Småting A-N 2020-03-30T17:01:10+00:00

SMÅTING  fra A-N

Overskriften kan lyde af lidt af et skuldertræk, og tro mig, det er er det absolut ikke. Jo mindre en ting i dukkehusverdenen, jo større et arbejde. Jeg synes efterhånden, jeg er ved at arbejde mig ned til ting i en størrelse, hvor det nærmest er umuligt at holde ved dem, og det er ren og skær stædighed og vedholdenhed der gør, at projekterne bliver færdige i sidste ende. Da jeg f.eks. lavede lægetaskens indhold, sad jeg decideret nogle gange og sagde: Hvorfor gør jeg det her mod mig selv?!? Og det er jo, fordi det i sidste ende er enormt fedt at have nogle ting i dukkehuset, som er yderst specielle, da de næsten er umulige at lave. Og så er det jo også sjovt at have noget, ingen andre har. 😉

Jeg må indrømme, at mange af disse småting ofte er mine største tekniske og logistiske udfordringer. Og jeg kan forsikre jer om, at vi her taler mini! Så utrolig mange ting var tit ved at overgå mine evner og fingerfærdigheder. Jeg er nogle gange træt af mig selv, men hvis jeg først får idéen, og den er god og passer perfekt til det projekt, jeg arbejder på, så har jeg ikke noget valg. 😜 Jeg har en fornemmelse af, at det nok mere er stædighed og vedholdenhed end tålmodighed. Når jeg først har “låst fast” på et nyt og spændende projekt, så er jeg ligesom en grævling: jeg bider mig fast og giver mig ikke, før opgaven er løst. 😉 Jeg er bare så lykkelig for, at min kreativitet er tilbage på 110%, efter jeg i mange år havde svært ved at tage 1 + 2 og få 3. Nu føler jeg mig atter som mig selv, når jeg er i stand til at være kreativ. Men det har holdt hårdt og det er stadig kun i små bidder, det er mig muligt. Idéer har jeg til gengæld altid haft i hobetal, så idet jeg længe ikke kunne finde ud af at lave noget, er køen med idéer blevet meget lang og der er altid et nyt projekt at tage fat på. 😉

Min fremgangsmåde er forsøg-/fejlmetoden. Det meste af det jeg laver, er første gang, jeg prøver det. Jeg starter altid med en masse research på nettet, Pinterest og YouTube, hvor jeg gemmer de billeder, der passer til projektet (hvis jeg ikke kan kopiere det, så tager jeg et screenshot). Så lægger jeg mig nogenlunde fast på, hvordan projektet skal ende med at se ud. Dernæst finder jeg ud af, hvilke materialer, jeg vil bruge, hvilke remedier og hvilke limtyper. Størrelser regner jeg mest ud på øjemål, hvor jeg bruger dukker til at sjusse mig til størrelsesforholdet. Medmindre noget fysisk forhindrer dig, så gælder det bare om at fjerne den indre blokade, der fortæller dig, at du ikke kan. Dér har jeg selv stået engang… 😉

Bordklokker

Min kreativitet har været lidt oppe at ringe, så det er der kommet lidt af hvert ud af. Jeg havde i mange år planer om til køkkenet have lavet en klokke-tavle, så herskabet kan tilkalde tyendet, og efter at have set serien Downton Abbey i fjernsynet fik jeg et klart billede af, hvordan den skulle se ud. På en Facebook-side som jeg elsker, “Tips & Pral”, var der på et tidspunkt en, der lavede sin egen version af den. Den blev også rigtig flot, men hun brugte rigtige små klokker til, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at de var lige store nok, og hvis det var mig, ville jeg bruge ørenringslåse i stedet. Jeg har også set folk bruge dem som klokker på Pinterest, men uden at gøre noget ved selve ørenringslåsen. Hver gang har det fået mig til at krumme tæer og tænke, at når jeg skulle i gang med tavlen, ville jeg i hvert fald prøve at udbore en lås, for at se, om jeg ikke kunne få den til at ligne en rigtig klokke.

Jeg bestilte låse hjem, og så skulle jeg jo da lige prøve at se, om det kunne lade sig gøre… og det kunne det så godt! Jow, jow, men nu sad jeg jo så her med skallen til denne fine lille klokke med klokke-tavlen laaangt ude i fremtiden (på det tidspunkt i hvert fald) … og det dur jo da slet ikke! Jeg havde jo min boremaskine fremme, da det var den, jeg brugte til at udbore låsen med (svært!), og nu blev jeg så inspireret til at prøve noget andet, jeg længe havde overvejet. Jeg tog en tandstikker og drejede i facon imod den kørende boremaskine! Så skal man godt nok passe på snitterne!!! Først skulle tandstikkeren slibes en god del tyndere, og derefter begyndte jeg at lave fine mønstre i den. Jeg sluttede af med at lave en snyde-knebel med en lille guldkugle og herefter farve skaftet med tush og lakere det. Den blev SÅ sød!!! Og bittelille! Jeg fik selvfølgelig ret hurtigt blod på tanden, for øjeblikkeligt den første var færdig, skulle jeg da prøve at lave en jule-udgave! Og så en til… og en til…! Og så lige for god ordens skyld lavede jeg en tre stykker mere af den “almindelige” slags… Folk gik helt amok over min lille bordklokke, da jeg viste den frem på Tips & Pral, så jeg er allerede begyndt at sælge af dem. Men selv om jeg har lavet flere af dem, skal det dog siges, at hver enkelt tager en hulens tid at lave (de 6 på billedet tog mig 2 dage at lave), og det er temmelig svært. Men de bliver altså bare så søde…

Brødmaskine

Min mor og jeg har “arvet” min nieces røde Tekno-ting, men vi holder køkkenet i almueblåt og bryggerset i almuegrønt, så den røde skreg i øjnene. Så nu har brødmaskinen fået en omgang almuegrøn, så den kan stå fremme og se godt ud.

Chokoladefrøer

Her har jeg fået lavet en lille chokoladefrø i fimo, hvorefter jeg lavede en støbeform af den, da Mor naturligvis skulle have en æske med flere chokoladefrøer.
Jeg havde ellers allerede lavet en meget sød lille chokoladefrø, men desværre så blev den klemt i min lille Efcolor Stove, da jeg skulle til at bage den (låget er meget lavt). Derfor måtte jeg til at igang igen. Selvom jeg syntes, den anden var meget lille, lykkedes det mig faktisk at få gjort den nye 2mm mindre! Denne ene har taget lang tid at lave og var temmelig kompliceret, og sandsynligheden for, at jeg vil være i stand til at lave flere helt identiske, er lig nul. Derfor laver jeg en form, så jeg kan få lavet det antal identiske chokoladefrøer, jeg skal bruge. 🙂 

Edderkop og -spind

Et lille eksperiment, jeg længe har villet prøve: en edderkop, komplet med behåret krop. Udgangspunktet var neglepynt, jeg bukkede i facon. Oppe på kunstmalerens hems skal der nemlig være edderkoppespind, så naturligvis skal der også være edderkopper. ������
På sammenligningsfotoet er jeg ikke helt færdig med at arbejde på denne lille størrelse endnu – jeg malede benene med akrylmaling, så de fik lidt tykkelse og der ikke var det mindste guldskin tilbage. Samtidig manglede den altså også “fortænderne”, så den ikke længere mindede om en flåt, for uha, jeg syntes, den lignede en flåt helt vildt – bortset fra den behårede krop. Den var faktisk lidt af en prøvelse at lave (selvfølgelig især p.g.a. sin lillebitte størrelse), for jeg lavede som sædvanlig research på nettet, inden jeg gik igang. Og selvom jeg ikke er bange for edderkopper (så længe de holder sig fra mig), så må jeg nok indrømme, at jeg gøs lidt ved at sidde med forstørrede edderkoppe-fotos.
Hvad angår spindet, så skal jeg godt nok love for, det var en prøvelse i sig selv! Jeg var ellers så begejstret for endelig at have fået fat i noget, jeg kunne bruge, men at få det arrangeret og monteret var så en helt, helt anden sag. 😫
Jeg lavede flere forskellige udgaver, der alle floppede, selvom idéerne virkede gode. Min oprindelige plan gik på at lave et tyndt lag superlim og lægge spindet henover. Nix. 🙁 Arleene’s Tacky glue i tyndt lag på min finger og lægge nettet henover og tage det af, mens limen stadig var fugtig? Nix. 🙁 Efter flere forsøg lykkedes det mig at lave en limvinkel i streger, hvor jeg forsigtigt lagde nettet ned i, efter limen havde fået lov at tørre lidt.
Da det endelig lykkedes mig at få lavet et fint spindelvæv med min edderkop monteret, gik det helt galt under den meget drillesyge monteringsproces, så jeg fik flere gange forskrækket stakkels Mor, når det drillede og til sidst gik helt galt, da det hele blev filtret sammen – og jeg bandede indædt.
Ved at montere det i flere trin lykkedes det til sidst at få spindet monteret, selvom det endte med at blive mindre end fra starten af. Så fik edderkoppen en lillebitte klat lim, hvorefter jeg yderst forsigtigt monterede den bette fis. Men fordi spindet var blevet meget mindre og jeg rent faktisk måtte gætte mig til, hvor spindet var, da jeg ikke kunne se den yderste kant, kom edderkoppen vist lidt for tæt på kanten, for pludselig hang den ned i en tråd! ������ Den lader til at sidde fint nok, så den får lov at blive hængende. Det bliver i hvert fald ikke anderledes i denne omgang, men bliver jo så heller ikke det eneste spind oppe hos kunstmaleren. Da jeg endelig fik det færdigmonteret og ikke var fuldstændig tilfreds, da det jo var meningen, edderkoppen skulle have siddet i selve spindet, kunne jeg bare mærke, at nu kunne det rende og fløjte, for nu gad jeg ikke mere. Jeg tror aldrig, jeg har været nødt til at eksperimentere så meget for at finde en brugbar løsning. Normalt er tingene godt gennemtænkt og skal bare laves. Her virkede mine oprindelige planer ikke efter hensigten, så jeg måtte til at eksperimentere imens.
Bare lige for at føje spot til skade, så dalede en mini-edderkop i præcis samme størrelse som min lige så stille ned i sin tråd fra dukkehusets tag 20 centimeter fra min hånd, mens jeg stod og kæmpede! 🤪

Fuglerede og hjort på fod

Til Mors julekalender havde jeg fået fat i denne lille søde fuglerede, hvor mor-fuglen fodrer sin unge. Jeg har taget en træknap og møjsommeligt slebet en rille, der passer til grenen, reden sidder på. Jeg lavede en i glat sort, den anden gav jeg struktur og malede egetræsfarvet. En springende hjort fik ligeledes en tilvirket træknap, hvor jeg prøvede at lave lidt landskab på.

Glansbilledalbum

Jeg fik jeg en genial idé for at glæde Mor i hendes julekalender 2015: et glansbilledalbum. Hun har altid elsket den slags, og i al min research på nettet er jeg faktisk aldrig stødt på dette til dukkehuset. Øverst er glansbilledalbummets forside, nedenunder de tre indre opslag. Omslaget har fået to lag lak. Derudover er motivet og banneret samt blomsterne blevet fremhævet med flere lag lak, så der er kommet struktur i.

Alle glansbillederne er tidstypiske for omkring år 1900 og jeg har fundet dem efter enormt meget research på nettet og derefter rigtig meget billedbehandling. Jeg havde først tænkt mig at sidde og skære billederne ud, men var godt klar over, at jeg aldrig ville blive færdig. I stedet fik jeg en genial idé og satte siderne op, som de ville se ud i et glansbilledalbum, hvorefter jeg lakerede hvert enkelt motiv omhyggeligt i to omgange, hvorved jeg både fik glansen, men også fik motivet til at hæve sig lidt op over papiret. Jeg klippede også adskillige glansbilleder ud, efter først at have lakeret dem, og det var altså noget småtteri at sidde og klippe fin facon i! Men hvis jeg skal kunne sætte en af pigerne i huset til at sidde og lege med glansbilledalbummet, er der jo også nødt til at være nogle glansbilleder, hun kan sætte i. Hvilket også gør, at jeg på et tidspunkt skal have lavet en limflaske til det. 😉

Glas med rosiner

Jeg besluttede mig for at lave de sidste rosiner af den fimo-masse, jeg tidligere havde blandet, da jeg lavede rosinbrød. Jeg havde planlagt at lave en æske med rosiner til dukkehuset, der skulle ligge åbnet og væltet, så der dryssede rosiner ud af. Men så ville jeg kun kunne bruge mine rosiner til specifikke opstillinger, hvilket ikke rigtigt passede mig, idet jeg er ret begejstret for dem. Derfor tænkte jeg på at komme dem i en glaskrukke i køkkenet, men de fleste glas, man kan få, er ret kedelige.
Og så kom jeg endelig i tanker om nogle glaskupler, jeg tidligere havde købt. Det var da lige præcis dét, der skulle bruges. 😁 Men så skulle der jo laves bund, så den kunne stå. Jeg havde en mini silikone-dup, som jeg skar fladere og kom smykkelim på og satte glaskuglen ned i. Det så godt ud, men jeg kunne se, at det ville tørre med en rødgylden glans. Jeg fandt en glas-cabochon til låg og en swarowski-perle i rødgylden tone til knop, så der kom sammenhæng med bunden. Igen blev smykkelimen anvendt, blandt andet til at lave en kant rundt ved bunden af låget, så det ikke bare ville skøjte af glasset. Og jeg skal da lige love for, mine rosiner kommer til deres ret! 🥰

Juletræ i kuppel

Dette lille juletræ – ih, du godeste! Jeg har lavet den mindste topstjerne til juletræ, jeg nogensinde har lavet!!! Nøj, hvor det var småt at arbejde med! På spidsen af en nål drejede jeg en lille fjeder med løkke i toppen af noget tyndt messingtråd. Med løkken i midten limede jeg så to små stjerner fra neglepynt fast på hver side. Det var så småt, at det var vildt svært at holde fast i, så jeg tabte det bare SÅ mange gange undervejs. Og så var det næsten umuligt at finde fjederen igen, da den var så lille. Pyyyh!  Men jeg er rigtig glad for den færdige stjerne. 😀

Juletræet har jeg lavet med en kegle i fimo, som jeg har beklædt med neglepynt. Jeg arbejdede mig frem etapevis, så jeg kun kom lim på i en udstrækning, så jeg stadig kunne styre det. Jeg startede med ranken, og når den var helt tør, begyndte jeg på selve træet, lidt ad gangen.

Det står inde i en kuppel, så det ikke tager skade, da jeg ville være ked af, hvis dette yndige lille juletræ skulle gå i stykker – eller stjernen blive væk!!!  😄

Jeg havde længe haft planer om at prøve at lave små miniature-juletræer i fimo beklædt med noget metal-“sand”, som jeg har liggende i mange forskellige farver. Som topstjerne tog jeg og limede to neglepyntsstjerner sammen. På billedet yderst til venstre kan man se, hvor lille træet er i forhold til spidsen af min pegefinger.

Kagerulle

Kagerullen er lavet fra bunden af og malet med neglelak for at komme til at ligne min mors porcelænskagerulle, der er snart 100 år gammel. Jeg havde ikke originalen ved hånden, da jeg lavede den, men den blev da meget sød alligevel.

Kartoffelmoser 

Pyh! Den var godt nok svær at lave! 😮

Jeg skulle bruge en kartoffelmoser til mit kartoffelmos-projekt, så jeg sad møjsommeligt og bukkede metaltråd og sleb håndtag til – bare for at finde ud af, at jeg kunne have købt en for en halvtredser! 😫 Men okay, der er ingen andre, der har magen til denne, og nu er den jo færdig, så pyttelipyt. 😁 Med alt det arbejde, der er i den, ville det have være rart, hvis den udgjorde en gave i sig selv, men den er bare en detalje i én. Til gengæld blev det færdige projekt rigtig godt. 😊

Det var svært at komme til med værktøjet, når jeg skulle klemme de smalle bugtninger. Der findes flere udgaver af sådan en moser-del, men jeg havde en specifik i tankerne, og så var det dælendytme sådan, det skulle være, selvom materialet egentlig gerne ville nøjes med en bue mindre.
Til håndtaget skar jeg et lille stykke af en rundstok. Det går hårdt ud over fingrene, når man skærer og sliber i denne størrelse. Da jeg havde fået træet ned i en fornuftig størrelse, satte jeg det i klemmen, så jeg kunne finde maskineriet frem og spare fingrene. Toppen af håndtaget blev ikke helt som ønsket, for da jeg var næsten helt færdig, flåede filen pludselig et lille stykke træ af, så jeg var nødt til at korrigere faconen, hvorved den blev noget smallere ved toppen end planlagt. Det var dog bare et kosmetisk problem. Jeg korrigerede det let, men kunne ikke komme til at udjævne det ordentligt, da det ville være gået ud over størrelsen, og den var dæleme lille nok at håndtere i forvejen!

Kartoffelskræller

Når man skal skrælle asier, så er det en god idé at have en solid kartoffelskræller. Vi havde godt nok købt en på et tidspunkt, men den var jeg igang med at sætte i aktion med en gang kartofler, og den ville desuden virke for spinkel til dette. Nej, det, jeg ville have, var en god solid udgave af den brede slags. Jeg ved slet ikke om den slags findes i miniature, men pyt! Jeg vidste lige, hvordan jeg skulle lave sådan én! 😀 … men det var ikke nemt! Alene den V-bøjede kniv med split-skær var et mareridt! Og den er altså bette!!! Den første version måtte jeg da også tilsidst opgive, hvorefter jeg helt ændrede måden at lave den på. Stadig dybt besværligt, men så lykkedes det trods alt. Indtil jeg fik flere grå hår af at montere bladet på skaftet! Argh! 😬😳 Men alle besværligheder til trods er den blevet præcis, som jeg ønskede det, og så kan man jo ikke forlange mere. 😁

Det var også sin sag at lave skaftet. Jeg brugte saks til at klippe begge plader med, men det får metallet til at bue helt vildt, så det er sin sag at rette op på det igen, så man får en lige linie at arbejde med. Jeg sleb buer på toppen af skaftet og satte en lille metalstang imellem. Derefter tog jeg to små neglepyntstingester og limede på samt ridsede linier i, så det ligner skruer – for min version af denne kartoffelskræller forestiller selvfølgelig en, hvor man kan skifte bladet, når det bliver sløvt. 😁

Jeg havde på et tidspunkt købt to forskellige typer metalplader hos Miniseum (men det ser ikke ud til, de bliver ført mere), hvor jeg brugte den tynde til venstre til knivbladet og den tykkere til højre til skaftet (og knive).

Klisterbåndsholdere

Så er vi begyndt at pakke julegaver ind i dukkehuset. 😄 I den forbindelse kunne jeg godt se, at vi da klart manglede noget klisterbånd, og det kunne jo ikke bare ligge og flyde, så derfor måtte der jo så også en holder til. 😆 Jeg havde allerede anbragt tre af husets børn ved spisebordet og kom til at tænke på, hvor bøvlet det ville være at skulle deles om en enkelt rulle klisterbånd, når man pakker gaver ind, så derfor lavede jeg to! 😆 Men for en gangs skyld blev jeg fanget i en fejl, for selvom klisterbåndet var opfundet på det tidspunkt, vort dukkehus roterer omkring, så blev tape dispenseren først opfundet i 1932! Jeg har dog besluttet mig for at gøre en undtagelse og tillade en kronologisk fejl i dukkehuset. 😉

Jeg rullede klisterbånd stramt op på en tandstikker og skar tynde skiver af (i en bredde der passer til to sammenlagte kafferørepinde). Klisterbåndsholderne blev lavet af kafferørepinde, der blev sat groft sammen og slebet i facon. Et lille stykke sammenfoldet sølvpapir blev brugt til skærestykket.

Køkkenknive og knivblok

Jeg måtte droppe min oprindelige plan, da jeg kunne se, at det tidsmæssigt ikke kunne lade sig gøre (men Mor har fødselsdag den 15. januar, så jeg fik min lyst styret! 😅). Gudskelov gav Mor mig selv løsningen, da jeg besøgte hende. Vi studerede og snakkede om hendes kalendergaver, hvor jeg talte begejstret om skærebrættet, jeg havde lavet med marcipansnitteproduktion og medfølgende kniv. Og pludselig lagde jeg mærke til, at hun da vist var mere fascineret af kniven end af det andet! 😮 Derfor besluttede jeg mig for, at hendes julegave skulle være et sæt køkkenknive med knivblok til. Det er edderhyleme noget småt fisværk at sidde med! Jeg skulle hele tiden passe på snitterne, men for hver kniv blev jeg lidt klogere. 😉 Jeg har lagt hele min proces ind, hvis nogen selv skulle få lyst til at prøve. 😜

Processen i kniv-produktion
1.

En strimmel klippes ud af en tynd aluminiumsplade (købt hos Miniseum) og klippes i nogenlunde ønsket facon. Derefter klippes bladet bedre til og slibes i rette facon. Der slibes skær på kniven. Jeg har en billig batteridrevet gravørpen, jeg brugte (ikke god til jobbet, da den har en kugle i enden, der tit smuttede på skæret og ridsede knivene 🙁 ).

2.

Der skal ikke bruges så meget “håndtag” i metal som vist her. Jeg har slebet metallet nederst rimelig tyndt, så træet kan slutte tæt, når det bliver samlet. Skaftets facon tegnes op på to rørepinde, der derefter slibes lidt ned der.

3.

Når der er slebet nok ned i træet (ikke overdrive!), påføres et tyndt lag lim, og træet sammenføjes omkring kniven, der sættes i spænd.

4.

De to næste knive er i spænd, mens jeg har gjort urtekniven klar til videre forarbejdning.

5.

Knivskaftet snittes og slibes i rette facon (pas på fingrene!).

6.

En neglefil giver den bløde facon, denne kniv skal have.

7.

Et stykke klisterbånd er klemt sammen om knivsbladet for at beskytte det, mens skaftet blev farvet med tush og matlakeret. Klisterbåndet giver yderligere noget at holde i, så man hverken ødelægger det, man laver, eller bliver snasket helt til.

8.

Fileteringskniven har et noget mere kompliceret skaft. Faconen ridses op med en blyant, og så er det snitte-/slibetid igen. 😉

9.

Både fileteringskniven og den lille køkkenkniv har fået flotte skafter. Jeg brugte yderligere graveringspennen til at give lidt mere facon i toppen af skaftet, hvor der går en blød bue ind imod midten af træet.

De færdige knive er farvet med brun tush, matlakeret og afrundet med to nitter, malet op med sølvtush.

Med knivene har jeg efterlignet de køkkenknive, min mor altid har brugt i sit køkken. Jeg prøvede at finde dem frem, da Mor havde fået sin gave for at sammenligne. Der er forsvundet nogle stykker henover de mange år, der er gået siden min barndom, men disse fire kunne jeg da finde. Jeg har måske ikke ramt spot on, men når man tænker på, det bare var efter hukommelsen, synes jeg da, det er meget godt ramt! 😀
 
Nogle af Mors gamle køkkenknive sammen med mine små udgaver… 😜

Processen i fremstilling af knivblok 😄💕

Jeg har også kæmpet en brav kamp, hvor hver kniv tog omkring tre timer at lave, og selve blokken tog 6 timer. Til gengæld er jeg vildt begejstret for at kunne give min mor dette sæt, lavet af de rigtige materialer. 😀

1.

Jeg besluttede mig for, at for at knivene skulle stå stabilt og samtidig beskytte knivsbladene, ville jeg ikke gøre knivblokken massiv, men have en “fast” kerne af et materiale, der samtidig kunne holde lidt fast i knivene. Valget faldt på noget komprimeret bobleplast, der var limet sammen i lag. Lagene passede helt perfekt med knivenes afstand, hvilket støttede dem endnu mere.

2.

Jeg skar og sleb ispinde til og beklædte den blok, jeg havde skåret ud (det lyder så nemt, men dét var det ikke, da det hele var meget “levende”).

3.

Jeg har gemt lidt af hver, blandt andet nogle strips, der er gode til at holde umulige ting i facon, mens det tørrer (man kan bruge det grønne opbindingsbånd til planter i stedet – mine er bare bedre kvalitet og derved stærkere og ikke så skarpe i kanterne, hvilket kan efterlade mærker). Det gjorde det nemmere for mig at skubbe et stykke træ ind hist og pist, det forsøgte at glide ud, mens det hele “satte sig”.

4.

Efter limen var tørret godt op, sleb jeg enderne til. Så var tiden kommet til knivblokkens top og bund. Bunden blev lavet af nogle rørepinde, der blev lagt i “hullet”, hvorved de yderligere støttede faconen. Toppen ønskede jeg skulle have en glidende overgang til siderne, så der skulle de monteres ovenpå. Dette indebar samtidig tilpasning af tre stykker træ med knivene. Jeg satte tre knive i ad gangen og satte et stykke rørepind tæt op ad og markerede med blyant, hvor kniven gik. Herefter sleb jeg ned i træet med min gravørpen, til jeg fik den rigtige facon. Og dette blev så gentaget nogle gange… 😉

5.

Når alle tre dele er tilslebet, passer de perfekt imod knivene og mod hinanden. Husk på, det skal ligne en rimelig massiv træblok, så det skal helst ikke “gabe”.

6.

Knivblokken blev samlet og fik rundet kanterne og hjørnerne, efter jeg først sleb den godt og grundigt for at få så glat en overflade som muligt, uden at man fokuserer på samlingerne.

7.
Da der ikke var meget kant at lime de små stykker rørepinde fast på og jeg vidste, de skulle have en hård medfart ved slibningen, valgte jeg at lime dem sammen på et stykke papir. Da det var tørt, sleb jeg papiret væk fra kanterne, så det ikke kom til at titte frem ved sammenføjningen. Det virkede perfekt, og sammenføjningerne blev helt glatte og smukke – lige til jeg malede den! Så var Fanden løs i Laksegade! Jeg havde lavet en meget vandig akrylmaling, da jeg ikke ønskede massiv farve, og malede også ned i knivhullerne, så de ikke lyste hvidt op i det hele. Jeg behandlede den i mange omgange, og lige pludselig bemærkede jeg, at rørepindenes sammenføjninger imellem knivene gabte et par steder. Jeg tænkte, at limen måske alligevel ikke havde været helt tør og den megen slibning havde varmet det op, så jeg puffede det forsigtigt på plads. Og vupti, så bølgede hele overfladen opad! 😣  Det viste sig, at den vandede maling havde opblødt papiret, så jeg kæmpede en brav kamp for at få styr på det igen. Og dette var jo under allersidste proces, så jeg var ret meget på den! 😓
Jeg er ikke helt tilfreds med, hvordan toppen endte, for den titter nu en anelse ud i siderne i forhold til før, men da jeg var løbet tør for tid, måtte eventuelle ændringer vente til efter jul. Jeg havde egentlig også planlagt, den skulle stå skråt, men tiden forhindrede mig i at bøvle med det – hvilket i sidste ende passer mig udmærket, for så ville den fylde mere og vi har jo ikke meget plads. 😉 Til gengæld synes jeg, den er blevet meget flot, og hvis jeg selv skal sige det, ret sej! 😆 Og Mor var fuld af beundring og elskede sin gave. 💕

Krukker og vase

Jeg måtte da lige i gang med at fabrikere nogle fine små krukker, jeg kunne sætte på hylderne i mit kinesiske skab, så jeg fik gang i perlerne. De to bagerste er lavet af cloisonné-perler, d.v.s. emaljebelagte perler med indlagt messingtråd. Parfumeflaskens top er lavet af kuglen til en ørenring. Vasen er lavet af en rørperler samt en lille rund. De forreste krukker er lavet af messingperler.

Jeg har fået fat i nogle microperler i forskellige farver, bl.a. i guld, hvor jeg har lagt en kant om halsen på parfumeflasken, mørk guld, jeg har brugt til toppen af messingkrukken til venstre, samt perlemor, der pynter krukken til højre.

Lanterner

Lanterner til trappen ved nissedørsentréen

Jeg har lavet de to lanterner efter en video på YouTube af Annie fra We Love Miniatures. Jeg ville egentlig have “ældet” dem lidt, som hun gjorde, men det kunne jeg simpelthen ikke nå, og min oprindelige plan var faktisk også at lave dem ren sort. Til gengæld har jeg lavet min egen lille tilføjelse med en hank, jeg lavede af noget blomstertråd. De har taget mig mange timer at lave, men jeg synes, de er blevet enormt søde. 🙂

Nede i venstre hjørne er Annies opskrift på lanternerne. Jeg har her lagt alt klar til montering.

Lommeur

Jeg har lavet et lille lommeur til herren i huset. Jeg har længe haft diverse udprint liggende af urskiver til vor urmager, som jeg har fundet på nettet. Lommeuret var sådan set nemt nok at lave, besværlighederne kom af den lille størrelse, så det var svært at håndtere. Men det lykkedes da!

Jeg brugte en lille messingskive, jeg havde liggende fra en kæde, og klippede urskiven til så man lige kunne ane lidt guldkant rundt om, da jeg monterede den. Jeg havde nogle fine blomster-krimskrams liggende, hvor siderne blev klippet af og slebet til. Jeg satte kæden på, inden jeg limede blomsten på bagsiden af uret, da jeg ellers ville have bøvlet det hele i stykker. Så limede jeg en lille guldkugle på toppen, så man også kan trække uret op. 😉 Det hele blev sluttet af med, at jeg i et par omgange dryppede lidt neglelak på skiven for at illudere glasset.

Malerkasse til kunstmaleren

Malerkufferten var et projekt, der fulgte med kunstmaleren, da jeg gav ham til Mor i julegave. Jeg var stadig ret ny inden for “faget”, men selv idag holder kufferten rimelig godt vand. Jeg byggede den i balsatræ, hvilket jeg ekstremt sjældent bruger nutildags, da det enormt nemt får mærker, da træet er meget blødt. Indfarvet med tush og lakeret med neglelak, hvilket jeg også sagtens kan finde på i dag. Malertuberne er tilskårne tandstikkere, jeg har malet hvide og sat en sort grønlandsperle i toppen. Etiketterne stammer fra en reklame. Det eneste, jeg ikke er tilfreds med, er farvekridtet, hvor jeg har skåret toppen af en tandstikker og malet den. Faconen er jo helt forkert, så de ville ikke komme til at se sådan ud idag. Penslerne er tilskårne tandstikkere malet med neglelak, med resterne af hår fra en dukke samt sølvpapir.

En anden ting er, at nutildags ville kufferten have fået hængsler på! 😉 Paletten er købt, hvor jeg sleb de grimme klatter af, der var derpå, og indfarvede den som kufferten. Derefter kom jeg oliemaling på, der svarer til det maleri, han er i gang med. Jeg brugte en tandstikker til at overføre malingen med, og hver gang jeg skulle bruge den på ny, tørrede jeg den først af i et lille stykke stof, jeg havde klippet ud. Så det er jo selvfølgelig malerens klud. 😉

Marcipansnitter med nougat

Marcipansnitter med nougat – de ser enkle nok ud, men er du gal, det småfnidder tog lang tid! Og det tog mig en evighed at få blandet den rette farve til marcipanen (det var godt, jeg havde andre planer, hvor jeg skulle bruge “marcipan”, for jeg blev ved med at tilføje farver, til jeg endte med en pænt stor klump fimo ). Men da jeg først satte farverne op mod hinanden og blev lækkersulten, var jeg klar over, jeg havde ramt rigtigt. 😄 Desværre slog mit perfektionist-gen til, så selvfølgelig var jeg nødt til at få lavet struktur i også… “suk!” Men det er nu rart, når projekterne hænger lidt sammen, for den nougat-farvede fimo var allerede blandet fra valnødde-/nougat-lagkage-projektet.
Det er et fast ritual, at Mor skal have sine marcipansnitter til jul, så naturligvis skulle hun også have dem i størrelse 1:12.

Medicinflasker

Diverse medicinflasker blev lavet af perler (udover de to større flasker, der oprindelig var to plastik-ginflasker, men blev forvandlet til medicinflasker til kodein og morfin). Den store klare er lavet af en facetslebet langperle og låget er en gummikugle fra det indre af en død geltush. Den brune er bare to perler, hvor jeg yderligere fyldte lim i topperlen og siden malede med brun tush og klar lak på toppen for at lukke “låget”.  Den lille klare er lavet af en firkantet glasperle, der bliver solgt som isterninger til dukkehus, hvilket gør mig hammerirriteret, når man køber dem og finder ud af, at der er hul igennem! 🙁 Men til dette lille projekt var de helt perfekte. Lågene blev lavet af sorte wireklemmer med en firkantet facetteret neglepyntsdiamant på toppen.
Pilleæskerne er bukket af metallet fra en øldåse, hvorefter de fik en udprintet etiket.
Apropos etiketter: den øverste række har jeg fået fat i fra nettet. Men jeg har også lavet en masse research, hvor jeg fandt gamle medicinbeholdere fra omkring år 1900, hvor jeg så har været inde og lave noget seriøs billedbehandling. Så den nederste stribe af etiketter er eget design. 😉

Medicinflasker og diverse

GLAS MED VATKUGLER OG FORBINDING

“Glasset” er lavet af et stykke fra en kuglepen, hvor jeg limede et stykke plexiglas på som bund. Jeg havde set en trykknap brugt som låg og kunne rigtig godt lide effekten, men var ikke vild med hullerne deri, der jo afslørede oprindelsen på stedet. Derfor tænkte jeg, at den kunne få noget neglelak for at skjule det, hvor metallet i midten så ville stikke op fra og man ville kunne se metalkanten. Første lag var ikke nok. Andet lag var ikke nok. Tredje lag… pludselig var der et sted, der var begyndt at synke sammen, så det fik lige lidt ekstra dér. Argh! Jeg véd jo bedre! Jeg gør dette nummer så tit, hvor jeg bliver utålmodig eller får mig selv overbevist om, at jeg vil slippe godt fra det på trods af hidtidige erfaringer… Lige pludselig var det ude over metalkanten og begyndte også at dække stubben i midten. Øøøj…! Nå, men jeg kører efter devisen, at der ikke er noget, der er så skidt, så det ikke er godt for noget, så jeg kørte ihærdigt videre! Efter selve låget var blevet dannet med neglelakken, fandt jeg en risperle, som jeg klippede midt over. Herved gik forgyldningen af, så den var sort indeni. Den passede perfekt ned i hullet på låget, og det så hammergodt ud! Og nu ligner det et emaljelåg, som man ofte så dengang. Sådanner! 😜

Forbindingen var blot noget passende stof, hvor jeg lavede to limstriber med en passende mellemrum. Da limen var stivnet, kunne jeg klippe stoffet uden at det flossede og rulle en rulle med forbinding.

LÆGEINSTRUMENTER

Okay, det her irriterer mig, for jeg forsøger altid at tjekke ting, så jeg ikke skriver noget vrøvl – men det er lige præcis, hvad det bliver til ved dette! Jeg havde på et tidspunkt købt nogle lægeinstrumenter i metal med en løs idé om, måske at lave en lægeklinik som kikkasse engang. De var fuldstændig glemt, men gudskelov var jeg lige faldet over dem, så whoah! Dét var da lige noget, jeg kunne bruge! 😀 Jeg prøvede først at slibe den meget tykke skalpel til, men efter meget arbejde kom jeg frem til, at jeg aldrig ville blive tilfreds med den, hvorefter jeg selv lavede en. Men disse tre ting, kigge-i-ørerne-dims, knæhammer og klemmesaksen, kunne jeg absolut godt se potentialet i. Øre-dimsen fik malet skaftet med sort tush og hammeren fik malet skaftet med neglelak, så det ligner kraftigt lakeret træ. Og saksen fik lov at stå på egne ben. 😆

Medicinreol i mini

Jeg kan forsikre for, at denne lille reol med indhold virkelig var en prøvelse at lave på grund af den lille størrelse. Øj, hvor er det altså noget småt noget at arbejde med. Jeg synes efterhånden for hvert nye projekt, at tingene bliver mindre og mindre. De er i hvert fald så små, at de er mega-svære at håndtere, fordi de simpelthen er så bittesmå. Samtidig bliver de også sværere og sværere. Hvad i alverden er det, jeg har gang i?!? 😜

Dette “fyld” til lægetasken er en lille reol med medicinflasker. Selve stativet er lavet af kafferørepinde og medicinflaskerne er perler. Jeg malede træet med tush og samlede det lille stativ, sleb det lidt ned så det så godt brugt ud og derefter smurte jeg det ind i voks.

Jeg havde brug for en etiket til medicinflaskerne, men de var simpelthen så små, at printeren ikke ville kunne få noget fornuftigt ud af dem. Min allermindste punch var en lille blomst, som lige akkurat kunne være der. Jeg tegnede en lille rød prik i toppen, lavede lidt bue til hver side af toppen og skriblede lidt nedenunder med en blyant, så det lignede tekst på etiketterne. Så satte jeg et lille læderhåndtag på toppen af reolen, og så var det endelig færdig. 😀