Diverse
Slibe-skuffe
Ikke mange vil forstå min absolutte begejstring for min skuffe med diverse slibeting. 
Men som miniaturist har jeg så ofte stået i situationer, hvor jeg mangler en eller anden specifik type slibeværktøj, som jeg har haft en diffus idé om, men ofte ikke engang vidste, om det overhovedet fandtes. De senere måneder har jeg handlet meget på Temu, der ofte kommer med forslag til andre mulige køb. Og til min store begejstring begyndte der at komme ting op, som jeg virkelig har manglet i mit værktøjsbeholdning, men oftest ikke engang vidste hvilke ord, jeg skulle søge på. Jeg havde selvfølgelig lidt i forvejen, men jeg er yderst begejstret for alle de ting, jeg fik fat i, og for første gang nogensinde føler jeg mig virkelig godt dækket ind.
Foto t.v.: Denne geniale tingest i fast silikone har strips i forskellige slibegrader til at velcro-hæfte på. Hæftet er både fast men samtidig eftergivende, så den vil helt klart blive populær hos mig.
Foto t.h.: Endnu et slibeværktøj, der benytter velcro til montering af sandpapir i forskellige slibegrader. Denne er beregnet til en elektrisk sliber. Jeg tror, jeg vil blive rigtig glad for den.
Foto t.v.: Tre forskellige slibegrader. Beregnet til elektrisk sliber til negle, men jeg bruger dem til lidt af hvert. Selvom jeg elsker dem, har jeg desværre ofte oplevet, at de pludselig går i opløsning midt-slibning, hvilket kan sende sliberøret afsted i raketfart, hvor jeg bare håber, de aldrig får ram på mine briller.
Foto t.h.: Negle-buffere med forskellige slibegrader på hver side.
Foto t.v.: Denne er købt hos Miniseum for nogle år siden. Den er smart til at komme ind i besværlige vinkler.
Foto t.h.: Disse slibepinde tror jeg vil ende med at redde et projekt på et tidspunkt. Jeg har i hvert fald ofte manglet noget lignende, så jeg blev meget begejstret, da jeg stødte på dem på Temu.
Foto t.v.: Til meget fin og “blød” slibning.
Foto t.h.: Svampe med forskellige slibegrader, beregnet til både tør- og vådslibning.
Foto t.v.: Uundværligt værktøj i min verden. Beregnet til en elektrisk sliber. Jeg har faktisk et dobbelt så stor sæt, men efter jeg fik vendt bunden i vejret på det og havde svært ved at finde de forskellige dele igen, købte jeg denne som reserve. Man kan aldrig få for meget værktøj… 😊
Foto t.h.: Min svoger arbejdede som konsulent for Duni og lå tit inde med vareprøver. Da han gik på pension fik jeg denne dejlige pose med neglefile, der ofte bliver brugt til projekter.
Sprayboks
Efter grumme sessioner med slibestøv og spraymaling, der absolut ikke blev udført under korrekte forhold, har jeg gået og trukket det noget med næste punkt, der er spraylakering. Et tidligere opslag på “Dukkehuse – Tips & Pral ” bragte flere bekymrede kommentarer, så jeg besluttede mig for, at nu var det slut med den lemfældige omgang med mit helbred og omgivelser. Jeg investerede derfor i en god åndedrætsmaske og prøvede at se, om jeg kunne finde en eller anden form for udsugning. I opslaget kom der gudskelov et fantastisk tip, en spraykabine. Da jeg hermed endelig havde det korrekte søgeord, kastede jeg mig ud i at finde den mindste model på internettet. Jeg fandt en fin lille én på Amazon.de, der oven i købet var ret billig, så det var jo en bonus oveni. Samtidig vejer den kun 3,3 kg, hvilket også var meget vigtigt for mig, da min krop ikke kan holde til ret meget og jeg nemt kommer til skade ved blot en anelse tunge løft. Nu er jeg lidt spændt på, hvor godt den holder, for anmeldelserne går fra fantastisk til forfærdelig, da den åbenbart virker rigtig godt, medmindre den bryder sammen efter en time eller to. Så det er jo virkelig enten/eller. Men jeg vælger at være optimistisk, da jeg har lavet en del research på den, og når den virker, som den skal, er den alletiders. Samtidig er det jo heller ikke noget, jeg skal bruge hver dag, så jeg vil jo heller ikke investere en formue i det.
Åh, du godeste, noget svineri! Der ér altså en grund til, at jeg valgte at investere i en rigtig sprayboks.
Først brugte jeg en dag på at slibe mine resin-støbninger til, hvilket i sig selv var slemt nok, hvad angår støv, men derefter udsleb jeg i to dage det indre af mine urtepotteskjulere, der er støbt massive, og det hele foregik i min stue! Irk! 😬 Jeg sad og sleb ned i en spand, men man slipper alligevel ikke for at få hvidt støv overalt.
Jeg har længe været frustreret over, at mit urtepotteskjuler-projekt var gået i stå med hvinende bremser på grund af masser af støbefejl den ene gang efter den anden, så efter at have fået repareret dem med resin putty og nu også slebet til, så var de endelig klar til næste step: at blive malet. Jeg havde en meget stor kasse, som jeg besluttede mig for ville være et godt “kammer” at spraymale i, så jeg gik lystigt i gang. Og kunne med det samme registrere, at det ville blive lidt af et mareridt. Først gik den nye spraymaling amok og pjaskede i stedet for at sprøjte, da dysen, der blev leveret separat, ikke ville sættes ordentligt på. Da det endelig lykkedes, så ville farvetågen ikke holde sig inde i kassen, så jeg sad og viftede det indad, så det ikke kom ud overalt i mit badeværelse, hvor jeg havde stillet kassen i min brusekabine. Efter at have sprøjtet i fem omgange, flyttede jeg kassen lidt, så man kan se, hvor voldsomt det går ud over omgivelserne, hvis man ikke sørger for at få dækket af. Det kunne gudskelov tørres af med en klud, men ih, du godeste! Det var overalt på mit badeværelse! Og så manglede jeg oven i købet at få lakeret i flere gange bagefter!! Irk! Så det blev altså til en investering i en ordentlig sprayboks, så jeg ikke ender med at tage livet af mig selv undervejs.
Ragnarok!
Kaos! Ragnarok! Jeg havde haft gang i så mange forskellige ting i forbindelse med at dukkehuset kom ned at ligge for sidste gang (september og oktober 2015), at det lignede ragnarok omkring mig. Idet det hele foregik hjemme hos Mor, undrede det mig gevaldigt, at hun ikke fik et nervesammenbrud, men hun tog det i stiv arm.
Proxxon
Jeg har problemer med vægt og med at holde fast i noget for længe ad gangen, så jeg har købt en holder (Proxxon Micromot Redskabsholder), man sætter saven i og derefter sætter fast på bordet i en skruetvinge. Så vender kniven opad som ved en rundsav og man kan føre sine ting hen over metalfodpladen som støtte. Ved større ting er man nødt til at bruge den som en almindelig stiksav (den vejer lidt over et halvt kilo), men til lister og diverse er den fantastisk. Jeg købte også en fodpedal til, så jeg ikke hele tiden skulle bruge hænderne til at tænde og slukke med. Det er lidt bøvlet, når den sidder omvendt, og jeg har mine fingre kær. Jeg købte den store ministiksav Proxxon Stiksav Super SS 220/E, da jeg vidste jeg skulle lave meget og ikke ville slås med en adapter, der sikker ville brænde sammen. Og idet den næsten var igang tre dage konstant, så er jeg ret sikker på, det ville være sket. Jeg var vildt imponeret over maskinen, der ikke engang blev varm ved tre dages konstant brug, så jeg blev en trofast fan efter det, og har nu erhvervet mig adskilligt Proxxon-værktøj, der indtil videre bestemt ikke har skuffet mig. 🙂
Her er det musikinstrumenterne, der skal op at hænge på væggen med små søm/messingnåle. Tidligere havde vi dem hængende med “tyggegummi”, men med tiden ødelægger det tapetet, og eftet alt det arbejde, jeg har lagt i at tapetsere dukkehuset, skal jeg ikke nyde noget. Jeg prøvede først at lave et hul med et lille søm, men det var ved at drive mig til vanvid. Gudskelov kom jeg i tanker om, at jeg havde denne lille håndboremaskine, og så kørte det bare derudad…
Ledningstip!
Jeg har et lille tip til dem, der nogle gange kæmper med at trække en ledning igennem et lille hul i dukkehuset. Jeg tager et stykke metaltråd og vikler omkring ledningen, og hvor jeg holder fingeren på billedet, gav jeg metaltråden et buk i den modsatte retning og gav et par drej, så man ikke bare trækker ledningen ud af igen, når man trækker det igennem hullet. Denne teknik har reddet mig rigtig mange gange ved besværlige huller.
Yikes! 😳
Jeg er ofte ved at komme til skade, når jeg arbejder på et dukkehus-projekt. Oftest, fordi jeg bliver så opslugt af det, jeg lige har gang i, at jeg ikke lige holder øje med, i hvilken retning jeg vender værktøjet (det er et under, jeg indtil videre kun har fået småskrammer 🤪). Andre gange, fordi materialerne giver mig kamp til stregen. Jeg sad på et tidspunkt og kæmpede med at få en plastikbeklædt metalstang klippet over, hvor den viste sig at være temmelig solidt lavet. Tilsidst lykkedes det endelig, dog med det resultat, at det afklippede stykke røg 3 meter igennem stuen, hvor jeg så et blomsterblad vippe. Jeg havde så regnet med at skulle samle metalstangen op fra gulvet, men det var endt noget mere dramatisk… 😲😨😬😳
Slibemaskine
Jeg havde længe savlet efter sådan en slank slibemaskine som min negledame arbejdede med, men fordi det er professionelt udstyr, er den hundedyr. Jeg sliber dog oftere og oftere, hvor jeg altid ender med at sidde og bande, ligegyldigt hvilken af mine efterhånden adskillige maskiner jeg arbejder med. Derfor havde jeg truffet beslutningen om, at jeg ville investere i sådan en professionel maskine. Jeg prøvede dog først at købe en billig udgave af en neglesliber på eBay, bare for at give det en chance. Den raslede dog lystigt fra hinanden hele tiden og kørte op og ned i hastighed, som det passede den, så det var et flop. Derfor spurgte jeg på et tidspunkt min daværende negledame om navnet på hendes maskine og hvor hun havde købt den. Hidtil var det kun lykkedes mig at få en cirkapris ud af hende, men denne gang overraskede hun mig. Hun havde netop kasseret sin gamle maskine, fordi den kørte for langsom, så den kunne jeg få for en halvtredser (!!!! ). Jubel!!! Hvis den er langsom, så kan jeg i hvert fald ikke mærke det, når jeg sidder og arbejder med den. Den er skøn at arbejde med, og jeg er vildt glad for den og bruger den hele tiden.