Julekalender 2018

Skinkekød i tern og fars

En tallerken med skinkestykker i tern samt min barndoms Tekno kødhakker, der er blevet fyldt med skinketern og har gang i en god produktion af fars. Jeg har også fået lavet nogle få karbonader, bare for en god ordens skyld. 😉 Jeg er utrolig begejstret for dette projekt, da kødhakkeren i min barndom er blevet udsat for diverse omgange, hvor jeg har brugt modellervoks til at lave fars med, så det er ganske fantastisk at have en “rigtig” udgave med det i dukkehuset. Og ja, det er med vilje, der ligger et lille stykke fars ved siden af skålen. 😜 Det er den slags små detaljer, der gør, at arrangementerne får liv i dukkehuset. Jeg fik også ret hurtigt lov til at sætte det op i dukkehuset, og Mor nød i dén grad at studere alt det, der skete i køkkenet.  🙂

Hvert lille stykke kød er blevet tilføjet struktur på alle sider. For at få et naturligt look tilføjede jeg små detaljer med fedt, sener og lidt mørke “blodpletter” med tyk flydende fimo. Jeg afsluttede alt kød og fars ved at lave en tynd udgave af den mørke fimo og forsigtigt stryge på det hele.

Min Polymer Clay Extruder er jeg utrolig glad for og har brugt til rigtig mange af mine projekter efterhånden.

Dette mærkelige sølvpapirsarrangement kommer sig af, at jeg ikke var i tvivl om, at både kødkværnen, metalskålen og metaltallerkenen kunne tåle varmen i ovnen, men jeg turde ikke risikere malingen på det, især på den gamle Tekno kødkværn. På dette stadie har jeg allerede fjernet tallerkenen.

Ved kødkværn og skål forbagte jeg toppen i fem minutter, så jeg ikke kunne komme til at ødelægge noget ved at bøvle med det hele. Da farsen var lavet, blev det bagt fem minutter mere, hvorefter jeg fjernede kødkværnen og mit “stativ” af sølvpapir holdt fimoen i position under resten af bagningen.

Farsen gav mig lidt hovedbrud, men jeg endte med at forbage lidt fedt (hvid fimo) og lidt blodigt kød (rødlilla og masser af translucent fimo) i fem minutter, hvorefter jeg finthakkede det og blandede i “kødet”. Man kan enten mixe sin faste fimo med det flydende fimo for at få en anden farve, eller man kan blande farvepigment i (som man får ved at skrabe farvekridt. Staedtler virker efter min erfaring bedst).

Bord-/gulvlampe

Den var godt nok besværlig at lave! Det ses ikke umiddelbart, men udover perle, skærm samt 5 swarowski-krystaller består den af 14 messingdele. Dette gjorde den fuldstændig leddeløs, så den er yderligere afstivet med en tynd metalstang (der skulle også være plads til ledningen inden i perlerne). Glasperlen er rigtig flot med lyserøde roser, sølvstriber og kobberpletter. På messingblomsterne har jeg sat hvide changerende swarowski-krystaller og nedenunder har jeg hængt små messingindfattede krystaller, jeg har malet lyserøde.

Skærmen er lavet af coveret fra tutten på en vandflaske, som jeg har beklædt med blonde og lakeret adskillige gange for at skabe glaseffekten. Jeg limede en omvendt strimmel blonde på, og da det var helt tørt, lakerede jeg indersiden med vandbaseret lak (en lille sikkerhedsforanstaltning for brandfare). Inden blonden blev våd af lakken syede jeg en ekstremt tynd messingtråd ind ved toppen og trak den sammen. Så sad jeg og formede både top og kuppel, da lakken begyndte at stivne. Da den inderste lak var helt tør, lakerede jeg hele den yderste skærm med neglelak i tre omgange og efter det var helt tørt to gange med vandbaseret blank lak. Jeg sørgede for at “frynserne” forneden sad helt tæt ind imod plastikken og at de havde et pænt flow i toppen uden at stritte for meget. Alt dette for at prøve at lave illusionen af en spændende glaskuppel anno 1900.

Hollandsk “porcelænsur”

Jeg sad og rodede lidt rundt i min ur-skuffe og fandt et meget gammelt udprint af et porcelænsur med hollandske motiver, jeg havde glemt alt om, fra da jeg støvsugede internettet for flotte urskiver. Bag vort komfur har vi en “flisevæg” med hollandske fliser, så dette ur ville jo passe perfekt! Jeg lavede urskiven af en silikonedup (sådan en tingest til at sætte under noget for at skåne en overflade). Desværre har jeg endnu ikke fundet en metode til at skære den rent igennem, og den er sej at skære i. Derfor er den nederste runding blevet lidt utydelig, da jeg begyndte at “file” lidt for meget, da jeg løb tør for kræfter. Jeg kan dog stadig leve med det og prøvede at kompensere for det ved at lime den fast med en klar gummiagtig lim, der tørrer glasklart op. Uret skulle jo også have lidt dybde på, så jeg lavede en plade af fimo og lod den være en anelse større og lavede en blød kant op imod udprintet. Så fik det hele to lag blank lak for at give illusionen af porcelæn. Normalt ville jeg have lakeret det en gang eller to mere, men jeg har fremhævet motiverne en anelse med en gummiagtig lim, og hvis jeg lakerede mere, ville det bare se ud som om lakken ikke var strøget ordentlig på. Jeg er vældig begejstret for uret og det passer knaldgodt i dukkehusets køkken. 😃

Barometer

Familiefotos i rammer

Endnu en ting fra Mors julekalender: et foto af mine bedsteforældre i metalramme. Det var et lille foto, jeg fandt på loftet som barn og kaprede (det må være røget derop ved en fejl), og jeg har aldrig set andre udgaver af det. Så udover en enkelt gang (da hun accepterede min “kapring”), er det første gang i cirka 45 år, min mor ser dette billede af sine forældre. Og da der aldrig blev taget ret mange af dem, blev det en dejlig overraskelse for hende. (-“Neeej, Mor og Far…!”). Rammen var mørktonet antikguld, men det fungerede ikke så godt med det sepiatonede foto, så derfor malede jeg rammen sort med permanent tush og matlakerede den. Det nedtonede de flotte detaljer på rammen, så opmærksomheden i stedet bliver rettet mod billedet. Jeg holder rammen i en vinkel, så lyset fremhæver rammens motiver, der ellers ikke virker så fremtrædende.

De to firkantede rammer er ens, men lillepigens ramme er malet med sort permanent tush, hvorefter jeg har slebet lidt på rammens rundinger for at få metallet frem. Jeg har altid elsket billedet af min ældste storesøster som baby, så selvfølgelig skal det med i dukkehuset! Den lille dreng i matrostøj er min far og er rent faktisk et billede, som jeg aldrig havde set, før min mor flyttede for nogle år tilbage. Det passer jo perfekt til anno 1900, så nu er han også røget i ramme.

Den ovale udfoldelige ramme er med farvelagte sort/hvide fotos af mine forældre. Samme ramme med mine søstre, hvor jeg lavede størrelsen på billederne efter selve rammens opbygning – ved det farvede valgte jeg at lave billederne større end den afsatte plads.
Det lille ovale billede er mine søstre og mig – jeg er den lille nuttegøj til højre.

Jeg har siden tilføjet rygstøtter på de ovale rammer.

Lidt forskelligt fra Mors julekalender samlet på samme foto: de ovale billedrammer på skænken, barometeret på væggen samt skålene med havregrød, som jeg dog har købt og på et tidspunkt vil tilføje mælk (det ser noget tørt ud 😜).

Stemningsbillede fra herreværelsets skrivebord, hvor dobbeltrammen af mine forældre er flyttet ind.

Avispapirslampeskærm

Julekalender diverse

På den smalle hylde over komfuret står en lille Reutter porcelænskrukke fra julekalenderen. Ved siden af bordet står en mælkejunge og på bordets hylde står et skålesæt og en keramikbøtte med grisemotiv.

Kartoffelsækken, kødkløveren og urtehakkeren samt fisk og kniv på skærebrædt på bordet. Ved siden af bordet en smørkværner og under bordet to Madam Blå Beige dåser samt gryde. En god høst til bryggerset fra julekalenderen. 😉

Kartoffelsæk

Den allersidste kalendergave til min mor, som hun fik juleaftensdag: en væltet sæk med kartofler. Når man skal lave kartoffelmos, har man naturligvis brug for kartofler dertil. 😜 Hvis man kigger nærmere efter, kan man se, at nogle få af kartoflerne er begyndt at spire.

Jeg fik gang i fimoen til julekalender og julegaver med kartoffelmos og kartofler.

Kødkløver og urtehakker

Julekalenderen