PROJEKT: Småting 2019-07-29T17:19:59+00:00

PROJEKT:  SMÅTING

Overskriften kan lyde af lidt af et skuldertræk, og tro mig, det er er det absolut ikke. Jo mindre en ting i dukkehusverdenen, jo større et arbejde. Jeg synes efterhånden, jeg er ved at arbejde mig ned til ting i en størrelse, hvor det nærmest er umuligt at holde ved dem, og det er ren og skær stædighed og vedholdenhed der gør, at projekterne bliver færdige i sidste ende. Da jeg f.eks. lavede lægetaskens indhold, sad jeg decideret nogle gange og sagde: Hvorfor gør jeg det her mod mig selv?!? Og det er jo, fordi det i sidste ende er enormt fedt at have nogle ting i dukkehuset, som er yderst specielle, da de næsten er umulige at lave. Og så er det jo også sjovt at have noget, ingen andre har. 😉

Jeg må indrømme, at mange af disse småting ofte er mine største tekniske og logistiske udfordringer. Og jeg kan forsikre jer om, at vi her taler mini! Så utrolig mange ting var tit ved at overgå mine evner og fingerfærdigheder. Jeg er nogle gange træt af mig selv, men hvis jeg først får idéen, og den er god og passer perfekt til det projekt, jeg arbejder på, så har jeg ikke noget valg. 😜 Jeg har en fornemmelse af, at det nok mere er stædighed og vedholdenhed end tålmodighed. Når jeg først har “låst fast” på et nyt og spændende projekt, så er jeg ligesom en grævling: jeg bider mig fast og giver mig ikke, før opgaven er løst. 😉 Jeg er bare så lykkelig for, at min kreativitet er tilbage på 110%, efter jeg i mange år havde svært ved at tage 1 + 2 og få 3. Nu føler jeg mig atter som mig selv, når jeg er i stand til at være kreativ. Men det har holdt hårdt og det er stadig kun i små bidder, det er mig muligt. Idéer har jeg til gengæld altid haft i hobetal, så idet jeg længe ikke kunne finde ud af at lave noget, er køen med idéer blevet meget lang og der er altid et nyt projekt at tage fat på. 😉

Min fremgangsmåde er forsøg-/fejlmetoden. Det meste af det jeg laver, er første gang, jeg prøver det. Jeg starter altid med en masse research på nettet, Pinterest og YouTube, hvor jeg gemmer de billeder, der passer til projektet (hvis jeg ikke kan kopiere det, så tager jeg et screenshot). Så lægger jeg mig nogenlunde fast på, hvordan projektet skal ende med at se ud. Dernæst finder jeg ud af, hvilke materialer, jeg vil bruge, hvilke remedier og hvilke limtyper. Størrelser regner jeg mest ud på øjemål, hvor jeg bruger dukker til at sjusse mig til størrelsesforholdet. Medmindre noget fysisk forhindrer dig, så gælder det bare om at fjerne den indre blokade, der fortæller dig, at du ikke kan. Dér har jeg selv stået engang… 😉

Bordklokker

Min kreativitet har været lidt oppe at ringe, så det er der kommet lidt af hvert ud af. Jeg havde i mange år planer om til køkkenet have lavet en klokke-tavle, så herskabet kan tilkalde tyendet, og efter at have set serien Downton Abbey i fjernsynet fik jeg et klart billede af, hvordan den skulle se ud. På en Facebook-side som jeg elsker, “Tips & Pral”, var der på et tidspunkt en, der lavede sin egen version af den. Den blev også rigtig flot, men hun brugte rigtige små klokker til, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at de var lige store nok, og hvis det var mig, ville jeg bruge ørenringslåse i stedet. Jeg har også set folk bruge dem som klokker på Pinterest, men uden at gøre noget ved selve ørenringslåsen. Hver gang har det fået mig til at krumme tæer og tænke, at når jeg skulle i gang med tavlen, ville jeg i hvert fald prøve at udbore en lås, for at se, om jeg ikke kunne få den til at ligne en rigtig klokke.

Jeg bestilte låse hjem, og så skulle jeg jo da lige prøve at se, om det kunne lade sig gøre… og det kunne det så godt! Jow, jow, men nu sad jeg jo så her med skallen til denne fine lille klokke med klokke-tavlen laaangt ude i fremtiden (på det tidspunkt i hvert fald) … og det dur jo da slet ikke! Jeg havde jo min boremaskine fremme, da det var den, jeg brugte til at udbore låsen med (svært!), og nu blev jeg så inspireret til at prøve noget andet, jeg længe havde overvejet. Jeg tog en tandstikker og drejede i facon imod den kørende boremaskine! Så skal man godt nok passe på snitterne!!! Først skulle tandstikkeren slibes en god del tyndere, og derefter begyndte jeg at lave fine mønstre i den. Jeg sluttede af med at lave en snyde-knebel med en lille guldkugle og herefter farve skaftet med tush og lakere det. Den blev SÅ sød!!! Og bittelille! Jeg fik selvfølgelig ret hurtigt blod på tanden, for øjeblikkeligt den første var færdig, skulle jeg da prøve at lave en jule-udgave! Og så en til… og en til…! Og så lige for god ordens skyld lavede jeg en tre stykker mere af den “almindelige” slags… Folk gik helt amok over min lille bordklokke, da jeg viste den frem på Tips & Pral, så jeg er allerede begyndt at sælge af dem. Men selv om jeg har lavet flere af dem, skal det dog siges, at hver enkelt tager en hulens tid at lave (de 6 på billedet tog mig 2 dage at lave), og det er temmelig svært. Men de bliver altså bare så søde…

Brødmaskine

Min mor og jeg har “arvet” min nieces røde Tekno-ting, men vi holder køkkenet i almueblåt og bryggerset i almuegrønt, så den røde skreg i øjnene. Så nu har brødmaskinen fået en omgang almuegrøn, så den kan stå fremme og se godt ud.

Chokoladefrøer

Her har jeg fået lavet en lille chokoladefrø i fimo, hvorefter jeg lavede en støbeform af den, da Mor naturligvis skulle have en æske med flere chokoladefrøer.
Jeg havde ellers allerede lavet en meget sød lille chokoladefrø, men desværre så blev den klemt i min lille Efcolor Stove, da jeg skulle til at bage den (låget er meget lavt). Derfor måtte jeg til at igang igen. Selvom jeg syntes, den anden var meget lille, lykkedes det mig faktisk at få gjort den nye 2mm mindre! Denne ene har taget lang tid at lave og var temmelig kompliceret, og sandsynligheden for, at jeg vil være i stand til at lave flere helt identiske, er lig nul. Derfor laver jeg en form, så jeg kan få lavet det antal identiske chokoladefrøer, jeg skal bruge. 🙂 

Edderkop og -spind

Et lille eksperiment, jeg længe har villet prøve: en edderkop, komplet med behåret krop. Udgangspunktet var neglepynt, jeg bukkede i facon. Oppe på kunstmalerens hems skal der nemlig være edderkoppespind, så naturligvis skal der også være edderkopper. ������
På sammenligningsfotoet er jeg ikke helt færdig med at arbejde på denne lille størrelse endnu – jeg malede benene med akrylmaling, så de fik lidt tykkelse og der ikke var det mindste guldskin tilbage. Samtidig manglede den altså også “fortænderne”, så den ikke længere mindede om en flåt, for uha, jeg syntes, den lignede en flåt helt vildt – bortset fra den behårede krop. Den var faktisk lidt af en prøvelse at lave (selvfølgelig især p.g.a. sin lillebitte størrelse), for jeg lavede som sædvanlig research på nettet, inden jeg gik igang. Og selvom jeg ikke er bange for edderkopper (så længe de holder sig fra mig), så må jeg nok indrømme, at jeg gøs lidt ved at sidde med forstørrede edderkoppe-fotos.
Hvad angår spindet, så skal jeg godt nok love for, det var en prøvelse i sig selv! Jeg var ellers så begejstret for endelig at have fået fat i noget, jeg kunne bruge, men at få det arrangeret og monteret var så en helt, helt anden sag. 😫
Jeg lavede flere forskellige udgaver, der alle floppede, selvom idéerne virkede gode. Min oprindelige plan gik på at lave et tyndt lag superlim og lægge spindet henover. Nix. 🙁 Arleene’s Tacky glue i tyndt lag på min finger og lægge nettet henover og tage det af, mens limen stadig var fugtig? Nix. 🙁 Efter flere forsøg lykkedes det mig at lave en limvinkel i streger, hvor jeg forsigtigt lagde nettet ned i, efter limen havde fået lov at tørre lidt.
Da det endelig lykkedes mig at få lavet et fint spindelvæv med min edderkop monteret, gik det helt galt under den meget drillesyge monteringsproces, så jeg fik flere gange forskrækket stakkels Mor, når det drillede og til sidst gik helt galt, da det hele blev filtret sammen – og jeg bandede indædt.
Ved at montere det i flere trin lykkedes det til sidst at få spindet monteret, selvom det endte med at blive mindre end fra starten af. Så fik edderkoppen en lillebitte klat lim, hvorefter jeg yderst forsigtigt monterede den bette fis. Men fordi spindet var blevet meget mindre og jeg rent faktisk måtte gætte mig til, hvor spindet var, da jeg ikke kunne se den yderste kant, kom edderkoppen vist lidt for tæt på kanten, for pludselig hang den ned i en tråd! ������ Den lader til at sidde fint nok, så den får lov at blive hængende. Det bliver i hvert fald ikke anderledes i denne omgang, men bliver jo så heller ikke det eneste spind oppe hos kunstmaleren. Da jeg endelig fik det færdigmonteret og ikke var fuldstændig tilfreds, da det jo var meningen, edderkoppen skulle have siddet i selve spindet, kunne jeg bare mærke, at nu kunne det rende og fløjte, for nu gad jeg ikke mere. Jeg tror aldrig, jeg har været nødt til at eksperimentere så meget for at finde en brugbar løsning. Normalt er tingene godt gennemtænkt og skal bare laves. Her virkede mine oprindelige planer ikke efter hensigten, så jeg måtte til at eksperimentere imens.
Bare lige for at føje spot til skade, så dalede en mini-edderkop i præcis samme størrelse som min lige så stille ned i sin tråd fra dukkehusets tag 20 centimeter fra min hånd, mens jeg stod og kæmpede! 🤪

Fuglerede og hjort på fod

Til Mors julekalender havde jeg fået fat i denne lille søde fuglerede, hvor mor-fuglen fodrer sin unge. Jeg har taget en træknap og møjsommeligt slebet en rille, der passer til grenen, reden sidder på. Jeg lavede en i glat sort, den anden gav jeg struktur og malede egetræsfarvet. En springende hjort fik ligeledes en tilvirket træknap, hvor jeg prøvede at lave lidt landskab på.

Glansbilledalbum

Jeg fik jeg en genial idé for at glæde Mor i hendes julekalender 2015: et glansbilledalbum. Hun har altid elsket den slags, og i al min research på nettet er jeg faktisk aldrig stødt på dette til dukkehuset. Øverst er glansbilledalbummets forside, nedenunder de tre indre opslag. Omslaget har fået to lag lak. Derudover er motivet og banneret samt blomsterne blevet fremhævet med flere lag lak, så der er kommet struktur i.

Alle glansbillederne er tidstypiske for omkring år 1900 og jeg har fundet dem efter enormt meget research på nettet og derefter rigtig meget billedbehandling. Jeg havde først tænkt mig at sidde og skære billederne ud, men var godt klar over, at jeg aldrig ville blive færdig. I stedet fik jeg en genial idé og satte siderne op, som de ville se ud i et glansbilledalbum, hvorefter jeg lakerede hvert enkelt motiv omhyggeligt i to omgange, hvorved jeg både fik glansen, men også fik motivet til at hæve sig lidt op over papiret. Jeg klippede også adskillige glansbilleder ud, efter først at have lakeret dem, og det var altså noget småtteri at sidde og klippe fin facon i! Men hvis jeg skal kunne sætte en af pigerne i huset til at sidde og lege med glansbilledalbummet, er der jo også nødt til at være nogle glansbilleder, hun kan sætte i. Hvilket også gør, at jeg på et tidspunkt skal have lavet en limflaske til det. 😉

Hjemmesko

Mor havde fået normalt størrelse hjemmesko kort før jul – så selvfølgelig skulle hun også have i mini! 😜
Jeg havde allerede givet Mor hjemmesko i normal størrelse som før-julegave, da hun havde mere brug for dem på det tidspunkt, men det ville jo være lidt træls juleaften. Derfor pakkede jeg skotøjsæsken ind med disse små hjemmesko i, så hun alligevel fik hjemmesko juleaften. 😀
De er lavet af noget blankt rosa stof, som jeg har beklædt med blonde med guldkant i. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave en lille blomst foran, men jeg kan faktisk godt lide dem, som de ser ud nu og jeg har fået lige den facon frem, som jeg gik efter. Man kan hurtigt komme til at overdrive i den størrelse, da enhver lille tilføjelse kan komme til at virke voldsom og kan forandre hele udseendet markant.
Jeg tegnede en sål op på et stykke papir og brugte som skabelon til at klippe lædersåler ud. Det rosa stof fik en slids op i midten. Jeg fandt et par dameben frem fra mit lager og pakkede dem ind i cellofan, så jeg kunne forme skoene omkring og fjerne dem igen. Jeg var godt klar over, at fodens høje hæl ville ende med at give problemer med skoens facon, men var overbevist om, at jeg nok ville kunne finde ud af at kompensere for det undervejs.
Foden blev sovset godt ind i lim, så stoffet kunne følge faconen. Men det var en forsigtig bearbejdning af stoffet, da jeg ikke måtte gå for hårdt frem fra starten af, så limen gik igennem. Stoffets ender mødtes på hælen. Efter limen var helt tør, klippede jeg cellofanen op foran og kunne så bruge den til at trække skoskallen af fra hælen af.
Jeg lavede en kant på et par millimeter ved bunden og klippede den i takker. Så smurte jeg lim på lædersålen og monterede den, hvilket var ret bøvlet.
Den anden sko står klar bagved. Jeg smurte skoens indre med et tyndt lag lim (så det ikke blødte igennem) og da det var tørt, fik den to lag mere. Derved fik jeg en stærk skal, som jeg kunne korrigere faconen på, når jeg kom til at mase den undervejs. Da “skallen” var tør, limede jeg en bund af det rosa stof ned i bunden af skoen.
Blonden har jeg med en lighter smeltet kanten lidt ned, da alle de “strittere” ikke ville se naturligt ud.
På grund af at min “skabelon” havde høje hæle og jeg skulle lave flade sko, klemte jeg skoene sammen i toppen for at få den rette facon foran. Siderne blev klippet ned i et svaj for at kunne følge blondens facon.

Juletræ i kuppel

Dette lille juletræ – ih, du godeste! Jeg har lavet den mindste topstjerne til juletræ, jeg nogensinde har lavet!!! Nøj, hvor det var småt at arbejde med! På spidsen af en nål drejede jeg en lille fjeder med løkke i toppen af noget tyndt messingtråd. Med løkken i midten limede jeg så to små stjerner fra neglepynt fast på hver side. Det var så småt, at det var vildt svært at holde fast i, så jeg tabte det bare SÅ mange gange undervejs. Og så var det næsten umuligt at finde fjederen igen, da den var så lille. Pyyyh!  Men jeg er rigtig glad for den færdige stjerne. 😀

Juletræet har jeg lavet med en kegle i fimo, som jeg har beklædt med neglepynt. Jeg arbejdede mig frem etapevis, så jeg kun kom lim på i en udstrækning, så jeg stadig kunne styre det. Jeg startede med ranken, og når den var helt tør, begyndte jeg på selve træet, lidt ad gangen.

Det står inde i en kuppel, så det ikke tager skade, da jeg ville være ked af, hvis dette yndige lille juletræ skulle gå i stykker – eller stjernen blive væk!!!  😄

 

Jeg havde længe haft planer om at prøve at lave små miniature-juletræer i fimo beklædt med noget metal-“sand”, som jeg har liggende i mange forskellige farver. Som topstjerne tog jeg og limede to neglepyntsstjerner sammen. På billedet yderst til venstre kan man se, hvor lille træet er i forhold til spidsen af min pegefinger.

Kagerulle

Kagerullen er lavet fra bunden af og malet med neglelak for at komme til at ligne min mors porcelænskagerulle, der er snart 100 år gammel. Jeg havde ikke originalen ved hånden, da jeg lavede den, men den blev da meget sød alligevel.

Kartoffelmoser 

Pyh! Den var godt nok svær at lave! 😮

Jeg skulle bruge en kartoffelmoser til mit kartoffelmos-projekt, så jeg sad møjsommeligt og bukkede metaltråd og sleb håndtag til – bare for at finde ud af, at jeg kunne have købt en for en halvtredser! 😫 Men okay, der er ingen andre, der har magen til denne, og nu er den jo færdig, så pyttelipyt. 😁 Med alt det arbejde, der er i den, ville det have være rart, hvis den udgjorde en gave i sig selv, men den er bare en detalje i én. Til gengæld blev det færdige projekt rigtig godt. 😊

Det var svært at komme til med værktøjet, når jeg skulle klemme de smalle bugtninger. Der findes flere udgaver af sådan en moser-del, men jeg havde en specifik i tankerne, og så var det dælendytme sådan, det skulle være, selvom materialet egentlig gerne ville nøjes med en bue mindre.
Til håndtaget skar jeg et lille stykke af en rundstok. Det går hårdt ud over fingrene, når man skærer og sliber i denne størrelse. Da jeg havde fået træet ned i en fornuftig størrelse, satte jeg det i klemmen, så jeg kunne finde maskineriet frem og spare fingrene. Toppen af håndtaget blev ikke helt som ønsket, for da jeg var næsten helt færdig, flåede filen pludselig et lille stykke træ af, så jeg var nødt til at korrigere faconen, hvorved den blev noget smallere ved toppen end planlagt. Det var dog bare et kosmetisk problem. Jeg korrigerede det let, men kunne ikke komme til at udjævne det ordentligt, da det ville være gået ud over størrelsen, og den var dæleme lille nok at håndtere i forvejen!

Klisterbåndsholdere

Så er vi begyndt at pakke julegaver ind i dukkehuset. 😄 I den forbindelse kunne jeg godt se, at vi da klart manglede noget klisterbånd, og det kunne jo ikke bare ligge og flyde, så derfor måtte der jo så også en holder til. 😆 Jeg havde allerede anbragt tre af husets børn ved spisebordet og kom til at tænke på, hvor bøvlet det ville være at skulle deles om en enkelt rulle klisterbånd, når man pakker gaver ind, så derfor lavede jeg to! 😆 Men for en gangs skyld blev jeg fanget i en fejl, for selvom klisterbåndet var opfundet på det tidspunkt, vort dukkehus roterer omkring, så blev tape dispenseren først opfundet i 1932! Jeg har dog besluttet mig for at gøre en undtagelse og tillade en kronologisk fejl i dukkehuset. 😉

Jeg rullede klisterbånd stramt op på en tandstikker og skar tynde skiver af (i en bredde der passer til to sammenlagte kafferørepinde). Klisterbåndsholderne blev lavet af kafferørepinde, der blev sat groft sammen og slebet i facon. Et lille stykke sammenfoldet sølvpapir blev brugt til skærestykket.

Køkkenknive og knivblok

Jeg måtte droppe min oprindelige plan, da jeg kunne se, at det tidsmæssigt ikke kunne lade sig gøre (men Mor har fødselsdag den 15. januar, så jeg fik min lyst styret! 😅). Gudskelov gav Mor mig selv løsningen, da jeg besøgte hende. Vi studerede og snakkede om hendes kalendergaver, hvor jeg talte begejstret om skærebrættet, jeg havde lavet med marcipansnitteproduktion og medfølgende kniv. Og pludselig lagde jeg mærke til, at hun da vist var mere fascineret af kniven end af det andet! 😮 Derfor besluttede jeg mig for, at hendes julegave skulle være et sæt køkkenknive med knivblok til. Det er edderhyleme noget småt fisværk at sidde med! Jeg skulle hele tiden passe på snitterne, men for hver kniv blev jeg lidt klogere. 😉 Jeg har lagt hele min proces ind, hvis nogen selv skulle få lyst til at prøve. 😜

Processen i kniv-produktion
1.

En strimmel klippes ud af en tynd aluminiumsplade (købt hos Miniseum) og klippes i nogenlunde ønsket facon. Derefter klippes bladet bedre til og slibes i rette facon. Der slibes skær på kniven. Jeg har en billig batteridrevet gravørpen, jeg brugte (ikke god til jobbet, da den har en kugle i enden, der tit smuttede på skæret og ridsede knivene 🙁 ).

2.

Der skal ikke bruges så meget “håndtag” i metal som vist her. Jeg har slebet metallet nederst rimelig tyndt, så træet kan slutte tæt, når det bliver samlet. Skaftets facon tegnes op på to rørepinde, der derefter slibes lidt ned der.

3.

Når der er slebet nok ned i træet (ikke overdrive!), påføres et tyndt lag lim, og træet sammenføjes omkring kniven, der sættes i spænd.

4.

De to næste knive er i spænd, mens jeg har gjort urtekniven klar til videre forarbejdning.

5.

Knivskaftet snittes og slibes i rette facon (pas på fingrene!).

6.

En neglefil giver den bløde facon, denne kniv skal have.

7.

Et stykke klisterbånd er klemt sammen om knivsbladet for at beskytte det, mens skaftet blev farvet med tush og matlakeret. Klisterbåndet giver yderligere noget at holde i, så man hverken ødelægger det, man laver, eller bliver snasket helt til.

8.

Fileteringskniven har et noget mere kompliceret skaft. Faconen ridses op med en blyant, og så er det snitte-/slibetid igen. 😉

9.

Både fileteringskniven og den lille køkkenkniv har fået flotte skafter. Jeg brugte yderligere graveringspennen til at give lidt mere facon i toppen af skaftet, hvor der går en blød bue ind imod midten af træet.

De færdige knive er farvet med brun tush, matlakeret og afrundet med to nitter, malet op med sølvtush.

Med knivene har jeg efterlignet de køkkenknive, min mor altid har brugt i sit køkken. Jeg prøvede at finde dem frem, da Mor havde fået sin gave for at sammenligne. Der er forsvundet nogle stykker henover de mange år, der er gået siden min barndom, men disse fire kunne jeg da finde. Jeg har måske ikke ramt spot on, men når man tænker på, det bare var efter hukommelsen, synes jeg da, det er meget godt ramt! 😀
 
Nogle af Mors gamle køkkenknive sammen med mine små udgaver… 😜

Processen i fremstilling af knivblok 😄💕

Jeg har også kæmpet en brav kamp, hvor hver kniv tog omkring tre timer at lave, og selve blokken tog 6 timer. Til gengæld er jeg vildt begejstret for at kunne give min mor dette sæt, lavet af de rigtige materialer. 😀

1.

Jeg besluttede mig for, at for at knivene skulle stå stabilt og samtidig beskytte knivsbladene, ville jeg ikke gøre knivblokken massiv, men have en “fast” kerne af et materiale, der samtidig kunne holde lidt fast i knivene. Valget faldt på noget komprimeret bobleplast, der var limet sammen i lag. Lagene passede helt perfekt med knivenes afstand, hvilket støttede dem endnu mere.

2.

Jeg skar og sleb ispinde til og beklædte den blok, jeg havde skåret ud (det lyder så nemt, men dét var det ikke, da det hele var meget “levende”).

3.

Jeg har gemt lidt af hver, blandt andet nogle strips, der er gode til at holde umulige ting i facon, mens det tørrer (man kan bruge det grønne opbindingsbånd til planter i stedet – mine er bare bedre kvalitet og derved stærkere og ikke så skarpe i kanterne, hvilket kan efterlade mærker). Det gjorde det nemmere for mig at skubbe et stykke træ ind hist og pist, det forsøgte at glide ud, mens det hele “satte sig”.

4.

Efter limen var tørret godt op, sleb jeg enderne til. Så var tiden kommet til knivblokkens top og bund. Bunden blev lavet af nogle rørepinde, der blev lagt i “hullet”, hvorved de yderligere støttede faconen. Toppen ønskede jeg skulle have en glidende overgang til siderne, så der skulle de monteres ovenpå. Dette indebar samtidig tilpasning af tre stykker træ med knivene. Jeg satte tre knive i ad gangen og satte et stykke rørepind tæt op ad og markerede med blyant, hvor kniven gik. Herefter sleb jeg ned i træet med min gravørpen, til jeg fik den rigtige facon. Og dette blev så gentaget nogle gange… 😉

5.

Når alle tre dele er tilslebet, passer de perfekt imod knivene og mod hinanden. Husk på, det skal ligne en rimelig massiv træblok, så det skal helst ikke “gabe”.

6.

Knivblokken blev samlet og fik rundet kanterne og hjørnerne, efter jeg først sleb den godt og grundigt for at få så glat en overflade som muligt, uden at man fokuserer på samlingerne.

7.
Da der ikke var meget kant at lime de små stykker rørepinde fast på og jeg vidste, de skulle have en hård medfart ved slibningen, valgte jeg at lime dem sammen på et stykke papir. Da det var tørt, sleb jeg papiret væk fra kanterne, så det ikke kom til at titte frem ved sammenføjningen. Det virkede perfekt, og sammenføjningerne blev helt glatte og smukke – lige til jeg malede den! Så var Fanden løs i Laksegade! Jeg havde lavet en meget vandig akrylmaling, da jeg ikke ønskede massiv farve, og malede også ned i knivhullerne, så de ikke lyste hvidt op i det hele. Jeg behandlede den i mange omgange, og lige pludselig bemærkede jeg, at rørepindenes sammenføjninger imellem knivene gabte et par steder. Jeg tænkte, at limen måske alligevel ikke havde været helt tør og den megen slibning havde varmet det op, så jeg puffede det forsigtigt på plads. Og vupti, så bølgede hele overfladen opad! 😣  Det viste sig, at den vandede maling havde opblødt papiret, så jeg kæmpede en brav kamp for at få styr på det igen. Og dette var jo under allersidste proces, så jeg var ret meget på den! 😓
Jeg er ikke helt tilfreds med, hvordan toppen endte, for den titter nu en anelse ud i siderne i forhold til før, men da jeg var løbet tør for tid, måtte eventuelle ændringer vente til efter jul. Jeg havde egentlig også planlagt, den skulle stå skråt, men tiden forhindrede mig i at bøvle med det – hvilket i sidste ende passer mig udmærket, for så ville den fylde mere og vi har jo ikke meget plads. 😉 Til gengæld synes jeg, den er blevet meget flot, og hvis jeg selv skal sige det, ret sej! 😆 Og Mor var fuld af beundring og elskede sin gave. 💕

Krukker og vase

Jeg måtte da lige i gang med at fabrikere nogle fine små krukker, jeg kunne sætte på hylderne i mit kinesiske skab, så jeg fik gang i perlerne. De to bagerste er lavet af cloisonné-perler, d.v.s. emaljebelagte perler med indlagt messingtråd. Parfumeflaskens top er lavet af kuglen til en ørenring. Vasen er lavet af en rørperler samt en lille rund. De forreste krukker er lavet af messingperler.

Jeg har fået fat i nogle microperler i forskellige farver, bl.a. i guld, hvor jeg har lagt en kant om halsen på parfumeflasken, mørk guld, jeg har brugt til toppen af messingkrukken til venstre, samt perlemor, der pynter krukken til højre.

Lanterner

Lanterner til trappen ved nissedørsentréen

Jeg har lavet de to lanterner efter en video på YouTube af Annie fra We Love Miniatures. Jeg ville egentlig have “ældet” dem lidt, som hun gjorde, men det kunne jeg simpelthen ikke nå, og min oprindelige plan var faktisk også at lave dem ren sort. Til gengæld har jeg lavet min egen lille tilføjelse med en hank, jeg lavede af noget blomstertråd. De har taget mig mange timer at lave, men jeg synes, de er blevet enormt søde. 🙂

Nede i venstre hjørne er Annies opskrift på lanternerne. Jeg har her lagt alt klar til montering.

Lommeur

Jeg har lavet et lille lommeur til herren i huset. Jeg har længe haft diverse udprint liggende af urskiver til vor urmager, som jeg har fundet på nettet. Lommeuret var sådan set nemt nok at lave, besværlighederne kom af den lille størrelse, så det var svært at håndtere. Men det lykkedes da!

Jeg brugte en lille messingskive, jeg havde liggende fra en kæde, og klippede urskiven til så man lige kunne ane lidt guldkant rundt om, da jeg monterede den. Jeg havde nogle fine blomster-krimskrams liggende, hvor siderne blev klippet af og slebet til. Jeg satte kæden på, inden jeg limede blomsten på bagsiden af uret, da jeg ellers ville have bøvlet det hele i stykker. Så limede jeg en lille guldkugle på toppen, så man også kan trække uret op. 😉 Det hele blev sluttet af med, at jeg i et par omgange dryppede lidt neglelak på skiven for at illudere glasset.

Malerkasse til kunstmaleren

Malerkufferten var et projekt, der fulgte med kunstmaleren, da jeg gav ham til Mor i julegave. Jeg var stadig ret ny inden for “faget”, men selv idag holder kufferten rimelig godt vand. Jeg byggede den i balsatræ, hvilket jeg ekstremt sjældent bruger nutildags, da det enormt nemt får mærker, da træet er meget blødt. Indfarvet med tush og lakeret med neglelak, hvilket jeg også sagtens kan finde på i dag. Malertuberne er tilskårne tandstikkere, jeg har malet hvide og sat en sort grønlandsperle i toppen. Etiketterne stammer fra en reklame. Det eneste, jeg ikke er tilfreds med, er farvekridtet, hvor jeg har skåret toppen af en tandstikker og malet den. Faconen er jo helt forkert, så de ville ikke komme til at se sådan ud idag. Penslerne er tilskårne tandstikkere malet med neglelak, med resterne af hår fra en dukke samt sølvpapir.

En anden ting er, at nutildags ville kufferten have fået hængsler på! 😉 Paletten er købt, hvor jeg sleb de grimme klatter af, der var derpå, og indfarvede den som kufferten. Derefter kom jeg oliemaling på, der svarer til det maleri, han er i gang med. Jeg brugte en tandstikker til at overføre malingen med, og hver gang jeg skulle bruge den på ny, tørrede jeg den først af i et lille stykke stof, jeg havde klippet ud. Så det er jo selvfølgelig malerens klud. 😉

Marcipansnitter med nougat

Marcipansnitter med nougat – de ser enkle nok ud, men er du gal, det småfnidder tog lang tid! Og det tog mig en evighed at få blandet den rette farve til marcipanen (det var godt, jeg havde andre planer, hvor jeg skulle bruge “marcipan”, for jeg blev ved med at tilføje farver, til jeg endte med en pænt stor klump fimo ). Men da jeg først satte farverne op mod hinanden og blev lækkersulten, var jeg klar over, jeg havde ramt rigtigt. 😄 Desværre slog mit perfektionist-gen til, så selvfølgelig var jeg nødt til at få lavet struktur i også… “suk!” Men det er nu rart, når projekterne hænger lidt sammen, for den nougat-farvede fimo var allerede blandet fra valnødde-/nougat-lagkage-projektet.
Det er et fast ritual, at Mor skal have sine marcipansnitter til jul, så naturligvis skulle hun også have dem i størrelse 1:12.

Medicinflasker

Diverse medicinflasker blev lavet af perler (udover de to større flasker, der oprindelig var to plastik-ginflasker, men blev forvandlet til medicinflasker til kodein og morfin). Den store klare er lavet af en facetslebet langperle og låget er en gummikugle fra det indre af en død geltush. Den brune er bare to perler, hvor jeg yderligere fyldte lim i topperlen og siden malede med brun tush og klar lak på toppen for at lukke “låget”.  Den lille klare er lavet af en firkantet glasperle, der bliver solgt som isterninger til dukkehus, hvilket gør mig hammerirriteret, når man køber dem og finder ud af, at der er hul igennem! 🙁 Men til dette lille projekt var de helt perfekte. Lågene blev lavet af sorte wireklemmer med en firkantet facetteret neglepyntsdiamant på toppen.
Pilleæskerne er bukket af metallet fra en øldåse, hvorefter de fik en udprintet etiket.
Apropos etiketter: den øverste række har jeg fået fat i fra nettet. Men jeg har også lavet en masse research, hvor jeg fandt gamle medicinbeholdere fra omkring år 1900, hvor jeg så har været inde og lave noget seriøs billedbehandling. Så den nederste stribe af etiketter er eget design. 😉

Medicinflasker og diverse

GLAS MED VATKUGLER OG FORBINDING

“Glasset” er lavet af et stykke fra en kuglepen, hvor jeg limede et stykke plexiglas på som bund. Jeg havde set en trykknap brugt som låg og kunne rigtig godt lide effekten, men var ikke vild med hullerne deri, der jo afslørede oprindelsen på stedet. Derfor tænkte jeg, at den kunne få noget neglelak for at skjule det, hvor metallet i midten så ville stikke op fra og man ville kunne se metalkanten. Første lag var ikke nok. Andet lag var ikke nok. Tredje lag… pludselig var der et sted, der var begyndt at synke sammen, så det fik lige lidt ekstra dér. Argh! Jeg véd jo bedre! Jeg gør dette nummer så tit, hvor jeg bliver utålmodig eller får mig selv overbevist om, at jeg vil slippe godt fra det på trods af hidtidige erfaringer… Lige pludselig var det ude over metalkanten og begyndte også at dække stubben i midten. Øøøj…! Nå, men jeg kører efter devisen, at der ikke er noget, der er så skidt, så det ikke er godt for noget, så jeg kørte ihærdigt videre! Efter selve låget var blevet dannet med neglelakken, fandt jeg en risperle, som jeg klippede midt over. Herved gik forgyldningen af, så den var sort indeni. Den passede perfekt ned i hullet på låget, og det så hammergodt ud! Og nu ligner det et emaljelåg, som man ofte så dengang. Sådanner! 😜

Forbindingen var blot noget passende stof, hvor jeg lavede to limstriber med en passende mellemrum. Da limen var stivnet, kunne jeg klippe stoffet uden at det flossede og rulle en rulle med forbinding.

LÆGEINSTRUMENTER

Okay, det her irriterer mig, for jeg forsøger altid at tjekke ting, så jeg ikke skriver noget vrøvl – men det er lige præcis, hvad det bliver til ved dette! Jeg havde på et tidspunkt købt nogle lægeinstrumenter i metal med en løs idé om, måske at lave en lægeklinik som kikkasse engang. De var fuldstændig glemt, men gudskelov var jeg lige faldet over dem, så whoah! Dét var da lige noget, jeg kunne bruge! 😀 Jeg prøvede først at slibe den meget tykke skalpel til, men efter meget arbejde kom jeg frem til, at jeg aldrig ville blive tilfreds med den, hvorefter jeg selv lavede en. Men disse tre ting, kigge-i-ørerne-dims, knæhammer og klemmesaksen, kunne jeg absolut godt se potentialet i. Øre-dimsen fik malet skaftet med sort tush og hammeren fik malet skaftet med neglelak, så det ligner kraftigt lakeret træ. Og saksen fik lov at stå på egne ben. 😆

Medicinreol i mini

Jeg kan forsikre for, at denne lille reol med indhold virkelig var en prøvelse at lave på grund af den lille størrelse. Øj, hvor er det altså noget småt noget at arbejde med. Jeg synes efterhånden for hvert nye projekt, at tingene bliver mindre og mindre. De er i hvert fald så små, at de er mega-svære at håndtere, fordi de simpelthen er så bittesmå. Samtidig bliver de også sværere og sværere. Hvad i alverden er det, jeg har gang i?!? 😜

Dette “fyld” til lægetasken er en lille reol med medicinflasker. Selve stativet er lavet af kafferørepinde og medicinflaskerne er perler. Jeg malede træet med tush og samlede det lille stativ, sleb det lidt ned så det så godt brugt ud og derefter smurte jeg det ind i voks.

Jeg havde brug for en etiket til medicinflaskerne, men de var simpelthen så små, at printeren ikke ville kunne få noget fornuftigt ud af dem. Min allermindste punch var en lille blomst, som lige akkurat kunne være der. Jeg tegnede en lille rød prik i toppen, lavede lidt bue til hver side af toppen og skriblede lidt nedenunder med en blyant, så det lignede tekst på etiketterne. Så satte jeg et lille læderhåndtag på toppen af reolen, og så var det endelig færdig. 😀

Parfumer og lotioner

Til Marie Antoinette-bordet gik jeg i gang med den helt store produktion af parfume- og lotionsflasker samt små cremebøtter til bordet. Da jeg først kom rigtigt i gang, havde jeg godt nok svært ved at stoppe igen! Der er jo uanede variationer med hver enkelt perle samt tilbehør, så jeg gik lidt amok. 😀 Nå, pyt! Der er godt nok alt for mange til soveværelset, men så er der også lidt til hylden hos Modisten. 😉 Til visse af flaskerne tog jeg en kugleørenring beregnet til vedhæng og klemte øsknen sammen, så det lignede en dyse. Der var mange, der knækkede undervejs, men jeg havde gudskelov flere liggende, købt ved andre forhandlere, så jeg fandt ud af, at det handlede om kvalitet – og forsigtighed, selvfølgelig. Flere af håndtagene er lavet med ørenringslåse, hvor jeg har vredet løkkerne udad og samtidig gjort løkkerne smallere. Bare fordi man bruger smykketing, er det jo ikke ensbetydende med, at det behøver at være tydeligt. 😉 Som “grundfod” ved dem alle brugte jeg også en tingest til ørenringe, hvor det er en lille plade på pind, til når man selv laver ørenringe og skal have en overflade til at montere en smykkesten. Selvfølgelig kom neglepynten også i brug til dette projekt. 😉 Det var godt nok noget småt noget at sidde med…

Små håndspejle lavet til julekalenderen 2016

Piber

Mors 86-års fødselsdag gjorde, at jeg piber lidt… 😂 De “små” piber er her samlet – ikke alle blev brugt til projektet, men jeg ville være sikker på, jeg havde nok, når jeg skulle anbringe piberne på stativet. Alle piberne har jeg lavet med fimo.

Langpiben – et stort projekt med perfekt udgang 😀

Piberøret til min lange pibe: Jeg fandt en pæn tykkelse grillspyd, som jeg sleb i facon med min Proxxon slangehalsboremaskine. Jeg har en holder, som kan holde boremaskinen i den vinkel, jeg ønsker, mens jeg så holder træet op imod og laver det mønster, jeg ønsker. Det er ikke helt nemt, for det er fingrene og et godt øjemål, der holder hver drejet ring lige. Jeg valgte at male den med sort tush med et lag blank lak. Så tilføjede jeg detaljer af metalringe af aluminiumsfolie med limbagside.

Jeg tog rød, blå og sort sytråd og viklede det som et reb, hvorefter jeg gned det ind i lim, så det ikke viklede sig op igen. Det gav en flot detalje. Jeg forkortede piberøret i forhold til det oprindeligt drejede, for jeg kunne se, piben ellers ville blive for lang, når først mundstykket kom på. I toppen borede jeg et mega-tyndt hul med et bor, jeg drejede med fingrene for kontrol (hele dette pibe-projekt har givet mig diverse sår på fingrene, simpelthen p.g.a. friktionsslid).

Mundstykket er lavet af en af de indre ledninger i en gammel telefonledning. Jeg smeltede spidsen for at få lavet sugestykket. På grund af kobbertrådene indeni kunne jeg bøje den i den ønskede facon.

Selve pibe-hovedet lavede jeg i hvid fimo, men det endte med at se grimt ud, så det er malet mange gange med hvid akrylmaling og derefter tre lag blank lak, for at få det til at ligne porcelæn. Motivet af hjortehovedet med ranken omkring er tegnet med gel-tush. Jeg sad og øvede mig for at vænne fingrene til at tegne småt og prøvede at tegne med gel-tush på nogle færdigbagte forsøg, jeg havde liggende. Det er ikke nemt, for tushen er ikke glad for at tegne på lak, og den lille størrelse og runding gør det bestemt ikke nemmere. Det blev nemt tværet af, så jeg lod det tørre til næste dag, før jeg lakerede det.

Man skulle ikke tro det, men pibehovedet tog mig 5 timer at lave!!! Og det var oven i købet slet ikke færdigt, kun selve faconen var på plads. Både tegningen af hjortehovedet og monteringen gik meget bedre end forventet, så det var jo skønt. Jeg er vild med den færdige pibe. Alt er blevet præcist som planlagt, hvilket bestemt ikke altid er gældende med mine projekter, da mange ting undervejs begynder at forme sig selv – og så følger jeg bare med! 😄 Hvis materialerne ved bedre end jeg, skal jeg da ikke gøre mig for klog… 😂

Jeg tog låsen fra en halskæde og klippede låsemekanismen af, klemte den smalle sprække sammen, hvorefter jeg lukkede ringen sammen og sørgede for at gøre den rund. Herefter tog jeg og vred øskenen yderst forsigtigt i den position, jeg skulle bruge. Derefter var det blot at sætte sølvblomsten fast med en selvlavet lille øsken. Jeg er dog ikke helt tilfreds med metallåget på pibehovedet. Det sidder meget løst, så jeg er nødt til at holde det på plads med lidt gummi. Det passer mig ikke, da min plan var at magnetisere det, så det ville holde sig selv på plads. Det er også blevet svagt magnetisk, men slet ikke nok, da jeg ikke har nogen magnet hjemme, der er stærk nok. Æv. Men mon ikke jeg får løst det problem i fremtiden…? 😉

Pibestativet – bygget til reolsiden, men endte alligevel på væggen

Det var godt nok enormt svært med de stativer! En ting var at forme dem af papirclips, men for filen at montere dem på træet… puh! 🙁 Jeg ville også have lidt pynt i begge ender, hvor jeg malede et par messingornamenter sorte og lakerede dem. Hele vejen igennem diskuterede jeg med mig selv, hvad der ville gøre sig bedst med selve stativerne: skulle jeg lade dem forblive blank sølv, skulle jeg male dem guld eller sort? Det endte med at blive sort, og jeg er vældig glad for mit valg, for de tager ikke opmærksomheden fra piberne.
Jeg tonede kanten på træet med mørkebrun, som jeg lod “glide op” over kanten, og tilføjede derefter en sort kant.

Jeg lavede pibestativet til at skulle sidde på siden af en reol, der altid har stået i herreværelset med siden udad. Men efter at have lavet barskab i reolen, er den kommet hen til bagvæggen, så pibestativet endte på væggen ved siden af døren. 😉

Merskumspibe med løvehoved

Jeg har altid været dybt fascineret af merskumspiber, der kan være så vildt kunstnerisk udført, at man slet ikke fatter, det er en pibe. Jeg har her lavet endnu en merskumspibe, denne gang et løvehoved. Fra visse vinkler kan den godt minde lidt om en kinesisk drage, men det er dæleme svært at lave detaljer i så lille en størrelse, hvor materialet oven købet prøver at bevæge sig væk fra en. Jeg elsker kattedyr (og drager!), så jeg er helt vild med denne pibe. 💕

Merskumspibe med oberst-buste

Jeg lavede en merskumspibe med en buste af en oberst med stort overskæg. Selve piben er lavet i fimo. Hjelmen er lavet af to små sølvblomster (den samme sølvblomst, som jeg også brugte til metallåget på langpiben), lidt sølvtråd, som jeg viklede hårdt op og en ørenringsdims til kuglen på toppen. Den var virkelig svær at lave, og jeg var tvunget til at bruge lup, hvilket er min første gang til fimo. Alligevel måtte jeg smide både lup og briller og sidde med næsen helt tæt på, for at få de sidste detaljer på plads. Jeg er vældig godt tilfreds med den, men pyh!
Jeg får nogle gange nogle spøjse idéer, og i dette tilfælde var det at kaste over mig at lave piber en masse til min kære fru moder. Hvor pokker jeg fik idéen fra, har jeg ingen anelse om, men på trods af, at jeg selv altid har været ikkeryger og min mor aldrig har røget pibe, har jeg til gengæld altid godt kunnet lide det håndværksmæssige i en smuk pibe. Mor fik både en langpibe samt et pibestativ med 6 piber på. Det er aldrig noget, vi har snakket om til dukkehuset, så det lykkedes mig at overraske hende. Hun elskede piberne, og da jeg om aftenen efter festen satte Bedstefar med langpiben, erklærede hun, at han da skulle have været med til festen! 😂

Skalpel og termometer

TERMOMETER 
Jeg måtte godt nok i tænkeboksen for at finde frem til teknikken og materialerne til denne lille tingest. Jeg burde nok have lavet mærkerne på computer, men jeg havde ikke tålmodighed til at skulle til at starte det hele op for så lille en ting, så det blev altså håndtegnet. Jeg er udmærket tilfreds med resultatet, selvom det da ikke er utænkeligt, at jeg på et tidspunkt prøver at lave en ny med computerlavede markeringer. 😜 Jeg kunne ikke finde nogen “opskrift” på et termometer nogen som helst steder, så så måtte jeg jo opfinde hjulet selv! Jeg brækkede en halvtyk nål og sleb den ene ende rund. Så tog jeg papiret med de håndtegnede markeringer og ridsede en slids midt i, så metallet skinnede igennem, da jeg monterede den. Jeg havde fået en ny klar, lidt tyk lim, hvor jeg dyppede halløjet i på nær spidsen. Da det begyndte at tørre, rundede jeg enden. Så dyppede jeg det igen og rundede den igen. Vupti, et styks termometer. Og jeg kører bare derudad…  😆
SKALPEL
Skalpellen har fået skaft af skildpaddeskjold anno 1900. Så kan man tale om småt! Og pas bare på – den er skarp! 😆 Den er lavet af metallet fra en øldåse, hvor jeg klippede faconen til skaftet med en spejlvendt version i forlængelse af den med et meget lille stykke, der forbandt dem i bunden. Så klippede jeg det lillebitte skalpelblad og sleb skær på det. Jeg bukkede skaftet forsigtigt sammen og lod en lille sprække være åben til skalpelbladet, som jeg monterede og derefter klemte skaftet sammen med en anelse lim imellem. Jeg sleb skaftets facon perfekt, hvorefter jeg malede det med flere forskellige farver neglelak. Da det var tørt, fik skaftet nogle nitter med sølvfarvet geltush. Jeg elsker den – men den var edderhyleme bette! 😮

Skrivebordsting

For mange år siden lavede jeg lidt forskelligt til skrivebordet i herreværelset. Blandt andet en pen, skåret ud af en tandstikker, som jeg derefter markerede med en nål og malede med tush og sølvfarve. Så lavede jeg et blækhus af en flot metalperle og en enlig ørenring. De to skåle er henholdsvis et agern og topdelen af en messingknap. Brevpapiret er lavet af noget air mail-papir, der er vildt tyndt og passer perfekt til formålet. Jeg har skriblet lidt på det, så det ser ud, som om der er en, der sidder og skriver på et brev. Kuglepennen er tilkøbt, men rigtig sød.

Normalt ligger der også et par briller, jeg har lavet af noget stærkt kobbertråd, men “glasset”, jeg lavede ved at dryppe klar neglelak i hullerne, mens brillerne lå på en plastiklomme (det gør, at neglelakken kan “slippe”, når det er tørt), kan åbenbart kun holde 10-15 år, før det går i stykker og skal repareres… 😉

Smykkeskrin i miniature

Miniature-smykkeskrin med ørenringe og brocher

Jeg har et stykke tid arbejdet på dette projekt: et yndigt lille smykkeskrin, indvendigt beklædt med rødt fløjl. “Fløjlet” er lavet ved at jeg smurte det indre ind i lim og kom noget specielt pulver på, som jeg har i forskellige farver (den samme type, som jeg har brugt til dunhammerne ved andedammen). Jeg måtte gøre det et par gange, før det så rigtigt ud, men så blev det altså også rigtig flot!! 😀 I låget er der anbragt diverse ørenringe (neglepynt), mens skrinet indeholder brocher (en af dem en lille del, der var knækket af en gammel kæde). Skrinet har fået en lille blomsterlås, der er en metalblomst, der er klippet over på midten. På den øverste halvdel af metalblomsten anbragte jeg end rød sten og fødderne er lavet af sølvfarvede grønlandsperler.

Smykker

Mors påskeæg 2015

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville give Mor starten på en “snyde”-kikkasse – i hvert fald noget af indholdet dertil. Vi har to butikker, hvor vi har fjernet facaden fra den ene og savet midt igennem og tilpasset, så de skal bruges som butikker i stueetagen af vort dukkehus med entréen imellem. Men i næsten gulvhøjde kan man alligevel ikke se det store, så det bliver kun snyde-butikker, hvor man kun kan se vinduesdisplayet. Den ene er en urmager, hvor alle ure er lavet og fronten bare mangler at blive malet. Den anden har vi ikke besluttet os for endnu, da de ting, der har været oppe og vende, har alt for små detaljer, så man ikke kan se det ordentligt, og det er jo bare irriterende.

Én af de ting, der har været oppe og vende, er en guldsmed. Efter vi fjernede facaden fra butikken, fandt vi ud af, at det faktisk var langt mere tilfredsstillende, fordi vi nu kunne se alle detaljer, frem for at man hele tiden var nødt til at åbne derind til, før man rigtig kunne se noget indeni – hvilket vi selvfølgelig aldrig fik gjort. Derfor havde vi også begge gået og skulet lidt til den anden butiksfacade, hvor kikkassen rent faktisk i øjeblikket bare fungerer som rodekasse, netop fordi man jo alligevel nærmest ikke kan se noget derinde. Derfor var vi mere eller mindre blevet enige om, at facaden skulle af. Jeg foreslog så, at man kunne gøre det, at da de to butikker alligevel stod oven på hinanden, kunne man tage facaden og lave en kasse med kun få centimeters dybde og sætte øverst i forbindelse med den indhegnede top, og på den måde få to små butikkers vinduesdisplay mere, stadig udnytte pladsen ovenpå og have snyde-kikkassen op mod væggen. Herved ville det komme i øjenhøjde, så derfor kunne det blive noget, hvor man kunne kæle for detaljerne. Altså: guldsmed!

Mor glemmer tit, når vi har diskuteret frem og tilbage og endelig er blevet enige om et eller andet helt specielt, hvor der så ikke sker noget i længere tid (fordi det hele hviler på mine skuldre -“suk!”), og når det så endelig kommer op igen, protesterer hun, for det har vi i hvert fald aldrig snakket om! Denne gang tænkte jeg, at frem for at det atter gik helt i glemmebogen, kunne jeg give det en lille kickstart ved under alle omstændigheder at lave noget af indholdet hertil. Mor fik sat skred i min fantasi, da vi ryddede op i nogle ting og faldt over en messingramme, hvor Mor mente, at der kunne blive et flot diadem ud af, hvilket hun havde helt ret i.

Da påsken nærmede sig og jeg for en gangs skyld kunne hive krudtet sammen til det, gik jeg i gang med at være kreativ, for nu skulle Mor have et spændende påskeæg! Jeg har et flot plastikpåskeæg, jeg bruger til det, så det præsenterer sig ordentligt. Og jeg blev rigtig godt tilfreds med slutresultatet, selvom det var noget værre pillearbejde. Jeg brugte to forskellige messingrammer, den ene massiv, den anden skulle behandles med følelse, da messingbelægningen ellers sprang af. Den sarte udgave fik swarowski-sten på, så den strålede flot og et par små led fra en kæde fungerede som lås. En lille del blev klippet af og brugt som vedhæng i en kæde. Den massive messingramme klippede jeg møjsommeligt fra hinanden og fik deraf lavet to diademer, en stor kæde, tre små kæder, en broche samt diverse ørenringe. Stenene, jeg brugte til dette, var fra en æske med negle-“diamanter”. Det gav mig yderligere mulighed for at lave en række med ørenringe. Alt i alt en yderst tilfredsstillende start på vor guldsmed og Mor blev begejstret for sit påskeæg.

Småkager – vanillekranse og kransekagetoppe

Jeg lavede vanillekranse ved at bruge en teknik, jeg har set til at lave led til smykker. Jeg lavede en lang tynd “snor” af fimo og viklede den omkring en tandstikker. Derefter førte jeg en kniv i en lige linie ned igennem det hele. Herved får man en masse små C’er, som jeg samlede og lavede struktur i med tandstikkeren ved at tegne en streg igennem. Meget enkelt, men det tager lang tid.

Selve kransekagetoppene var rimelig ligetil at lave, men for hulen, alle de cocktailbær, jeg skulle sidde og trille!!! Efter kagerne var blevet pudret med lidt farve, blev de bagt. Så lakerede jeg dem med mat lak, limede cocktailbærrene på og gav dem blank lak. Til sidst afrundede jeg dem med chokolade på bunden, lavet med akrylmaling.

Sprøjter

Jeg havde tænkt mig at bruge rørperler til glasset i sprøjterne, men de eneste, jeg havde liggende, var korte blå og røde, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg fandt noget i mine gemmer, jeg kunne bruge, en fordel ved at jeg gemmer alt muligt anvendeligt til dukkehus. 😉 Det var noget tynd slange i enten silikone eller blød plast. Den var massiv, så jeg måtte mase nålen igennem, hvilket var yderst besværligt at holde lige, men jeg er rimelig tilfreds med dem.

Jeg fandt ud af, at der ikke var meget fornuft i, at sprøjterne, der skulle ligge i lægetasken, har stemplet trukket ud og nålen siddende på. Derfor lavede jeg et par stykker, hvor stemplet er næsten i bund og hvor selve nålen er fjernet. Samtidig lavede jeg en lille tilføjelse, idet jeg har lavet pakningen inde i sprøjten. Den lavede jeg ved at trykke nålen helt i bund og tegne med en sort permanent tush ved bunden af sprøjten. Derefter skubbede jeg stangen op i røret igen, og voilà! Ét styks pakning! 😀

Jeg aner ikke, hvorfra jeg har den tingest, jeg brugte til “glasset” i sprøjterne, men under alle omstændigheder var den alletiders til sprøjterne.

Et tip vedrørende de små målestreger på “røret”: På grund af materialet var jeg i stand til at skære små fine ridser i. Med en sort Penol 777 malede jeg derefter henover ridserne og tørrede det af med fingeren øjeblikkeligt. Dette er meget vigtigt, for hvis man giver sig tid til at række efter en klud, er det allerede for sent, og farven har sat sig. Det giver en svagt mørkere tone på røret, men ikke noget markant. Med denne teknik kan man lave hårtynde streger, der er umulige selv at tegne.

Til sprøjterne brugte jeg tydeligvis ørenringslåse. Hvad der ikke fremgår er, at jeg først klipper 2-3mm af hver bue og laver en mindre. Derefter sliber jeg selve låsen meget ned. På billedet øverst i højre hjørne viser jeg normal ørenringslås til venstre og min udgave til højre. På fotoet nederst kan man se forskellen ved at anvende en normal ørenringslås og min udgave.

Stetoskop

Pyh, dette var noget af et projekt! Jeg har lavet et stetoskop til lægetasken. Det var faktisk en hel del sværere, end det lige ser ud til. Men man kommer langt med et par papirclips, lidt ledning, lidt metal fra en øldåse og en anelse fimo. 😅 At gå fra ingredienserne til det færdige resultat er så en helt anden ting! Men det er blevet lige, som jeg ville have det, så jeg er glad. 😁

 

Jeg har lavet rigtig meget research i forbindelse med det utal af projekter, der er i selve lægetaske-projektet. Her ser man billedet af det originale stetoskop anno 1900, som jeg har arbejdet efter. Skalpeller med skildpaddeskjold, der ofte var foldbare, er også tidssvarende, skønt det nok ligger i den finere klasse. 😉 Mens jeg lige genfandt dem på nettet, fandt jeg det lille billede af en original lægetaske anno 1900 med indhold… jeg har da ikke ramt helt galt. 😀

Valnødder

Min mors favorit-nød har altid været valnødder, så jeg var jo også nødt til at have nogle valnødder til at pynte med. Billedet med de lyse nødder er for at vise processen i, hvordan jeg “rynkede” nødderne. Derefter tonede jeg dem med farvepulver, først med lidt rødbrunt, derefter mørkebrunt, hvorefter jeg bagte dem.

Vægtelefon

Vægtelefon lavet af en træklods, en gammel messingknap og lidt elastiksnor. Den er lavet for alt for mange år siden (“suk!”), længe før man bare kunne købe en rimelig fin udgave til en tyver. Jeg filede lidt riller i og gav den lidt guldmaling og rød neglelak, efter jeg havde malet den med tush, så den fik lidt mere karakter. Talerøret er indmaden fra knappen, som jeg måtte vride ud og straks kunne se potentialet i. ALT kan bruges!!!

Æsker til albyl og tungespatler

De små æsker har jeg lavet af metallet fra en øldåse. Det blev til henholdsvis pilleæske til albyler samt en æske til tungespatler

TUNGESPATLER 

Det er godt nok noget småt fisværk at sidde med, når man laver tungespatler i træ i størrelse 1:12… 😜 De er lavet af kafferørepinde, som jeg har skåret i helt tynde strimler og halveret. Bøøøvlet! Men de blev enormt søde, selv om jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle opbevare dem i tasken. Den første pilleæske, jeg lavede, blev lidt for lang, så jeg måtte til det igen, men så kunne jeg lige pludselig se nyt formål med den længere æske. Jubih! 😀 Spatlerne ligger løst i æsken, men æskerne er tilpasset, så lågene holder sig selv på plads, så ingen snyd dér! 😄

ALBYL

Jeg har snydt lidt ved at lime en del af pillerne fast, men på trods af det, kan man skam godt tage piller fra æsken. 😉 Jeg ved, hvor fummelfingret jeg er, og har mildest talt leget den lidet fornøjelige leg “saml-op” alt for sindssygt mange gange i løbet af dette projekt. 😖 Pillerne gav mig lidt hovedbrud. Jeg havde først malet nogle frø, men der skulle flere lag til, inden det dækkede, og de ville nok ende med at klistre sammen. Så fik jeg en idé og gik i blomster-kassen, hvor jeg havde nogle blomster fra en lykkepose, Mor købte engang. De havde bittesmå kugler limet på det grønne og var ærlig talt ikke særlig pæne. Men alt det, der var drysset af… piller!!! 😜