PROJEKT: MØBLER
Soveværelsets seng
Jeg har renoveret dukkehusets seng, der er blevet kraftigt opgraderet. Det er dog med beklagelse, jeg har gjort det, da det er den eneste større ting, Mor har lavet til dukkehuset. Engang jeg kom hjem på besøg, havde hun lavet sengetøj, gardiner og “himmel” til sengen, som jeg inden da havde sat messingstænger på. Allerede dengang var det en anelse voldsomt for min smag, både med farverne samt de store huller i forhængets stof, men samtidig var jeg begejstret for, at hun havde lavet det. Men det var blevet ændret for år tilbage, hvis Mor ikke havde shanghajet stoffet, jeg skulle bruge, og først har fundet det igen nu. 😉 Hun var ikke særlig begejstret over, at jeg ville ændre på sengen, da den i mange år var noget af det pæneste ved dukkehuset. Men nu er jeg nået så langt med det hele, at tiden var kommet til at lade sengen indhente resten af dukkehusets stil.
Jeg havde købt nogle fine støbeforme på nettet, uden dog at have nogle specifikke planer med dem, de var bare smukke. Jeg lavede stukken i fimo og tog dem ud af formen, mens de var fugtige, hvorefter jeg formede dem efter sengestolpen. Men da sengen jo ikke lige har så godt af at komme i ovnen, skar jeg et stykke træ i facon med samme formål. Man venter jo normalt med at tage det ud af formen, til det er bagt, men så ville jeg ikke have mulighed for at bukke dem på midten, så det blev kun den, der skulle sidde på gavlen, jeg kunne gøre det med. Men ih, guder, et bøvl!!!! Der er så fine detaljer og tynde “tråde” i, så det var lige ved at drive mig til vanvid! Jeg kunne have lavet det fint i én ende, men når jeg nåede ned til den anden ende, var fimoen begyndt at tørre i “trådene”, der så gik fra hinanden (jeg lærte sidenhen at blande godt med flydende fimo i, hvorved det var meget nemmere at arbejde med og ikke tørrede så hurtigt). Især den “flade” til gavlen var simpelthen vildt vanskelig og meget tynd. Jeg var ved at opgive mange gange undervejs, og var lige ved at tro, det ikke kunne lade sig gøre i fimo. Men efter en laaang kamp, blev den endelig færdig, og jeg skal godt nok love for, den kom i ovnen i en fart!
Jeg satte midlertidigt den nylavede stuk på, så jeg kunne få en idé om mulige begrænsninger, når jeg skulle lave sengetæppe og forhæng. Men uha, jeg fik listet dem af igen i en fart! De var så sarte, at jeg kunne mærke dem “knage”, selvom jeg var vildt forsigtig. Så de kom først frem igen, da de skulle lakeres, og så ellers da sengetæppet var færdigt og var blevet monteret. Men altså – dét pyntede!!! 😀
Stukdetaljer
Stolpekrukker – eget design 😉
Det kom naturligvis til at ændre udseendet markant, da der kom forhæng på sengen, men alligevel forudså jeg, at den ende ville ende med at virke lidt “tom” i forhold til fronten, hvor der jo virkelig er knald på udsmykningen. Jeg besluttede mig derfor for, at der skulle stå to små krukker med roser øverst på de bagerste stolper. For at integrere dem med resten af sengen, skulle de forgyldes på samme måde som stukken, hvilket var lidt af et sats, da jeg brugte fimo-guldpudder (Eberhard Faber) og resten af det fimo-lak, jeg havde blandet med guld fra stukken. Jeg vidste ikke, om jeg ville kunne få det til at binde ordentligt på glas, metal og papir, men det gik fint, og jeg er ovenud tilfreds med resultatet.
Jeg lavede en langpude og havde egentlig bestemt, at det var dét, men havde alligevel en lille nagende tvivl, at det nok mest var den manglende energi, der talte. Da Mor så også kommenterede på, at der da vist skulle være flere puder, måtte jeg jo bide i det sure æble og give hende ret. Dem har jeg så fået lavet, men er desværre også blevet inspireret til, at der skal være en rund hvid hæklet pude med lyserød sløjfe allerforrest – og jeg kan ikke hækle! Argh! Tanken kom af, at jeg for mange år siden købte nogle puder på nettet, som er aldeles bedårende, så jeg ved derfor godt, hvor fantastisk det kan se ud. Jeg havde en enkelt hæklet pude med bordeaux rose på liggende herhjemme, så jeg vendte den om og satte en sløjfe i med en nål. Så må vi se, om jeg på et tidspunkt kan lokke min grandniece Malou til at forsøge sig med at eksperimentere med at hækle i mini-format. 😄
De guld-/petrolgrønne puder er lavet ved at frynse stoffet i siderne. Stoffet er det samme som jeg også har brugt til Marie Antoinette-bordet.
De små hvide-/lyserøde er lavet med lyserødt silkebånd i siderne samt lidt blonde ved siden, hvorefter jeg klippede nogle blomster ud af blonden fra forhænget, der er et gennemgående tema i soveværelset og limede på.
Når jeg laver små sløjfer (på min barndoms gaffel 😄), synes jeg, det kan være svært at få en pæn facon. Jeg har en lille elektrikertang, hvor jeg satte den færdige sløjfe over og pressede så langt ned som muligt, hvorefter jeg trak i båndet bagfra. Herved kunne jeg kontrollere både udseende og placering af knuden, jeg kunne hive knuden bagud, og jeg kunne på bagsiden lime knuden og styre retningen af båndene med lim. Det snoede silkebånd lavede jeg ved at sno silkebåndet omkring et glat steakspyd af træ og sprøjte med stofspray. Så er krusedullerne lige til at trække af, når det er blevet tørt. Instruktionen til sløjferne er fundet på Pinterest.
Sløjfedetaljer og rosette lavet af blonde med ritråd.
Sengetæppet er blevet præcis, som jeg ville have det. Det er et gammelt pudebetræk, der i hvert fald de sidste 10 år har været planlagt til dette projekt, men jeg har haft svært ved at få min mor til at slippe det, da hun også havde andre idéer med det. Nu fik jeg endelig frit spil, så jeg har brugt meget lang tid på at sidde og forsigtigt sprætte op. Stoffet er silkeagtigt, så der skal ikke mere end et forkert ryk eller lidt tør hud, der trækker en tråd ud, før man ødelægger det udvalgte område. Stoffet har blomstermønster, nogle steder store, andre steder små, så der har virkelig været meget sorteringsarbejde i det, også med kanterne, for at kunne få samlet nok til at kunne lave coveret og puden. Efter min seje kamp kom jeg til Ribe og viste Mor billeder af mine fremskridt, og hvor svært det faktisk havde været at finde nok pæne områder af stoffet til at kunne få sengetæppet færdigt. Jeg blev en anelse blå i hovedet, da Mor henkastet sagde, at nåh, det skulle jeg da bare have sagt, for hun gav mig pudebetrækket fra sengesættet – hun havde stadig dynebetrækket! Argh! 🙁
Efter forsigtigt at have limet blondekant på stoffet, er forhænget her gjort klar til første omgang stofstivelse på den største plisseringsmåtte (man kan sagtens lave sin egen af pap fra en papkasse/bølgepap, hvor man fjerner det øverste lag. Den er bare mere skrøbelig og nålene griber ikke så godt fat). Jeg ønsker store bløde folder, så derfor springer jeg hveranden over.
Jeg syede en ritråd igennem toppen og trak det sammen, til det havde den ønskede bredde. Efter at have syet en ritråd igennem i den ønskede højde for “faldet” og trukket det sammen, former jeg endnu engang, hvor jeg bruger en mindre plisseringsmåtte. Som man kan se med nålene, kræver det en masse arbejde. Man skal være forsigtig, så man ikke ødelægger stoffet og folderne, man allerede har lavet og det hele skal nærmest modelleres. Når man tager nålene af, skal man huske at rengøre dem for lak, da det bliver siddende i små pletter og ellers kan ødelægge næste projekt.
Jeg bruger grillspyd undervejs, når jeg skal løfte noget op på midten, jeg ikke kan nå, så kan jeg komme op under folden. Men spyddet skal være helt glat, for ellers gør man ondt værre.
Stofstivelsen jeg bruger er meget gammel, så jeg ved ikke, om den kan fås mere, men den hedder Stiffen Stuff, og jeg er meget begejstret for den. 🙂
Når jeg monterer gardiner/forhæng, bruger jeg oftest lim. Det er måske mere bøvlet end at sy ting fast, til gengæld ender det med fuld kontrol af det færdige produkt. Med en tandstikker tilføjer jeg lim fra toppen, efter jeg havde sat forhængene i pres op imod himlen i den rette position ved at sætte dem fast i madrassen med nåle. Jeg skrabede det overflødige lim væk fra toppen, så messingstængerne stadig var fri og den yderste side limede jeg 1mm fast på stangen i halvdelen af forhængenes længde. Oppe ved toppen rettede jeg med jævne mellemrum forhængene til, mens limen begyndte at stivne. Da limen var halvstivnet, kunne jeg give dem de sidste klem, hvor jeg derved havde fået kontrol over toppen af forhængene, så der ikke var gabende huller og jeg samtidig havde minimeret bredden gevaldigt. Man skal dog ikke mase dem helt flade oppe i toppen, da man så ødelægger det naturlige look og forhængenes fald.
Man kan få meget ud af sin mors gamle underkjole… 😅
Skammel
Skamlen er en gammel sag, som jeg har ombetrukket og givet en sød lille sløjfe, så den passer til sengen.
Marie Antoinette-bord og skammel
Mors julekalender 2016 står i Marie Antoinette-bordets tegn. Vi har aldrig kunnet få ordentlig styr på placeringen af de forskellige møbler i soveværelset, selv om visse ting gav sig selv. Men en dag Mor og jeg stod og diskuterede lidt om, hvad vi kunne gøre, kom Mor med en genial idé, jeg aldrig selv ville have tænkt på. At sætte kommoden, der er så sød, men absolut et smertensbarn, hen for enden af sengen. Jeg protesterede først, for den mørkhårede dame har altid siddet dér, og desuden ville kommoden skjule alle fine detaljer ved sengen. Men jo mere jeg kiggede på det, jo mere kom mine hjernevindinger i sving… Til sidst kom jeg frem til, at hvis man fjernede de fine ben fra kommoden (“suk!” ), kunne man udmærket se sengen. Jeg har altid haft planer om at lave en fin himmel til den hvide metalbarneseng, der står op mod højre væg, men pludselig fik jeg en helt anden idé: hvis man satte den helt hen til fronten af rummet, kunne man stadig se det hele, og lige pludselig fik vi den højre væg fri til det altid ønskede Marie Antoinette-bord, der aldrig har været plads til (hvilket er grunden til, at Mor fik en kikkasse med et til sin 80 års fødselsdag). Wauw!!! Jubel!
Jeg sørgede for at få taget mål, og tog gik jeg ellers hjem og gik i gang med at kreere. Bordpladen blev lavet af en gammel cigarkasse, vi engang fik fra min bedstefar og stolesædet fra en daddelkasse. Stolesædet byggede jeg op med skumplast, jeg limede sammen i lag og klippede til, da limen var hærdet. Dernæst blev den betrukket med noget smukt stof. Stolen fik et skørt af kopipapir, der stivede det tynde stof af.
Jeg lavede en kant af sort metaltråd til under bordet, som jeg havde tænkt mig at sætte skørtet på, da jeg havde brug for lidt fleksibilitet, da den mørkhårede dame skal kunne sidde med benene ind under. Til sidst blev jeg enig med mig selv om også at bruge kopipapir ved bordet, men bare klippe slidser forrest, så jeg kunne få den ønskede virkning. Så stod jeg med den fine sorte metaltråd, som jeg møjsommeligt havde formet til bordets facon… og blev enig med mig selv om, at bordet da egentlig godt kunne klare en fin kant!
Jeg var dog ikke tilfreds med teaktræets udseende. Jeg lakerede bordet 4 gange, og stadig var der områder, der så matte og blege ud. Derfor besluttede jeg mig for at farve det med tush. Jeg var godt klar over, det var lidt af et sats, da det allerede var lakeret, men jeg besluttede mig for at bruge det som effekt, så jeg fik et flammet look ved at male i små bidder og så tvære det ud med fingeren. Det fik endnu et lag lak, og så monterede jeg metaltråden og var vældig godt tilfreds med effekten.
Herefter flossede jeg kanten på mit stof, så jeg fik en smuk fryns forneden. På grund af stoffets changeren fik jeg en smuk guldfryns. Hvis jeg havde flosset stoffet på en anden led, var frynsen blevet turkis. Jeg fandt en flot underkjole i mine gemmer, hvor der var lyserøde blomster på, hvilket var et must for mig, da sengen er i lyserøde toner. Til kant valgte jeg en ret grov gylden “blonde” og fandt en smal tilsvarende, som jeg anbragte ved en overgang mellem blonde og flæsekant. Så var bordet færdig. Og det lyder altså en hel del mere enkelt, end det var! For at holde stoffet i facon, så limen tørrede og holdt stoffet korrekt, måtte jeg være lidt opfindsom undervejs. Man bruger, hvad man lige har ved hånden… Stolen fik samme tur.
Kommode og sengebord
Kommode
Jeg har altid godt kunne lide denne kommode, og det pinte mig, da jeg oprindeligt var nødt til at fjerne fødderne på den, så den ikke fyldte så meget i soveværelset. Den har dog nu fået nogle meget lave fødder, lavet af perleskåle, så den lige kommer af gulvet. Men nu har den under alle omstændigheder fået den helt store make-over. Jeg havde oprindeligt sat stickers og neglepynt på, der kom til at ligne træ-udskæringer, da jeg malede kommoden med kalkmaling. Skuffegrebene fik også alle et lille hjerte på for at peppe dem op. Sådan har kommoden nu stået nogle år, men nu har den så fået endnu en tur. Jeg ændrede toppen til en “marmor”-plade, blandede min egen voks og tonede hist og pist. Marmorpladen fik også et touch med samme voks, så der blev sammenhæng. Toppen fik flere lag klar voks, inden jeg var tilfreds, for mit mønster med kalkmaling efterlod en overflade ru som sandpapir, og det dutter jo ikke, når det skal forestille at være marmor. Så fik kommoden ellers et par flotte guldkanter, og er nu klar til at komme på plads, når voksen har sat sig ordentligt efter tre ugers tid.
Sengebord
Dette lille sengebord var blevet peppet op med “træ-udskæringer” lavet med stickers og neglepyntog malet med French Beige kalkmaling. Jeg var dog lidt ked af, at detaljerne ikke stod tydeligere frem, så jeg har længe overvejet at tone det med voks. Min umiddelbare tanke var at bruge brun voks, hvilket også ville være blevet pænt, men jeg har set mange smukke møbler (1:1) malet med kalkmaling og tonet, både med farvet voks og kalkmaling, og det havde jeg altså forelsket mig i. Jeg var dog klar over, at jeg ikke ville kunne benytte samme teknik i miniature, da pladsen simpelthen ikke er til det. Derfor valgte jeg udelukkende at bruge voks.
Efter at have været på min arbejdsliste i flere år, fik jeg endelig færdiggjort kommoden og sengebordet til soveværelset. Sengebordet havde en klam brun træfarve, så jeg har altid vidst, at jeg på et tidspunkt ville ændre på det. Kommoden elskede jeg til gengæld som den var. Men til min store fortvivlelse kunne jeg aldrig finde den rigtige placering til den. Den var så mørk samt lidt for høj, at den ville tildrage sig for meget opmærksomhed i rummet. Så med stor beklagelse måtte benene af og kommoden males. Situationen gjorde mig lidt småskizofren, for jeg elskede kommoden inden og ønskede ikke at ændre på den, men jeg elsker den også nu og nyder ændringerne. Oh, well…
Nå, men for at shine møblerne op, satte jeg messinghjerter på skufferne og flotte klistermærker på strategiske steder, hvorefter jeg malede det hele med kalkmaling (French beige), så det kom til at ligne udskæringer i træet. Så fik begge en god gang voks. Messinghængslerne på kommoden blev shinet op med yderligere et lille messinghjerte på hvert håndtag, og sengebordets håndtag blev helt udskiftet, hvor jeg borede ud til nøglehullet og selv satte håndtag på, som jeg lavede ved at vikle messingtråd og sætte ind i sømhullerne.
Skænk i rosentræ
Jeg søgte i flere år efter det rette møbel til dukkehusets stue. Langt om længe faldt jeg over denne smukke buffet i rosentræ, der har utroligt mange flotte detaljer. Men da den endelig kom ind i dukkehuset, stod den som en stor mørk plamage på bagvæggen uden nogle detaljer synlige. Det har jeg så gået og skumlet over, hvor jeg ret hurtigt besluttede mig for, at jeg i hvert fald ville lave spejl i. Men nu traf jeg så mit endelige valg og besluttede mig for at lave gulddetaljer. For at det ikke skulle komme til at blive for voldsomt, valgte jeg at bruge guldvoks. Jeg blandede Eberhard Faber metallic guldpulver i klar voks og smurte så de ønskede steder ind og lod det stå 3/4 døgn. Herefter tørrede jeg forsigtigt det overflødige væk. Det var ikke så nemt, som det lyder, for der var ikke så meget konsekvens i mønsteret på skufferne og siderne, som jeg kunne have tænkt mig. Så hvor jeg oprindeligt ville have ladet en ganske tynd rille være fyldt med guld, måtte jeg lade en større overflade være dækket, da rillen ikke var ordentlig gennemgående. Efter at have gået og set på det et par dage, måtte jeg dog indrømme over for mig selv, at jeg ikke kunne acceptere det. Fordi der var gået så lang tid, var voksen stivnet nok til, at jeg så kunne skrabe det af med en tandstikker, hvor jeg tidligere bare tværede det af, når jeg prøvede. Det tog en evighed og jeg måtte være yderst omhyggelig, men nu generer det ikke længere mit øje.
Spejlet er lavet med noget specielt spejlfolie. Da miniature-møbler tit har små skævheder, tilskar jeg først et stykke papir, der passede til hulrummet. Så brugte jeg dét som skabelon til at udskære spejlfolien. Men efter monteringen viste det sig desværre, at overfladen ikke var så jævn, som den så ud, og desuden fik jeg hevet lidt splinter op, der så lå og bulgnede ud, efter jeg repositionerede spejlfolien. Jeg tænkte så på at montere folien på papir eller pap, men kom frem til, at strukturen deri ville gøre spejlets overflade ujævn. Derfor valgte jeg at skære en ganske tynd plade af plexiglas til, som jeg monterede ny spejlfolie på, og det var meget bedre. Jeg havde også endelig fundet de ornamenter, jeg ville bruge til spejlet, de samme, som jeg brugte til mit barskab, der havde gemt sig for mig et godt stykke tid og som jeg endelig havde fundet igen. Jeg monterede dem på spejlet med superlim, så nu er skabet klar til at komme på plads igen.
Blå bestikskuffe
Ja, ja, jeg ved godt, skænken er støvet, men jeg har længe været i gang med at rode i dukkehuset, og indtil jeg er færdig, er der ikke meget idé i at støve af. Hvilket jeg dog absolut heller ikke ser frem til…
Et lille projekt, der længe har stået på venteliste: fløjlsindlæg til bestikskuffe. Jeg havde gemt noget “indmad” fra en kasse, hvor det var formet til at beskytte indholdet, men samtidig var beklædt med påsprøjtet “fløjl” for at gøre præsentationen flot. Mit problem var, at bugtningen vendte modsat af, hvad jeg skulle bruge, men gudskelov var det lavet af plastik, så jeg brugte en lighter til at opvarme folden, hvorefter jeg vendte den den anden vej og prægede den selv, før jeg bukkede den skarpere efter den størrelse, jeg havde brug for. Jeg måtte klippe rillerne til i mange omgange, da bestikket ikke var så ens i tykkelse, som de umiddelbart fremstod, men til sidst lykkedes det da. Først lagde jeg bestikket løst i, men bare jeg kiggede skævt til det, lå det atter og rodede rundt, så til sidst limede jeg det fast med en anelse superlim. Men det er godt nok skønt endelig at have fået en regulær bestikskuffe i dukkehuset.
Grønne skuffer
Jeg fandt den fløjlsbeklædte plastikbund fra en gammel æske og besluttede mig for at beklæde alle skufferne i skænken i dukkehusets stue. Det pyntede ganske gevaldigt!
Grøn bestikskuffe
Jeg fik lavet endnu en bestikskuffe i spisestuen med en fin grøn fløjlsbund. Jeg gjorde lidt mere ud af bestikket i skænkens skuffe, men det endte med at blive limet fast for at kunne styres. Det rigtigt fine guldbestik her er beregnet til, når der skal dækkes op, så det skal jo rent faktisk bruges ind imellem og måtte derfor arrangeres mere “løst”. Men det ser søreme stadig rigtig flot ud!
Hylde og søjle ved spansk bue
Hylden ved den spanske bue i dukkehuset lavede jeg for nogle år siden, hvor jeg egentlig tænkte, at jeg ville lade den stå i råt træ, fordi jeg godt kunne lide kontrasten af de to træsorter. Men et eller andet sted fornemmede jeg, at det var en forkert beslutning, men det var først, da jeg fik mine hjernevindinger til at gå i retning af: “Ville det se sådan ud i et hjem fra år 1900?”, at jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at male den med tush og lakere den. Gudskelov kan man stadig sagtens se, at det er to forskellige farver træ, så det er stadig en flot effekt.
På søjlen kan man også se, hvorfor jeg havde brug for lange ranker fra efeu-planten, jeg lavede hertil. Da jeg samlede den, skete der et skred i materialerne, og derfor er der en skønhedsfejl, jeg altid gerne har villet have camoufleret. Og det er det så blevet nu!
Barskab/reol
Vort højtelskede og velassorterede barskab. 😀
Vi var nødt til at bytte om på reol og skrivebord, da jeg ændrede på reolen og lavede et flot barskab i den.
Jeg skulle egentlig bare have fjernet de grimme træklodser, der skulle forestille bøger, og erstatte dem med bøger, jeg selv har lavet. Men da jeg først kom i gang med at lave bøgerne, var jeg dybt utilfreds med, at de ikke kunne blive særlig store. Derfor endte jeg med at flå alle hylderne ud (hvorved de blev til pindebrænde), så jeg kunne lave en hylde mindre og samtidig få lidt frihøjde. Men både fjernelsen af træbøgerne samt hylderne hærværkede bagvæggen, og det viste sig yderligere, at hylderne havde siddet ind i indhug i træet, så siderne så også forfærdelige ud. Jeg beklædte så bagplade og sider med tyndt finér, som jeg først farvede med tush. Efter monteringen blev de lakeret. Men jeg var skam ikke færdig dér… 😉
I mellemtiden var hjernevindingerne kommet op med, at der da skulle være barskab forneden! Både Mor og jeg har altid haft barskab, og begge bruger vi det ikke. Så jeg er med stor beklagelse i gang med at afhænde mine flasker, da de jo bare står og fylder, så tanken var ikke langt væk. Mor var lige så vild med idéen som jeg. 🙂 Jeg havde tidligere prøvet at stille flasker på bordet i herreværelset, men de fyldte så meget, at der jo ikke ville være plads til mange af de andre fede ting, vi har til rummet. I min første spirende planlægning ville jeg beklæde barskabet med tyndt læder, men så fik jeg på et tidspunkt fat i noget spejlfolie, der åbnede for nye muligheder. Så jeg satte først spejlfolie på, hvor der skulle være barskab, samt satte noget flot art nouveau-krimskrams på for at give det lidt klasse. Det blev rigtig flot. Men det efterlod os i noget af et dilemma: i al den tid, hvor reolen har stået i dukkehusets herreværelse, har den stået med siden til. Dette gjorde det rimelig svært at se, hvad der var derinde, da rummet yderligere er ret lille (men det gjorde os ikke så meget, da det hidtidige indhold var grimt 😜). Derfor prøvede vi en omrokering af møblerne, så man kunne kigge direkte ind i skabet og se det fine barskab. Men så var lågerne i vejen, da de var nødt til at stå åbne, så man kunne se det. Skrivebordets klap var også i vejen. Så det endte med, at jeg pillede alle låger af (hvilket vi begge var lidt kede af), hvilket så også indebar, at jeg måtte til at lave tilføjelser af finér i siderne samt sætte nye sidespejle op. Så lagde jeg fløjlstapet på i bunden samt skar en tynd akrylplade ud til at sætte flaskerne på. Men så kunne det sjove også komme igang!
Jeg har godt nok været lidt frustreret, for jeg går og tumler med så mange fede idéer, hvor jeg som sædvanlig ikke har kræfter til en dyt, og når jeg prøver at planlægge, flagrer mine tanker bare rundt som en flok fugle, der letter fra et træ. Men idéerne har jeg jo stadig, så det kommer jo nok på et tidspunkt. 😊
Denne idé kom som lidt af en overraskelse. Jeg er begyndt at rykke møblerne ind i dukkehuset igen, efter at dukkehuset er flyttet fra Ribe til Esbjerg, og idet jeg satte det ufærdige barskab ind, bemærkede jeg, at den nederste hylde faktisk ikke var særlig pænt lakeret. Det er ikke overraskende, idet der har været en låge foran, og så gør producenterne sjældent ret meget ved det indre. Jeg kunne selvfølgelig prøve at farve og lakere, men ville næppe kunne gøre det pænt. Og så kom jeg pludselig på at bruge samme teknik, som ved barskabet ovenover – afdækning. Da jeg ved barskabet havde overvejet grønt læder, var det det, jeg besluttede mig for at bruge, hvor jeg brugte læderet fra nogle gamle handsker. Mange af mine fremtidige planer er i Art Nouveau-stil, så derfor fandt jeg på et mønster, som jeg tegnede op med sølvtush. Jeg er ikke sikker på, at hverken læder eller mønster vil have særlig godt af det gummi, jeg sætter ting fast med, så derfor lavede jeg en plastikplade til at lægge ovenpå, som jeg også gjorde ved barskabet, hvor hylden er beklædt med fløjlstapet. Dette gør det også enormt nemt at hive hele plastikpladen ud, hvis der er noget, der driller, eller ved rengøring. Jeg har flere ting liggende, som i sidste ende skal ende på den nederste hylde, men nu er selve hylden i hvert fald klar. 😀 Hele skabet er stadig langt fra færdig, men hvert lille skridt i den rigtige retning hjælper. 😊
Kunstmalerens seng
Vor loftsresiderende kunstmaler har endelig fået sig en ordentlig seng! Hans oprindelige var noget gammelt skrammel, jeg havde som barn. Jeg fandt en meget passende hvid seng med udtræksskuffe med ekstra soveplads på et marked og viste Mor den. Vi blev hurtigt enige om, at den var helt perfekt til maleren, dog med visse ændringer, som Mor blev aldeles forfærdet over: jeg havde tænkt mig at “ælde” sengen, så det så mere virkelighedstro ud, at en stakkels stræbsom og fattig maler skulle sove i den. Så hun sad med nervøse trækninger, mens jeg ridsede og kradsede og sleb på den stakkels seng. Jeg prøvede at tænke på, hvor der ville være slid på sådan en seng over årene, så den kom til at se ægte ud, og selv Mor måtte indrømme, da jeg var færdig, at den “hærgede” seng passede bedre til maleren, end en dugfrisk strålende hvid seng.
Udtrækssengen blev også øjeblikkeligt udsat for hærværk, da Mor gik i gang med at fjerne madrassen, så maleren i stedet ville få noget opbevaringsplads, og imens fik jeg løsnet topmadrassen og fik fjernet det fine lyserøde betræk, som Mor ellers med det samme forelskede sig i. Så fandt vi noget passende stribet stof til madrassen og noget stof, der ville egne sig til sengetøj, der skulle passe til det fattige 1900’s islæt. Sengetøjets stof blev vasket og krøllet og moslet godt rundt med, inden det blev glattet ud, så jeg kunne gå i gang med at forme det. Herved blev det endelige resultat meget mere virkelighedstro og levende. Selve dynen og puden lavede jeg noget anderledes end normalt, da jeg ønskede, at man skulle kunne “arbejde” med det, når det var færdigt, så det kom til at se mere ægte ud. Jeg tog en tynd plastikpose (tynd, så man siden ville være i stand til at forme den) og lavede dyne og pude af. Dem fyldte jeg så med meget fint sand og puttede de lukkede poser ind i det betræk, jeg havde lavet. På den måde kan sandet og støvet ikke arbejde sig igennem vævet på stoffet med tiden. Det færdige produkt bevirker, at jeg nu er i stand til f.eks. at lave en bule i hovedpuden og mosle dynen, så det ser ud, som om han lige har ligget der. Og det ser faktisk rigtig ægte ud med denne effekt og det let krøllede sengetøj. Læg så det sammen med et lagen, der er blevet trukket fri fra madrassen og ligger og krøller, så har man en rigtig fin “ligget-i”-effekt. Men både Mor og jeg ærgrer os dog over, at man ikke kan se mere af den fine stribede madras.
Så var selve sengen færdig. Herefter gik jeg så i gang med skuffen, der fik nogle meget passende håndtag, som jeg ved et rent svineheld faldt over selvsamme dag, jeg ville til at montere håndtag. Og disse matgrå metalbeslag passer meget bedre. De så dog stadig lidt for nye ud, så jeg malede dem med tush, som jeg øjeblikkeligt tørrede af og yderligere pudsede lidt på midten, så det lignede et gammelt godt brugt håndtag. Det var første gang, jeg skulle montere noget med mikro-skruer, så det var jo lidt en en udfordring, men også lidt skægt – og så bliver effekten det mere ægte.
Skuffen skulle fyldes med lidt tøj, så maleren var ordentlig udstyret. Jeg havde engang købt noget tubestrik, som jeg klippede et lille stykke af og foldede sammen (hjulpet af en god klat lim) og lagde i skuffen. Vupti: et styks striktrøje. Noget mini-tubestrik blev til en enkelt sok, der ligger og flyder. Så klippede jeg nogle små stykker af en papkasse, som jeg brugte som bund til at forme en striktrøje, to skjorter og et par bukser over. Så nu har vor kunstmaler lidt tøj at trække på…
Køkkenets hjørnebord
Køkken-hjørnebordet havde, efter for anden gang at være forsvundet for mig i årevis, stået stille i tre år, fordi jeg havde fået forlagt en af delene og ikke kunne komme videre med projektet. Da jeg endelig fandt den manglende del, havde jeg i mellemtiden fået en god idé. 😀 Jeg havde som sædvanlig lavet en masse research og har derefter fået konstrueret mine egne fliser til bordet. Projektet er dog ikke helt afsluttet, da jeg ikke kan finde mine håndtag og jeg samtidig ikke kan beslutte mig for udseendet af lågerne, så der kommer en opdatering på et tidspunkt. 😉 Men nu har jeg endelig fået sammenføjet bordet og skabet og camoufleret de tilsavede overflader med en bordplade, jeg har lavet en falsk skaring på for at få det til at se naturligt ud.
De sammenflettede bogstaver E og J står for Elna (min mor) og Jennie. Bordet skulle have været færdigt for år tilbage, og det er derfor til min store fortrydelse, at Mor ikke opnåede at se det færdigt, men på denne måde bliver hun stadig en del af det. 🙂 Med vore initialer er vort dukkehus’ indre “signeret”.
Detaljer fra køkkenets hjørnebord
Flere detaljer fra køkken-hjørnebordet: knopgreb, skuffegreb, viskestykke-holdere, viskestykke samt karklud
Pyh, dette var godt nok noget småtteri at arbejde med! Jeg har i flere år ikke kunnet beslutte mig for, hvilke håndtag jeg ville have på køkkenskabene under vasken. Først var det, fordi æsken med mine håndtag var blevet væk for mig, men selv da jeg endelig fandt dem, kunne jeg ikke tage en beslutning mellem de mange fine valg. Jeg er slutteligt kommet frem til, at det simpelthen var, fordi jeg ikke var tilfreds med udvalget. Og hvad gør man så? Så laver man det da bare selv! Jeg kom på at lave en afstøbning med Fimo af to fine små messingblomster. Derefter udborede jeg den og satte et messingsøm i. Det lyder så dejligt nemt, men jeg måtte sidde og nifle med den lille støbning og med en skalpel forsigtigt forsøge at skubbe messingblomsterne af. Derefter brugte jeg selvsamme skalpel til at skære en lille overflødig kant af støbningen. Så udborede jeg den med tre forskellige størrelser bor, den ene for at forsænke sømmet en smule i designet. Herefter blev Fimo-støbningen malet med hvid kalkmaling (fortrød, at jeg sprang denne detalje over, så billederne er fra før) og lakeret tre gange for at frembringe porcelænslooket og sømmets hoved pudset op, så det skinnede, inden jeg satte dem sammen, monterede dem og gav dem et lille ekstra lag lak. Og nu er jeg endelig tilfreds med mit valg af håndtag.
Opskrift:
To ens messingblomster med fordybning i presses mod hinanden med lidt Fimo imellem og klemmes sammen. Overskydende fjernes med en klat Fimo. Bages ved 130° i 5-10 minutter (jeg brugte en Proxxon Micro varmepistol, så jeg kan ikke præcis sige det, men Fimoen skal ende med at være fast og elastisk).
Med meget tyndbladet kniv, helst skalpel, adskilles delene og støbningen tages ud (er lidt vanskeligt og skal gøres forsigtigt, så man ikke ødelægger støbningen). Eventuelt overskydende kant fjernes forsigtigt med skalpel. Udbores først med tyndt bor, for at få boret lige igennem, og efterbores med lidt større bor, så der er plads til messingsømmet. Udbor den valgte forside med et større bor, så sømmet kan komme lidt længere ned. Fimo-støbningen males to gange med kridhvidt kalkmaling (eller 2-3 gange med akrylmaling) og lakeres derefter tre gange inden sammenføjning. Sømhovedet pudses op inden.
Blomsterne er købt hos Bindels Ornaments.
Skuffehåndtag
Jeg lavede et skuffehåndtag ud af en øsken, jeg har klippet vedhængsdelen af og formet. Så lavede jeg et porcelænshåndtag med Fimo og malede den to gange med hvid kalkmaling og tre lag lak for det rette porcelænslook. Jeg kan godt lide, at jeg nu har et spændende og anderledes skuffegreb, men det var et totalt pain-in-the-ass at lave og montere, så det bliver både første og sidste gang, jeg laver det.
Jeg har desuden længe været lidt irriteret over, at jeg mangler afsætterplads i dukkehusets køkken, især fordi jeg har så meget fint musselmalet porcelæn, at det er en skam at det hele står i en kæmpe bunke i stedet for mere organiseret. Jeg har selv lavet hjørnebordet ved en sammenbygning af et køkkenskab og -bord, og det gjorde også, at jeg kom på, at når jeg kunne gå så radikalt til værks, så var der jo heller intet, der forhindrede mig i at tilføje en hylde. Den har jeg så fået lavet nu, og efter den var blevet sprøjtemalet, så den passer til resten, er den blevet monteret. Og jeg var naturligvis straks nødt til at tjekke, om der var plads til noget af mit musselmalede.
Afløb i køkkenvask
Køkkenvasken borede jeg et hul i og satte en nitte ned i, der var blevet malet med Chrome-tusch for at passe til vasken. Så klippede jeg en lille cirkel ud i en foliebakke efter jeg havde lavet huller i til afløbet, hvorefter jeg limede den fast i nitten efter først at have “formet” den på plads med den lukkede spids af en kuglepen. På vandhanens hals satte jeg en lille strimmel metal på spidsen, da den så så bar ud.
Jeg blev “prikket til”, at der manglede lidt “rod” som for eksempel en karklud ved køkkenbordet, hvilket jeg jo slet ikke var nået til. Det fik mig dog til at tænke lidt videre, og jeg kom derfor frem til, at jeg ville have et par viskestykkeholdere monteret på lågerne under køkkenvasken. Og naturligvis blev der så også tilføjet et viskestykke samt en karklud ved siden af vasken.
Jeg brugte lim til at forme både karkluden og viskestykket, hvor jeg efter klipning forsigtigt lavede en usynlig limkant på kanterne af stoffet for at forhindre trevling. Derefter tilføjede jeg lim på bagsiden strategiske steder, efter at have formet som ønsket og holdt det i den position, til limen stivnede nok til at det selv kunne tørre færdig uden at ændre facon. Jeg var meget forsigtig med limen, da overdreven brug vil få limen til at gå igennem stoffet og ødelægger det naturlige look samt giver genskin på billeder.
Dette var de allersidste detaljer på mit køkken-hjørnebord, der har været et projekt under udvikling i mange år, så det var dejligt at få gjort det færdigt.
Det ufærdige køkken-hjørnebord, da det manglede toppladen og diverse andre ting…
Jeg fandt endelig fundet løsningen på mit køkken-problem. Da Mor købte vort moderne dukkehus (der nu er væk), fulgte der lidt møbler med, blandt andet samme hvide bord, som jeg havde planer om at bruge til køkkenbordet. Det bord, jeg hele tiden havde haft grumme planer med for køkkenet, brugte jeg faktisk i en kikkasse “Hjemmebag”, som jo så nu er blevet “nedlagt”. Men da jeg nu stod med to borde af samme type, fik jeg pludselig en idé for at udnytte pladsen optimalt og virkelig kunne udnytte rummene: TO hjørneborde! Både til køkken og bryggers!
Mor har i alle årene snakket om, at hun gerne ville have en hjørnebænk i køkkenet, som de havde i hendes barndomshjem, og skønt jeg gerne ville lave det for at glæde hende, kunne jeg godt se, at ligegyldigt, hvor den ville blive placeret, ville den æde pladsen, uden at vi rigtigt kunne udnytte det. Jeg har også haft problemer med bordet med vasken, som jeg gerne ville have ved køkkenvinduet, men som skulle forlænges. Lige pludselig var der SÅ mange brikker, der faldt på plads hos mig, og jeg vidste præcis, hvad jeg ville gøre!
Det meget firkantede skab med vasken savede jeg et godt stykke af bunden af og satte nogle fødder på, der passede til det hvide bord. Stænkpladen savede jeg af og satte som forlængelse af bordet, så vandhanen ikke kom i konflikt med vindueskarmen. Bordkanten på skabet sleb jeg i facon, så det passede til det hvide bord. Selve det hvide bord savede jeg et stykke kant af, så jeg kunne sammenføje det med vaskeskabet. Herved fik jeg et ben “i overskud”, som jeg brugte i min konstruktion af bryggersets hjørnebord. Skuffehullerne på nær ét på indersiden blev blændet med finérplade, hvor jeg også satte en plade på skabet op imod bordet, så det ikke kom til at se underligt ud, at bordpladen var blevet forlænget.
Så manglede jeg “kun” at sammenføje dem, sætte finérplade på toppen, finde ud af det endelige udseende, sætte vask (som jeg skulle have lavet hul til afløb i) og vandhane på, sætte nye håndtag på og hvad der ellers skulle være af småting, der skulle fixes, før det hele var færdigt.
Køkkenhylde og hyldeknægte
Jeg besluttede mig for, at køkkenet godt kunne klare en enkelt lang hylde uden at blive overfyldt, men jeg ønskede ikke, den skulle komme til at ligne bryggersets hylder, da jeg altid plejer at holde det fint i køkkenet og mere groft i bryggerset. Derfor skar jeg en rørepind til og rundede kanterne lidt. Så fandt jeg en flot kant i min samling af stickers og limede den på. Efter hylden havde fået et par lag kalkmaling og voks, lignede det diskrete flotte udskæringer i træet.
Hyldeknægtene var jo så en helt anden sag. Igen ønskede jeg dem til den flotte side og fandt et flot ornament, jeg tidligere havde støbt i resin. Det var bare for massivt og for bredt i forhold til hylden. Der må gerne rage et lille stykke ud, men ikke så voldsomt som her. Derfor endte jeg med at skære et stykke ud af det og tilpasse stykkerne, så mønsteret stadig passede. Jeg udborede strategiske steder, så man kan se igennem hyldeknægten, hvilket gør meget for at fjerne det massive look. Efter superlimen var hærdet godt op, limede jeg en tynd vinkel på med træ, da den oprindelige er for ujævn og var blevet for tynd, efter jeg prøvede at slibe den til. Ved at sætte træet på får jeg en fuldstændig lige og plan overflade op imod både væg og hylde, og samtidig får jeg mulighed for totalt at camouflere sammenføjningen. Udseendet af denne var umiddelbart ligegyldig, idet jeg lavede en støbeform af hyldeknægten, så jeg kunne støbe to identiske i resin.
Efter jeg havde støbt to hyldeknægte og malet og vokset dem, monterede jeg dem på min meget hældende hylde. Det hjalp gevaldigt og hylden har nu den rette vinkel, så mit Musselmalede porcelæn, der skal stå derpå, ikke ender med at glide af. At hyldeknægtene så også er blevet ret flotte i sig selv, skader jo heller ikke. Jeg endte med at slibe lidt mere af dem, da de var både lidt for lange og lidt for brede, og da jeg jo så allerede sad og sleb, endte jeg med at slibe lidt flere mellemrum i motiverne, så de ikke ser alt for bastante ud. Når man tænker på, det blot er en køkkenhylde, synes jeg faktisk, den er blevet ret flot.
Små køkkenborde med kakler
Jeg har arbejdet på dukkehuset nogle dage, hvor jeg anbragte disse to borde på hver sin side af komfuret i køkkenet. De så lidt kedelige ud, så jeg “ældede” dem lidt ved at ridse lidt af malingen af og lagde lys granitfolie på bordpladen. Det var rigtig flot, men dagen efter fandt jeg nogle hollandske kakler (papir), købt på messe for mange år siden, så min mor og jeg blev enige om, at det da var dét, der skulle til.
Bryggersets hjørneskab
Jeg har lavet et hjørneskab til bryggerset, hvor jeg skiftede glasset i lågerne ud med metalnet. Men jeg kunne med det samme se, at jeg ville få massive problemer med nettet, hvis jeg ikke fik det under kontrol. Jeg tegnede den ønskede størrelse op på et stykke stift plast (plastlommer er rigtig gode, når man arbejder med lim, for man kan nemt pille tingene af igen), hvor jeg anbragte metalnettet over og lavede en limstribe, der fulgte kanten og satte noget ovenpå, der holdt nettet nede i limen. Limen havde dog bredt sig lovlig meget (jeg holdt ikke øje med det, mens det tørrede, ellers kunne jeg sagtens have styret det), men det fungerer fint efter hensigten. Så kunne jeg lige så fint klippe stykkerne til, uden de flossede i kanterne eller helt gik fra hinanden.
Jeg var godt klar over, at det ville blive et kæmpeprojekt, hvis jeg skulle male hele skabet, så jeg havde egentlig fået Mor med på, at jeg kun skulle male top, bund og midte og lade resten være råt træ. Det var min intention… men så kunne jeg lige pludselig se, hvor fint det kunne blive, hvis jeg brugte neglepynt på lågerne, og hvis jeg lavede skabet i de to grønne farver fra bryggerset… tjaeh, som med så mange af mine projekter, så voksede det til at have et eget liv, og jeg måtte bare følge med.
Opbygning og overførsel af neglepynt.
Neglepynt i bryggerset.
Bryggersets hjørnebord
Efter frygtelig mange år at have stået på venteliste, har jeg nu endelig fået lavet bordet til bryggerset.
Så har jeg endelig fået lavet hjørnebordet til bryggerset! Det har været planlagt i utroligt mange år, men jeg har aldrig haft mod på at komme i gang med det. Men da Mor købte vort moderne dukkehus, fulgte der lidt møbler med, blandt andet samme hvide bord, som jeg havde planer om at bruge til køkkenbordet. Det bord, jeg hele tiden havde haft grumme planer med for køkkenet, brugte jeg faktisk i en kikkasse “Hjemmebag”, som jo så nu er blevet “nedlagt”. Men da jeg nu stod med to borde af samme type, fik jeg pludselig en idé for at udnytte pladsen optimalt og virkelig kunne udnytte rummene: TO hjørneborde!
Mor har i alle årene snakket om, at hun gerne ville have en hjørnebænk i køkkenet, som de havde i hendes barndomshjem, og skønt jeg gerne ville lave det for at glæde hende, kunne jeg godt se, at ligegyldigt, hvor den ville blive placeret, ville den æde pladsen, uden at vi rigtigt kunne udnytte det. Jeg har også haft problemer med bordet med vasken, som jeg gerne ville have ved køkkenvinduet, men som skulle forlænges. Lige pludselig var der SÅ mange brikker, der faldt på plads hos mig, og jeg vidste præcis, hvad jeg ville gøre!
Her ses før og efter-versionerne.
Jeg savede det ene uskyldige bord over og nappede nogle ben fra den afsavede del samt fra det andet stakkels bord, der kom under kniven (til køkkenet). Så har jeg savet nogle MDF-plader ud til top og bund samt nogle lister, der skulle være tilsvarende det oprindelige bord. Jeg syntes, det var unødvendigt at lave rillerne i bundpladen, da jeg tvivlede på, jeg kunne lave dem lige dybe, så dem droppede jeg. Herefter kombinerede jeg det hele og sluttede af med en finérplade på toppen, så det kom til at se naturligt sammenhængende ud. Jeg lavede en skaringsrille i finérpladen, så det kom til at se mere naturligt ud. Topdelen sleb jeg kanterne på, så de fik en form, der svarede til det hvide bords. Bordet, der blev savet i stykker, havde skuffer på begge sider, så jeg blændede de 3 skuffehuller med finérplade.
Hærværk fører til konstruktion af hjørnebord…
Så malede jeg det hele og satte nyt håndtag på skuffen og tilføjede fine forhæng, jeg plissérede og lavede frynser i bunden. Jeg har med vilje ikke lavet forhæng ud mod forsiden af dukkehuset, som jo naturligt ville være en væg, og derfor ikke ville have forhæng for. Desuden har vi så mange skønne ting, og ved ikke at sætte forhæng op, kan vi komme til at fremvise tingene, der ellers ville være gemt væk. Pumpen bliver nok også malet på et tidspunkt, men lige nu kan jeg ikke finde skålen, der skal stå under, som vi købte for vildt mange år siden, og desuden kan jeg ikke rigtig beslutte mig for, hvor de skal stå. Men endelig er bordet færdigt…!
Bryggers-hylder
Jeg har lavet hylder til dukkehusets bryggers, hvor de går hele vejen rundt ved loftet. Jeg lavede dem af rørepinde til maling, som jeg malede med akrylmaling, som jeg fortyndede med vand, da jeg ikke ønskede at farven skulle blive for dominerende. Hyldeknægtene er lavet af en faconskåret loftsliste til dukkehus, som jeg skar op i små stykker og sleb kanterne bløde. Så blev de malet med samme maling i ufortyndet form. Da hylderne jo skal fyldes med sylteglas og diverse, ville almindelig gummi ikke kunne holde dem fast, og jeg ville ikke lime dem fast. Jeg valgte derfor at sætte små øskner i, efter jeg først bukkede dem i vinkel. Jeg borede huller til dem og skruede dem fast i hylderne. Jeg lavede dem i Esbjerg efter målene fra min dukkehus-bog, som igennem årene har vist sig meget praktisk, især fordi vort dukkehus på dette tidspunkt befandt sig i Ribe hos Mor.
Et skridt videre mod det færdige bryggers. 😀 Jeg har fået lavet stængerne under hylderne, så jeg får mulighed for at hænge skinker og andet godt op. 😊 Og det fedeste er, at jeg lige pludselig fik en ny idé, så enderne, der vender udad, fik en rigtig flot afslutning, idet jeg kom i tanker om, at jeg havde en “stang” liggende med forskellige faconer. Det har aldrig været med i planerne og jeg elsker det. 🥰 Men ellers er det da ret fascinerende, hvor langt man kan komme i dukkehus-verdenen med nogle malerørepinde og grillspyd. 😆
“Glas”-reol
Jeg har haft denne reol stående på min projekt-venteliste i nogle år. Dukkehusets badeværelse er ikke ret stort, og en massiv reol på bagvæggen ville komme til at se klemt og forfærdeligt ud. Men jeg havde brug for hylderne efter at have købt et smukt Reutter porcelænssæt til badeværelset med flere dele. Jeg kom frem til, at jeg ville få det allerbedste ud af det, hvis jeg lavede en glasreol med messingstolper, der så heller ikke ville virke for voldsom på bagvæggen. Jeg skulle bruge 2 mm plexiglas, hvilket har taget mig til nu at få fat i, så det har været en irriterende forhindring. Til gengæld var reolen ikke kommet til at se ud, som den gør, hvis ikke det var, fordi jeg var blevet forhindret i at komme i gang med den. Jeg havde nemlig planlagt at lægge en øsken omkring stolperne ved hver hylde, men selvom jeg har masser, så var hver og én af dem totalt forsvundet for mig. Det er jo desværre, hvad der sker, når man arbejder på for mange projekter uden at få dem gjort færdige, hvor materialerne så ikke kommer tilbage på plads.
Nå, men i min desperate søgen faldt jeg over 4 flotte messing-gardinstænger, jeg egentlig ikke regnede med at få brug for. Og lige pludselig blev jeg opmærksom på de flotte ender, og hvilken fordel det ville være at kunne skrue på dem, hvor jeg ville kunne justere fødderne på reolen, hvis den skulle vippe. Og jeg vidste fra tidligere brug, at selv hvis jeg havde skullet bruge dem til gardinstænger, så ville jeg alligevel have været nødt til at skære et stykke af stangen. Så beslutningen blev taget, og reolen blev derved en del bekostligere, end jeg havde regnet med. Men samtidig var jeg begejstret, for jeg tænkte, at jeg kunne bruge de overstore medfølgende ringe til at lave mindre øskner med. Ha! Dét kunne jeg da godt glemme! Det var yderst solid messing, og trods utallige forsøg, hvor det kun lykkedes mig at få rettet en ring ud, måtte jeg opgive, da jeg simpelthen ikke kunne lave små buer med det stædige metal. Altså måtte jeg til at korrigere mit design. Jeg fandt nogle søde messing-blomster frem, som jeg med møje fik udboret, så de passede nedover stolperne. Det var pænt, men jeg syntes, der manglede noget, hylderne skulle hvile på. Jeg havde jo planlagt, at de skulle hvile på ringe, men det skulle jo åbenbart ikke være. Jeg kom så på at udbore ørenringslåse, og det blev en virkelig flot løsning. Men ih, hvor ville mine fingre gerne have været arbejdet foruden. Hver ørenringslås måtte igennem 8 slibeprocesser, før den var klar til montering!!! Det var drønsvært – og jeg endte med at skulle bruge 24 af dem!! Og 16 af blomsterne. Mine stakkels fingre var ikke meget værd, da jeg var færdig. “Fødderne” på reolen fik slebet rundingen af den lille kugle, så de havde en plan flade at stå på. Stængerne blev savet til, og så spidsede jeg topenderne, så de fine knopper havde noget at hvile på.
Fortsættelse følger…
Møbel-ændring
Jeg købte dette entré-spejl i Netto engang og har foretaget diverse ændringer på det. Ved siderne var der fire knager, som jeg pillede af. Så gik jeg igang med den sorte neglelak. Toppen, benene, siderne og en tynd kant forneden fik tur. På siderne satte jeg to krystallamper, der gerne skal fange lyset fra lampen, jeg satte på bordet efter at have boret hul til ledningen. Så fjernede jeg guldkuglen på skuffen og lavede et markant håndtag. Ved bordets sider var der en messingstang til paraplyer. Jeg fandt to messingblomst-krimskrams, som jeg bukkede i facon derefter og monterede, og så var det ellers færdigt.
Denne sofa skulle forestille at være kirsebærtræ, men lasuren var så hidsigrød, at den ellers flotte sofa skreg på opmærksomhed hos Modisten. Og det var jo ikke meningen, den er bare statist… Min løsning blev at give sofaen et enkelt lag sort neglelak, påstrøget med ujævne strøg (efter jeg naturligvis midlertidigt havde fjernet “den bløde del” af sofaen ). Herved fik jeg ændret træet fra kirsebærtræ til mahogni, og sofaen blev meget mere afdæmpet.
Det blå skab købte vi i en rodekasse på et bagagerumsmarked, hvor vi faldt over en hel kasse fuld af skønne møbler til vanvittige priser, så vi købte os halvt fordærvede og var lykkelige tilmed. Jeg har peppet det lidt op med lidt roser, da jeg syntes, det så lidt for sterilt ud. Et eller andet sted ville jeg helst have det i det store dukkehus, men jeg kan virkelig ikke se, hvordan vi skulle få plads, så det er endt i køkkenet i det grå dukkehus.
Badeværelse-kikkasse
Jeg er i gang med at lave en kikkasse med badeværelse hjemme hos mig selv. Jeg fik fat i et fint hjørneskab, men det så bare så kedeligt ud! Så en tur i gemmerne! Normalt ville jeg have flået de skrækkelige plastik-guldperler af og sat nogle pæne håndtag på, men i stedet valgte jeg denne gang at tilføje nogle guld-risperler og jeg er meget tilfreds med resultatet. Herefter tilføjede jeg lidt forskelligt guld-neglepynt, og så var det skab såmænd shinet op! En hurtig, nem og elegant løsning.
I forbindelse med badeværelse-kikkassen lavede jeg også en chaiselong. Den havde oprindeligt karryfarvet fløjlsbetræk på, og selv om det et eller andet sted var meget pænt, var det altså ikke lige min farve og kunne desuden være meget mere elegant efter min smag. Den kom så under behandling og endte med en udgave, jeg er yderst tilfreds med. Jeg ombetrak den og tilføjede guldkantbånd og lavede desuden en knap og kvast til puden.
Havemøbler
Det er ofte ikke meget, der skal til for at gøre en stor forskel. Da jeg købte et flot havesæt, syntes jeg, at det manglede et pift, så jeg fandt noget granitfolie og beklædte overfladerne. Meget bedre! 😄