SMÅTING  fra N-Å

Langpiben – et stort projekt med perfekt udgang 😀

Jeg tog rød, blå og sort sytråd og viklede det som et reb, hvorefter jeg gned det ind i lim, så det ikke viklede sig op igen. Det gav en flot detalje. Jeg forkortede piberøret i forhold til det oprindeligt drejede, for jeg kunne se, piben ellers ville blive for lang, når først mundstykket kom på. I toppen borede jeg et mega-tyndt hul med et bor, jeg drejede med fingrene for kontrol (hele dette pibe-projekt har givet mig diverse sår på fingrene, simpelthen p.g.a. friktionsslid).

Mundstykket er lavet af en af de indre ledninger i en gammel telefonledning. Jeg smeltede spidsen for at få lavet sugestykket. På grund af kobbertrådene indeni kunne jeg bøje den i den ønskede facon.

Man skulle ikke tro det, men pibehovedet tog mig 5 timer at lave!!! Og det var oven i købet slet ikke færdigt, kun selve faconen var på plads. Både tegningen af hjortehovedet og monteringen gik meget bedre end forventet, så det var jo skønt. Jeg er vild med den færdige pibe. Alt er blevet præcist som planlagt, hvilket bestemt ikke altid er gældende med mine projekter, da mange ting undervejs begynder at forme sig selv – og så følger jeg bare med! 😄 Hvis materialerne ved bedre end jeg, skal jeg da ikke gøre mig for klog… 😂

Pibestativet – bygget til reolsiden, men endte alligevel på væggen

Det var godt nok enormt svært med de stativer! En ting var at forme dem af papirclips, men for filen at montere dem på træet… puh! 🙁 Jeg ville også have lidt pynt i begge ender, hvor jeg malede et par messingornamenter sorte og lakerede dem. Hele vejen igennem diskuterede jeg med mig selv, hvad der ville gøre sig bedst med selve stativerne: skulle jeg lade dem forblive blank sølv, skulle jeg male dem guld eller sort? Det endte med at blive sort, og jeg er vældig glad for mit valg, for de tager ikke opmærksomheden fra piberne.
Jeg tonede kanten på træet med mørkebrun, som jeg lod “glide op” over kanten, og tilføjede derefter en sort kant.

Merskumspibe med løvehoved

Jeg har altid været dybt fascineret af merskumspiber, der kan være så vildt kunstnerisk udført, at man slet ikke fatter, det er en pibe. Jeg har her lavet endnu en merskumspibe, denne gang et løvehoved. Fra visse vinkler kan den godt minde lidt om en kinesisk drage, men det er dæleme svært at lave detaljer i så lille en størrelse, hvor materialet oven købet prøver at bevæge sig væk fra en. Jeg elsker kattedyr (og drager!), så jeg er helt vild med denne pibe. 💕

Merskumspibe med oberst-buste

Sko

Aftenslippers med “strudsefjer”

Søde hvide aftenslippers med “strudsefjer” baseret på metalsko, som jeg klippede den grimme blomst af og sleb til. Jeg malede bunden med sort permanenttusch, det indre 2 x med nougatfarvet neglelak og fronten 2 x med hvid Posca-tusch. Herefter smurte jeg fronten ind i lim og pustede hvidt velourpulver på, som jeg så trykkede ned i limen – også i to omgange for at få det til at dække ordentligt. Resten af skoen blev malet med lyseblå glimmerneglelak, som jeg også brugte til at lave små pletter på det hvide for at skabe en sammenhæng. Til slut fandt jeg endelig en anvendelse for min undulats forbistrede klisterfjer, som jeg rullede blidt mellem fingrene, inden jeg limede dem fast på kanten – voilà! Strudsefjer!

Hjemmesko

Uha, det er mange år siden, jeg lavede disse sko. De er lavet af samme silkebånd, jeg benyttede til hendes tøj, hvor jeg også lige har en lille blondekant på foran. Vi havde på et tidspunkt købt nogle perleblomster med lyserøde gennemsigtige kugler på, hvor jeg bare ikke kunne se, hvordan vi skulle kunne integrere det i vort “univers”, men jeg knuste en blomst, så jeg kun havde kuglerne, og satte jeg dem på som mønster (med små limklatter, jeg dryssede kuglerne hen over og tilpassede) på topflæsekanten, kysen og skoene. Det er meget diskret, men understreger, at vi altså har med en lille pige at gøre. Bunden er lavet af to stykker silkebånd sat tæt op imod hinanden og sovset godt til med lim i flere omgange.

Bordeauxfarvede lillepige-silkesko

Disse sko sidder på en lille pige, der skal forestille at være et år ældre end sin lillesøster og derfor har lært at gå. Som følge deraf havde hun behov for ordentlige såler, så jeg lavede dem af brunt læder, hvor jeg vendte det om, så det er bagsiden, der vender frem, idet det så mere rigtigt ud. Det er noget, man kommer efter efterhånden, at blot fordi en ting normalt bliver anvendt på en gængs måde, så er det ikke nødvendigvis lige på dén måde, man kan finde en anvendelsesmåde i dukkehusverdenen. Hun fik også sine sko lavet af silkebånd, men her havde jeg noget flot passende snoet silkesnor, som jeg lavede tilføjelser med.

Lædersko til lille pige

Denne dukke er en af de tonsvis af 20-kroners porcelænsdukker, man efterhånden kan få overalt. Den var ved at gøre mig tosset, for benene var alt for korte, og jeg har altså ret meget med, at tingene skal være tilnærmelsesvis perfekte, så det havde jeg det altså bare ikke godt med. Jeg endte naturligvis med at skille dukken ad og gøre benene længere med cernit/fimo. Fødderne var nogle ynkelige små stumper, men det afhjalp jeg med at lave finde lædersko til hende. De er lavet af tyndt læder og formet det rundt om hendes fødder, hvorefter jeg lavede et spænde af noget krimskrams. Det skal så også lige nævnes, at det var første gang, jeg prøvede at lave sko. 😄

Dorothy’s røde pailletsko

Midterbilledet viser skoene fra filmen.

I stueetagen af mit dukkehus har jeg en skobutik under udvikling og har hele tiden haft planlagt at lave Dorothy’s røde pailletsko fra Troldmanden fra Oz, der tidsmæssigt passer og er skrevet i den periode, mit dukkehus følger, starten af 1900-tallet. Jeg har tænkt mig at lave en udstilling med bogen og nogle plakater derfra sammen med skoene. I bogen er skoene sølvfarvede, men jeg tog mig den kunstneriske frihed og lavede dem røde som i filmen.

Jeg havde nogle søde højhælede sko i metal, hvor jeg dog syntes, de var for høje og med et spænde foran, der ikke skulle være på min version. Så jeg sleb hælen og sålen et stykke ned og derefter sleb jeg spændet godt ned, uden dog at være for pernitten, da det meste ville blive skjult af sløjfer samt paillet-effekten. Jeg farvede skoene med sort permanenttusch, så sølvet ikke ville skinne igennem i sidste ende. Herefter skulle jeg have lavet paillet-effekten. Jeg dyppede fingeren i en klat lim og duppede det af på et stykke papir til det begyndte at lave små toppe, hvorefter jeg duppede resten af på skoene for at få samme effekt. Jeg måtte gøre det i bidder, da forsøget på at tilføje noget til en del, der ikke var helt tør, enten ville bevirke, at jeg trak limen af igen, eller at det satte sig i klatter. Efter tørring malede jeg skoene med en rød metallic gel-tusch og da dét var tørt, lavede jeg en blanding af lim og vand og smurte på skoene enkeltvis, men duppede med en serviet for at fjerne det meste, så det ikke opløste min paillet-effekt. Så dyppede jeg skoen i rød Eberhard Faber metallic pulver og dunkede forsigtigt det overflødige pulver af og trykkede varsomt pulveret fast i limen. Efter tørring fik skoene et lag blank spraylak.

Jeg klippede sløjferne af rødt læder og limede dem fast på skoene, hvorefter jeg gentog processen lidt mere manuelt på selve sløjferne, da jeg ikke ønskede at få det klæbende pulver over hele. På skoene fra filmen var der sten på sløjferne, så jeg gennemgik min beholdning af neglepynt og fandt nogle passende “diamanter”. I midten satte jeg en firkantet sten, men ved siden af var stenene mere rektangulære og mindre i størrelse, så jeg skar to små firkantede diamanter over, så jeg fik de ønskede sten, som jeg limede fast med superlim. Jeg ved godt, stenene er meget højere, end de burde være, når man sammenligner med originalskoene, men som miniaturist må jeg ind imellem acceptere, at jeg ikke kan få alt, som jeg gerne vil have det, og stenene var simpelthen for små til at blive gjort lavere. Så det var enten at acceptere, at stenene var højere end ønsket, eller at undvære dem helt, og jeg valgte stenene.

Jeg er meget begejstret for min paillet-effekt, der ser meget imponerende ud “live”. Jeg sluttede af med at male skoens indre med nougatfarvet neglelak for at imitere silkefór.

Skrivebordsting

For mange år siden lavede jeg lidt forskelligt til skrivebordet i herreværelset. Blandt andet en pen, skåret ud af en tandstikker, som jeg derefter markerede med en nål og malede med tush og sølvfarve. Så lavede jeg et blækhus af en flot metalperle og en enlig ørenring. De to skåle er henholdsvis et agern og topdelen af en messingknap. Brevpapiret er lavet af noget air mail-papir, der er vildt tyndt og passer perfekt til formålet. Jeg har skriblet lidt på det, så det ser ud, som om der er en, der sidder og skriver på et brev. Kuglepennen er tilkøbt, men rigtig sød.

Normalt ligger der også et par briller, jeg har lavet af noget stærkt kobbertråd, men “glasset”, jeg lavede ved at dryppe klar neglelak i hullerne, mens brillerne lå på en plastiklomme (det gør, at neglelakken kan “slippe”, når det er tørt), kan åbenbart kun holde 10-15 år, før det går i stykker og skal repareres… 😉

Skuffehåndtag til køkkenskuffe

Her har jeg lavet et skuffehåndtag ud af en øsken, jeg har klippet vedhængsdelen af og formet. Så lavede jeg et porcelænshåndtag med Fimo og malede den to gange med hvid kalkmaling og tre lag lak for det rette porcelænslook. Jeg kan godt lide, at jeg nu har et spændende og anderledes skuffegreb, men det var et totalt pain-in-the-ass at lave og montere (derfor er den ikke så symmetrisk), så det bliver både første og sidste gang, jeg laver det.

Skumsprøjt

Skål!

Jeg faldt over nogle fine messing-blomsterstjerner, så jeg besluttede mig for at lege lidt med facon og neglelak. Det blev det til nogle søde små skåle af.

Smykkeskrin i miniature

Miniature-smykkeskrin med ørenringe og brocher

Jeg har et stykke tid arbejdet på dette projekt: et yndigt lille smykkeskrin, indvendigt beklædt med rødt fløjl. “Fløjlet” er lavet ved at jeg smurte det indre ind i lim og kom noget specielt pulver på, som jeg har i forskellige farver (den samme type, som jeg har brugt til dunhammerne ved andedammen). Jeg måtte gøre det et par gange, før det så rigtigt ud, men så blev det altså også rigtig flot!! 😀 I låget er der anbragt diverse ørenringe (neglepynt), mens skrinet indeholder brocher (en af dem en lille del, der var knækket af en gammel kæde). Skrinet har fået en lille blomsterlås, der er en metalblomst, der er klippet over på midten. På den øverste halvdel af metalblomsten anbragte jeg end rød sten og fødderne er lavet af sølvfarvede grønlandsperler.

Smykker

Mors påskeæg 2015

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville give Mor starten på en “snyde”-kikkasse – i hvert fald noget af indholdet dertil. Vi har to butikker, hvor vi har fjernet facaden fra den ene og savet midt igennem og tilpasset, så de skal bruges som butikker i stueetagen af vort dukkehus med entréen imellem. Men i næsten gulvhøjde kan man alligevel ikke se det store, så det bliver kun snyde-butikker, hvor man kun kan se vinduesdisplayet. Den ene er en urmager, hvor alle ure er lavet og fronten bare mangler at blive malet. Den anden har vi ikke besluttet os for endnu, da de ting, der har været oppe og vende, har alt for små detaljer, så man ikke kan se det ordentligt, og det er jo bare irriterende.

Én af de ting, der har været oppe og vende, er en guldsmed. Efter vi fjernede facaden fra butikken, fandt vi ud af, at det faktisk var langt mere tilfredsstillende, fordi vi nu kunne se alle detaljer, frem for at man hele tiden var nødt til at åbne derind til, før man rigtig kunne se noget indeni – hvilket vi selvfølgelig aldrig fik gjort. Derfor havde vi også begge gået og skulet lidt til den anden butiksfacade, hvor kikkassen rent faktisk i øjeblikket bare fungerer som rodekasse, netop fordi man jo alligevel nærmest ikke kan se noget derinde. Derfor var vi mere eller mindre blevet enige om, at facaden skulle af. Jeg foreslog så, at man kunne gøre det, at da de to butikker alligevel stod oven på hinanden, kunne man tage facaden og lave en kasse med kun få centimeters dybde og sætte øverst i forbindelse med den indhegnede top, og på den måde få to små butikkers vinduesdisplay mere, stadig udnytte pladsen ovenpå og have snyde-kikkassen op mod væggen. Herved ville det komme i øjenhøjde, så derfor kunne det blive noget, hvor man kunne kæle for detaljerne. Altså: guldsmed!

Mor glemmer tit, når vi har diskuteret frem og tilbage og endelig er blevet enige om et eller andet helt specielt, hvor der så ikke sker noget i længere tid (fordi det hele hviler på mine skuldre -“suk!”), og når det så endelig kommer op igen, protesterer hun, for det har vi i hvert fald aldrig snakket om! Denne gang tænkte jeg, at frem for at det atter gik helt i glemmebogen, kunne jeg give det en lille kickstart ved under alle omstændigheder at lave noget af indholdet hertil. Mor fik sat skred i min fantasi, da vi ryddede op i nogle ting og faldt over en messingramme, hvor Mor mente, at der kunne blive et flot diadem ud af, hvilket hun havde helt ret i.

Da påsken nærmede sig og jeg for en gangs skyld kunne hive krudtet sammen til det, gik jeg i gang med at være kreativ, for nu skulle Mor have et spændende påskeæg! Jeg har et flot plastikpåskeæg, jeg bruger til det, så det præsenterer sig ordentligt. Og jeg blev rigtig godt tilfreds med slutresultatet, selvom det var noget værre pillearbejde. Jeg brugte to forskellige messingrammer, den ene massiv, den anden skulle behandles med følelse, da messingbelægningen ellers sprang af. Den sarte udgave fik swarowski-sten på, så den strålede flot og et par små led fra en kæde fungerede som lås. En lille del blev klippet af og brugt som vedhæng i en kæde. Den massive messingramme klippede jeg møjsommeligt fra hinanden og fik deraf lavet to diademer, en stor kæde, tre små kæder, en broche samt diverse ørenringe. Stenene, jeg brugte til dette, var fra en æske med negle-“diamanter”. Det gav mig yderligere mulighed for at lave en række med ørenringe. Alt i alt en yderst tilfredsstillende start på vor guldsmed og Mor blev begejstret for sit påskeæg.

Småkager – vanillekranse og kransekagetoppe

Jeg lavede vanillekranse ved at bruge en teknik, jeg har set til at lave led til smykker. Jeg lavede en lang tynd “snor” af fimo og viklede den omkring en tandstikker. Derefter førte jeg en kniv i en lige linie ned igennem det hele. Herved får man en masse små C’er, som jeg samlede og lavede struktur i med tandstikkeren ved at tegne en streg igennem. Meget enkelt, men det tager lang tid.

Selve kransekagetoppene var rimelig ligetil at lave, men for hulen, alle de cocktailbær, jeg skulle sidde og trille!!! Efter kagerne var blevet pudret med lidt farve, blev de bagt. Så lakerede jeg dem med mat lak, limede cocktailbærrene på og gav dem blank lak. Til sidst afrundede jeg dem med chokolade på bunden, lavet med akrylmaling.