PROJEKTER L-Å 2020-02-20T18:23:49+00:00

PROJEKTER fra L-Å

Liggestole-pengegave

Hi-hi! Det er faktisk str. 1:12… 😉

Min søster og svoger havde 30 års bryllupsdag i april, og som sædvanlig ønskede de sig penge. Jeg har altid hadet at give penge, da jeg synes, det er noget af det mest fantasiløse at give. Men de senere år har jeg bestræbt mig på at gøre pengegaver mere interessante, og denne gang blev det til disse liggestole med bord.

Lægetaske med indhold

Mors “påskeæg” 2018

Jeg må indrømme, at denne lægetaske med indhold er den største tekniske og logistiske udfordring, jeg har haft hidtil ved et mindre projekt. Og jeg kan forsikre jer om, at vi her taler mini! Så utrolig mange ting ved dette projekt var tit ved at overgå mine evner og fingerfærdigheder. Jeg er nogle gange træt af mig selv, men hvis jeg først får idéen, og den er god og passer perfekt til det projekt, jeg arbejder på, så har jeg ikke noget valg. 😜 Jeg har en fornemmelse af, at det nok mere er stædighed og vedholdenhed end tålmodighed. Når jeg først har “låst fast” på et nyt og spændende projekt, så er jeg ligesom en grævling: jeg bider mig fast og giver mig ikke, før opgaven er løst. 😉 Jeg er bare så lykkelig for, at min kreativitet er tilbage på 110%, efter jeg i mange år havde svært ved at tage 1 + 2 og få 3. Nu føler jeg mig atter som mig selv, når jeg er i stand til at være kreativ. Men det har holdt hårdt. Idéer har jeg til gengæld altid haft i hobetal, så idet jeg længe ikke kunne finde ud af at lave noget, er køen med idéer blevet meget lang og der er altid et nyt projekt at tage fat på. 😉

Min fremgangsmåde er forsøg-/fejlmetoden. Det meste af det jeg laver, er første gang, jeg prøver det. Jeg starter altid med en masse research på nettet, Pinterest og YouTube, hvor jeg gemmer de billeder, der passer til projektet (hvis jeg ikke kan gemme, tager jeg et screenshot). Så lægger jeg mig nogenlunde fast på, hvordan projektet skal ende med at se ud. Dernæst finder jeg ud af, hvilke materialer, jeg vil bruge, hvilke remedier og hvilke limtyper. Størrelser regner jeg mest ud på øjemål, hvor jeg bruger dukker til at sjusse mig til størrelsesforholdet. Medmindre noget fysisk forhindrer dig, så gælder det bare om at fjerne den indre blokade, der fortæller dig, at du ikke kan. Dér har jeg selv stået engang… 😉

Som sædvanlig havde jeg ikke haft styr på tiden, og pludselig kom jeg i tanker om, at den snart kommende påske jo indebar påskeæg! Ups! Sammenhængen var lige smuttet for mig, så jeg fik travlt, til gengæld havde jeg en idé klar. Min mor og jeg var blevet enige om, at dukkehusets herrer er læger, én fungerende og én pensioneret. Derfor skulle vi selvfølgelig have nogle lægeting ind i herreværelset.

Mit første mål var at få lavet en lægetaske i læder, der kunne åbnes. Indeni skulle den så fyldes op med diverse nødvendige ting for lægen.

Jeg lavede som først en masse research, hvorefter jeg fandt ud af, hvordan jeg nogenlunde ville designe tasken. Første del af processen var selvfølgelig at finde ud af, hvor stor, hvor høj og hvor bred den skulle være. Jeg skrev målene op og lavede en tegning af, hvordan man kunne folde tasken. Men vær opmærksom på, at jeg måtte ændre på enderne – de blev både gjort lavere og faconen blev ændret, så de ikke blev foldet på den måde, som jeg oprindeligt havde planlagt. Når man arbejder i størrelse 1:12, må der ofte laves ændringer undervejs, da tingene er så små, at materialerne ikke altid fysisk er i stand til at foretage sig det, man gerne vil have dem til. Man kan så “snyde” ved for eksempel at skære små bidder ud, men i dette tilfælde skulle tasken jo netop være funktionel, så det var ingen nytte til med kosmetiske korrektioner.
 
Stadig masser af arbejde i vente, men et kæmpeskridt nået i den rigtige retning. 😀

Selve tasken til lægetasken blev færdig og manglede “kun” bøjle, håndtag og beslag. Den blev foret med et fint stribet fór og beklædt med ganske tyndt sort læder. På bunden monterede jeg “stå-knapper”, lavet af messingnåle og wireklemmer. For at holde den i facon mens limen stivnede, strammede jeg den forsigtigt op med bindetråd (hvis man strammer det for hårdt, efterlader det permanente mærker).
 
 
Lukkemekanismen fik mig til at gå i stå med hvinende bremser på, da jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken lukning og teknik jeg skulle bruge. Jeg brugte dage og nætter, hvor hjernen bare konstant forsøgte at vride en idé frem, der kunne fungere. På et tidspunkt føltes det simpelthen næsten, som om jeg havde brækket noget i min hjerne, så meget var den på overdrive med problemet. Men til sidst begyndte en idé at titte frem, hvor jeg skulle bruge nogle messingstrimler, jeg havde købt på et tidspunkt, men så kunne jeg selvfølgelig ikke finde materialerne i mit rod…! 😖 Efter at have været ved at drive mig selv til vanvid med det, besluttede jeg mig for i stedet at gå i gang med indholdet. Det er i det hele taget altid en god idé, når man ikke kan komme videre med en del af et projekt, at se, om man så kan arbejde på en anden del af projektet i stedet for at blive frustreret. Tit kan løsninger give sig selv, hvis man blot giver dem tid til at køre lidt i baggrunden. Med lægetasken er det faktisk første gang, det ikke lykkedes for mig, men jeg fik da lavet en masse tilbehør imens. 😆
 
Min kamp for at finde en passende funktionel lukkemekanisme til lægetasken førte mig til disse små messinghængsler. Til venstre den originale, hvor jeg på de andre sleb hullerne på den ene side af hængslerne større, så de kunne gå ned over to “knapper”. Disse lavede jeg af messingnåle med wireklemmer i messing på (jeg endte dog med at måtte droppe wireklemmerne på den ene side og nøjes med messingnåle, da jeg ikke kunne finde nok med et lille nok hul – og lim alene ville ikke kunne klare presset i længden). Jeg valgte også at runde hjørnerne på hængslerne for at give dem et mere naturligt udseende. Der er meget “træk” i taskens “flapper”, så lukkemekanismen skulle kunne holde til noget. Dette betød også, at monteringen blev meget bøvlet, da jeg skulle være sikker på, at nålene ikke bare blev trukket ud. Selve tasken består jo trods alt ikke af andet end tyndt pap, tyndt læder og endnu tyndere stof, så der er jo ikke meget at holde igen med…
 
Men det var så her, messingstrimlerne kom ind i spillet! Jeg endte med at købe nogle nye, der gudskelov nåede frem lige i rette tid. Jeg skar to smalle stykker næsten i taskens bredde, som så blev anbragt på indersiden af taskens top og beklædt med læder. Jeg kan faktisk ikke præcis huske mere, hvordan jeg fik fikset det, så beslagene blev understøttet af dem, men i sidste (komplicerede) ende kom det i hvert fald til at virke. 😀
En anden ting, jeg brugte messingstrimlerne til, var til at lave de bøjler, som håndtaget skulle anbringes i. Pyh, endnu en vanskelig opgave! 😮 Bøjlerne tog mig lang tid at lave, da messingen var sej at slibe i, men fint nok, for det var bare et tegn på kvalitet! 🙂 Derefter fik de et buk, så det kom til at passe med vinklerne på taskens flapper. Jeg lavede to korte snit i læderet helt på toppen, hvor jeg forsigtigt løsnede limen nedenunder og kom nyt  ned i hullet, hvorefter jeg varsomt skubbede bøjlerne ned på deres plads. Svært, men det kom edderhyleme til at se godt ud!
 
På grund af den måde taskens “flapper” mødtes på toppen, kunne jeg ikke lave et “normalt” håndtag, da det så ville komme til at sidde skævt. Derfor blev det sidevendt (der var bare ikke noget, der ville køre nemt ved denne taske!). Jeg stivede det af med papskabelonen, som man ser her, hvor jeg lagde ganske tynde træstykker ind i. Ved at gøre det på denne måde, sørgede jeg både for, at håndtaget var afstivet, men samtidig fik jeg den bløde facon, som den slags håndtag har. Stripsene forneden på det ene stykke læder (som jeg forstærkede med strips af papir på indersiden, da det er meget tyndt læder) er beregnet til at trække igennem messingbøjlerne, håndtaget skulle monteres på. Derefter blev det andet stykke læder monteret, så overgangen blev skjult.
For en god ordens skyld monterede jeg også lige en lille flap til at trække tasken op med. 😉

 

Jeg kan ikke tro det!?! Jeg blev færdig med at lave lægetasken!!!! 🌞

Det er nok det teknisk mest komplicerede, jeg nogensinde har lavet, og jeg gør det aldrig igen!!! Nøøøøøjjjj, den var svær!!! Men her er den så: lægetaske i sort læder med messingbeslag.

Låsene i siderne lukker desværre ikke særlig pænt, da de gaber, men tasken kan lukkes! Til gengæld klikker låsen i midten på plads uden problemer. Det kommer sig måske af, at jeg satte de to låse i siderne modsat af den i midten. Og på trods af, at den slags normalt driver mig til vanvid, så var jeg bare så lettet over, at det lykkedes, så jeg faktisk næsten var ligeglad. Wow. Det er godt nok første gang… Samtidig fatter jeg heller ikke, at jeg endte med et præsentabelt resultat, for da jeg satte låsene på, troede jeg godt nok, at jeg knoklede tasken ihjel. Men jeg var tilfreds og bare så glad for, den endelig var færdig. 😀

Lægetaskens indhold

Lægetaskens samlede indhold – utroligt, hvor meget den lille størrelse kan rumme! 😮 Nåeh ja, og så var der også lige to små skåle deri!  😆

Jeg fabrikerede småting på livet løs udelukkende efter, hvad der burde være i sådan en taske, for så vidt som jeg havde kunnet finde ud af. Da alle tingene var færdige i facon om ikke i udførelse, prøvede jeg at se, hvor mange af dem, jeg kunne få plads til i den lille taske. Min forbløffelse var enorm, da det lykkedes mig at få stoppet det hele ned i! 😮 Bare for at det ikke skulle ligge og rode rundt i en stor bunke, havde jeg fra starten lavet et skillerum, som sad stramt men kunne flyttes efter behov. Jeg er SÅ tilfreds med, hvordan det hele passede i. Lad os bare sige, at det var fuldstændig planlagt… 😜

Lægetaskens indhold kan studeres nærmere under kategorien “Påskeæg”.

 

Jeg har lavet rigtig meget research i forbindelse med det utal af projekter, der er i selve lægetaske-projektet. Her ser man billedet af det originale stetoskop anno 1900, som jeg har arbejdet efter. Skalpeller med skildpaddeskjold, der ofte var foldbare, er også tidssvarende, skønt det nok ligger i den finere klasse. 😉 Mens jeg lige genfandt dem på nettet, fandt jeg det lille billede af en original lægetaske anno 1900 med indhold… jeg har da ikke ramt helt galt. 😀

Mor blev vildt imponeret over sit “påskeæg”, men hun havde glemt alt om, at vi havde aftalt, at herrerne i huset skulle være læger. Det var desværre et eskalerende problem, hvor hendes helbred skrantede så meget og hun var på konstant ilt. Hun kunne ikke huske en dyt mere, så vi kom tit op at diskutere, når jeg havde knoklet for at få et projekt færdigt, og hun så blev fornærmet, når jeg stolt kom og viste det frem, fordi hun følte, hendes veto-ret ved dukkehuset blev tromlet og jeg bestemte det hele. Og det var altså svært at forklare for en, der havde svært ved at huske, at man havde siddet sammen en hel eftermiddag og diskuteret alle detaljer, inden jeg overhovedet gik i gang, når hun intet kunne huske af det. Til gengæld blev hun så begejstret for lægetasken, at hun fint kunne gå med på idéen. 😉

Nissedørsentré

Nissedørsentré med snemand

Min mor har ønsket sig en nissedør, så da jeg på Pinterest faldt over en genial udgave, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være! 😀
Dette, der er det største projekt til min mors julekalender, besluttede jeg mig for at bygge op med magneter. Der var så meget arbejde i projektet, at det ikke bare skulle “fyres af” på en enkelt kalender-dag. Ved at gøre det på denne måde, endte jeg med at få fordelt projektet ud på 9 dage! 😀 
Hvis Mor blev så forelsket i den lille “entré” med trapper, at hun måske ville ønske at have den stående hele året, så ville jeg ikke lime noget julet fast, hvilket jeg undgik med magneter.

Døren er lavet af pap. Det gør, at jeg bagved døren har kunnet sætte en kraftig magnet ned i flamingoen, som jeg har valgt at bygge det hele op i (jeg er løbet tør for skumpap). Dørkransen, jeg også har monteret en magnet på, kan så klikkes på plads og hvis på et tidspunkt ønsket, kan man udskifte den med noget andet.
Lampen tændes med et vrid. Jeg fandt en plastikhætte fra en flaske og borede hul i, så jeg fik en fin skærm, der oven i købet passer i farve. En lille magnet limet fast på den og en stærk magnet i muren, så holder det fint. 🙂 Postkassen fik en lille magnet monteret og en magen til begravet i væggen. Ta-daaah! 😀

 

Jeg er ret stolt af min fikse lille idé med at bruge magneter til at hænge ting op med. 😉

Dørens pap har jeg ridset linier i og malet med Posca-tush, og Z’et er ispinde. Dørkarmen er lavet af noget liste, jeg havde liggende herhjemme. De blev begge monteret efter at have fået noget patina med lysegråt voks, og der var kommet dørhåndtag på. Jeg samlede “entréen” og tapetserede det hele med murstenstapet. Murstenene blev matlakeret, så holdbarheden forbedres (jeg er stadig ikke kommet mig over, da adskillige af dukkehusets tapeter blev udsat for flueangreb. Et af tapeterne måtte helt udskiftes. 🙁 ).

Stadig et pænt stykke vej endnu, inden nissedørsentréen var færdig, men det begyndte da at ligne noget! 😀 Jeg arbejdede og arbejdede på projektet, men enten var det et fredeligt udseende projekt, der var en skjult tandudtrækker, eller også… nej, den holder vi os til! 😉
 

Trappetrin af en gammel træ-dækkeserviet.
Trappen blev også bygget op af flamingo. Jeg havde en trædækkeserviet liggende fra et andet projekt, hvor jeg passende kunne bruge træet til trappetrin. Delene var bundet sammen med tråd, der først fik lim på bunden, så det hele ikke raslede fra hinanden, når jeg begyndte at klippe i det. Flamingoen blev i dette tilfælde tapetseret med et stentapet. Efter samlingen blev det hele lakeret med mat lak. Taget var nogle paptaglister, vi købte for mange år siden. Kanten af dukkehusets tag er kantet med dem, men det ville blive en bekostelig affære, hvis jeg skulle indkøbe det til hele taget, for slet ikke at tale om, at jeg synes, det ser for “stift” ud til vort dukkehus. Men nu havde vi jo nogle liggende, og til dette lille projekt var det jo fint nok. På billedet har jeg allerede malet taget to gange med skiferfarvet maling, men materialet var ikke glad for at tage imod det. Det blev ret flot til sidst, selv om malingen ikke rigtigt ville dække de få steder, der tittede lidt lim ud. 🙁
 

Istapper, sne og snebolde
Nu var det jo en nissedørsentré, så hele halløjet skal stå fremme i julemåneden. Derfor måtte der jo godt komme lidt vinter ind over projektet. Jeg startede med snemanden, der skulle stå på en sneplet. Jeg lavede yderligere en bunke snebolde, også på en bunke sne, og snepletter til taget. Desuden lavede jeg også istapper til at hænge på kanten af taget. 😉 Alle “pletterne” blev lavet med flydende fimo, som jeg bagte. Jeg havde lagt mærke til, at ren flydende fimo, der er blevet bagt, bliver ved med at have en svag klæbrig overflade. Så det kunne jeg jo lige så godt benytte mig af! Snepletterne kan på trods af tagets vinkel holde sig selv på plads med fimoen klæbrighed.
Jeg havde noget kunstig sne liggende, som jeg prøvede at gøre mere finkornet ved at komme det i en kaffekværn. Udover at gøre det yderst statisk elektrisk, var det absolut ikke noget, der virkede! 🙁 Jeg prøvede diverse ting og måtte til sidst give op og bruge det, som det var. Jeg lavede en plade til snemanden og til sneboldene af tyndt plexiglas og smurte dem godt ind i lim, inden jeg pressede “sneen” ned i. Det skinnede bare på en meget syntetisk måde, så jeg endte alligevel med at male det hele et par gange med akrylmaling og matlakere det bagefter. Så var jeg til gengæld tilfreds. 🙂 Og det var nogle meget charmerende tilføjelser, hvis jeg selv skal sige det. 😉
Jeg lavede også en bunke snebolde. For at spare på fimoen kan man trille en hård bold af sølvpapir, som man så former et ganske tyndt lag fimo omkring og bager. De blev malet og lakeret, så de havde samme farvetone som snemanden. Den kunstige sne blev grundigt snasket ind i mat lak, da flagerne var for store og ujævne. Dagen efter blev den kunstige sne malet, for det virkede som om sneen under snemanden havde en svagt gullig tone (irk!).
Istapperne var for bløde i sig selv, så jeg lavede en “holder” af tyndt plexiglas og monterede fimoen på den. Den var ret bøvlet at montere på grund af tagets hældning, men jeg synes, det er en sød lille detalje. 🙂

Jeg satte en stiver op indeni i midten af strukturen, så taget fik lidt støtte – det var jo trods alt pap, der var blevet malet 4 gange (!) og lakeret
Taget blev malet i alt 4 gange og derefter lakeret, og så fik det hele lidt patina, så det ikke så så nyt ud. Bindingsværket er såmænd en god gang sort gaffatape, der fungerer perfekt til dette projekt! 😀 Man skal ikke sætte vinkelmåler på entréen, da siderne rent faktisk skråner lidt bagud (men jeg er blevet gjort opmærksom på, at det er ganske naturligt med et gammelt bindingsværkshus 😀 ). Det er ikke gjort med vilje, men stammer fra mit valg af materiale, 2 centimeter tyk flamingo (jeg har haft en meget stor plade stående og fylde op i årevis). Hvis man ikke får skåret fuldstændig lige ned igennem pladen, kommer det til at skråne, når man sætter det op mod en lige overflade. Og to skæve sider… uha, så bliver det rigtigt spændende! 😉 Selvom jeg er perfektionist tager jeg det nu ret afslappet, for det er ikke noget, man umiddelbart lægger mærke til. Jeg havde flamingostykker liggende overalt i min lejlighed, men det vidste jeg jo godt ville ske. Men den blev da sød! Min mor elskede den! 😀

Pejsesæt

Jeg kan ikke huske, om jeg før har vist jer dette pejsesæt, som jeg har shinet op. Det har godt nok mistet sin flotte guldglans, men er stadig flot. Jeg optrevlede en sort skjorte for at få “børsterne” til kosten, da jeg fik svip af en metalkost. Neglelak og geltush blev brugt til dekoration, samt noget tyndt metaltråd med passende farvetoner til kanterne. På billedet i midten kan man se originalsættet.

Promenadevogn – sommer og vinter

Vore to søde små drenge sidder i hver deres årstid i deres promenadevogne. Der er tale om fletbarnevogne, der bare var alt, alt for korte, så i stedet hærværkede jeg dem og byggede dem om til promenadevogne. Sommerudgaven var den første, som jeg lavede som gave til Mor. Den anden lavede vi sammen, hvor vi også har lavet nogle enkelte til salg og snart vil til og i gang igen. Køretasken til salgsudgaven var anderledes, men også rigtig sød, og det var sjovt med et fælles projekt. Men det er edderhyleme hårdt for snitterne at lave sådan én – det giver nogle vabler undervejs og min stue var overstrøet med små stykker flet, der sprang rundt om ørerne på mig, mens jeg sad og klippede til.

Jeg har været i gang med at lave en promenadevogn, der var solgt, før jeg overhovedet kom i gang med den! En meget anderledes stil, end dem, jeg lavede til os selv, men jeg prøvede med et brokadebånd og noget fint pyntebånd og er ret godt tilfreds med resultatet. Jeg lavede også en kørepose dertil i rødt fløjl med en smal pyntekant i samme sartgrønne tone, som kanten på promenadevognen.

Puder

Sengepuder til dukkehusets seng

Jeg lavede en hvid langpude med samme kanter og af samme stof, som sengetæppet er lavet af. Jeg lavede ligeledes to mindre, hvor de alle tre fik samme lyserøde blomster på, som også er i forhænget. De guld-/petrolgrønne puder er lavet med det samme stof, som jeg også har brugt til Marie Antoinette-bordet, der står i rummet. Herved prøver jeg at skabe en sammenhæng i rummet.

Jeg blev desværre også inspireret til, at der skulle være en rund hvid hæklet pude med lyserød sløjfe allerforrest – og jeg kan ikke hækle! Argh! Tanken kom af, at jeg for mange år siden købte nogle puder på nettet, som er aldeles bedårende, så jeg ved derfor godt, hvor fantastisk det kan se ud. Jeg havde en enkelt hæklet pude med bordeaux rose på liggende herhjemme, så jeg vendte den om og satte en sløjfe i med en nål. Så må vi se, om jeg på et tidspunkt kan lokke nogen til at forsøge sig med at eksperimentere med at hækle i mini-format. 😄

Sofapuder til Conjadias sofa

Puha! Dette projekt gjorde mig helt skeløjet af at sidde og arbejde med kompliceret billedredigering på computeren. Den sofa, jeg lavede til min søsters kikkasse, skulle have specialpuder magen til hendes egne. Det komplicerede kom af, at jeg havde ét billede at gå efter, hvor puderne lå hulter til bulter. Hver pude skulle “rettes ud”, renses og eventuelt have noget tilføjet ved overlapninger i et billedbehandlingsprogram på computeren, så jeg fik noget, jeg kunne udprinte på transferpapir, så jeg kunne få motivet overført til stof. Mine endelige resultater blev ikke perfekte, hvilket også ville være fysisk uladsiggørligt, men det var dæleme også svært. Og jeg synes da, jeg har ramt originalerne ret godt. 😉

Fotoet viser min udgave af min søsters sofa med puderne printet ud på papir, så jeg kunne være sikker på, at jeg havde ramt den rette størrelse. Normalt har jeg en knaldgod fornemmelse for at ramme den rette størrelse, men jeg fungerede møgdårligt, mens jeg arbejdede på nærmest alle projekterne ved kikkassen, så mit “øjemål” fungerede ikke som normalt. Det blev endnu værre af, at jeg ikke har lavet sofaen så dyb som originalen, idet vinkasse-kikkassen jo giver yderst begrænset dybde. Men jeg har prøvet at skabe illusionen af den originale dybde ved at korrigere pudernes størrelse. Blandt andet er armlænspuderne meget kortere, end de er i 1:1. Jeg tænker ikke engang over det mere, når jeg sammenligner fotos af de to sofaer, så det er da ikke helt fjollet… 😉

1:12 til venstre, 1:1 til højre – det har jeg da ramt meget godt!  😊

Skammel til legetøj og lampe til børneværelset

Mors julekalender 2015 har fået flere hjemmelavede ting med. Det første, jeg har fået lavet, er en skammel til børneværelset. Jeg har lavet den på en måde, så den samtidig er en opbevaringskasse for børnenes legetøj. Den er lavet af et pyntebånd til tøj, som vi fandt oppe på loftet, engang vi ryddede op. Jeg brugte det til at lave en lampe til min grandniece Lærkes kikkasse, og har faktisk siden været så forelsket i den lampe, at jeg også ville have en til vort eget dukkehus. Basis for lampen er såmænd et lille medicinglas. Jeg rundede lampen af med noget fint blåt pyntebånd.

Efter at have set en instruktionsvideo på Youtube af en, der lavede en temmelig grov men sød kuffert, fik jeg ud af det blå så pludselig idéen om en skammel, der skulle bruges til opbevaring (lukketeknikken er nemlig den samme som fra videoen). Vi har ikke alt for meget plads i børneværelset, men vi har en masse fede ting, så så kan vi jo gemme nogle væk og så ind imellem lave lidt om på opstillingen. Selve “kassen” var nem nok, men konstruktionen af toppen var noget mere kompliceret. Efter jeg havde fået bygget sædet op, fandt jeg noget passende blåt stof og beklædte det med. Jeg tog et pænt stykke tøjpyntebånd og kom lim på kanterne samt på en frø. Da det var tørt klippede jeg det af og monterede frøen på puden og satte den tynde kant hele vejen rundt om sædet. For at være sikker på at få en pæn topkant limede jeg yderligere en tynd hvid snor rundt om.

Snemand, fugle og foderbræt

Snemanden med sne og pipfugle…

 

Den lille snemand udviklede hurtigt personlighed. 🙂 Kuglerne var nogle, jeg havde liggende til perlesyning, men jeg kunne lige pludselig se et nyt formål med dem. 😀 Jeg skar kuglerne til, hvor de blev sammenføjet, så overfladerne sluttede mere naturligt sammen. Men jeg syntes stadig, det var lidt for tydeligt, hvad den var lavet af, så jeg smurte hele figuren ind i lim og duppede vat på, som jeg så blidt klappede på plads. Da det var tørt, malede jeg med hvid akrylmaling og matlakerede til sidst. Kulstykkerne og guleroden er lavet af fimo, hvor jeg forborede hullerne inden monteringen, så det så mere naturligt ud. Den høje hat blev faktisk alt for pæn til snemanden, efter jeg betrak den med silkestof, men han skal da også have det godt… 😉 Der blev tilføjet et par snepletter, så man får en tydelig fornemmelse af, at han står ude i snevejr.

Det kommende halstørklæde lå på dette tidspunkt til tørre, da jeg havde taget noget tyndt tubestrik og klippet op i siderne, godt hjulpet på vej med en masse lim, så maskerne ikke løb.

Hans arme fik jeg fra den nærmeste hæk, hvor jeg må have lignet en vanvittig, mens jeg i kulden gik rundt og stirrede intenst ned i hækken og ind imellem klippede en gren eller to af. 😀

 

Denne blåmejse er endt på snemandens hånd, så den kommer først frem til december!

Denne musvit sidder på et foderbræt, som snemanden holder

Mere info om fuglene under Dyr.

Støbeform af løve

Et projekt til dukkehusets forhave, uden involvering af mine sølle kræfter. Yay! 🤩
Min svoger gad ikke bruge sin pensionisttilværelse på at sidde og trille tommelfingre, så der gik ikke længe, inden han startede sit eget lille firma med at sælge betonfigurer samt lave støbeforme. Jeg har på det senere fået en del påhit, der involverer at lave støbeforme, men hver gang har jeg kunnet se, at min egen støbemasse ville blive for fast til projekterne, der aldrig ville overleve at blive knoklet ud af formen. Så derfor var jeg ikke i tvivl om, hvem jeg skulle spørge om råd med mit løve-projekt, da han er rigtig dygtig.
Jeg har en dejlig svoger, der gudskelov blev fascineret af mit projekt og hurtigt tilbød at lave formen for mig, da han vist godt kunne mærke, at min koncentration ikke er den bedste for tiden. Så han fandt en passende æske, som han tætnede, og kom yderligere nogle skiver modellervoks ned i for at spare på den dyre silikonemasse. Så rørte han de to komponenter sammen og druknede min søde løve. 🤪 Tilsidst sikrede han sig, at det hele var i vatter.
Efter formen med min løve var hærdet, blev den smule silikone, der var sevet ind under, skåret fri. Formen blev forsigtigt manipuleret for at løsne løven, der rimelig nemt blev pillet ud.
Min svoger prøvede som et forsøg at blande bronzepulver i gipsen, men det så nu ikke ud til at give meget kulør. Efter han havde hældt gipsen i formen, sørgede han for, at formen stod lige, hvorefter han slog let på bordet omkring formen, så vibrationerne ville få eventuelle luftbobler til at løsne sig og søge mod overfladen.
Så får dukkehuset en seriøs vogter… 😜

Toilettet hos kunstmaleren


Så fik jeg endelig lavet toilettet til malerens lillebitte toilet. Jeg havde købt et yndigt toilet med topskyl, der lige fra starten var udset til at blive udsat for det ultimative hærværk. Toilettet skal ligne et gammelt, slidt og utæt toilet med ækle kalkaflejringer og anløbne rør.
Men det gjorde godt nok ondt indeni, da jeg sad og sleb det smukke mønster af…

Det fine pynt under tanken blev fjernet. Rørene blev malet med sølvfarve og matlakeret, hvorefter jeg duppede dem med sort og brun skosværte med et lille stykke svamp. Toiletkummen havde et lille, skævt hul, så jeg malede et større plus lavede en kummekant, så renderne havde et sted at rende fra. Selve toilettet og tanken fik kalkaflejringer. Kæden blev udskiftet med en med knapt så store led og malet sølvfarvet og håndtagene fik også en tur, hvorefter det blev duppet med skosværte. Plastikbrættet havde jeg slebet godt med groft sandpapir og det blev nu malet med flere brune toner. Efter det var tørret, grattede jeg maling af hist og pist for at give et godt slidt look. Herefter blev det lakeret. Tanken hvilede på en messingplade, som jeg malede hvid. Og som I kan se, passer det fint ind på den planlagte plads…

Jeg tror dog, jeg på et tidspunkt fjerner kalkaflejringerne foran og laver noget, der er kraftigt nedtonet. Det ser simpelthen for klamt ud, og når man kigger ind i dukkehuset, kigger man simpelthen lige ind på det bvadr-punkt på toilettet, og det er jo ikke meningen, at det skal se ulækkert ud, som om maleren aldrig gør sit toilet rent. Det er bare et gammelt toilet, der har været utæt i årevis.

Jeg har lagt trægulv ude på malerens lillebitte toilet. Bredden af rummet er 7 centimeter, så han har ikke meget plads at gøre med. Jeg har lavet gulvet af tilsavede ispinde, som jeg limede på et stykke papir, jeg havde tilpasset rummet. Derefter markerede jeg to “sømhuller” i hver ende af hvert bræt, og så hærværkede jeg ellers gulvet grundigt, så der kom godt med strategiske ridser. Herefter sovsede jeg det hele godt til med sort skosværte og lod det tørre lidt, hvorefter jeg sleb det hele ned igen. Et hulens til svineri, vil jeg lige sige, men det fungerede upåklageligt. Jeg fandt opskriften på nettet, så næste punkt var at smøre gulvet med brun skosværte. Men den, jeg havde, efterlod gulvet underligt gyldent, så jeg duppede lidt sort skosværte med rundt og det hjalp. Så brugte jeg lidt mere sort sværte for at skabe illusionen af en godt slidt sti hen mod toilettet. Det er mit første forsøg med trægulv, og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Jeg har desuden lavet en flisebagvæg af sorte og hvide mosaiksten på toilettet. Men idet det jo er meningen, at alt skal se meget nusset ud deroppe, har jeg givet fliserne en god gang skimmelsvamp og mugpletter. På gulvet er det dog genskinnet fra fliserne, man kan se, derfor har jeg også sidenhen givet det tre lag mat lak, for det skal jo ikke se smukt og skinnende ud.

Lille tromme og stor tromme-taske

Jeg havde fotoet fra min søsters kolonihavehus til at gå efter, og især hvad den lille tromme angår syntes jeg, at det var meget svært at se de forskellige detaljer. Men jeg synes nu, at det er lykkedes mig meget godt. 😉 Til højre ser man trommerne i kikkassen.

Stor tromme-taske

Skruelåget fra en vakuumpose – miniaturistens evige blik for muligheder… 😜

Her kom min superlim i brug i overflod. Mit mørkebrune kunstlæder er dejligt tyndt og var derfor yderst velegnet til dette projekt. Mit udgangspunkt var skruelåget fra en vakuumpose, som jeg savede fra hinanden. Ja, ja, jeg ved godt, at jeg med garanti havde kunnet lave det meget lettere, men til gengæld var begge meget solide og stabile. Jeg ville allerhelst have lavet, hvad jeg troede var en stor tromme, rund, da den ovale form til en tromme bare virkede forkert, men jeg var jo ligesom nødt til at lave den, som den så ud på billedet, jeg arbejdede efter. Sidenhen erfarede jeg, at det slet ikke var en tromme men derimod en tromme-taske, hvor der er tromme og slagtøj i. 🤪
For at få den ovale form skar jeg lidt skumpap til og limede på. Så samlede jeg det hele med pap på begge sider, afsluttet med en papkant hele vejen rundt. Derefter limede jeg en stribe kunstlæder på kanten og den ene side fik et tilklippet stykke limet på. Den anden side fik lidt ekstra kant, så jeg kunne bukke den ned over kanten. Herefter duppede jeg trommen med akrylmaling med en næsten tør pensel for at skabe indtrykket af slid og med en sort gel-tush tegnede jeg mønster hele vejen rundt.

Fotos af tromme-taske lysnet (original til højre) for at vise håndtegnet mønster.

Næste del af tromme-tasken blev så stropper, rem og pynt. Jeg havde dog mine udfordringer ved at lave denne taske med kunstlæder. 🤔 Jeg var nødt til at bruge superlim, da kunstlæderet ellers ikke ville binde, og normalt bruger jeg altid Loctite Attak. Men under et sofa-projekt løb jeg tør – mnjaeh, ikke helt, men jeg fik lavet en kemisk reaktion i flasken, efter penslen var kommet i kontakt med min Arleene’s Tacky Glue, så henover nogle dage blev den så tyktflydende, at den ikke kunne komme ud af flasken… 😬 Gudskelov havde jeg noget billigt superlim liggende, hvilket var fint til sofaen, der skulle males, men limen blev ved med at generere en “tåget” hinde på trommen. Det ødelagde flere projekter for mig i min spæde begyndelse, da det tager en dag eller to, før det viser sig. Jeg har aldrig oplevet det med Loctite, hvilket er grunden til, at jeg sværger til den lim, selvom den er dyr. Problemet med superlim er yderligere, at man skal være meget hurtig og superpræcis, og jeg ender tit med at komme op at slås med materialerne i sidste øjeblik, så der går koks i det hele. Her kæmpede jeg for at få lavet stroppen til tasken, og det var ret kompliceret, idet det jo var kunstlæder, så der var stof på bagsiden. Dette indebar, at stroppen skulle lægges dobbelt, og ih guder, hvor det drillede! Og overfladerne på de smalle strimler skulle jo altså passe præcist, da det ellers ville være meget tydeligt. Samtidig var der også de forskellige spænder, der skulle anbringes, så det så rigtigt ud. Jeg kunne gudskelov bruge almindelig lim til den lange del af stroppen, hvor det var stofbagside mod stofbagside, men omkring de komplicerede metaldele måtte jeg i flere tilfælde bruge superlim. Og det var altså lidt for spændende, hvor jeg f.eks. skulle bruge en lillebitte dråbe og limen pludselig fossede ud af tuben. 😫 Eller at den stivnede så hurtigt, at jeg kun lige kunne nå at bøje kunstlæderet, men ikke at få anbragt spændet i rette position, så jeg kunne trække endnu en strimmel kunstlæder igennem. 🤬 Det var yderst frustrerende, og da jeg var igang med den afsluttende handling, fik jeg superlim over halvdelen af stroppen, der i forvejen var godt hærværket af al den ekstra bøvlen rundt. Så meget imod sædvane skrottede jeg den ene halvdel af stroppen og startede forfra, da den ikke var værd at forsøge at redde. Lad mig bare sige det på den måde, at jeg aldrig køber andet end Loctite superlim igen!!!

Der var godt nok mange detaljer på denne tromme-taske, så jeg fik min sag for. Spænder, knapper og mønster samt kunstlæder, der måtte lægges dobbelt ved stropperne – puha! Alle steder, hvor jeg brugte nåle i tromme-tasken, måtte jeg forbore på grund af den hårde plastik indenunder. Men den blev da færdig og ligner fotoet, jeg har arbejdet efter, så jeg er vældig tilfreds. 🙂

Lille tromme

Den var dæleme svær, denne lille tromme! 😳 Jeg troede egentlig, den ville være noget af det nemmeste at lave, men bare at få styr på, hvilke materialer og farver, jeg skulle bruge, var en udfordring i sig selv. Jeg startede projektet med at beklæde plastikringen med kunstlæder. Snoren, der skulle bruges til trommen, lavede jeg af en bomuldssnor, jeg splittede op, da jeg kun skulle bruge fire tråde derfra. Disse smurte jeg ind i lim, så jeg endte med en rimelig stiv snor, der var nem at montere. Hver spids blev monteret på trommen med en lille dråbe superlim, hvor jeg trykkede snoren fast med en tandstikker og pressede imod, mens jeg bukkede næste vinkel.

Normalt ville jeg ret hurtigt være kommet frem til, hvilket materiale, jeg skulle bruge til trommeskind, men det var ikke meget kant, der måtte bukkes om, fordi trommen ikke er særlig høj. Samtidig måtte kanten ikke bugte, men skulle slutte tæt. Jeg prøvede flere forskellige ting, men hver gang duede det ikke. Igår kom jeg så endelig på at bruge fint lærred – og det fungerede bare perfekt! 😀 Jeg smurte lærredet ind i lim efter monteringen for at få en glat overflade, der ikke lignede stof. Inden jeg monterede lærredet, limede jeg papir over hullet i ringen på begge sider, så der var lidt, der “holdt igen” på stoffet.

Så var selve trommen lavet og manglede en strop. Trommen var jo lavet af en solid plastikring, så derfor borede jeg to huller til stroppen, hvor jeg atter brugte min stive bomuldssnor. Jeg klippede enderne skrå og kunne derved bruge dem til “nål” ved hullerne, der fik en lille dråbe superlim efter montering.

Så skulle trommen males… 😫 Yrk, hvor farverne drillede! 😬 Vejret i Esbjerg blev mere og mere træls, og til sidst sad jeg næsten i vindueskarmen for at få ordentligt lys at arbejde med. På et tidspunkt havde jeg fået én side flot, men mens jeg arbejdede på den anden side, lagde jeg pludselig mærke til, at mine fingre trak malingen af fra den første side! Jeg arbejdede med akrylmaling, så jeg skulle skynde mig, hvis jeg skulle have en chance for at rette på det, hvilket jeg ikke rigtigt kunne – og så bemærkede jeg, at jeg dæleme lavede samme nummer med malingen på den anden side, der også her satte sig fast på mine fingre. 🤬 Så kom min varmepistol frem til det videre arbejde. Den kunne lige få tørret skidtet i en fart. Det gav en masse afbrydelser og frem og tilbage undervejs, men det virkede. 😉 Men alt mit bøvlen samt min fortyndede maling for at skabe diskrete farvetoner, fik opløst limoverfladen på trommen, så stofstrukturen kom frem flere steder, så jeg var ved at være godt træt af det hele og brød mig samtidigt ikke rigtigt om farverne. Derfor besluttede jeg mig for at male begge trommeskind op med en lys tone og derefter starte helt forfra. Efter det var blevet tørret, gik det hele meget bedre, og jeg endte med et resultat, der var pænt i retning af det ønskede. Efter tørring kørte jeg min pegefinger over noget sort farvekridt og tværede rundt på trommen på udvalgte steder for at give den lidt patina, hvilket også fik nogle af farverne til at “falde til ro”, så de ikke virkede så hidsige. Det var noget billigt farvekridt, hvilket gjorde, at jeg kunne slippe afsted med den teknik – hvis jeg havde prøvet dét nummer med mit Staedtler farvekridt (som gemmer sig for mig), var der ikke kommet patina men kulør på. 😜

Så vidt jeg kan se af billedet, jeg arbejdede efter (hvor det er meget svært at se trommens detaljer), er snoren trukket igennem nogle metalringe i trommeskindet. Jeg var udmærket klar over, at jeg ikke ville kunne slippe afsted med noget tilsvarende, men så må man jo fuske lidt. 😜 Min løsning blev at tegne en prik op med blyant ved alle spidserne. Grafitten har lidt glans og samtidig var det svært at tegne prikken jævn, hvilket faktisk kun hjalp på illusionen.