Vort dukkehus

Dukkehuset 2018

Min mor og eg fandt for nogle år siden ud af, at vi faktisk begge gik med en drøm om et flot dukkehus. Vi besluttede os derfor for, at det var på tide at gå i gang – sammen. Da det også kan være et pladsproblem at have sådan et skrummel stående (for vi ville naturligvis have en masse rum), gik vi i gang med at lave dukkehuset i en reol, som så skal ende med at blive ændret helt til dukkehus med vinduer og tag. Men det er noget, der tager tid, så det er konstant et “work in progress”. Dukkehuset har været under bearbejdning siden ca. 2001, og undervejs har jeg så desværre mistet min legekammerat, min Lillemor. Jeg arbejder dog selv videre på at få færdiggjort vort dukkehus – de fleste planer er allerede lagt i fællesskab. 🙂

Her på forsiden serverer jeg nyheder og teasers. Det er så op til den interesserede at lokalisere projekterne på de rette sider, hvor jeg vil fortælle meget mere detaljeret om det forskellige.

Udover de forskellige teasers, jeg viser her, er der to sider under stadig udvikling: “Lillemor” og “Min fibro-verden”.  Den første handler om min dukkehus-fælle, min mor, som jeg mistede i starten af marts 2019. Den sidste handler om min tilværelse med fibromyalgi.

Hvad angår sideoversigten på hjemmesiden, der er lavet i WordPress, trykkede jeg på et tidspunkt på en forkert knap, og det er aldg lykkedes at få den oprindelige ønskede rækkefølge tilbage. Så forsiden står helt forneden. Hvis nogen kan give mig en forklaring på, hvordan jeg kan korrigere det, vil jeg værdsætte det meget.

The, rosinbrød og småkager…?

Jeg er mildest talt ikke særlig produktiv for tiden, men var ved at være træt af at se det samme start intro-billede, så jeg besluttede mig for at invitere på en kop the med rosinbrød, vanillekranse og kransekagetoppe. 😁

Køkkendør

Jeg har tilføjet en ny side til min hjemmeside, nemlig “Projekt: Døre”.

Jeg er vild med denne dør, der er så smuk på begge sider. 🥰 Hér har vi at gøre med køkkensiden, hvor jeg holdt døren i hvid og malede blå kanter på, så den ikke kom til at se alt for klinisk ud. En af mine oprindelige planer var selv at male blomster på dørene, men med svindende kræfter og et da nyligt køb af flotte neglepyntsblomster, så blev det pludselig til noget helt andet. At det så også blev meget flottere, end jeg havde planlagt, kan jeg jo heller ikke kimse ad. 😁 Jeg havde fået fat i et flot messinghåndtag, hvor jeg malede grebsdelen med hvid akrylmaling og ville normalt give det 2-3 lag lak, hvorved der bliver skabt porcelænslook, men her gik jeg efter et godt brugt udseende, så jeg nøjedes med akrylmalingen alene.

Art Nouveau-vinduer

Så kom jeg endelig lidt videre med mine Art Nouveau-vinduer og fik sat plexiglas i dem. Men ih du godeste, et bøvl! Jeg havde lavet riller i karmen, så glasset var lige til at “klikke” på plads og havde også skåret de forskellige glaspaneler til, men så blev de lagt til side, da jeg først skulle have vindueshullerne malet et par omgange, inden de blev lakeret. I mellemtiden var glasstykkerne blevet væk for mig, og da jeg endelig fandt dem igen, var et par stykker forsvundet. Altså måtte jeg til at klippe nye ud, før jeg begyndte at montere. Men monteringen skulle vise sig slet ikke at være nem, da lagene fra malingen og lakken pludselig gjorde, at jeg ikke kunne få glasset til at passe.. Med neglen prøvede jeg forsigtigt at manipulere vinduerne, der sad i spænd, på plads i rillen. Glasset rykkede sig oftest ikke, til gengæld buede plexiglasset lidt, hvorved det ved et par stykker blev beskadiget. ☹️

Men de satte sig simpelthen sådan i spænd, at de flere gange med et pludseligt *flik* røg ad pommern til, så jeg måtte i gang med en større eftersøgning og en enkelt gang et nyt vindue måtte laves. 🫤 Jeg brugte al for lang tid på noget, der tidligere havde været ret nemt, så det var ved at blive ret frustrerende. Tilsidst accepterede jeg, at glasset bare ikke passede ordentligt mere, og så begyndte jeg på møjsommeligt at klippe ganske små bidder af hist og pist. Desværre gik dette også galt, så to vinduer pludselig havde lufthuller ved kanten, så atter måtte jeg i gang med at lave nye vinduer. Øj, hvor træls!! 😬🙄 Til gengæld var de sidste to glas pludselig enormt nemme at få til at passe, så det var jo helt rart efter alt det bøvl, men på dette tidspunkt var jeg jo så også blevet opmærksom på alle faldgruberne. Men jeg havde nu heller ikke gjort det nemt for mig selv, for det var svært at slibe vindueshullerne til, så glasset kunne passe dér, hvor jeg satte det ind, men lidt længere inde skrånede træet så lidt, så der pludselig alligevel ikke helt var plads til det. Og i dukkehusverdenen kan selv små forskelle betyde rigtig meget. Men nu er de endelig officielt rigtige vinduer! Yay! 😁

Min hoveddør er til gengæld stadig i venteposition, da jeg også har fået forlagt noget stuk, jeg regner med at skulle bruge på den, som vil afgøre hele opbygningen af døren. Jeg vil nemlig lave en rigtig Ribe-dør, for i den gamle del af byen er der mange vildt flotte døre, og idet jeg stammer fra Ribe og min mor, som jeg havde dukkehuset sammen med, boede der, så er det oplagt.

Beskrivelsen af skabelsen af mine Art Nouveau-vinduer kan læses under “PROJEKT: HUS udendørs”

Hoveddør stuk

Min stuk t.v. og de irriterende indhak t.v.

Det er på tide, jeg kommer lidt videre med dukkehusets facade i stueetagen. Nu har jeg fået styr på mine Art Nouveau-vinduer, så derfor er jeg atter begyndt at fokusere på hoveddørens område. Jeg havde på et tidspunkt fundet to små fine stuk frem, som jeg ville bruge over vinduesbuen, men da jeg sleb dem tyndere og rundede dem lidt, så de kom til at se mere integrerede ud, knækkede der et lille stykke af den ene. Men det bevirkede, at jeg pludselig fandt en anden anvendelse for dem, da jeg var lidt generet af det lille tiloversblevne indhak på hver side af vindueshullet, efter jeg havde fjernet “solen” for at gøre plads til mit blyindfattede vindue. Jeg fik korrigeret ujævne kanter med nedslibning og ved at kante det med limstivet snor som kantliste, men lige det lille stykke ude ved siderne så altså lidt forkert ud. Nu prøvede jeg at putte den knækkede stuk ind og så, at det ville blive ret nydeligt med lidt tilslibning. Så jeg endte faktisk med at klippe og slibe endnu mere af begge, så de passede ind i indhakkene. Derefter fyldte jeg lim i hullerne ind imod kapitælerne for at integrere stukken endnu mere. Når først det hele får en gang kalkmaling eller to, burde det give en fin sammenhæng.

Musselmalet urtepotteskjuler

Jeg har fået arbejdet lidt på mit urtepotteskjuler-projekt, hvor en af dem ganske uplanlagt pludselig gik hen og blev Musselmalet. 😄 Jeg lagde dog under fotograferingen mærke til, at kanten har fået lidt skade under lakeringen, så den skal lige have et touch-up, inden den får et sidste lag lak.

Jeg har tidligere lavet lidt Musselmalet porcelæn, hvor jeg tog noget hvidt porcelæn, jeg havde liggende, og så skabte mit eget mønster på computeren og printede det ud på decal-papir. Da jeg har en inkjet-printer, giver det dog lidt problemer, da decals skal i vand for at løsne sig fra papiret, så derfor er man nødt til at lakere dem inden, da farven ellers opløses. Det gik desværre helt galt ved det første forsøg, hvor spraylakken spruttede og ødelagde det meste, hvilket var vildt ærgerligt, da den slags papir er dyrt. Men jeg er ikke typen, der er god til at smide noget væk, der måske senere kan bruges, så derfor havde jeg stadig arket liggende. Så ved at snippe en hæl og klippe en tå, fik jeg søreme sammensat et mønster til min urtepotteskjuler!
Kanterne er lavet med Posca-tusch og desværre ikke så kønne, som jeg kunne tænke mig, men tuschen havde lidt sidt eget liv, så jeg måtte siden give det et touch-up med den hvide spraymaling, hvor jeg sprøjtede lidt ned i en lille beholder, så jeg kunne male det på. Her besluttede jeg mig også for at udtynde stregerne, blandt andet ved at male hvidt i buerne. Buerne opstod i det hele taget kun, fordi tuschen lavede små “løbere”, som jeg så overkorrigerede med buerne.
Da jeg kom den våde decal på urtepotteskjulerens meget buede form, troede jeg at den meget bløde decal nemt ville kunne tilpasses formen, men jeg blev ved med at måtte sidde og korrigere kanterne, og tilsidst begyndte motivet at gå i opløsning visse steder. 😫 Jeg kunne jeg hurtigt mærke, at det ville blive grimt, hvis ikke jeg brugte mit super-fif: Micro Sol. Det blødgør decals, så man kan få dem til at føje sig efter buer og kanter. Desværre endte jeg med at måtte lave en masse lappeløsninger på den ene side, hvor jeg for sent fik Micro Sol i brug, men på den anden side gik det enormt nemt. Ja, ja, man bliver jo klogere af erfaring.

Urtepotteskjuleren er ikke perfekt, men det er altså heller ikke altid nemt at opnå i miniature, og jeg kan vældig godt lide den.