette kom frem, og hvor jeg i stedet valgte at pletmale med sort – “suk!”).
Selvom jeg er datter af en tidligere skomager, må jeg da nok indrømme, at jeg ikke havde den fjerneste anelse om, hvordan man bygger en sko op. Derfor måtte jeg ty til Pinterest, hvor jeg fandt denne opskrift og tilpassede efter min egen smag. Jeg lavede blandt andet flappen lidt længere, da jeg syntes, den var alt for kort.
Med nål og nåletræder satte jeg snørebånd i og lavede det rigelig langt, så det blev nemmere at binde sløjfen. Jeg kunne sagtens have bundet sløjfen her, men jeg valgte at vente til efter monteringen, så læderet kunne strække sig naturligt. Det er meget tyndt, så jeg ville heller ikke risikere, at snørebåndet fik læderet til at strække sig for meget under monteringen, så det ville blive revet.
Da jeg bandt sløjfen, startede jeg med en enkelt knude, som jeg gav en anelse lim og lod tørre, for at kunne styre det. Efter jeg lavede sløjfen, fik topknuden også et lille strøg lim. Enderne blev klippet og fik et dup lim og en anelse sort maling. Da det var tørt, fik hvert snørebånd et svagt strøg af lim på bagsiden, hvor hvert enkelt blev holdt på plads i rette position, mens det tørrede, så enderne ikke strittede umotiveret ud i luften.
Efter overlæderet var monteret blev jeg ved med at presse det i facon, mens det tørrede. Jeg lagde mærke til, at læderet helst ville forme sig i en mere spids facon fortil, hvilket faktisk gav skoen et mere naturligt udseende og en mere realistisk størrelse til en mand. Derfor lod jeg det blive sådan, hvor jeg yderligere gav spidsen et let vrid, så man kan se forskel på højre- og venstreskoen. Spidsen fyldte jeg med lim, så jeg ikke senere risikerer, at den bliver klemt eller krøllet.
Den nye facon på overlæderet betød, at de to allerede færdigt udklippede bunde ikke var lange nok, så jeg måtte klippe nogle nye. Sålerne blev også klippet, så man kan se forskel på højre og venstre. Hælen blev monteret for sig for et mere naturligt udseende, skønt jeg sagtens kunne have monteret sålen i ét stykke.
Den farve, jeg tidligere havde blandet til kanten, blandede jeg halvt op med lim, et par dråber vand og lidt mere farve, da limen gjorde malingen blegere. Dette gjorde jeg for at kunne skabe en pæn hæleside, da overgangen fra det brune læder til porcelænet var for markant.
Sko/støvlet til blåsort-/diadem-dame
I 2015 lavede jeg en smuk dame i sort kjole med en meget smuk sort blonde på med påsyede blå blomster. Hendes sko så så kedelige ud i sig selv, at jeg besluttede mig for også at bruge blonden på dem og skabte derved en støvlet.

Hjemmesko

Mor havde fået normalt størrelse hjemmesko kort før jul – så selvfølgelig skulle hun også have i mini! 😜
Jeg havde allerede givet Mor hjemmesko i normal størrelse som før-julegave, da hun havde mere brug for dem på det tidspunkt, men det ville jo være lidt træls juleaften. Derfor pakkede jeg skotøjsæsken ind med disse små hjemmesko i, så hun alligevel fik hjemmesko juleaften. 😀
De er lavet af noget blankt rosa stof, som jeg har beklædt med blonde med guldkant i. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave en lille blomst foran, men jeg kan faktisk godt lide dem, som de ser ud nu og jeg har fået lige den facon frem, som jeg gik efter. Man kan hurtigt komme til at overdrive i den størrelse, da enhver lille tilføjelse kan komme til at virke voldsom og kan forandre hele udseendet markant.
Jeg tegnede en sål op på et stykke papir og brugte som skabelon til at klippe lædersåler ud. Det rosa stof fik en slids op i midten. Jeg fandt et par dameben frem fra mit lager og pakkede dem ind i cellofan, så jeg kunne forme skoene omkring og fjerne dem igen. Jeg var godt klar over, at fodens høje hæl ville ende med at give problemer med skoens facon, men var overbevist om, at jeg nok ville kunne finde ud af at kompensere for det undervejs.
Foden blev sovset godt ind i lim, så stoffet kunne følge faconen. Men det var en forsigtig bearbejdning af stoffet, da jeg ikke måtte gå for hårdt frem fra starten af, så limen gik igennem. Stoffets ender mødtes på hælen. Efter limen var helt tør, klippede jeg cellofanen op foran og kunne så bruge den til at trække skoskallen af fra hælen af.
Jeg lavede en kant på et par millimeter ved bunden og klippede den i takker. Så smurte jeg lim på lædersålen og monterede den, hvilket var ret bøvlet.
Den anden sko står klar bagved. Jeg smurte skoens indre med et tyndt lag lim (så det ikke blødte igennem) og da det var tørt, fik den to lag mere. Derved fik jeg en stærk skal, som jeg kunne korrigere faconen på, når jeg kom til at mase den undervejs. Da “skallen” var tør, limede jeg en bund af det rosa stof ned i bunden af skoen.
Blonden har jeg med en lighter smeltet kanten lidt ned, da alle de “strittere” ikke ville se naturligt ud.
På grund af at min “skabelon” havde høje hæle og jeg skulle lave flade sko, klemte jeg skoene sammen i toppen for at få den rette facon foran. Siderne blev klippet ned i et svaj for at kunne følge blondens facon.
Lyseblå lillepige-silkesko

Uha, det er mange år siden, jeg lavede disse sko. De er lavet af samme silkebånd, jeg benyttede til hendes tøj, hvor jeg også lige har en lille blondekant på foran. Vi havde på et tidspunkt købt nogle perleblomster med lyserøde gennemsigtige kugler på, hvor jeg bare ikke kunne se, hvordan vi skulle kunne integrere det i vort “univers”, men jeg knuste en blomst, så jeg kun havde kuglerne, og satte jeg dem på som mønster (med små limklatter, jeg dryssede kuglerne hen over og tilpassede) på topflæsekanten, kysen og skoene. Det er meget diskret, men understreger, at vi altså har med en lille pige at gøre. Bunden er lavet af to stykker silkebånd sat tæt op imod hinanden og sovset godt til med lim i flere omgange.

Bordeauxfarvede lillepige-silkesko

Disse sko skal forestille at sidde på en lille pige, der er et år ældre end sin lillesøster og derfor har lært at gå. Som følge deraf havde hun behov for ordentlige såler, så jeg lavede dem af brunt læder, hvor jeg vendte det om, så det er bagsiden, der vender frem, idet det så mere rigtigt ud. Det er noget, man kommer efter efterhånden, at blot fordi en ting normalt bliver anvendt på en gængs måde, så er det ikke nødvendigvis lige på dén måde, man kan finde en anvendelsesmåde i dukkehusverdenen. Hun fik også sine sko lavet af silkebånd, men her havde jeg noget flot passende snoet silkesnor, som jeg lavede tilføjelser med.

Lædersko til lille pige

Denne dukke er en af de tonsvis af 20-kroners porcelænsdukker, man efterhånden kan få overalt. Den var ved at gøre mig tosset, for benene var alt for korte, og jeg har altså ret meget med, at tingene skal være tilnærmelsesvis perfekte, så det havde jeg det altså bare ikke godt med. Jeg endte naturligvis med at skille dukken ad og gøre benene længere med cernit/fimo. Fødderne var nogle ynkelige små stumper, men det afhjalp jeg med at lave finde lædersko til hende. De er lavet af tyndt læder og formet det rundt om hendes fødder, hvorefter jeg lavede et spænde af noget krimskrams. Det skal så også lige nævnes, at det var første gang, jeg prøvede at lave sko. 😄

Skrivebordsting

For mange år siden lavede jeg lidt forskelligt til skrivebordet i herreværelset. Blandt andet en pen, skåret ud af en tandstikker, som jeg derefter markerede med en nål og malede med tush og sølvfarve. Så lavede jeg et blækhus af en flot metalperle og en enlig ørenring. De to skåle er henholdsvis et agern og topdelen af en messingknap. Brevpapiret er lavet af noget air mail-papir, der er vildt tyndt og passer perfekt til formålet. Jeg har skriblet lidt på det, så det ser ud, som om der er en, der sidder og skriver på et brev. Kuglepennen er tilkøbt, men rigtig sød.

Normalt ligger der også et par briller, jeg har lavet af noget stærkt kobbertråd, men “glasset”, jeg lavede ved at dryppe klar neglelak i hullerne, mens brillerne lå på en plastiklomme (det gør, at neglelakken kan “slippe”, når det er tørt), kan åbenbart kun holde 10-15 år, før det går i stykker og skal repareres… 😉

Smykkeskrin i miniature

Miniature-smykkeskrin med ørenringe og brocher

Jeg har et stykke tid arbejdet på dette projekt: et yndigt lille smykkeskrin, indvendigt beklædt med rødt fløjl. “Fløjlet” er lavet ved at jeg smurte det indre ind i lim og kom noget specielt pulver på, som jeg har i forskellige farver (den samme type, som jeg har brugt til dunhammerne ved andedammen). Jeg måtte gøre det et par gange, før det så rigtigt ud, men så blev det altså også rigtig flot!! 😀 I låget er der anbragt diverse ørenringe (neglepynt), mens skrinet indeholder brocher (en af dem en lille del, der var knækket af en gammel kæde). Skrinet har fået en lille blomsterlås, der er en metalblomst, der er klippet over på midten. På den øverste halvdel af metalblomsten anbragte jeg end rød sten og fødderne er lavet af sølvfarvede grønlandsperler.

Smykker

Mors påskeæg 2015

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville give Mor starten på en “snyde”-kikkasse – i hvert fald noget af indholdet dertil. Vi har to butikker, hvor vi har fjernet facaden fra den ene og savet midt igennem og tilpasset, så de skal bruges som butikker i stueetagen af vort dukkehus med entréen imellem. Men i næsten gulvhøjde kan man alligevel ikke se det store, så det bliver kun snyde-butikker, hvor man kun kan se vinduesdisplayet. Den ene er en urmager, hvor alle ure er lavet og fronten bare mangler at blive malet. Den anden har vi ikke besluttet os for endnu, da de ting, der har været oppe og vende, har alt for små detaljer, så man ikke kan se det ordentligt, og det er jo bare irriterende.

Én af de ting, der har været oppe og vende, er en guldsmed. Efter vi fjernede facaden fra butikken, fandt vi ud af, at det faktisk var langt mere tilfredsstillende, fordi vi nu kunne se alle detaljer, frem for at man hele tiden var nødt til at åbne derind til, før man rigtig kunne se noget indeni – hvilket vi selvfølgelig aldrig fik gjort. Derfor havde vi også begge gået og skulet lidt til den anden butiksfacade, hvor kikkassen rent faktisk i øjeblikket bare fungerer som rodekasse, netop fordi man jo alligevel nærmest ikke kan se noget derinde. Derfor var vi mere eller mindre blevet enige om, at facaden skulle af. Jeg foreslog så, at man kunne gøre det, at da de to butikker alligevel stod oven på hinanden, kunne man tage facaden og lave en kasse med kun få centimeters dybde og sætte øverst i forbindelse med den indhegnede top, og på den måde få to små butikkers vinduesdisplay mere, stadig udnytte pladsen ovenpå og have snyde-kikkassen op mod væggen. Herved ville det komme i øjenhøjde, så derfor kunne det blive noget, hvor man kunne kæle for detaljerne. Altså: guldsmed!

Mor glemmer tit, når vi har diskuteret frem og tilbage og endelig er blevet enige om et eller andet helt specielt, hvor der så ikke sker noget i længere tid (fordi det hele hviler på mine skuldre -“suk!”), og når det så endelig kommer op igen, protesterer hun, for det har vi i hvert fald aldrig snakket om! Denne gang tænkte jeg, at frem for at det atter gik helt i glemmebogen, kunne jeg give det en lille kickstart ved under alle omstændigheder at lave noget af indholdet hertil. Mor fik sat skred i min fantasi, da vi ryddede op i nogle ting og faldt over en messingramme, hvor Mor mente, at der kunne blive et flot diadem ud af, hvilket hun havde helt ret i.

Da påsken nærmede sig og jeg for en gangs skyld kunne hive krudtet sammen til det, gik jeg i gang med at være kreativ, for nu skulle Mor have et spændende påskeæg! Jeg har et flot plastikpåskeæg, jeg bruger til det, så det præsenterer sig ordentligt. Og jeg blev rigtig godt tilfreds med slutresultatet, selvom det var noget værre pillearbejde. Jeg brugte to forskellige messingrammer, den ene massiv, den anden skulle behandles med følelse, da messingbelægningen ellers sprang af. Den sarte udgave fik swarowski-sten på, så den strålede flot og et par små led fra en kæde fungerede som lås. En lille del blev klippet af og brugt som vedhæng i en kæde. Den massive messingramme klippede jeg møjsommeligt fra hinanden og fik deraf lavet to diademer, en stor kæde, tre små kæder, en broche samt diverse ørenringe. Stenene, jeg brugte til dette, var fra en æske med negle-“diamanter”. Det gav mig yderligere mulighed for at lave en række med ørenringe. Alt i alt en yderst tilfredsstillende start på vor guldsmed og Mor blev begejstret for sit påskeæg.

Småkager – vanillekranse og kransekagetoppe

Jeg lavede vanillekranse ved at bruge en teknik, jeg har set til at lave led til smykker. Jeg lavede en lang tynd “snor” af fimo og viklede den omkring en tandstikker. Derefter førte jeg en kniv i en lige linie ned igennem det hele. Herved får man en masse små C’er, som jeg samlede og lavede struktur i med tandstikkeren ved at tegne en streg igennem. Meget enkelt, men det tager lang tid.

Selve kransekagetoppene var rimelig ligetil at lave, men for hulen, alle de cocktailbær, jeg skulle sidde og trille!!! Efter kagerne var blevet pudret med lidt farve, blev de bagt. Så lakerede jeg dem med mat lak, limede cocktailbærrene på og gav dem blank lak. Til sidst afrundede jeg dem med chokolade på bunden, lavet med akrylmaling.

Sprøjter

Jeg havde tænkt mig at bruge rørperler til glasset i sprøjterne, men de eneste, jeg havde liggende, var korte blå og røde, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg fandt noget i mine gemmer, jeg kunne bruge, en fordel ved at jeg gemmer alt muligt anvendeligt til dukkehus. 😉 Det var noget tynd slange i enten silikone eller blød plast. Den var massiv, så jeg måtte mase nålen igennem, hvilket var yderst besværligt at holde lige, men jeg er rimelig tilfreds med dem.

Jeg fandt ud af, at der ikke var meget fornuft i, at sprøjterne, der skulle ligge i lægetasken, har stemplet trukket ud og nålen siddende på. Derfor lavede jeg et par stykker, hvor stemplet er næsten i bund og hvor selve nålen er fjernet. Samtidig lavede jeg en lille tilføjelse, idet jeg har lavet pakningen inde i sprøjten. Den lavede jeg ved at trykke nålen helt i bund og tegne med en sort permanent tush ved bunden af sprøjten. Derefter skubbede jeg stangen op i røret igen, og voilà! Ét styks pakning! 😀

Jeg aner ikke, hvorfra jeg har den tingest, jeg brugte til “glasset” i sprøjterne, men under alle omstændigheder var den alletiders til sprøjterne.

Et tip vedrørende de små målestreger på “røret”: På grund af materialet var jeg i stand til at skære små fine ridser i. Med en sort Penol 777 malede jeg derefter henover ridserne og tørrede det af med fingeren øjeblikkeligt. Dette er meget vigtigt, for hvis man giver sig tid til at række efter en klud, er det allerede for sent, og farven har sat sig. Det giver en svagt mørkere tone på røret, men ikke noget markant. Med denne teknik kan man lave hårtynde streger, der er umulige selv at tegne.

Til sprøjterne brugte jeg tydeligvis ørenringslåse. Hvad der ikke fremgår er, at jeg først klipper 2-3mm af hver bue og laver en mindre. Derefter sliber jeg selve låsen meget ned. På billedet øverst i højre hjørne viser jeg normal ørenringslås til venstre og min udgave til højre. På fotoet nederst kan man se forskellen ved at anvende en normal ørenringslås og min udgave.

Stetoskop

Pyh, dette var noget af et projekt! Jeg har lavet et stetoskop til lægetasken. Det var faktisk en hel del sværere, end det lige ser ud til. Men man kommer langt med et par papirclips, lidt ledning, lidt metal fra en øldåse og en anelse fimo. 😅 At gå fra ingredienserne til det færdige resultat er så en helt anden ting! Men det er blevet lige, som jeg ville have det, så jeg er glad. 😁

 

Jeg har lavet rigtig meget research i forbindelse med det utal af projekter, der er i selve lægetaske-projektet. Her ser man billedet af det originale stetoskop anno 1900, som jeg har arbejdet efter. Skalpeller med skildpaddeskjold, der ofte var foldbare, er også tidssvarende, skønt det nok ligger i den finere klasse. 😉 Mens jeg lige genfandt dem på nettet, fandt jeg det lille billede af en original lægetaske anno 1900 med indhold… jeg har da ikke ramt helt galt. 😀

Valnødder

Min mors favorit-nød har altid været valnødder, så jeg var jo også nødt til at have nogle valnødder til at pynte med. Billedet med de lyse nødder er for at vise processen i, hvordan jeg “rynkede” nødderne. Derefter tonede jeg dem med farvepulver, først med lidt rødbrunt, derefter mørkebrunt, hvorefter jeg bagte dem.

Vægtelefon

Vægtelefon lavet af en træklods, en gammel messingknap og lidt elastiksnor. Den er lavet for alt for mange år siden (“suk!”), længe før man bare kunne købe en rimelig fin udgave til en tyver. Jeg filede lidt riller i og gav den lidt guldmaling og rød neglelak, efter jeg havde malet den med tush, så den fik lidt mere karakter. Talerøret er indmaden fra knappen, som jeg måtte vride ud og straks kunne se potentialet i. ALT kan bruges!!!

Æsker til albyl og tungespatler

De små æsker har jeg lavet af metallet fra en øldåse. Det blev til henholdsvis pilleæske til albyler samt en æske til tungespatler

TUNGESPATLER 

Det er godt nok noget småt fisværk at sidde med, når man laver tungespatler i træ i størrelse 1:12… 😜 De er lavet af kafferørepinde, som jeg har skåret i helt tynde strimler og halveret. Bøøøvlet! Men de blev enormt søde, selv om jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle opbevare dem i tasken. Den første pilleæske, jeg lavede, blev lidt for lang, så jeg måtte til det igen, men så kunne jeg lige pludselig se nyt formål med den længere æske. Jubih! 😀 Spatlerne ligger løst i æsken, men æskerne er tilpasset, så lågene holder sig selv på plads, så ingen snyd dér! 😄

ALBYL

Jeg har snydt lidt ved at lime en del af pillerne fast, men på trods af det, kan man skam godt tage piller fra æsken. 😉 Jeg ved, hvor fummelfingret jeg er, og har mildest talt leget den lidet fornøjelige leg “saml-op” alt for sindssygt mange gange i løbet af dette projekt. 😖 Pillerne gav mig lidt hovedbrud. Jeg havde først malet nogle frø, men der skulle flere lag til, inden det dækkede, og de ville nok ende med at klistre sammen. Så fik jeg en idé og gik i blomster-kassen, hvor jeg havde nogle blomster fra en lykkepose, Mor købte engang. De havde bittesmå kugler limet på det grønne og var ærlig talt ikke særlig pæne. Men alt det, der var drysset af… piller!!! 😜