Søster-gaver 2020-03-29T22:35:11+00:00

Søster-gaver

Min ældste storesøsters julegave

Ikke ligefrem til dukkehus, idet min ældste storesøster ikke kunne være mere uinteresseret i dukkehus-verdenen. Til gengæld elsker hun Willow Tree-figurer, men jeg har efterhånden givet hende nogle stykker og syntes ikke rigtigt, jeg bare kunne blive ved. Hun er vanvittig svær at finde på gaver til, så derfor besluttede jeg mig for selv at lave en figur til hende.

Min ældste storesøsters julegave blev lavet i stil med Arora- og Willow Tree-figurer, hvor jeg tilføjede min egen stil. 😉 Den blev bygget op af fimo over sten, sølvpapir og skumpap og malet med kalkmaling og tonet med voks. På grund af de mange lag voks har jeg desværre ikke fået den matte overflade, jeg gik efter, men jeg vidste helt fra starten at dette ville være en mulighed og det er jo ikke ligefrem, fordi den skinner. Min svoger med deres lille hund Ziva er udgangspunktet for min figur, hvor jeg dog har ændret på både hundens og armenes placering. Kunstnerisk fri fortolkning. 🤣
Det var en kæmpeopgave og meget svær og samtidig kunne jeg ikke finde noget tilsvarende på nettet, så jeg har selv måttet finde på teknikkerne undervejs. Og ved inspirationskilden var der heller ikke meget hjælp at hente, da der ikke er nogen af deres figurer, der har kraver, hatte, briller, ure, hunde med tungen ud ad munden, halvkrop på fod og multifarvet. Lad os bare sige, at det var noget af en udfordring! 😜🤪 Den er blevet så flot, at jeg gerne selv ville beholde den, men det ville nok være lidt spøjst at have en figur af min svoger og deres lille hund stående, og hvad skulle jeg så give min søster…? 😂

Min figur af min svoger og deres lille hund Ziva sammen med min Willow Tree-figur til venstre og Arora-figur til højre.

Min søster Conjadias 60 års fødselsdagsgave

Jeg fungerede ekstremt dårligt i kreeringsperioden, så det var desværre et op-ad-bakke-projekt. Billedet viser kikkassen, der lige nåede at blive præsentationsværdig, så jeg kunne sende billeder af den til min søster, der bor på Sjælland. Jeg havde intet limet fast, så vi sammen kunne afgøre eventuelle ændringer. Det blev nu kun til småting og jeg har ikke kunnet samle kræfter til at gøre den færdig siden, men det kommer nok. Nu kan jeg da for en tid selv nyde synet af den. 🙂

Både min søster og jeg besøgte for et par år siden vor mor i Ribe, hvor hun nævnte for os, at hun ønskede sig en kikkasse med sit “rytme-rum”. Hendes ønsker ligger normalt i “det-kan-du-godt-glemme”-kategorien, men bagefter snakkede Mor og jeg om det og blev enige om, at det da var en god idé til hendes runde fødselsdag og rimelig overskueligt (ha!), idet vi kunne købe flere af instrumenterne dertil. Så når jeg siden faldt over noget, der passede til, købte jeg det, hvorefter Mor måtte have pungen op af lommen også, så når kikkassen til sin tid ville være færdig, ville jeg oprigtigt kunne sige, at den var fra os begge, selvom Mor ikke var her mere.

Jeg har ellers nydt ikke at have deadline på med mine projekter, men blev pludselig klar over, at jeg nu ikke helt slap alligevel, da vi pludselig havde august måned og min søsters fødselsdag nærmede sig. Min mellemste storesøster fyldte 60 den 9. september, og hun er den eneste i familien, der nogensinde decideret har ønsket sig noget dukkehus-relateret. Jeg havde samlet musikinstrumenter sammen over noget tid og havde gået og vendt og drejet, hvordan jeg skulle designe kikkassen. Jeg havde en vinkasse liggende, så den blev udnævnt til startpunktet. Den er jo ikke ret dyb, så der skulle virkelig tænkes. Jeg bestemte, at hendes gamle beige lædersofa skulle være fokuspunktet. Jeg havde intet beige læder, men havde lige læst om at bruge kalkmaling på stof eller læder, hvor man afslutter med flere lag voks og får en blød og glat overflade. Jeg har en del kunstlæder, så dette projekt var lidt af et sats, da jeg skulle have lavet hele sofaen færdig, inden jeg kunne forsøge at male den og finde ud af, om det var en forfærdelig idé. 🤪 Arh, måske skulle jeg male puderne…? 😜 Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at prøve at male de første puder, jeg fik lavet, hvilket gjorde den færdigt limede sofa til et uskønt syn, da mit bøvlen fik malingen til at krakelere, så jeg måtte til at slibe det ned. En lille sjov detalje: sofaen er nærmest udelukkende bygget op af køkkensvampe og kunstlæder – samt enorme mængder superlim!!! 🤪

Køn er den ikke, men limpletter og andre småting ville jo blive skjult af kalkmalingen. 😉

1:12 til venstre, 1:1 til højre – det har jeg da ramt meget godt!  😊

Mere info følger…

Sofapuder

Puha! Dette projekt gjorde mig helt skeløjet af at sidde og arbejde med kompliceret billedredigering på computeren. Den sofa, jeg lavede til min søsters kikkasse, skulle have specialpuder magen til hendes egne. Det komplicerede kom af, at jeg havde ét billede at gå efter, hvor puderne lå hulter til bulter. Hver pude skulle “rettes ud”, renses og eventuelt have noget tilføjet ved overlapninger i et billedbehandlingsprogram på computeren, så jeg fik noget, jeg kunne udprinte på transferpapir, så jeg kunne få motivet overført til stof. Mine endelige resultater blev ikke perfekte, hvilket også ville være fysisk uladsiggørligt, men det var dæleme også svært. Og jeg synes da, jeg har ramt originalerne ret godt. 😉

Fotoet viser min udgave af min søsters sofa med puderne printet ud på papir, så jeg kunne være sikker på, at jeg havde ramt den rette størrelse. Normalt har jeg en knaldgod fornemmelse for at ramme den rette størrelse, men jeg fungerede møgdårligt, mens jeg arbejdede på nærmest alle projekterne ved kikkassen, så mit “øjemål” fungerede ikke som normalt. Det blev endnu værre af, at jeg ikke har lavet sofaen så dyb som originalen, idet vinkasse-kikkassen jo giver yderst begrænset dybde. Men jeg har prøvet at skabe illusionen af den originale dybde ved at korrigere pudernes størrelse. Blandt andet er armlænspuderne meget kortere, end de er i 1:1. Jeg tænker ikke engang over det mere, når jeg sammenligner fotos af de to sofaer, så det er da ikke helt fjollet… 😉

Det aflange vindue, strukturtapet, moderne glasurtepotter og planter

Kikkassen fik et aflangt smalt vindue, hvor jeg skulle bruge nogle grønne planter. Jeg kan ikke huske, hvad min søster havde stående i vinduet i sit kolonihavehus, men jeg har et gammelt billede, fra da hun købte huset, hvor det ser ud til, at urtepotterne er af glas. Derfor besluttede jeg mig for, at det skulle være mit udgangspunkt.

Jeg fandt en gammel udtørret geltush, hvor jeg savede røret op i stykker og lavede en bund med klar smykkelim. Så blandede jeg kaffegrums med klar lim og kom ned i hver “urtepotte”, der hver fik en plante, jeg lavede af forskellige plastikplanter, jeg klippede op (på nær efeuen, der er fra et specielt net med små bitte efeublade på). Normalt bryder jeg mig ikke om plastikplanter på grund af plastikskinnet, der er så markant. Men de passede perfekt til projektet, så derfor blev de pudret med tre forskellige farver, der dæmpede plastikskinnet betydeligt. Da den klare lim med kaffegrumsen tørrede, opstod der et væld af små fine bobler. Det var ikke lige planen, men jeg kan faktisk vældig godt lide effekten. Efeuen var fra en form for net, så den blev klippet til.

Derudover ønskede jeg at lave strukturtapet. Derfor valgte jeg at tapetsere med groft sandpapir, hvorefter jeg har malet det i flere omgange med en blanding af hvid akrylmaling, lim og vand. Men det var lige som om sandpapirets gule farve blev ved med at træde igennem, så tilsidst malede jeg hele halløjet med kalkmaling og voksede det derefter. Det blev en flot effekt, og jeg er glad for at have fået brugt noget af alt det sandpapir, jeg oprindeligt havde planlagt at bruge til dukkehusets tag, inden jeg blev inspireret til en bedre løsning. Men det var edderhyleme en barsk omgang for mine negle undervejs! Jeg ville allerhelst have beholdt vinkassens originale træ-ydre, men den var så sjusket bygget og med så mange skader, jeg måtte udbedre med plastic putty, at jeg var nødt til at male den. Til gengæld vil det nok også passe bedst til min søsters hjem, og det er jo ikke mig, der skal have den stående.

Specialfarvet loddent gulvtæppe

Jeg skulle bruge en specifik farve tæppe. Jeg tjekkede alle mine stoffer, men havde selvfølgelig ikke noget lignende. Det ville nu også have været utroligt, idet stoffet både skulle være uldent samt være meleret blå/lilla. Rent tilfældigt faldt jeg over en ny lyseblå karklud af en type, jeg ikke bruger mere, og den havde lige det uldne look, jeg gik efter. Hmmm… 🤔

Jeg blandede akrylmaling og vand i et plastikkrus og lagde karkluden i, hvor den fik lov at trække i flere timer, hvor jeg ind imellem moslede lidt rundt med karkluden, for at være sikker på, at farven blev rimelig jævnt fordelt. Så puttede jeg kluden i en frysepose og vred den, så det overskydende maling kunne komme væk og jeg ikke blev beskidt (posen ville jeg alligevel bruge i tørreprocessen, så ingen grund til at bruge handsker). I første omgang vred jeg den for hårdt, så karkluden fik sin lyseblå tone igen, så jeg gav den en omgang farve mere. Herefter vred jeg kun kluden lidt, hvorefter jeg glattede den ud inde i posen, men sørgede for at posen var så åben som muligt, mens “tæppet” tørrede. Jeg havde været lidt bekymret for, at stoffet ville være lidt for levende at klippe i bagefter, men farven havde gjort det stivere, så det var meget nemt at have med at gøre. På billedet er det klippet til og afventer montering, efter jeg har malet kikkassen.
Det blev lige, som jeg ønskede det, og idéen er hermed videregivet.

Lille tromme og stor tromme-taske

Jeg havde fotoet fra min søsters kolonihavehus til at gå efter, og især hvad den lille tromme angår syntes jeg, at det var meget svært at se de forskellige detaljer. Men jeg synes nu, at det er lykkedes mig meget godt. 😉 Til højre ser man trommerne i kikkassen.

Stor tromme-taske

Skruelåget fra en vakuumpose – miniaturistens evige blik for muligheder… 😜

Her kom min superlim i brug i overflod. Mit mørkebrune kunstlæder er dejligt tyndt og var derfor yderst velegnet til dette projekt. Mit udgangspunkt var skruelåget fra en vakuumpose, som jeg savede fra hinanden. Ja, ja, jeg ved godt, at jeg med garanti havde kunnet lave det meget lettere, men til gengæld var begge meget solide og stabile. Jeg ville allerhelst have lavet, hvad jeg troede var en stor tromme, rund, da den ovale form til en tromme bare virkede forkert, men jeg var jo ligesom nødt til at lave den, som den så ud på billedet, jeg arbejdede efter. Sidenhen erfarede jeg, at det slet ikke var en tromme men derimod en tromme-taske, hvor der er tromme og slagtøj i. 🤪
For at få den ovale form skar jeg lidt skumpap til og limede på. Så samlede jeg det hele med pap på begge sider, afsluttet med en papkant hele vejen rundt. Derefter limede jeg en stribe kunstlæder på kanten og den ene side fik et tilklippet stykke limet på. Den anden side fik lidt ekstra kant, så jeg kunne bukke den ned over kanten. Herefter duppede jeg trommen med akrylmaling med en næsten tør pensel for at skabe indtrykket af slid og med en sort gel-tush tegnede jeg mønster hele vejen rundt.

Fotos af tromme-taske lysnet (original til højre) for at vise håndtegnet mønster.

Næste del af tromme-tasken blev så stropper, rem og pynt. Jeg havde dog mine udfordringer ved at lave denne taske med kunstlæder. 🤔 Jeg var nødt til at bruge superlim, da kunstlæderet ellers ikke ville binde, og normalt bruger jeg altid Loctite Attak. Men under et sofa-projekt løb jeg tør – mnjaeh, ikke helt, men jeg fik lavet en kemisk reaktion i flasken, efter penslen var kommet i kontakt med min Arleene’s Tacky Glue, så henover nogle dage blev den så tyktflydende, at den ikke kunne komme ud af flasken… 😬 Gudskelov havde jeg noget billigt superlim liggende, hvilket var fint til sofaen, der skulle males, men limen blev ved med at generere en “tåget” hinde på trommen. Det ødelagde flere projekter for mig i min spæde begyndelse, da det tager en dag eller to, før det viser sig. Jeg har aldrig oplevet det med Loctite, hvilket er grunden til, at jeg sværger til den lim, selvom den er dyr. Problemet med superlim er yderligere, at man skal være meget hurtig og superpræcis, og jeg ender tit med at komme op at slås med materialerne i sidste øjeblik, så der går koks i det hele. Her kæmpede jeg for at få lavet stroppen til tasken, og det var ret kompliceret, idet det jo var kunstlæder, så der var stof på bagsiden. Dette indebar, at stroppen skulle lægges dobbelt, og ih guder, hvor det drillede! Og overfladerne på de smalle strimler skulle jo altså passe præcist, da det ellers ville være meget tydeligt. Samtidig var der også de forskellige spænder, der skulle anbringes, så det så rigtigt ud. Jeg kunne gudskelov bruge almindelig lim til den lange del af stroppen, hvor det var stofbagside mod stofbagside, men omkring de komplicerede metaldele måtte jeg i flere tilfælde bruge superlim. Og det var altså lidt for spændende, hvor jeg f.eks. skulle bruge en lillebitte dråbe og limen pludselig fossede ud af tuben. 😫 Eller at den stivnede så hurtigt, at jeg kun lige kunne nå at bøje kunstlæderet, men ikke at få anbragt spændet i rette position, så jeg kunne trække endnu en strimmel kunstlæder igennem. 🤬 Det var yderst frustrerende, og da jeg var igang med den afsluttende handling, fik jeg superlim over halvdelen af stroppen, der i forvejen var godt hærværket af al den ekstra bøvlen rundt. Så meget imod sædvane skrottede jeg den ene halvdel af stroppen og startede forfra, da den ikke var værd at forsøge at redde. Lad mig bare sige det på den måde, at jeg aldrig køber andet end Loctite superlim igen!!!

Der var godt nok mange detaljer på denne tromme-taske, så jeg fik min sag for. Spænder, knapper og mønster samt kunstlæder, der måtte lægges dobbelt ved stropperne – puha! Alle steder, hvor jeg brugte nåle i tromme-tasken, måtte jeg forbore på grund af den hårde plastik indenunder. Men den blev da færdig og ligner fotoet, jeg har arbejdet efter, så jeg er vældig tilfreds. 🙂

Lille tromme

Den var dæleme svær, denne lille tromme! 😳 Jeg troede egentlig, den ville være noget af det nemmeste at lave, men bare at få styr på, hvilke materialer og farver, jeg skulle bruge, var en udfordring i sig selv. Jeg startede projektet med at beklæde plastikringen med kunstlæder. Snoren, der skulle bruges til trommen, lavede jeg af en bomuldssnor, jeg splittede op, da jeg kun skulle bruge fire tråde derfra. Disse smurte jeg ind i lim, så jeg endte med en rimelig stiv snor, der var nem at montere. Hver spids blev monteret på trommen med en lille dråbe superlim, hvor jeg trykkede snoren fast med en tandstikker og pressede imod, mens jeg bukkede næste vinkel.

Normalt ville jeg ret hurtigt være kommet frem til, hvilket materiale, jeg skulle bruge til trommeskind, men det var ikke meget kant, der måtte bukkes om, fordi trommen ikke er særlig høj. Samtidig måtte kanten ikke bugte, men skulle slutte tæt. Jeg prøvede flere forskellige ting, men hver gang duede det ikke. Så kom jeg så endelig på at bruge fint lærred – og det fungerede bare perfekt! 😀 Jeg smurte lærredet ind i lim efter monteringen for at få en glat overflade, der ikke lignede stof. Inden jeg monterede lærredet, limede jeg papir over hullet i ringen på begge sider, så der var lidt, der “holdt igen” på stoffet.

Så var selve trommen lavet og manglede en strop. Trommen var jo lavet af en solid plastikring, så derfor borede jeg to huller til stroppen, hvor jeg atter brugte min stive bomuldssnor. Jeg klippede enderne skrå og kunne derved bruge dem til “nål” ved hullerne, der fik en lille dråbe superlim efter montering.

Så skulle trommen males… 😫 Yrk, hvor farverne drillede! 😬 Vejret i Esbjerg blev mere og mere træls, og til sidst sad jeg næsten i vindueskarmen for at få ordentligt lys at arbejde med. På et tidspunkt havde jeg fået én side flot, men mens jeg arbejdede på den anden side, lagde jeg pludselig mærke til, at mine fingre trak malingen af fra den første side! Jeg arbejdede med akrylmaling, så jeg skulle skynde mig, hvis jeg skulle have en chance for at rette på det, hvilket jeg ikke rigtigt kunne – og så bemærkede jeg, at jeg dæleme lavede samme nummer med malingen på den anden side, der også her satte sig fast på mine fingre. 🤬 Så kom min varmepistol frem til det videre arbejde. Den kunne lige få tørret skidtet i en fart. Det gav en masse afbrydelser og frem og tilbage undervejs, men det virkede. 😉 Men alt mit bøvlen samt min fortyndede maling for at skabe diskrete farvetoner, fik opløst limoverfladen på trommen, så stofstrukturen kom frem flere steder, så jeg var ved at være godt træt af det hele og brød mig samtidigt ikke rigtigt om farverne. Derfor besluttede jeg mig for at male begge trommeskind op med en lys tone og derefter starte helt forfra. Efter det var blevet tørret, gik det hele meget bedre, og jeg endte med et resultat, der var pænt i retning af det ønskede. Efter tørring kørte jeg min pegefinger over noget sort farvekridt og tværede rundt på trommen på udvalgte steder for at give den lidt patina, hvilket også fik nogle af farverne til at “falde til ro”, så de ikke virkede så hidsige. Det var noget billigt farvekridt, hvilket gjorde, at jeg kunne slippe afsted med den teknik – hvis jeg havde prøvet dét nummer med mit Staedtler farvekridt (som gemmer sig for mig), var der ikke kommet patina men kulør på. 😜

Så vidt jeg kan se af billedet, jeg arbejdede efter (hvor det er meget svært at se trommens detaljer), er snoren trukket igennem nogle metalringe i trommeskindet. Jeg var udmærket klar over, at jeg ikke ville kunne slippe afsted med noget tilsvarende, men så må man jo fuske lidt. 😜 Min løsning blev at tegne en prik op med blyant ved alle spidserne. Grafitten har lidt glans og samtidig var det svært at tegne prikken jævn, hvilket faktisk kun hjalp på illusionen.

På bagsiden af kikkassen lavede jeg fødselsdagskortet til Conjadia. Idet gaven jo var fra både Mor og mig, selvom Mor ikke var her mere, fandt jeg et gammelt julekort fra hende, så jeg var i stand til at få hendes håndskrift på kortet, som fylder det meste af bagsiden. Man kan komme langt med billedbehandling, og jeg er utrolig glad for denne detalje.