Vort dukkehus

Dukkehuset 2018

Min mor og eg fandt for nogle år siden ud af, at vi faktisk begge gik med en drøm om et flot dukkehus. Vi besluttede os derfor for, at det var på tide at gå i gang – sammen. Da det også kan være et pladsproblem at have sådan et skrummel stående (for vi ville naturligvis have en masse rum), gik vi i gang med at lave dukkehuset i en reol, som så skal ende med at blive ændret helt til dukkehus med vinduer og tag. Men det er noget, der tager tid, så det er konstant et “work in progress”. Dukkehuset har været under bearbejdning siden ca. 2001, og undervejs har jeg så desværre mistet min legekammerat, min Lillemor. Jeg arbejder dog selv videre på at få færdiggjort vort dukkehus – de fleste planer er allerede lagt i fællesskab. 🙂

Her på forsiden serverer jeg nyheder og teasers. Det er så op til den interesserede at lokalisere projekterne på de rette sider, hvor jeg vil fortælle meget mere detaljeret om det forskellige.

Udover de forskellige teasers, jeg viser her, er der to sider under stadig udvikling: “Lillemor” og “Min fibro-verden”. Den første handler om min dukkehus-fælle, min mor, som jeg mistede i starten af marts 2019. Den sidste handler om min tilværelse med fibromyalgi.

Hvad angår sideoversigten på hjemmesiden, der er lavet i WordPress, trykkede jeg på et tidspunkt på en forkert knap, og det er aldrig lykkedes at få den oprindelige ønskede rækkefølge tilbage. Så forsiden står helt forneden. Hvis nogen kan give mig en forklaring på, hvordan jeg kan korrigere det, vil jeg værdsætte det meget.

Det er noget skidt…

Jeg lever dagligt med den kroniske sygdom fibromyalgi, der gør, at jeg altid har smerter, mangel på energi og kræfter og generelt bare fungerer rigtig dårligt. På trods af, at jeg altid har sagt, at bare fordi man har en kronisk sygdom, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan fejle andet, så var der noget, der var fløjet under radaren hos mig.

Jeg fik for ganske nylig konstateret en stor knude i underlivet. Den er 18,6×11,9×13,5 cm, så den er pænt stor. Jeg havde ikke registreret, at den var så bred, og bortforklarede knolden i venstre side med forstoppelse på grund af Wegovy eller cyster fra endometriose. Det sidste kostede mig for 15 år siden min livmoder og venstre æggestok. Men tilsidst kunne det ikke bortforklares mere og viste sig at være voldsomt meget større, end jeg formodede. Gudskelov røg jeg hurtigt ind i systemet, så jeg har rendt fra den ene undersøgelse til den anden med få dages mellemrum og har først nu fået et kort pusterum. Massen ser ud til at være meget lokaliseret, højst sandsynligt udgående fra højre æggestok, hvilket overraskede mig, da jeg troede, det hele var lokaliseret i venstre side. Lægerne ved ikke, hvor stor operationen bliver, før de under operationen tager en biopsi, hvor de også først dér afgør, om det er godt eller skidt eller midt imellem/borderline. Familien støtter godt op om mig, og efter at have sundet mig over det første chok, er jeg nu bare praktisk og har travlt med at organisere min kommende tilværelse, hvor jeg ikke vil være særlig mobil. Denne type operation tager minimum 2-3 timer, så det bliver en barsk omgang, da selv den “letteste” udgave af de mulige operationer jo herved er en massiv operation.

I skal ikke afskrive mig endnu – jeg har stadig håb for, at jeg slipper godt igennem alt dette. Jeg har overvejet, om jeg kunne være sluppet med en mindre operation, hvis jeg havde reageret tidligere, men jeg tvivler faktisk, idet jeg hele tiden har mærket knuden i venstre side og slet ikke var klar over, at det åbenbart stammede ovre fra højre æggestok. Så selvfølgelig ville knuden have været lidt mindre, hvis jeg havde reageret før, men jeg tror faktisk ikke, det havde gjort den store forskel. Knuden blev diagnosticeret 26/3, og jeg ryger under kniven 23/4, så under en måned efter opdagelsen. De har virkelig ikke siddet og trillet tommelfingre med mig.

Kryds fingre for mig!

… og så til noget mere hyggeligt:

Æbleskiver

Ikke ligefrem nyt, idet projektet startede i januar 2020. Men da jeg stadig ikke har gang i min kreativitet og jeg faldt over disse fotos, kom jeg i tanker om, at jeg aldrig har vist dette, da jeg aldrig helt fik afsluttet de sidste detaljer med mit æbleskive-projekt (tallerken-anretninger med syltetøj, sukker og flormelis). Men dette er jo da en start… 😀

Da jeg var teenager, var det altid min opgave, når den stod på æbleskiver derhjemme. Derfor syntes jeg jo også helt klart, at dukkehuset skulle have æbleskiver. Men de skulle altså virkelig ligne, så jeg måtte lige lidt i tænkeboksen for at komme frem til den rette teknik. Efter de første to portioner æbleskiver fik jeg helt styr på teknikken.

Den første portion er den mørke udgave, hvor jeg derefter prøvede at lave en lysere version.

I en ny portion lavede jeg fire åbne og én, der var “bidt af”. Dem skal jeg bruge til senere portionsanretninger.

Jeg lavede kuglerne som normalt, men bagte dem kun i tre minutter, så de ikke knækkede, når jeg ikke skar dem helt igennem og tvang dem op. Herefter kom jeg en dråbe flydende fimo ind i samlingen og satte en stump tandstikker i klemme for at holde hver kugle åben, mens jeg bagte dem fem minutter yderligere, så de ikke ville knække. Jeg lavede en meget lind fimo-masse af samme farve, som jeg lavede kuglerne af, og kom ind i og prøvede at arrangere, så det lignede en æbleskive, man har revet op på midten. Den afbidte version blev lavet ved at grave en kegle ud i en samlet kugle og komme fimo-massen på og lave strukturen med et nålværktøj.

Så blev alle æbleskiverne bagt i 15 minutter mere, så de var færdigbagt, og herefter malede jeg dem med brun akrylmaling.

Jeg havde købt en flot pande brugt, hvor der var et par steder på kanten, hvor der var gået en flis maling af, hvor det var blevet camoufleret med tush, men desværre nemt kunne ses. Det så jeg nu ikke som noget problem, for panden skulle laves lidt snasket, så den passede til en igangværende proces. Jeg lavede derfor noget ret lind fimo, så jeg kunne sætte små klatter på hist og pist, hvorefter jeg tonede det med farvepigment (jeg mangler stadig også at male klatterne) og så kom panden i ovnen i 3 minutter. Uh-oh…! Min første tanke, da jeg lige tog den ud: den var da hvid indeni?!? Aaarrh!

Så så jeg, hvordan den hvide maling var blevet brun og boblet op. Den var jo altså brandvarm på dette tidspunkt, så jeg kunne ikke røre ved den uden at brænde mig, men jeg vidste, at hvis jeg skulle have en chance for at få de store bobler til at lægge sig, skulle det gøres, mens panden stadig var så varm. Jeg havde derfor ikke tid til den store planlægning og at finde noget småt glat, jeg kunne bruge, så jeg rullede i en fart en lille kugle af sølvpapir, jeg havde brugt til at lave æbleskiver med, og gjorde den så glat som muligt, og så trykkede jeg ellers forsigtigt boblerne ned på plads. De kan stadig tydeligt ses, men der skal jo ligge æbleskiver i hvert hul, så det gør forhåbentlig ikke noget. Jeg havde sat panden i ovnen på noget sølvpapir, hvorpå bundens maling brændte sig fast, så dér får jeg noget restaureringsarbejde. Avs! Det er første gang, det er gået galt for mig, skønt jeg hver gang er udmærket klar over, at det kan gå grueligt galt.

Kande til æbleskivedej

Når jeg før i tiden lavede æbleskiver, endte jeg altid med, at der rendte snask ned fra tuden af kanden, og ofte endte det også med en snasket kant på bordet, hvor kanden havde stået. Det har jeg derfor også lavet til mit æbleskive-projekt til dukkehuset.

Jeg kom først den faste Fimo ned i kanden og stampede den på plads med mit værktøj. Dernæst blandede jeg en god del flydende Fimo i en lille klump af samme farve, så jeg fik en ekstremt blød masse, som jeg lavede overflade med nede i kanden og ligeledes tværede lidt rundt og glattede til, til jeg fik det look, jeg ønskede. Min snaskede rand til bordet lavede jeg ved at tvære en tynd halvcirkel ud på noget glat sølvpapir og skubbe kanden op imod, så jeg fik den rette diameter og derefter bage den i 3 minutter, hvilket var ligeså lang tid, jeg gav kanden. Men selv de 3 minutter var lige ved at branke motivet på kanden, så der er ingen tvivl om, at det bare er en decal, der er monteret på kanden.

Ikke meget nyt…

Der er intet nyt sket i min dukkehus-verden et godt stykke tid, da jeg hverken kan mønstre energien eller lysten til det for tiden. Billedet er derfor (næsten) tilfældigt, indtil jeg endelig får lavet noget og kan præsentere jer for et nyt projekt.