PROJEKTER L-Å 2019-07-09T12:51:55+00:00

PROJEKTER fra L-Å

Liggestole-pengegave

Hi-hi! Det er faktisk str. 1:12… 😉

Min søster og svoger havde 30 års bryllupsdag i april, og som sædvanlig ønskede de sig penge. Jeg har altid hadet at give penge, da jeg synes, det er noget af det mest fantasiløse at give. Men de senere år har jeg bestræbt mig på at gøre pengegaver mere interessante, og denne gang blev det til disse liggestole med bord.

Lægetaske med indhold

Mors “påskeæg” 2018

Jeg må indrømme, at denne lægetaske med indhold er den største tekniske og logistiske udfordring, jeg har haft hidtil ved et mindre projekt. Og jeg kan forsikre jer om, at vi her taler mini! Så utrolig mange ting ved dette projekt var tit ved at overgå mine evner og fingerfærdigheder. Jeg er nogle gange træt af mig selv, men hvis jeg først får idéen, og den er god og passer perfekt til det projekt, jeg arbejder på, så har jeg ikke noget valg. 😜 Jeg har en fornemmelse af, at det nok mere er stædighed og vedholdenhed end tålmodighed. Når jeg først har “låst fast” på et nyt og spændende projekt, så er jeg ligesom en grævling: jeg bider mig fast og giver mig ikke, før opgaven er løst. 😉 Jeg er bare så lykkelig for, at min kreativitet er tilbage på 110%, efter jeg i mange år havde svært ved at tage 1 + 2 og få 3. Nu føler jeg mig atter som mig selv, når jeg er i stand til at være kreativ. Men det har holdt hårdt. Idéer har jeg til gengæld altid haft i hobetal, så idet jeg længe ikke kunne finde ud af at lave noget, er køen med idéer blevet meget lang og der er altid et nyt projekt at tage fat på. 😉

Min fremgangsmåde er forsøg-/fejlmetoden. Det meste af det jeg laver, er første gang, jeg prøver det. Jeg starter altid med en masse research på nettet, Pinterest og YouTube, hvor jeg gemmer de billeder, der passer til projektet (hvis jeg ikke kan gemme, tager jeg et screenshot). Så lægger jeg mig nogenlunde fast på, hvordan projektet skal ende med at se ud. Dernæst finder jeg ud af, hvilke materialer, jeg vil bruge, hvilke remedier og hvilke limtyper. Størrelser regner jeg mest ud på øjemål, hvor jeg bruger dukker til at sjusse mig til størrelsesforholdet. Medmindre noget fysisk forhindrer dig, så gælder det bare om at fjerne den indre blokade, der fortæller dig, at du ikke kan. Dér har jeg selv stået engang… 😉

Som sædvanlig havde jeg ikke haft styr på tiden, og pludselig kom jeg i tanker om, at den snart kommende påske jo indebar påskeæg! Ups! Sammenhængen var lige smuttet for mig, så jeg fik travlt, til gengæld havde jeg en idé klar. Min mor og jeg var blevet enige om, at dukkehusets herrer er læger, én fungerende og én pensioneret. Derfor skulle vi selvfølgelig have nogle lægeting ind i herreværelset.

Mit første mål var at få lavet en lægetaske i læder, der kunne åbnes. Indeni skulle den så fyldes op med diverse nødvendige ting for lægen.

Jeg lavede som først en masse research, hvorefter jeg fandt ud af, hvordan jeg nogenlunde ville designe tasken. Første del af processen var selvfølgelig at finde ud af, hvor stor, hvor høj og hvor bred den skulle være. Jeg skrev målene op og lavede en tegning af, hvordan man kunne folde tasken. Men vær opmærksom på, at jeg måtte ændre på enderne – de blev både gjort lavere og faconen blev ændret, så de ikke blev foldet på den måde, som jeg oprindeligt havde planlagt. Når man arbejder i størrelse 1:12, må der ofte laves ændringer undervejs, da tingene er så små, at materialerne ikke altid fysisk er i stand til at foretage sig det, man gerne vil have dem til. Man kan så “snyde” ved for eksempel at skære små bidder ud, men i dette tilfælde skulle tasken jo netop være funktionel, så det var ingen nytte til med kosmetiske korrektioner.
 
Stadig masser af arbejde i vente, men et kæmpeskridt nået i den rigtige retning. 😀

Selve tasken til lægetasken blev færdig og manglede “kun” bøjle, håndtag og beslag. Den blev foret med et fint stribet fór og beklædt med ganske tyndt sort læder. På bunden monterede jeg “stå-knapper”, lavet af messingnåle og wireklemmer. For at holde den i facon mens limen stivnede, strammede jeg den forsigtigt op med bindetråd (hvis man strammer det for hårdt, efterlader det permanente mærker).
 
 
Lukkemekanismen fik mig til at gå i stå med hvinende bremser på, da jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken lukning og teknik jeg skulle bruge. Jeg brugte dage og nætter, hvor hjernen bare konstant forsøgte at vride en idé frem, der kunne fungere. På et tidspunkt føltes det simpelthen næsten, som om jeg havde brækket noget i min hjerne, så meget var den på overdrive med problemet. Men til sidst begyndte en idé at titte frem, hvor jeg skulle bruge nogle messingstrimler, jeg havde købt på et tidspunkt, men så kunne jeg selvfølgelig ikke finde materialerne i mit rod…! 😖 Efter at have været ved at drive mig selv til vanvid med det, besluttede jeg mig for i stedet at gå i gang med indholdet. Det er i det hele taget altid en god idé, når man ikke kan komme videre med en del af et projekt, at se, om man så kan arbejde på en anden del af projektet i stedet for at blive frustreret. Tit kan løsninger give sig selv, hvis man blot giver dem tid til at køre lidt i baggrunden. Med lægetasken er det faktisk første gang, det ikke lykkedes for mig, men jeg fik da lavet en masse tilbehør imens. 😆
 
Min kamp for at finde en passende funktionel lukkemekanisme til lægetasken førte mig til disse små messinghængsler. Til venstre den originale, hvor jeg på de andre sleb hullerne på den ene side af hængslerne større, så de kunne gå ned over to “knapper”. Disse lavede jeg af messingnåle med wireklemmer i messing på (jeg endte dog med at måtte droppe wireklemmerne på den ene side og nøjes med messingnåle, da jeg ikke kunne finde nok med et lille nok hul – og lim alene ville ikke kunne klare presset i længden). Jeg valgte også at runde hjørnerne på hængslerne for at give dem et mere naturligt udseende. Der er meget “træk” i taskens “flapper”, så lukkemekanismen skulle kunne holde til noget. Dette betød også, at monteringen blev meget bøvlet, da jeg skulle være sikker på, at nålene ikke bare blev trukket ud. Selve tasken består jo trods alt ikke af andet end tyndt pap, tyndt læder og endnu tyndere stof, så der er jo ikke meget at holde igen med…
 
Men det var så her, messingstrimlerne kom ind i spillet! Jeg endte med at købe nogle nye, der gudskelov nåede frem lige i rette tid. Jeg skar to smalle stykker næsten i taskens bredde, som så blev anbragt på indersiden af taskens top og beklædt med læder. Jeg kan faktisk ikke præcis huske mere, hvordan jeg fik fikset det, så beslagene blev understøttet af dem, men i sidste (komplicerede) ende kom det i hvert fald til at virke. 😀
En anden ting, jeg brugte messingstrimlerne til, var til at lave de bøjler, som håndtaget skulle anbringes i. Pyh, endnu en vanskelig opgave! 😮 Bøjlerne tog mig lang tid at lave, da messingen var sej at slibe i, men fint nok, for det var bare et tegn på kvalitet! 🙂 Derefter fik de et buk, så det kom til at passe med vinklerne på taskens flapper. Jeg lavede to korte snit i læderet helt på toppen, hvor jeg forsigtigt løsnede limen nedenunder og kom nyt  ned i hullet, hvorefter jeg varsomt skubbede bøjlerne ned på deres plads. Svært, men det kom edderhyleme til at se godt ud!
 
På grund af den måde taskens “flapper” mødtes på toppen, kunne jeg ikke lave et “normalt” håndtag, da det så ville komme til at sidde skævt. Derfor blev det sidevendt (der var bare ikke noget, der ville køre nemt ved denne taske!). Jeg stivede det af med papskabelonen, som man ser her, hvor jeg lagde ganske tynde træstykker ind i. Ved at gøre det på denne måde, sørgede jeg både for, at håndtaget var afstivet, men samtidig fik jeg den bløde facon, som den slags håndtag har. Stripsene forneden på det ene stykke læder (som jeg forstærkede med strips af papir på indersiden, da det er meget tyndt læder) er beregnet til at trække igennem messingbøjlerne, håndtaget skulle monteres på. Derefter blev det andet stykke læder monteret, så overgangen blev skjult.
For en god ordens skyld monterede jeg også lige en lille flap til at trække tasken op med. 😉

 

Jeg kan ikke tro det!?! Jeg blev færdig med at lave lægetasken!!!! 🌞

Det er nok det teknisk mest komplicerede, jeg nogensinde har lavet, og jeg gør det aldrig igen!!! Nøøøøøjjjj, den var svær!!! Men her er den så: lægetaske i sort læder med messingbeslag.

Låsene i siderne lukker desværre ikke særlig pænt, da de gaber, men tasken kan lukkes! Til gengæld klikker låsen i midten på plads uden problemer. Det kommer sig måske af, at jeg satte de to låse i siderne modsat af den i midten. Og på trods af, at den slags normalt driver mig til vanvid, så var jeg bare så lettet over, at det lykkedes, så jeg faktisk næsten var ligeglad. Wow. Det er godt nok første gang… Samtidig fatter jeg heller ikke, at jeg endte med et præsentabelt resultat, for da jeg satte låsene på, troede jeg godt nok, at jeg knoklede tasken ihjel. Men jeg var tilfreds og bare så glad for, den endelig var færdig. 😀

Lægetaskens indhold

Lægetaskens samlede indhold – utroligt, hvor meget den lille størrelse kan rumme! 😮 Nåeh ja, og så var der også lige to små skåle deri!  😆

Jeg fabrikerede småting på livet løs udelukkende efter, hvad der burde være i sådan en taske, for så vidt som jeg havde kunnet finde ud af. Da alle tingene var færdige i facon om ikke i udførelse, prøvede jeg at se, hvor mange af dem, jeg kunne få plads til i den lille taske. Min forbløffelse var enorm, da det lykkedes mig at få stoppet det hele ned i! 😮 Bare for at det ikke skulle ligge og rode rundt i en stor bunke, havde jeg fra starten lavet et skillerum, som sad stramt men kunne flyttes efter behov. Jeg er SÅ tilfreds med, hvordan det hele passede i. Lad os bare sige, at det var fuldstændig planlagt… 😜

STETOSKOP

Pyh, dette var noget af et projekt! Jeg har lavet et stetoskop til lægetasken. Det var faktisk en hel del sværere, end det lige ser ud til. Men man kommer langt med et par papirclips, lidt ledning, lidt metal fra en øldåse og en anelse fimo. 😅 At gå fra ingredienserne til det færdige resultat er så en helt anden ting! Men det er blevet lige, som jeg ville have det, så jeg er glad. 😁

 

Jeg har lavet rigtig meget research i forbindelse med det utal af projekter, der er i selve lægetaske-projektet. Her ser man billedet af det originale stetoskop anno 1900, som jeg har arbejdet efter. Skalpeller med skildpaddeskjold, der ofte var foldbare, er også tidssvarende, skønt det nok ligger i den finere klasse. 😉 Mens jeg lige genfandt dem på nettet, fandt jeg det lille billede af en original lægetaske anno 1900 med indhold… jeg har da ikke ramt helt galt. 😀

SKALPEL OG TERMOMETER

Termometer
Jeg måtte godt nok i tænkeboksen for at finde frem til teknikken og materialerne til denne lille tingest. Jeg burde nok have lavet mærkerne på computer, men jeg havde ikke tålmodighed til at skulle til at starte det hele op for så lille en ting, så det blev altså håndtegnet. Jeg er udmærket tilfreds med resultatet, selvom det da ikke er utænkeligt, at jeg på et tidspunkt prøver at lave en ny med computerlavede markeringer. 😜 Jeg kunne ikke finde nogen “opskrift” på et termometer nogen som helst steder, så så måtte jeg jo opfinde hjulet selv! Jeg brækkede en halvtyk nål og sleb den ene ende rund. Så tog jeg papiret med de håndtegnede markeringer og ridsede en slids midt i, så metallet skinnede igennem, da jeg monterede den. Jeg havde fået en ny klar, lidt tyk lim, hvor jeg dyppede halløjet i på nær spidsen. Da det begyndte at tørre, rundede jeg enden. Så dyppede jeg det igen og rundede den igen. Vupti, et styks termometer. Og jeg kører bare derudad…  😆
Skalpel
Skalpellen har fået skaft af skildpaddeskjold anno 1900. Så kan man tale om småt! Og pas bare på – den er skarp! 😆 Den er lavet af metallet fra en øldåse, hvor jeg klippede faconen til skaftet med en spejlvendt version i forlængelse af den med et meget lille stykke, der forbandt dem i bunden. Så klippede jeg det lillebitte skalpelblad og sleb skær på det. Jeg bukkede skaftet forsigtigt sammen og lod en lille sprække være åben til skalpelbladet, som jeg monterede og derefter klemte skaftet sammen med en anelse lim imellem. Jeg sleb skaftets facon perfekt, hvorefter jeg malede det med flere forskellige farver neglelak. Da det var tørt, fik skaftet nogle nitter med sølvfarvet geltush. Jeg elsker den – men den var edderhyleme bette! 😮

MEDICINREOL I MINI

Jeg kan forsikre for, at denne lille reol med indhold virkelig var en prøvelse at lave på grund af den lille størrelse. Øj, hvor er det altså noget småt noget at arbejde med. Jeg synes efterhånden for hvert nye projekt, at tingene bliver mindre og mindre. De er i hvert fald så små, at de er mega-svære at håndtere, fordi de simpelthen er så bittesmå. Samtidig bliver de også sværere og sværere. Hvad i alverden er det, jeg har gang i?!? 😜

Dette “fyld” til lægetasken er en lille reol med medicinflasker. Selve stativet er lavet af kafferørepinde og medicinflaskerne er perler. Jeg malede træet med tush og samlede det lille stativ, sleb det lidt ned så det så godt brugt ud og derefter smurte jeg det ind i voks.

Jeg havde brug for en etiket til medicinflaskerne, men de var simpelthen så små, at printeren ikke ville kunne få noget fornuftigt ud af dem. Min allermindste punch var en lille blomst, som lige akkurat kunne være der. Jeg tegnede en lille rød prik i toppen, lavede lidt bue til hver side af toppen og skriblede lidt nedenunder med en blyant, så det lignede tekst på etiketterne. Så satte jeg et lille læderhåndtag på toppen af reolen, og så var det endelig færdig. 😀

 

GLAS MED VATKUGLER OG FORBINDING

“Glasset” er lavet af et stykke fra en kuglepen, hvor jeg limede et stykke plexiglas på som bund. Jeg havde set en trykknap brugt som låg og kunne rigtig godt lide effekten, men var ikke vild med hullerne deri, der jo afslørede oprindelsen på stedet. Derfor tænkte jeg, at den kunne få noget neglelak for at skjule det, hvor metallet i midten så ville stikke op fra og man ville kunne se metalkanten. Første lag var ikke nok. Andet lag var ikke nok. Tredje lag… pludselig var der et sted, der var begyndt at synke sammen, så det fik lige lidt ekstra dér. Argh! Jeg véd jo bedre! Jeg gør dette nummer så tit, hvor jeg bliver utålmodig eller får mig selv overbevist om, at jeg vil slippe godt fra det på trods af hidtidige erfaringer… Lige pludselig var det ude over metalkanten og begyndte også at dække stubben i midten. Øøøj…! Nå, men jeg kører efter devisen, at der ikke er noget, der er så skidt, så det ikke er godt for noget, så jeg kørte ihærdigt videre! Efter selve låget var blevet dannet med neglelakken, fandt jeg en risperle, som jeg klippede midt over. Herved gik forgyldningen af, så den var sort indeni. Den passede perfekt ned i hullet på låget, og det så hammergodt ud! Og nu ligner det et emaljelåg, som man ofte så dengang. Sådanner! 😜

Forbindingen var blot noget passende stof, hvor jeg lavede to limstriber med en passende mellemrum. Da limen var stivnet, kunne jeg klippe stoffet uden at det flossede og rulle en rulle med forbinding.

LÆGEINSTRUMENTER

Okay, det her irriterer mig, for jeg forsøger altid at tjekke ting, så jeg ikke skriver noget vrøvl – men det er lige præcis, hvad det bliver til ved dette! Jeg havde på et tidspunkt købt nogle lægeinstrumenter i metal med en løs idé om, måske at lave en lægeklinik som kikkasse engang. De var fuldstændig glemt, men gudskelov var jeg lige faldet over dem, så whoah! Dét var da lige noget, jeg kunne bruge! 😀 Jeg prøvede først at slibe den meget tykke skalpel til, men efter meget arbejde kom jeg frem til, at jeg aldrig ville blive tilfreds med den, hvorefter jeg selv lavede en. Men disse tre ting, kigge-i-ørerne-dims, knæhammer og klemmesaksen, kunne jeg absolut godt se potentialet i. Øre-dimsen fik malet skaftet med sort tush og hammeren fik malet skaftet med neglelak, så det ligner kraftigt lakeret træ. Og saksen fik lov at stå på egne ben. 😆

MEDICINFLASKER
Diverse medicinflasker blev lavet af perler (udover de to større flasker, der oprindelig var to plastik-ginflasker, men blev forvandlet til medicinflasker til kodein og morfin). Den store klare er lavet af en facetslebet langperle og låget er en gummikugle fra det indre af en død geltush. Den brune er bare to perler, hvor jeg yderligere fyldte lim i topperlen og siden malede med brun tush og klar lak på toppen for at lukke “låget”.  Den lille klare er lavet af en firkantet glasperle, der bliver solgt som isterninger til dukkehus, hvilket gør mig hammerirriteret, når man køber dem og finder ud af, at der er hul igennem! 🙁 Men til dette lille projekt var de helt perfekte. Lågene blev lavet af sorte wireklemmer med en firkantet facetteret neglepyntsdiamant på toppen.
Pilleæskerne er bukket af metallet fra en øldåse, hvorefter de fik en udprintet etiket.
Apropos etiketter: den øverste række har jeg fået fat i fra nettet. Men jeg har også lavet en masse research, hvor jeg fandt gamle medicinbeholdere fra omkring år 1900, hvor jeg så har været inde og lave noget seriøs billedbehandling. Så den nederste stribe af etiketter er eget design. 😉

ALBYL OG TUNGESPATLER

De små æsker har jeg lavet af metallet fra en øldåse. Det blev til henholdsvis pilleæske til albyler samt en æske til tungespatler

Tungespatler

Det er godt nok noget småt fisværk at sidde med, når man laver tungespatler i træ i størrelse 1:12… 😜 De er lavet af kafferørepinde, som jeg har skåret i helt tynde strimler og halveret. Bøøøvlet! Men de blev enormt søde, selv om jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle opbevare dem i tasken. Den første pilleæske, jeg lavede, blev lidt for lang, så jeg måtte til det igen, men så kunne jeg lige pludselig se nyt formål med den længere æske. Jubih! 😀 Spatlerne ligger løst i æsken, men æskerne er tilpasset, så lågene holder sig selv på plads, så ingen snyd dér! 😄

Albyl

Jeg har snydt lidt ved at lime en del af pillerne fast, men på trods af det, kan man skam godt tage piller fra æsken. 😉 Jeg ved, hvor fummelfingret jeg er, og har mildest talt leget den lidet fornøjelige leg “saml-op” alt for sindssygt mange gange i løbet af dette projekt. 😖 Pillerne gav mig lidt hovedbrud. Jeg havde først malet nogle frø, men der skulle flere lag til, inden det dækkede, og de ville nok ende med at klistre sammen. Så fik jeg en idé og gik i blomster-kassen, hvor jeg havde nogle blomster fra en lykkepose, Mor købte engang. De havde bittesmå kugler limet på det grønne og var ærlig talt ikke særlig pæne. Men alt det, der var drysset af… piller!!! 😜

SPRØJTER

 

Jeg havde tænkt mig at bruge rørperler til glasset i sprøjterne, men de eneste, jeg havde liggende, var korte blå og røde, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg fandt noget i mine gemmer, jeg kunne bruge, en fordel ved at jeg gemmer alt muligt anvendeligt til dukkehus. 😉 Det var noget tynd slange i enten silikone eller blød plast. Den var massiv, så jeg måtte mase nålen igennem, hvilket var yderst besværligt at holde lige, men jeg er rimelig tilfreds med dem.

Jeg fandt ud af, at der ikke var meget fornuft i, at sprøjterne, der skulle ligge i lægetasken, har stemplet trukket ud og nålen siddende på. Derfor lavede jeg et par stykker, hvor stemplet er næsten i bund og hvor selve nålen er fjernet. Samtidig lavede jeg en lille tilføjelse, idet jeg har lavet pakningen inde i sprøjten. Den lavede jeg ved at trykke nålen helt i bund og tegne med en sort permanent tush ved bunden af sprøjten. Derefter skubbede jeg stangen op i røret igen, og voilà! Ét styks pakning! 😀

Jeg aner ikke, hvorfra jeg har den tingest, jeg brugte til “glasset” i sprøjterne, men under alle omstændigheder var den alletiders til sprøjterne.

Et tip vedrørende de små målestreger på “røret”: På grund af materialet var jeg i stand til at skære små fine ridser i. Med en sort Penol 777 malede jeg derefter henover ridserne og tørrede det af med fingeren øjeblikkeligt. Dette er meget vigtigt, for hvis man giver sig tid til at række efter en klud, er det allerede for sent, og farven har sat sig. Det giver en svagt mørkere tone på røret, men ikke noget markant. Med denne teknik kan man lave hårtynde streger, der er umulige selv at tegne.

Til sprøjterne brugte jeg tydeligvis ørenringslåse. Hvad der ikke fremgår er, at jeg først klipper 2-3mm af hver bue og laver en mindre. Derefter sliber jeg selve låsen meget ned. På billedet øverst i højre hjørne viser jeg normal ørenringslås til venstre og min udgave til højre. På fotoet nederst kan man se forskellen ved at anvende en normal ørenringslås og min udgave.

Mor blev vildt imponeret over sit “påskeæg”, men hun havde glemt alt om, at vi havde aftalt, at herrerne i huset skulle være læger. Det er desværre et eskalerende problem nu, hvor hendes helbred skranter så meget og hun er på konstant ilt. Hun kan ikke huske en dyt mere, så vi kommer tit op at diskutere, når jeg har knoklet for at få et projekt færdigt, og hun så bliver fornærmet, når jeg stolt kommer og viser det frem, fordi hun føler, hendes veto-ret ved dukkehuset bliver tromlet og jeg bestemmer det hele. Og det er altså svært at forklare for en, der har svært ved at huske, at man havde siddet sammen en hel eftermiddag og diskuteret alle detaljer, inden jeg overhovedet gik i gang, når hun intet kan huske af det. Til gengæld blev hun så begejstret for lægetasken, at hun fint kunne gå med på idéen. 😉

Nissedørsentré

Nissedørsentré med snemand

Min mor har ønsket sig en nissedør, så da jeg på Pinterest faldt over en genial udgave, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være! 😀
Dette, der er det største projekt til min mors julekalender, besluttede jeg mig for at bygge op med magneter. Der var så meget arbejde i projektet, at det ikke bare skulle “fyres af” på en enkelt kalender-dag. Ved at gøre det på denne måde, endte jeg med at få fordelt projektet ud på 9 dage! 😀 
Hvis Mor blev så forelsket i den lille “entré” med trapper, at hun måske ville ønske at have den stående hele året, så ville jeg ikke lime noget julet fast, hvilket jeg undgik med magneter.

Døren er lavet af pap. Det gør, at jeg bagved døren har kunnet sætte en kraftig magnet ned i flamingoen, som jeg har valgt at bygge det hele op i (jeg er løbet tør for skumpap). Dørkransen, jeg også har monteret en magnet på, kan så klikkes på plads og hvis på et tidspunkt ønsket, kan man udskifte den med noget andet.
Lampen tændes med et vrid. Jeg fandt en plastikhætte fra en flaske og borede hul i, så jeg fik en fin skærm, der oven i købet passer i farve. En lille magnet limet fast på den og en stærk magnet i muren, så holder det fint. 🙂 Postkassen fik en lille magnet monteret og en magen til begravet i væggen. Ta-daaah! 😀

 

Jeg er ret stolt af min fikse lille idé med at bruge magneter til at hænge ting op med. 😉

Dørens pap har jeg ridset linier i og malet med Posca-tush, og Z’et er ispinde. Dørkarmen er lavet af noget liste, jeg havde liggende herhjemme. De blev begge monteret efter at have fået noget patina med lysegråt voks, og der var kommet dørhåndtag på. Jeg samlede “entréen” og tapetserede det hele med murstenstapet. Murstenene blev matlakeret, så holdbarheden forbedres (jeg er stadig ikke kommet mig over, da adskillige af dukkehusets tapeter blev udsat for flueangreb. Et af tapeterne måtte helt udskiftes. 🙁 ).

Stadig et pænt stykke vej endnu, inden nissedørsentréen var færdig, men det begyndte da at ligne noget! 😀 Jeg arbejdede og arbejdede på projektet, men enten var det et fredeligt udseende projekt, der var en skjult tandudtrækker, eller også… nej, den holder vi os til! 😉
 

Trappetrin af en gammel træ-dækkeserviet.
Trappen blev også bygget op af flamingo. Jeg havde en trædækkeserviet liggende fra et andet projekt, hvor jeg passende kunne bruge træet til trappetrin. Delene var bundet sammen med tråd, der først fik lim på bunden, så det hele ikke raslede fra hinanden, når jeg begyndte at klippe i det. Flamingoen blev i dette tilfælde tapetseret med et stentapet. Efter samlingen blev det hele lakeret med mat lak. Taget var nogle paptaglister, vi købte for mange år siden. Kanten af dukkehusets tag er kantet med dem, men det ville blive en bekostelig affære, hvis jeg skulle indkøbe det til hele taget, for slet ikke at tale om, at jeg synes, det ser for “stift” ud til vort dukkehus. Men nu havde vi jo nogle liggende, og til dette lille projekt var det jo fint nok. På billedet har jeg allerede malet taget to gange med skiferfarvet maling, men materialet var ikke glad for at tage imod det. Det blev ret flot til sidst, selv om malingen ikke rigtigt ville dække de få steder, der tittede lidt lim ud. 🙁
 

Istapper, sne og snebolde
Nu var det jo en nissedørsentré, så hele halløjet skal stå fremme i julemåneden. Derfor måtte der jo godt komme lidt vinter ind over projektet. Jeg startede med snemanden, der skulle stå på en sneplet. Jeg lavede yderligere en bunke snebolde, også på en bunke sne, og snepletter til taget. Desuden lavede jeg også istapper til at hænge på kanten af taget. 😉 Alle “pletterne” blev lavet med flydende fimo, som jeg bagte. Jeg havde lagt mærke til, at ren flydende fimo, der er blevet bagt, bliver ved med at have en svag klæbrig overflade. Så det kunne jeg jo lige så godt benytte mig af! Snepletterne kan på trods af tagets vinkel holde sig selv på plads med fimoen klæbrighed.
Jeg havde noget kunstig sne liggende, som jeg prøvede at gøre mere finkornet ved at komme det i en kaffekværn. Udover at gøre det yderst statisk elektrisk, var det absolut ikke noget, der virkede! 🙁 Jeg prøvede diverse ting og måtte til sidst give op og bruge det, som det var. Jeg lavede en plade til snemanden og til sneboldene af tyndt plexiglas og smurte dem godt ind i lim, inden jeg pressede “sneen” ned i. Det skinnede bare på en meget syntetisk måde, så jeg endte alligevel med at male det hele et par gange med akrylmaling og matlakere det bagefter. Så var jeg til gengæld tilfreds. 🙂 Og det var nogle meget charmerende tilføjelser, hvis jeg selv skal sige det. 😉
Jeg lavede også en bunke snebolde. For at spare på fimoen kan man trille en hård bold af sølvpapir, som man så former et ganske tyndt lag fimo omkring og bager. De blev malet og lakeret, så de havde samme farvetone som snemanden. Den kunstige sne blev grundigt snasket ind i mat lak, da flagerne var for store og ujævne. Dagen efter blev den kunstige sne malet, for det virkede som om sneen under snemanden havde en svagt gullig tone (irk!).
Istapperne var for bløde i sig selv, så jeg lavede en “holder” af tyndt plexiglas og monterede fimoen på den. Den var ret bøvlet at montere på grund af tagets hældning, men jeg synes, det er en sød lille detalje. 🙂

Jeg satte en stiver op indeni i midten af strukturen, så taget fik lidt støtte – det var jo trods alt pap, der var blevet malet 4 gange (!) og lakeret
Taget blev malet i alt 4 gange og derefter lakeret, og så fik det hele lidt patina, så det ikke så så nyt ud. Bindingsværket er såmænd en god gang sort gaffatape, der fungerer perfekt til dette projekt! 😀 Man skal ikke sætte vinkelmåler på entréen, da siderne rent faktisk skråner lidt bagud (men jeg er blevet gjort opmærksom på, at det er ganske naturligt med et gammelt bindingsværkshus 😀 ). Det er ikke gjort med vilje, men stammer fra mit valg af materiale, 2 centimeter tyk flamingo (jeg har haft en meget stor plade stående og fylde op i årevis). Hvis man ikke får skåret fuldstændig lige ned igennem pladen, kommer det til at skråne, når man sætter det op mod en lige overflade. Og to skæve sider… uha, så bliver det rigtigt spændende! 😉 Selvom jeg er perfektionist tager jeg det nu ret afslappet, for det er ikke noget, man umiddelbart lægger mærke til. Jeg havde flamingostykker liggende overalt i min lejlighed, men det vidste jeg jo godt ville ske. Men den blev da sød! Min mor elskede den! 😀

Pejsesæt

Jeg kan ikke huske, om jeg før har vist jer dette pejsesæt, som jeg har shinet op. Det har godt nok mistet sin flotte guldglans, men er stadig flot. Jeg optrevlede en sort skjorte for at få “børsterne” til kosten, da jeg fik svip af en metalkost. Neglelak og geltush blev brugt til dekoration, samt noget tyndt metaltråd med passende farvetoner til kanterne. På billedet i midten kan man se originalsættet.

Promenadevogn – sommer og vinter

Vore to søde små drenge sidder i hver deres årstid i deres promenadevogne. Der er tale om fletbarnevogne, der bare var alt, alt for korte, så i stedet hærværkede jeg dem og byggede dem om til promenadevogne. Sommerudgaven var den første, som jeg lavede som gave til Mor. Den anden lavede vi sammen, hvor vi også har lavet nogle enkelte til salg og snart vil til og i gang igen. Køretasken til salgsudgaven var anderledes, men også rigtig sød, og det var sjovt med et fælles projekt. Men det er edderhyleme hårdt for snitterne at lave sådan én – det giver nogle vabler undervejs og min stue var overstrøet med små stykker flet, der sprang rundt om ørerne på mig, mens jeg sad og klippede til.

Jeg har været i gang med at lave en promenadevogn, der var solgt, før jeg overhovedet kom i gang med den! En meget anderledes stil, end dem, jeg lavede til os selv, men jeg prøvede med et brokadebånd og noget fint pyntebånd og er ret godt tilfreds med resultatet. Jeg lavede også en kørepose dertil i rødt fløjl med en smal pyntekant i samme sartgrønne tone, som kanten på promenadevognen.

Skammel til legetøj og lampe til børneværelset

Mors julekalender 2015 har fået flere hjemmelavede ting med. Det første, jeg har fået lavet, er en skammel til børneværelset. Jeg har lavet den på en måde, så den samtidig er en opbevaringskasse for børnenes legetøj. Den er lavet af et pyntebånd til tøj, som vi fandt oppe på loftet, engang vi ryddede op. Jeg brugte det til at lave en lampe til min grandniece Lærkes kikkasse, og har faktisk siden været så forelsket i den lampe, at jeg også ville have en til vort eget dukkehus. Basis for lampen er såmænd et lille medicinglas. Jeg rundede lampen af med noget fint blåt pyntebånd.

Efter at have set en instruktionsvideo på Youtube af en, der lavede en temmelig grov men sød kuffert, fik jeg ud af det blå så pludselig idéen om en skammel, der skulle bruges til opbevaring (lukketeknikken er nemlig den samme som fra videoen). Vi har ikke alt for meget plads i børneværelset, men vi har en masse fede ting, så så kan vi jo gemme nogle væk og så ind imellem lave lidt om på opstillingen. Selve “kassen” var nem nok, men konstruktionen af toppen var noget mere kompliceret. Efter jeg havde fået bygget sædet op, fandt jeg noget passende blåt stof og beklædte det med. Jeg tog et pænt stykke tøjpyntebånd og kom lim på kanterne samt på en frø. Da det var tørt klippede jeg det af og monterede frøen på puden og satte den tynde kant hele vejen rundt om sædet. For at være sikker på at få en pæn topkant limede jeg yderligere en tynd hvid snor rundt om.

Snemand, fugle og foderbræt

Snemanden med sne og pipfugle…

 

Den lille snemand udviklede hurtigt personlighed. 🙂 Kuglerne var nogle, jeg havde liggende til perlesyning, men jeg kunne lige pludselig se et nyt formål med dem. 😀 Jeg skar kuglerne til, hvor de blev sammenføjet, så overfladerne sluttede mere naturligt sammen. Men jeg syntes stadig, det var lidt for tydeligt, hvad den var lavet af, så jeg smurte hele figuren ind i lim og duppede vat på, som jeg så blidt klappede på plads. Da det var tørt, malede jeg med hvid akrylmaling og matlakerede til sidst. Kulstykkerne og guleroden er lavet af fimo, hvor jeg forborede hullerne inden monteringen, så det så mere naturligt ud. Den høje hat blev faktisk alt for pæn til snemanden, efter jeg betrak den med silkestof, men han skal da også have det godt… 😉 Der blev tilføjet et par snepletter, så man får en tydelig fornemmelse af, at han står ude i snevejr.

Det kommende halstørklæde lå på dette tidspunkt til tørre, da jeg havde taget noget tyndt tubestrik og klippet op i siderne, godt hjulpet på vej med en masse lim, så maskerne ikke løb.

Hans arme fik jeg fra den nærmeste hæk, hvor jeg må have lignet en vanvittig, mens jeg i kulden gik rundt og stirrede intenst ned i hækken og ind imellem klippede en gren eller to af. 😀

 

Denne blåmejse er endt på snemandens hånd, så den kommer først frem til december!

Denne musvit sidder på et foderbræt, som snemanden holder

Mere info om fuglene under Dyr.

Toilettet hos kunstmaleren


Så fik jeg endelig lavet toilettet til malerens lillebitte toilet. Jeg havde købt et yndigt toilet med topskyl, der lige fra starten var udset til at blive udsat for det ultimative hærværk. Toilettet skal ligne et gammelt, slidt og utæt toilet med ækle kalkaflejringer og anløbne rør.
Men det gjorde godt nok ondt indeni, da jeg sad og sleb det smukke mønster af…

Det fine pynt under tanken blev fjernet. Rørene blev malet med sølvfarve og matlakeret, hvorefter jeg duppede dem med sort og brun skosværte med et lille stykke svamp. Toiletkummen havde et lille, skævt hul, så jeg malede et større plus lavede en kummekant, så renderne havde et sted at rende fra. Selve toilettet og tanken fik kalkaflejringer. Kæden blev udskiftet med en med knapt så store led og malet sølvfarvet og håndtagene fik også en tur, hvorefter det blev duppet med skosværte. Plastikbrættet havde jeg slebet godt med groft sandpapir og det blev nu malet med flere brune toner. Efter det var tørret, grattede jeg maling af hist og pist for at give et godt slidt look. Herefter blev det lakeret. Tanken hvilede på en messingplade, som jeg malede hvid. Og som I kan se, passer det fint ind på den planlagte plads…

Jeg tror dog, jeg på et tidspunkt fjerner kalkaflejringerne foran og laver noget, der er kraftigt nedtonet. Det ser simpelthen for klamt ud, og når man kigger ind i dukkehuset, kigger man simpelthen lige ind på det bvadr-punkt på toilettet, og det er jo ikke meningen, at det skal se ulækkert ud, som om maleren aldrig gør sit toilet rent. Det er bare et gammelt toilet, der har været utæt i årevis.

Jeg har lagt trægulv ude på malerens lillebitte toilet. Bredden af rummet er 7 centimeter, så han har ikke meget plads at gøre med. Jeg har lavet gulvet af tilsavede ispinde, som jeg limede på et stykke papir, jeg havde tilpasset rummet. Derefter markerede jeg to “sømhuller” i hver ende af hvert bræt, og så hærværkede jeg ellers gulvet grundigt, så der kom godt med strategiske ridser. Herefter sovsede jeg det hele godt til med sort skosværte og lod det tørre lidt, hvorefter jeg sleb det hele ned igen. Et hulens til svineri, vil jeg lige sige, men det fungerede upåklageligt. Jeg fandt opskriften på nettet, så næste punkt var at smøre gulvet med brun skosværte. Men den, jeg havde, efterlod gulvet underligt gyldent, så jeg duppede lidt sort skosværte med rundt og det hjalp. Så brugte jeg lidt mere sort sværte for at skabe illusionen af en godt slidt sti hen mod toilettet. Det er mit første forsøg med trægulv, og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Jeg har desuden lavet en flisebagvæg af sorte og hvide mosaiksten på toilettet. Men idet det jo er meningen, at alt skal se meget nusset ud deroppe, har jeg givet fliserne en god gang skimmelsvamp og mugpletter. På gulvet er det dog genskinnet fra fliserne, man kan se, derfor har jeg også sidenhen givet det tre lag mat lak, for det skal jo ikke se smukt og skinnende ud.