Elevatorer
Mor og jeg ville oprindeligt have haft vindeltrapper eller trapper generelt i vort dukkehus, men vi fandt ret hurtigt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre at lave, da en reol trods alt ikke var dyb nok til de store udskejelser. Efter lidt hjernetumlen kom jeg frem til, at vi da skulle have elevatorer i vort dukkehus! Men jeg gad ikke, at det skulle være alt for kedeligt, så jeg gik i gang med at kigge i vort “lager”, hvor jeg fandt nogle meget fine plastikhegn, vi havde købt billigt på en messe. Problemet med dem var bare, at de var i forskelligt design, så vi kunne ikke rigtigt bruge dem til en eventuel have. Men der var to af hver og hvis man nu vendte dem på højkant…?!? Der kom gang i de små grå, og inden længe havde vi fået vore elevatorer med hver sine flotte smedejernslåger… 
Stedmoderblomst-, rose- og gerbera-vinduer
Elevator-konstruktion
Denne elevator med rose-vinduet er den allerførste jeg lavede, hvilket også kan ses med skævheder, men det er altså også rigtig mange år siden, jeg lavede den, og jeg er blevet dygtigere siden. Vinkler vil dog altid være min akilleshæl. 
Jeg byggede væggene og vinduesfronten op med 5 mm skumpap/arkitektpap, og bagsiden er en hård papplade. Jeg lavede hverken bund eller top i elevatorerne, for det syntes jeg ikke var nødvendigt. Jeg tror dog, jeg vil tilføje en bund på et tidspunkt, for skønt man virkelig skal anstrenge sig for at se gulvet derinde, så virker det jo alligevel forkert, at gulvet er magen til det pågældende rum. Elevatorerne måtte ikke fylde for meget, for dybden af rummene er altså kun 24 cm. Jeg brugte balsatræ til at opbygge karmen til mit første vindue, hvori jeg har indgraveret et blomstermotiv, forskelligt for hver elevator – henholdsvis rose, gerbera og stedmoderblomst, men de senere elevatorer fik en ordentlig vinduesliste. Vinduerne blev lavet med plexiglas og et flot blomster-frimærke nedenunder, som jeg så bare ridsede efter, hvorefter jeg afrundede vinduet med en bladkant. For at det ikke skulle blive “for firkantet”, lavede jeg vinduerne i en flot facon med vindueslisten omkring. Valget af balsatræ var dog en rasende dårlig idé, da det er nemt at arbejde med, men til gengæld vildt nemt får stygge mærker.
Elevatoren blev beklædt med rødt fløjlstapet indvendigt (købt i en butik i Gråsten for rigtig mange år siden), og jeg satte en stang fast i bunden, både for at afstive væggene, der ellers gerne ville bukke, samt for at have et stop for lågerne. Lågerne var ikke brede nok til elevator-åbningen, så jeg brugte en vinduesliste, man dengang kunne købe hos Miniseum, til at montere lågerne i. Det gav mig samtidig træ til at montere hængsler i. Nogle af dem havde deres eget kantpynt, så jeg ikke behøvede at gøre mere ved bredden, men andre måtte jeg anbringe en tynd fin rammeliste på kanten, der så blev malet med sort neglelak, hvilket vindueslisterne også blev. Alle lågerne blev yderligere shinet lidt op med guldtusch. Elevatorerne i spisestuen og stuen har fået shinet lågerne op med sort Penol 777-tusch, der giver dem metallook. Køkkenets elevator kan ikke tages ud, da den er kilet fast med korkgulvet, og entréens elevator er så langt nede, at man ikke ser det, og så vil jeg simpelthen ikke bruge krudt på det.
Jeg brugte små mini-øskner til hængsler, der blev monteret på karme, der bare var et flad liste, jeg rundede kanterne på. Skumpappet i vinduesafdelingen blev beklædt med lys træfolie og der kom en afsluttende liste i bunden for at skjule skumpappets kant.
Der var jo faktisk en årsag til vinduet, for i bagvæggen har jeg lavet et hul øverst oppe, hvor jeg har trukket en fatning igennem, og når der er lys i elevatorerne, kan man se de fine indgraverede motiver.
Til sidst sluttede jeg af med loftstuk og fodpaneler.
Køkkenets elevator er dog anderledes end elevatorerne i stue, spisestue og entré, idet der hverken er vindue eller fløjlstapet i. Det skal jo ikke være fornemt i køkkenpersonalets afdeling.
Elevator-vindue
Jeg kom til at trykke dette vindue ud under arbejdet med en af mine elevatorer og besluttede mig for at prøve, om jeg kunne gøre plexiglasset klart igen. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, så nu er det altså bare totalt meningen, at der skal være røget glas i den elevator! 
Det er spøjst nok, for plexiglasset har sjældent været udsat for røg, og fra samme plade har jeg oplevet, at visse ting blev gule og andre ikke. Mærkeligt…Nå, men når jeg nu havde vinduet ude, kunne jeg jo lige så godt vise, hvordan jeg har ridset motivet ind i plexiglasset. Det er nok små tyve år siden, jeg lavede det, så det er lidt groft i udførelsen, men jeg har nu altid godt kunnet lide det alligevel. Det er lavet ved at lægge et stykke plexiglas ovenpå et frimærke, hvorefter jeg har ridset motivet op efter det.
Metallook via tusch
Jeg har atter haft gang i min trofaste sorte Penol 777-tusch. Her har jeg givet den højre elevator-låge en omgang, hvilket har ændret det tydelige plastiklook til metallook i stedet, hvilket jo i dén grad er at foretrække i dette tilfælde. Guldet fik også et retouch, hvorved jeg fik det snasket ud over det hele, da der er masser af vanskelige krinkelkroge. Min løsning blev at klippe små plastikstykker ud, som jeg kunne bruge til at skubbe tæt imod områder, jeg ikke ønskede malet med den pågældende farve, mens jeg malede tæt på.
Elevator i spisestuen
Jeg har altid haft på fornemmelsen, at det var et forkert valg, da jeg oprindeligt brugte lys træfolie rundt om elevatorernes vinduer. I forbindelse med, at jeg renoverede den spanske buevæg, som denne elevator står op imod i stuen, besluttede jeg mig for, at hvis der nogensinde skulle ændres noget desangående, så var det nu tiden. Derfor skar jeg et stykke palisander-finér (fra FinérBixen) til og indgraverede et Art Nouveau-motiv, jeg havde tegnet. Jeg malede finéren mørkere med tusch og smurte den ind i bronzevoks, hvor jeg havde håbet, den ville sætte sig i indgraveringen og måske ellers bare efterlade lidt tone på træet, når jeg tørrede det af. Men det blev ret ensfarvet, så derfor valgte jeg at tegne indgraveringen op med farveblyant. I sidste ende synes jeg dog, at det ikke var synligt nok, så jeg endte med atter at tegne det op, denne gang med guldtusch. Men så var jeg også ret godt tilfreds med resultatet. Elevatoren er i hvert fald blevet noget mere spændende at se på.Jeg lagde dog mærke til, at jeg ikke havde travlt med at få elevatoren på plads, hvilket hos mig betyder, at der mangler noget. Jeg kom så i tanker om, at jeg havde været i gang med at male stuk til den, inden jeg fik den nye idé, og med tilføjelsen af stukken troede jeg, elevatoren endelig var helt færdig. Men den blev stadig liggende… Så derfor fik den den helt store tur med alle de ændringer, jeg har overvejet gennem tiderne. Så dørene blev “metallificeret” med min sorte Penol 777-tusch, og samtidig blev guldmalingen opfrisket og korrigeret.
Samtidig fandt jeg ud af, den med sin nye palisander-finér-tilføjelse passede bedre til spisestuen, så derfor byttede de to elevatorer plads, og den anden elevator blev også renoveret – med både intarsia samt udskårne blomster i teaktræ.
Intarsia
Jeg skulle have lavet et træpanel mere til endnu et elevator-vindue. Denne gang ville jeg prøve, om jeg kunne finde ud af at lave intarsia. Jeg har været så heldig at få foræret nogle udskårne stykker finér i teak, eg og valnød, så jeg besluttede mig for, at dette ville være velegnet til forsøget. Men først skulle jeg lave designet på et besværligt areal omkring elevatorens vindue. Derfor tilpassede jeg et stykke papir og brugte en bryant til at skravere vinduets omrids frem.
Før i tiden ville jeg nemt have kunnet overskue at lave dette komplicerede puslespil, men grundet min mangeårige kroniske sygdom fibromyalgi, er min hjerne mildest talt ikke, hvad den har været. Jeg bliver nemt forvirret og med for mange valg kan jeg gå helt i baglås. Jeg overvejede at klippe papir ud i felternes facon, men det ville hurtigt blive umuligt at styre og overskue, for slet ikke at tale om et bøvl at lave. Derfor kom jeg frem til, at den bedste måde for mig ville være at lave det på computeren.Da jeg kunne mærke, jeg havde en god hjerne-dag (mit udtryk for, når jeg virkelig kan koncentrere mig), gik jeg i gang ved at indscanne min skravering samt finér-stykkerne i hver facon og type. I et billedbehandlingsprogram sørgede jeg for, alle stykkerne var rettet op, hvorefter jeg hentede dem ind i et opsætningsprogram. Her sørgede jeg for, at de kasser, jeg hentede billederne ind i, blev rettet til, så de faconmæssigt passede til finér-stykkerne.
Træ-blomster
Til intarsia-projektet til den ene elevator lavede jeg en tilføjelse. Det er med teak-, valnødde- og egetræ og blev fint nok, men jeg syntes, der manglede noget. Derfor besluttede jeg mig for at lave nogle tilføjelser i teaktræ til at lægge oven på intarsia-projektet. Jeg reddede skuffegrebene fra min mors gamle vandskadede kommode og har her nappet en bid til at lave blomster.
Selve blomsterhovederne var meget besværlige at lave, da jeg var nødt til at lave dem i to dele (da skuffegrebene var så smalle, at der ikke var træ nok), hvilket gjorde at der ikke var så meget at holde fast i, når jeg skulle slibe dem. Og idet alle kanterne på dem skulle slibes i forskellige niveauer, fik jeg min sag for, og jeg endte med følelsen af, at jeg næsten havde slebet mine fingre og negle lige så meget som træet. Men jeg er utroligt tilfreds med slutresultatet, der er mit andet forsøg udi at skære i træ i miniature. Denne gang benyttede jeg dog ikke mit træskære-sæt, men i stedet min slibemaskine.
Elevator-etagevisere
Jeg kom på en tilføjelse til dukkehusets elevatorer, efter jeg blev inspireret på en ferie, hvor der var en elevator med en halvmåne-etageviser. Det var første gang, jeg så en i virkeligheden og da jeg altid har været helt forliebt i sådanne, når jeg så dem i fjernsynet, var jeg naturligvis helt solgt ved at se en “live”. Idet jeg i forvejen gik og puslede med konstruktionen af et knappedisplay til inde i elevatorerne, var skridtet derfor ikke særlig langt til også at tilføje en etageviser.
Jeg klippede en fin messingdims over og lagde den med bagsiden op på et stykke pakketape. Ved de to åbne huller ved enderne tilføjede jeg et lille stykke klisterbånd, så jeg kunne bukke kanten op og forhindre udflydning uden at risikere vedhæftning ved limen, da jeg strøg et lag Aqua Magic på. Det fik kun lov til at tørre et halvt døgn, da jeg ikke kunne vente, men det viste sig faktisk at være godt, da jeg derved med tapen kunne trække noget udflydning på metallet væk fra forsiden.
Nogle gange kan løsningen på et problem være enkelt. I tilfældet med mine elevator-etagevisere skulle jeg bruge tal, så jeg dykkede ned i min samling af stickers og fandt de perfekte tal til formålet. Fonten var dog så “smart”, at 0 var meget mindre end de andre, hvilket især så forkert ud, da de yderste tal bryder kanten. Men gudskelov var O en perfekt erstatning, så det kom til at fungere. Jeg skulle dog lige have givet alle tallene en klat lim, da de ellers højst sandsynligt ryger af efter nogle år, og de skal jo gerne holde i det lange løb. 
Samtidig kom jeg også en klat lim på bagsiden af alle 0 og 3, så de kan holde sig strunke.
Jeg blev endelig færdig med mine etagevisere til mine fire elevatorer, efter projektet blev udsat lidt, da en af mine visere forsvandt sporløst fra mit arbejdsbord – dér det ene øjeblik, væk det næste. 
Jeg ville jo helst ikke til at ødelægge et helt nyt ornament for det, men heldet var med mig, og pludselig lå viseren midt på gulvet. 
Den havde siddet fast i mit tæppe, som jeg ellers havde rystet flere gange samt minutiøst gennemgået. Miniaturer, altså…! 
Viserne t.h. forneden tonet med brun voks og før toning med guldvoks.
Jeg klippede viserne ud af det samme type ornament, som jeg lavede selve skiverne til etageviserne af. Herved havde jeg det samme prikmønster og skabte sammenhæng. Nå, men jeg malede viserne med Posca guldtusch og derefter fik alle knopperne brun voks for at give noget toning. Så blandede jeg en anelse guldvoks af klar voks og Eberhard Faber guldbronzepulver. Jeg strøg så tyndt et lag som muligt på min finger og duppede let på knopperne. Derved blev de highlightede og viserne passede bedre sammen med tallene i mat guld med blank guldkant.Jeg satte hver viser fast på en mørktonet guldblomst, som jeg yderligere malede lidt med Posca-tuschen for at nedtone det blanke guld, så kun kanten var blank som tallene. Mens limen tørrede havde jeg anbragt en guldblomst oppe ved spidsen, så viseren holdt rette vinkel. Til slut afrundede jeg med en lille guld-neglepynt, som også blev nedtonet i guldet. Og så var de endelig alle færdige. 
Jeg var i gang med at renovere to af elevatorerne, hvor jeg tog den ene og prøvemonterede de tre af etageviserne, der kom til at sidde på elevatorer med vinduer. Så lyste jeg ned i for at se, hvordan gennemsigtigheden var, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Køkkenelevatoren har intet vindue, så der satte jeg den bare direkte på. Jeg overvejer dog at sætte noget hvidt stuk på, som etageviseren skal hvile på for at få den lidt ud fra elevatoren som ved de andre.Det blev en nydelig tilføjelse til elevatorerne. 
Etage-display
Jeg har lavet et elevator-display til en af mine elevatorer. Metallet er fra en fint ornamenteret foliebakke, jeg har gemt i årevis til et andet projekt. Både dét samt bund og top har fået sort voks (hvorefter top og bund måtte friskes op med en ny omgang sølvtusch). Folien blev også malet med sølvtuschen et par gange for at få samme sølvtone. Jeg foldede kanterne og brugte bladet fra en Stanley-kniv til at banke ned 3/4 mm fra kanten og lave en mere markeret kant, hvorved der blev skabt en bedre sammenhæng med top og bund. Så limede jeg et tyndt stykke karton på bagsiden for at stive det hele af (og huskede selvfølgelig at male kanten sølvfarvet 
).Tallene blev printet ud og øskner malet med sølvtusch, så de passede til resten. Jeg malede klar lak over tallene, så farven ikke blev opløst, da jeg limede ringene på med Hasulith smykkelim, som jeg også lod dække tallene. Efter tørring malede jeg 2-tallet orange, da det skulle fremhæves, da alle etageviserne er sat til 2. sal, og så kom jeg Aqua Magic over tallene for decideret at gøre det til knapper.
Renoverede elevatorer
Intarsia-elevator
Da jeg havde buevæggen ude til renovering, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne tage elevatoren under behandling også, og da jeg så kom godt i gang, kunne jeg jo også lige så godt tage elevatoren på næste etage med, for ellers ville forskellen i kvalitet være for markant.Men det har godt nok holdt hårdt! For selvom en del af træ-arbejdet var vanskeligt nok i sig selv, var det rent faktisk “metal”-lågerne, der mest har trukket tænder ud. De er lavet af sort plast, men jeg har fundet ud af, at ved at farve dem med sort permanenttusch Penol 777, så får de metaleffekt. Men med alle de snirkelurer var de et mareridt at farvelægge. Herefter fik de så guldemalje udvalgte steder, hvor jeg måtte være meget varsom. Så de har været gennemgribende trælse at renovere, og jeg tror, det efterhånden har taget mig 7-8 måneder, hvor dukkehuset har stået i kaos imens, da jeg har måttet flytte vægge og indbo for at kunne få dem ud. Da jeg endelig kun manglede at montere teaktræsblomsterne, var de selvfølgelig blevet væk for mig! Argh! Men endelig lykkedes det dog, og efter et par lag lak må jeg sige, at jeg elsker det færdige resultat. 
Og al den tid, jeg har brugt på dem, har gjort, at der er blevet tilføjet nogle lækre ekstra detaljer, jeg ikke oprindeligt havde tænkt på, så lidt godt har der da været ved, at de har været i gang så længe.
Detaljer fra renoveringen
Køkkenelevator etageviser
Det har taget mig et godt stykke tid, men nu har jeg endelig fået sat etageviseren på min køkkenelevator. Jeg skulle først have lavet noget stuk, den skulle monteres på, og denne stuk skulle først males, vokses og monteres. Så mange småprojekter i hvert enkelt projekt… Jeg ved godt, at etageviseren sidder lidt skævt, men det er den eneste elevator i huset, der ikke kan tages ud, da korkgulvet er lagt omkring den, så det var lidt af et gæt, hvor den skulle sidde, og med superlim har man ikke længe til at ombestemme sig. Men nu kan jeg så også vise den fine blå relief, som Mor og jeg købte på den første dukkehus-messe, vi var på, for mange, mange år siden. Køkkenelevatoren er den eneste, der ikke har det fine glasvindue med indgraverede blomster – det skal jo ikke være for fint i den afdeling. 😆
Hvis man kigger nærmere efter, vil man kunne se det lille søm i loftet, som holder elevatoren stramt på plads op imod væggen. Den slags små søm har jeg siddende hist og pist for at styre elevatorer eller mure, og de er nemme at fjerne med en tang, hvis jeg skal have noget ud.