SMÅTING  fra A-N

Overskriften kan lyde af lidt af et skuldertræk, og tro mig, det er er det absolut ikke. Jo mindre en ting i dukkehusverdenen, jo større et arbejde. Jeg synes efterhånden, jeg er ved at arbejde mig ned til ting i en størrelse, hvor det nærmest er umuligt at holde ved dem, og det er ren og skær stædighed og vedholdenhed der gør, at projekterne bliver færdige i sidste ende. Da jeg f.eks. lavede lægetaskens indhold, sad jeg decideret nogle gange og sagde: Hvorfor gør jeg det her mod mig selv?!? Og det er jo, fordi det i sidste ende er enormt fedt at have nogle ting i dukkehuset, som er yderst specielle, da de næsten er umulige at lave. Og så er det jo også sjovt at have noget, ingen andre har. 😉

Jeg må indrømme, at mange af disse småting ofte er mine største tekniske og logistiske udfordringer. Og jeg kan forsikre jer om, at vi her taler mini! Så utrolig mange ting var tit ved at overgå mine evner og fingerfærdigheder. Jeg er nogle gange træt af mig selv, men hvis jeg først får idéen, og den er god og passer perfekt til det projekt, jeg arbejder på, så har jeg ikke noget valg. 😜 Jeg har en fornemmelse af, at det nok mere er stædighed og vedholdenhed end tålmodighed. Når jeg først har “låst fast” på et nyt og spændende projekt, så er jeg ligesom en grævling: jeg bider mig fast og giver mig ikke, før opgaven er løst. 😉 Jeg er bare så lykkelig for, at min kreativitet er tilbage på 110%, efter jeg i mange år havde svært ved at tage 1 + 2 og få 3. Nu føler jeg mig atter som mig selv, når jeg er i stand til at være kreativ. Men det har holdt hårdt og det er stadig kun i små bidder, det er mig muligt. Idéer har jeg til gengæld altid haft i hobetal, så idet jeg længe ikke kunne finde ud af at lave noget, er køen med idéer blevet meget lang og der er altid et nyt projekt at tage fat på. 😉

Min fremgangsmåde er forsøg-/fejlmetoden. Det meste af det jeg laver, er første gang, jeg prøver det. Jeg starter altid med en masse research på nettet, Pinterest og YouTube, hvor jeg gemmer de billeder, der passer til projektet (hvis jeg ikke kan kopiere det, så tager jeg et screenshot). Så lægger jeg mig nogenlunde fast på, hvordan projektet skal ende med at se ud. Dernæst finder jeg ud af, hvilke materialer, jeg vil bruge, hvilke remedier og hvilke limtyper. Størrelser regner jeg mest ud på øjemål, hvor jeg bruger dukker til at sjusse mig til størrelsesforholdet. Medmindre noget fysisk forhindrer dig, så gælder det bare om at fjerne den indre blokade, der fortæller dig, at du ikke kan. Dér har jeg selv stået engang… 😉

Bordklokker

Min kreativitet har været lidt oppe at ringe, så det er der kommet lidt af hvert ud af. Jeg havde i mange år planer om til køkkenet have lavet en klokke-tavle, så herskabet kan tilkalde tyendet, og efter at have set serien Downton Abbey i fjernsynet fik jeg et klart billede af, hvordan den skulle se ud. På en Facebook-side som jeg elsker, “Tips & Pral”, var der på et tidspunkt en, der lavede sin egen version af den. Den blev også rigtig flot, men hun brugte rigtige små klokker til, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at de var lige store nok, og hvis det var mig, ville jeg bruge ørenringslåse i stedet. Jeg har også set folk bruge dem som klokker på Pinterest, men uden at gøre noget ved selve ørenringslåsen. Hver gang har det fået mig til at krumme tæer og tænke, at når jeg skulle i gang med tavlen, ville jeg i hvert fald prøve at udbore en lås, for at se, om jeg ikke kunne få den til at ligne en rigtig klokke.

Jeg bestilte låse hjem, og så skulle jeg jo da lige prøve at se, om det kunne lade sig gøre… og det kunne det så godt! Jow, jow, men nu sad jeg jo så her med skallen til denne fine lille klokke med klokke-tavlen laaangt ude i fremtiden (på det tidspunkt i hvert fald) … og det dur jo da slet ikke! Jeg havde jo min boremaskine fremme, da det var den, jeg brugte til at udbore låsen med (svært!), og nu blev jeg så inspireret til at prøve noget andet, jeg længe havde overvejet. Jeg tog en tandstikker og drejede i facon imod den kørende boremaskine! Så skal man godt nok passe på snitterne!!! Først skulle tandstikkeren slibes en god del tyndere, og derefter begyndte jeg at lave fine mønstre i den. Jeg sluttede af med at lave en snyde-knebel med en lille guldkugle og herefter farve skaftet med tush og lakere det. Den blev SÅ sød!!! Og bittelille! Jeg fik selvfølgelig ret hurtigt blod på tanden, for øjeblikkeligt den første var færdig, skulle jeg da prøve at lave en jule-udgave! Og så en til… og en til…! Og så lige for god ordens skyld lavede jeg en tre stykker mere af den “almindelige” slags… Folk gik helt amok over min lille bordklokke, da jeg viste den frem på Tips & Pral, så jeg er allerede begyndt at sælge af dem. Men selv om jeg har lavet flere af dem, skal det dog siges, at hver enkelt tager en hulens tid at lave (de 6 på billedet tog mig 2 dage at lave), og det er temmelig svært. Men de bliver altså bare så søde…

Boutonnière

Efter jeg på et tidspunkt lavede lorgnetter, skrev jeg med en dukkehus-veninde, hvor hun fortalte mig om sit Poirot-projekt, hvor hun både skulle bruge lorgnetter samt den lille vase-broche, som Poirot altid bar. Men hun kunne ikke helt se, hvordan den skulle kunne laves og kun være omkring to millimeter høj. Det så jeg som en udfordring, så dét skulle da prøves! Jeg troede først, det ville blive rimelig enkelt med en kegle med en lille kugle under, så vidt som jeg kunne se på billeder. Men jeg lavede desværre research på brochen og fandt ud af, at den var meget mere omstændelig med en lille løkke nederst samt to håndtag på siden med krummelurer. Den var bittelille og drønsvær at arbejde på, så den endte med at tage mig små fire timer at lave. Billederne viser desværre ikke detaljerne så tydeligt, men den var så lille, at kameraet simpelthen ikke kunne gøre det bedre.

Brødmaskine

Min mor og jeg har “arvet” min nieces røde Tekno-ting, men vi holder køkkenet i almueblåt og bryggerset i almuegrønt, så den røde skreg i øjnene. Så nu har brødmaskinen fået en omgang almuegrøn, så den kan stå fremme og se godt ud.

Chokoladefrøer

Her har jeg fået lavet en lille chokoladefrø i fimo, hvorefter jeg lavede en støbeform af den, da Mor naturligvis skulle have en æske med flere chokoladefrøer. 🙂
Jeg havde ellers allerede lavet en meget sød lille chokoladefrø, men desværre så blev den klemt i min lille Efcolor Stove, da jeg skulle til at bage den (låget er meget lavt). Derfor måtte jeg til at igang igen. 🙁 Selvom jeg syntes, den anden var meget lille, lykkedes det mig faktisk at få gjort den nye 2mm mindre! Denne ene har taget lang tid at lave og var temmelig kompliceret, og sandsynligheden for, at jeg vil være i stand til at lave flere helt identiske, er lig nul. Derfor laver jeg en form, så jeg kan få lavet det antal identiske chokoladefrøer, jeg skal bruge. 🙂 

Duge – kniplinger og broderier

Åh mand, åh mand! Jeg er blevet den lykkelige ejer af disse skønheder, lavet af Jytte Bjørk Olsen.

Mit dukkehus’ tema ligger omkring anno 1900, så broderede og kniplede duge hører jo bestemt den tid til, så jeg har altid haft planlagt at lave nogle “snyde”-versioner til huset. Men nu har jeg “the real deal” og er begejstret. Jeg ved ikke, om det er hendes standard ved salg eller om det var fordi, jeg købte for en god sjat penge, men hun vedlagde også et yndigt kniplet julehjerte til mit juletræ. Hun har en hjemmeside www.bolsen.dk hvor man kan studere hendes flotte ting. Jeg så noget på Facebook, hun havde lavet, og forelskede mig i det, så jeg tog kontakt til hende og spurgte, om jeg kunne lokke med hende om at lave noget til mig. Hun var så ekstra produktiv, så jeg endte med at købe meget mere, end jeg havde bestilt.

Den kniplede svanedug isyr hun normalt et stykke hvidt lærred i midten, hvilket jeg bad hende undlade til mig, da jeg syntes overgangen blev så “klumpet” og ved at undvære den, kan jeg klistre ting fast i midten uden problemer. Svaneskålen, jeg lavede på et tidspunkt, står i samme rum som det runde glasbord, så da jeg så en rund svanedug, var jeg jo ikke i tvivl om, at jeg var nødt til at kontakte hende og fiske efter én til mig selv. 

Jeg ville normalt altid gå efter hvide duge, men da jeg så den mørkbeigefarvede, hun havde lavet, kunne jeg bare se, hvor flot den ville passe til min Esther Marker Tiffany-lampe, der skulle stå derpå.

Da jeg så alligevel var i gang, gik jeg ind og tjekkede hendes andre ting og forelskede mig i flere, så hun fik småtravlt med at producere. Hun gik så lidt i overdrive, så jeg fik en del at vælge imellem og forelskede mig i endnu flere ting!! Så det blev en dyr omgang, ikke fordi hun tog for meget for det, men fordi jeg ikke kunne styre mig!  Til gengæld fortryder jeg ikke en eneste af de smukke duge, for de er da simpelthen bedårende! Jeg er så glad for at have fået “the real deal” i dukkehuset!

Duge “installeret”

Jeg har fået “installeret” de fleste af mine fine nye duge i mit dukkehus. Jeg brugte dertil nogle nye dobbeltklæbende strips, som jeg håber kan blive en fremtidig monteringsløsning. Når jeg siger håber, er det, fordi jeg jo ikke ved, hvordan de kommer til at opføre sig, som tiden går. Men lige nu er de ret geniale. De er meget tynde og kan klippes til, kan flyttes, klæber godt men ikke for voldsomt, og gør, at jeg kan montere ting uden at bruge monteringsgummi, der med tiden bliver til noget klistret snask, der ikke er til at få af igen.

Jeg kæmpede med, at dugene bølgede let i kanterne, så selvom de umiddelbart så fine ud, så var det alligevel markant inde i dukkehuset. Derfor besluttede jeg mig for at tjekke, om de dobbeltklæbende strips kunne bruges til dugene, og de var simpelthen geniale! Den runde dug havde brug for en del småstykker, da det også var den, der drillede mest.

De aflange kniplede duge fik en tynd strip i hver ende og en lidt større i midten. Derved kunne jeg “montere” mine bordlamper, der også fik et stykke dobbeltklæbende i bunden, og ved at anbringe dem, hvor der i forvejen var dobbeltklæbende under dugen, endte de med at komme til at stå ret godt. Da især den ene lampe ikke kan stå selv, var dette den eneste måde, hvis de skulle kunne stå på dugene, da jeg jo selvfølgelig ikke kunne klaske en gang monteringsgummi oven på dugen. Dette fungerede ikke ved de broderede duge, men jeg kunne stadig få en statuette til at stå rimelig sikkert ved at anbringe et lille stykke strip under figuren.

Jeg skal have fundet fronten til det gamle musikskab – indholdet er simpelthen for primitivt til, at jeg kan acceptere det i dukkehuset, men idet det er fra mit barndoms dukkehus (ligesom kaminen), kan jeg ikke nænne at gøre noget mere drastisk ved det. Til gengæld er lågen egentlig ret flot, så nu skal jeg bare have lokaliseret den, så den kan komme på sin rette plads. Kuglefødderne satte jeg på, da Mor og jeg startede dukkehuset. Jeg tror, der har været nogle ben på tidligere, men i så tilfælde er de knækket af henad vejen.

Edderkop og -spind

Et lille eksperiment, jeg længe har villet prøve: en edderkop, komplet med behåret krop. Udgangspunktet var neglepynt, jeg bukkede i facon. Oppe på kunstmalerens hems skal der nemlig være edderkoppespind, så naturligvis skal der også være edderkopper.

På sammenligningsfotoet er jeg ikke helt færdig med at arbejde på denne lille størrelse endnu – jeg malede benene med akrylmaling, så de fik lidt tykkelse og der ikke var det mindste guldskin tilbage. Samtidig manglede den altså også “fortænderne”, så den ikke længere mindede om en flåt, for uha, jeg syntes, den lignede en flåt helt vildt – bortset fra den behårede krop. Den var faktisk lidt af en prøvelse at lave (selvfølgelig især p.g.a. sin lillebitte størrelse), for jeg lavede som sædvanlig research på nettet, inden jeg gik igang. Og selvom jeg ikke er bange for edderkopper (så længe de holder sig fra mig), så må jeg nok indrømme, at jeg gøs lidt ved at sidde med forstørrede edderkoppe-fotos.

Hvad angår spindet, så skal jeg godt nok love for, det var en prøvelse i sig selv! Jeg var ellers så begejstret for endelig at have fået fat i noget, jeg kunne bruge, men at få det arrangeret og monteret var så en helt, helt anden sag. 😫

Jeg lavede flere forskellige udgaver, der alle floppede, selvom idéerne virkede gode. Min oprindelige plan gik på at lave et tyndt lag superlim og lægge spindet henover. Nix. 🙁 Arleene’s Tacky glue i tyndt lag på min finger og lægge nettet henover og tage det af, mens limen stadig var fugtig? Nix. 🙁 Efter flere forsøg lykkedes det mig at lave en limvinkel i streger, hvor jeg forsigtigt lagde nettet ned i, efter limen havde fået lov at tørre lidt.

Da det endelig lykkedes mig at få lavet et fint spindelvæv med min edderkop monteret, gik det helt galt under den meget drillesyge monteringsproces, så jeg fik flere gange forskrækket stakkels Mor, når det drillede og til sidst gik helt galt, da det hele blev filtret sammen – og jeg bandede indædt.

Ved at montere det i flere trin lykkedes det til sidst at få spindet monteret, selvom det endte med at blive mindre end fra starten af. Så fik edderkoppen en lillebitte klat lim, hvorefter jeg yderst forsigtigt monterede den bette fis. Men fordi spindet var blevet meget mindre og jeg rent faktisk måtte gætte mig til, hvor spindet var, da jeg ikke kunne se den yderste kant, kom edderkoppen vist lidt for tæt på kanten, for pludselig hang den ned i en tråd! Den lader til at sidde fint nok, så den får lov at blive hængende. Det bliver i hvert fald ikke anderledes i denne omgang, men bliver jo så heller ikke det eneste spind oppe hos kunstmaleren. Da jeg endelig fik det færdigmonteret og ikke var fuldstændig tilfreds, da det jo var meningen, edderkoppen skulle have siddet i selve spindet, kunne jeg bare mærke, at nu kunne det rende og fløjte, for nu gad jeg ikke mere. Jeg tror aldrig, jeg har været nødt til at eksperimentere så meget for at finde en brugbar løsning. Normalt er tingene godt gennemtænkt og skal bare laves. Her virkede mine oprindelige planer ikke efter hensigten, så jeg måtte til at eksperimentere imens.

Bare lige for at føje spot til skade, så dalede en mini-edderkop i præcis samme størrelse som min lige så stille ned i sin tråd fra dukkehusets tag 20 centimeter fra min hånd, mens jeg stod og kæmpede! 🤪

Fotografier

I 18 år havde min mor og jeg dukkehus sammen. Den 15. januar 2022 ville hun være blevet 90 år gammel. Hun døde i starten af marts 2019, hvorefter jeg naturligvis ikke længere har stået på hovedet for at få lavet fødselsdagsgaver, påskeæg, Morsdagsgaver, julekalendere samt julegaver til hende. Men i dagens anledning ville jeg nu gerne have lavet et større projekt til dukkehuset til ære for hende. Desværre har jeg været plaget af fatigue på det senere, så det kunne kun blive til et par billeder.

Det stående billede i guldramme er fra min barnedåb, hvor jeg har købt rammen hos Bindels Ornaments. Jeg klippede og sleb de to øskner af fra top og bund og bøjede forsigtigt bunden fremad. De to tilbageværende øskner fik en lille guldneglepynt monteret fra bagsiden, så der ikke længere var hul. På bagsiden monterede jeg en støtte.

De to stående rammer til højre indeholder meget gamle familiefotos – min moster og onkel, der blev gift, da man stadig blev gift i sin fine sorte søndagskjole. Min moster var 11 år ældre end min mor, så hun må være fra 1921.
Det lille billede er min farmor som ung. Hun døde, før jeg blev født, men var fra omkring århundredeskiftet.

De to billeder i de ovale sorte rammer har jeg altid haft planlagt til dukkehuset. Billederne er fra da min mor og jeg begge var 30 år gamle. Jeg synes, det vil være sådan en god måde at “signere” dukkehuset på.

Jeg fik lavet lidt flere billeder til dukkehuset, flere af dem desværre gengangere fra min mors julekalender i 2018, da mine originale udprint var falmede. Flere af mine rammer er købt hist og pist, hvor de ikke har været beregnet til dukkehus, men det skal da ikke stå i vejen for én, der tænker dukkehus hele tiden. Og øskner og mystiske dippedutter er da heller ingen hindring, for det kan en bidetang og min elektriske sliber gøre meget ved.

Det store ovale billede er et sort/hvidt håndfarvelagt foto fra min barnedåb.

Fotografier på fotografier

Da jeg lavede Mors julekalender i 2018, var en god del deraf billeder til dukkehuset. Efter to år var flere falmet så meget, at man dårligt kunne se, hvad de forestillede. Det samme var sket for de første billeder, jeg lavede til dukkehuset for mange år siden, selvom de holdt en del længere. Derfor har jeg længe planlagt, at når jeg på et tidspunkt skulle have nogle billeder fremkaldt hos en fotograf, så ville jeg have også have dukkehus-billeder ordentligt fremkaldt. Jeg besluttede mig for at få nogle familiebilleder fremkaldt i A4-bredde til julegaver, hvor der blev en del plads til overs, så nu skulle det være. Jeg håber, det er lykkedes mig at få fundet alle billeder, jeg gennem tiderne har ønsket at bruge til dukkehuset, men det var i sidste øjeblik, jeg fik julegaverne lavet, da jeg ikke troede, jeg kunne nå det, så jeg sad og rodede rundt efter billeder på min computer midt om natten, så jeg kan have misset nogle. Jeg havde så god plads på opsætningen, at jeg lavede dobbelt af de fleste, for det tilfælde, jeg laver fejl under rammemonteringen – det er jo noget småt noget at sidde med. Fotografen printede ud på en A3, så det ærgrer mig lidt, at jeg ikke kunne udnytte pladsen, men så havde det været en helt anden pris, vi talte om.

På det andet foto satte jeg alle fliser op, som jeg lavede til hjørnekøkkenbordet, da mine monterede print også er falmet meget. Dem gruer jeg godt nok for at skulle udskifte, for når jeg laver ting, laver jeg dem, så de skal holde. Men det falmede vil jo kun blive værre, og det generer mig allerede meget nu, da fliserne er blevet en fesen udgave i forhold til det oprindelige look.

Men det er da i hvert fald ikke projekter, jeg mangler…

Fuglerede og hjort på fod

Til Mors julekalender havde jeg fået fat i denne lille søde fuglerede, hvor mor-fuglen fodrer sin unge. Jeg har taget en træknap og møjsommeligt slebet en rille, der passer til grenen, reden sidder på. Jeg lavede en i glat sort, den anden gav jeg struktur og malede egetræsfarvet. En springende hjort fik ligeledes en tilvirket træknap, hvor jeg prøvede at lave lidt landskab på.

Glansbilledalbum

Jeg fik jeg en genial idé for at glæde Mor i hendes julekalender 2015: et glansbilledalbum. Hun har altid elsket den slags, og i al min research på nettet er jeg faktisk aldrig stødt på dette til dukkehuset. Øverst er glansbilledalbummets forside, nedenunder de tre indre opslag. Omslaget har fået to lag lak. Derudover er motivet og banneret samt blomsterne blevet fremhævet med flere lag lak, så der er kommet struktur i.

Alle glansbillederne er tidstypiske for omkring år 1900 og jeg har fundet dem efter enormt meget research på nettet og derefter rigtig meget billedbehandling. Jeg havde først tænkt mig at sidde og skære billederne ud, men var godt klar over, at jeg aldrig ville blive færdig. I stedet fik jeg en genial idé og satte siderne op, som de ville se ud i et glansbilledalbum, hvorefter jeg lakerede hvert enkelt motiv omhyggeligt i to omgange, hvorved jeg både fik glansen, men også fik motivet til at hæve sig lidt op over papiret. Jeg klippede også adskillige glansbilleder ud, efter først at have lakeret dem, og det var altså noget småtteri at sidde og klippe fin facon i! Men hvis jeg skal kunne sætte en af pigerne i huset til at sidde og lege med glansbilledalbummet, er der jo også nødt til at være nogle glansbilleder, hun kan sætte i. Hvilket også gør, at jeg på et tidspunkt skal have lavet en limflaske til det. 😉

Glas med rosiner

Jeg besluttede mig for at lave de sidste rosiner af den fimo-masse, jeg tidligere havde blandet, da jeg lavede rosinbrød. Jeg havde planlagt at lave en æske med rosiner til dukkehuset, der skulle ligge åbnet og væltet, så der dryssede rosiner ud af. Men så ville jeg kun kunne bruge mine rosiner til specifikke opstillinger, hvilket ikke rigtigt passede mig, idet jeg er ret begejstret for dem. Derfor tænkte jeg på at komme dem i en glaskrukke i køkkenet, men de fleste glas, man kan få, er ret kedelige.
Og så kom jeg endelig i tanker om nogle glaskupler, jeg tidligere havde købt. Det var da lige præcis dét, der skulle bruges. 😁 Men så skulle der jo laves bund, så den kunne stå. Jeg havde en mini silikone-dup, som jeg skar fladere og kom smykkelim på og satte glaskuglen ned i. Det så godt ud, men jeg kunne se, at det ville tørre med en rødgylden glans. Jeg fandt en glas-cabochon til låg og en swarowski-perle i rødgylden tone til knop, så der kom sammenhæng med bunden. Igen blev smykkelimen anvendt, blandt andet til at lave en kant rundt ved bunden af låget, så det ikke bare ville skøjte af glasset. Og jeg skal da lige love for, mine rosiner kommer til deres ret! 🥰

Stejlende sølvhest på marmorfod

Jeg havde købt en sød metalfigur, men malingen var skrabet og ved nærmere inspektion lignede det mere et muldyr end en hest. Jeg besluttede mig derfor for at slibe al malingen af, hvor jeg så også benyttede mig af lejligheden til at slibe hovedet mere i facon og tøjle stritmanken og give det stakkels dyr nogle ører. Støbesamlingerne blev også slebet ned. Jeg kom superlim i bogstaverne på foden i to omgange, for at få en jævn overflade. Herefter pudsede jeg sølvfarven op på hesten, så den skinnede. Til slut malede jeg foden to gange med min trofaste sorte Penol 777 permanenttusch og begyndte at tegne de hvide striber op med hvid Posca-tusch. Det blev dog for markant (men kunne gudskelov overmales med den sorte tusch), så jeg nøjedes et par små klare striber, hvor jeg tegnede resten op som tynde streger, hvor jeg straks tværede dem ud med fingeren (og passede på ikke at efterlade fingeraftryk i). Det så straks mere rigtigt ud. Det er mit første forsøg med at lave marmor-effekt, og jeg synes, den lille statuette er blevet rigtig sød.

Hjemmesko

Mor havde fået normalt størrelse hjemmesko kort før jul – så selvfølgelig skulle hun også have i mini! 😜

Jeg havde allerede givet Mor hjemmesko i normal størrelse som før-julegave, da hun havde mere brug for dem på det tidspunkt, men det ville jo være lidt træls juleaften. Derfor pakkede jeg skotøjsæsken ind med disse små hjemmesko i, så hun alligevel fik hjemmesko juleaften. 😀

De er lavet af noget blankt rosa stof, som jeg har beklædt med blonde med guldkant i. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave en lille blomst foran, men jeg kan faktisk godt lide dem, som de ser ud nu og jeg har fået lige den facon frem, som jeg gik efter. Man kan hurtigt komme til at overdrive i den størrelse, da enhver lille tilføjelse kan komme til at virke voldsom og kan forandre hele udseendet markant.

Jeg tegnede en sål op på et stykke papir og brugte som skabelon til at klippe lædersåler ud. Det rosa stof fik en slids op i midten. Jeg fandt et par dameben frem fra mit lager og pakkede dem ind i cellofan, så jeg kunne forme skoene omkring og fjerne dem igen. Jeg var godt klar over, at fodens høje hæl ville ende med at give problemer med skoens facon, men var overbevist om, at jeg nok ville kunne finde ud af at kompensere for det undervejs.

Foden blev sovset godt ind i lim, så stoffet kunne følge faconen. Men det var en forsigtig bearbejdning af stoffet, da jeg ikke måtte gå for hårdt frem fra starten af, så limen gik igennem. Stoffets ender mødtes på hælen. Efter limen var helt tør, klippede jeg cellofanen op foran og kunne så bruge den til at trække skoskallen af fra hælen af.

Jeg lavede en kant på et par millimeter ved bunden og klippede den i takker. Så smurte jeg lim på lædersålen og monterede den, hvilket var ret bøvlet.

Den anden sko står klar bagved. Jeg smurte skoens indre med et tyndt lag lim (så det ikke blødte igennem) og da det var tørt, fik den to lag mere. Derved fik jeg en stærk skal, som jeg kunne korrigere faconen på, når jeg kom til at mase den undervejs. Da “skallen” var tør, limede jeg en bund af det rosa stof ned i bunden af skoen.

Blonden har jeg med en lighter smeltet kanten lidt ned, da alle de “strittere” ikke ville se naturligt ud.

På grund af at min “skabelon” havde høje hæle og jeg skulle lave flade sko, klemte jeg skoene sammen i toppen for at få den rette facon foran. Siderne blev klippet ned i et svaj for at kunne følge blondens facon.

Juletræ i kuppel

Dette lille juletræ – ih, du godeste! Jeg har lavet den mindste topstjerne til juletræ, jeg nogensinde har lavet!!! Nøj, hvor det var småt at arbejde med! På spidsen af en nål drejede jeg en lille fjeder med løkke i toppen af noget tyndt messingtråd. Med løkken i midten limede jeg så to små stjerner fra neglepynt fast på hver side. Det var så småt, at det var vildt svært at holde fast i, så jeg tabte det bare SÅ mange gange undervejs. Og så var det næsten umuligt at finde fjederen igen, da den var så lille. Pyyyh!  Men jeg er rigtig glad for den færdige stjerne. 😀

Juletræet har jeg lavet med en kegle i fimo, som jeg har beklædt med neglepynt. Jeg arbejdede mig frem etapevis, så jeg kun kom lim på i en udstrækning, så jeg stadig kunne styre det. Jeg startede med ranken, og når den var helt tør, begyndte jeg på selve træet, lidt ad gangen.

Det står inde i en kuppel, så det ikke tager skade, da jeg ville være ked af, hvis dette yndige lille juletræ skulle gå i stykker – eller stjernen blive væk!!!  😄

Jeg havde længe haft planer om at prøve at lave små miniature-juletræer i fimo beklædt med noget metal-“sand”, som jeg har liggende i mange forskellige farver. Som topstjerne tog jeg og limede to neglepyntsstjerner sammen. På billedet yderst til venstre kan man se, hvor lille træet er i forhold til spidsen af min pegefinger.

Kagerulle

Kagerullen er lavet fra bunden af og malet med neglelak for at komme til at ligne min mors porcelænskagerulle, der er snart 100 år gammel. Jeg havde ikke originalen ved hånden, da jeg lavede den, men den blev da meget sød alligevel.

Kartoffelmoser 

Kartoffelskræller

Når man skal skrælle asier, så er det en god idé at have en solid kartoffelskræller. Vi havde godt nok købt en på et tidspunkt, men den var jeg igang med at sætte i aktion med en gang kartofler, og den ville desuden virke for spinkel til dette. Nej, det, jeg ville have, var en god solid udgave af den brede slags. Jeg ved slet ikke om den slags findes i miniature, men pyt! Jeg vidste lige, hvordan jeg skulle lave sådan én! 😀 … men det var ikke nemt! Alene den V-bøjede kniv med split-skær var et mareridt! Og den er altså bette!!! Den første version måtte jeg da også tilsidst opgive, hvorefter jeg helt ændrede måden at lave den på. Stadig dybt besværligt, men så lykkedes det trods alt. Indtil jeg fik flere grå hår af at montere bladet på skaftet! Argh! 😬😳 Men alle besværligheder til trods er den blevet præcis, som jeg ønskede det, og så kan man jo ikke forlange mere. 😁

Det var også sin sag at lave skaftet. Jeg brugte saks til at klippe begge plader med, men det får metallet til at bue helt vildt, så det er sin sag at rette op på det igen, så man får en lige linie at arbejde med. Jeg sleb buer på toppen af skaftet og satte en lille metalstang imellem. Derefter tog jeg to små neglepyntstingester og limede på samt ridsede linier i, så det ligner skruer – for min version af denne kartoffelskræller forestiller selvfølgelig en, hvor man kan skifte bladet, når det bliver sløvt. 😁

Jeg havde på et tidspunkt købt to forskellige typer metalplader hos Miniseum (men det ser ikke ud til, de bliver ført mere), hvor jeg brugte den tynde til venstre til knivbladet og den tykkere til højre til skaftet (og knive).

Klisterbåndsholdere

Krudthorn

Det viser sig, at Bedstefar deltog i krigen i 1864 og har geværet som bevis på det. Jeg lavede et krudthorn dertil af en metalperle og en ørenringslås i silikone, hvor jeg malede det hele med sort permanenttusch og sidenhen påførte bronzevoks og efter tørreperiode tørrede efter. Spidsen skal forestille at være i messing, så der lavede jeg et lille rør af noget metal fra en øldåse og pressede ned i silikonedutten. Krudthornet blev afsluttet med en lille stump metal som lukkemekanisme.

Køkkenknive og knivblok

Jeg måtte droppe min oprindelige plan, da jeg kunne se, at det tidsmæssigt ikke kunne lade sig gøre (men Mor har fødselsdag den 15. januar, så jeg fik min lyst styret! 😅). Gudskelov gav Mor mig selv løsningen, da jeg besøgte hende. Vi studerede og snakkede om hendes kalendergaver, hvor jeg talte begejstret om skærebrættet, jeg havde lavet med marcipansnitteproduktion og medfølgende kniv. Og pludselig lagde jeg mærke til, at hun da vist var mere fascineret af kniven end af det andet! 😮 Derfor besluttede jeg mig for, at hendes julegave skulle være et sæt køkkenknive med knivblok til. Det er edderhyleme noget småt fisværk at sidde med! Jeg skulle hele tiden passe på snitterne, men for hver kniv blev jeg lidt klogere. 😉 Jeg har lagt hele min proces ind, hvis nogen selv skulle få lyst til at prøve. 😜

 

1.

En strimmel klippes ud af en tynd aluminiumsplade (købt hos Miniseum) og klippes i nogenlunde ønsket facon. Derefter klippes bladet bedre til og slibes i rette facon. Der slibes skær på kniven. Jeg har en billig batteridrevet gravørpen, jeg brugte (ikke god til jobbet, da den har en kugle i enden, der tit smuttede på skæret og ridsede knivene 🙁 ).

2.

Der skal ikke bruges så meget “håndtag” i metal som vist her. Jeg har slebet metallet nederst rimelig tyndt, så træet kan slutte tæt, når det bliver samlet. Skaftets facon tegnes op på to rørepinde, der derefter slibes lidt ned der.

3.

Når der er slebet nok ned i træet (ikke overdrive!), påføres et tyndt lag lim, og træet sammenføjes omkring kniven, der sættes i spænd.

4.

De to næste knive er i spænd, mens jeg har gjort urtekniven klar til videre forarbejdning.

5.

Knivskaftet snittes og slibes i rette facon (pas på fingrene!).

6.

En neglefil giver den bløde facon, denne kniv skal have.

7.

Et stykke klisterbånd er klemt sammen om knivsbladet for at beskytte det, mens skaftet blev farvet med tush og matlakeret. Klisterbåndet giver yderligere noget at holde i, så man hverken ødelægger det, man laver, eller bliver snasket helt til.

8.

Fileteringskniven har et noget mere kompliceret skaft. Faconen ridses op med en blyant, og så er det snitte-/slibetid igen. 😉

9.

Både fileteringskniven og den lille køkkenkniv har fået flotte skafter. Jeg brugte yderligere graveringspennen til at give lidt mere facon i toppen af skaftet, hvor der går en blød bue ind imod midten af træet.

De færdige knive er farvet med brun tush, matlakeret og afrundet med to nitter, malet op med sølvtush.

Med knivene har jeg efterlignet de køkkenknive, min mor altid har brugt i sit køkken. Jeg prøvede at finde dem frem, da Mor havde fået sin gave for at sammenligne. Der er forsvundet nogle stykker henover de mange år, der er gået siden min barndom, men disse fire kunne jeg da finde. Jeg har måske ikke ramt spot on, men når man tænker på, det bare var efter hukommelsen, synes jeg da, det er meget godt ramt! 😀

Nogle af Mors gamle køkkenknive sammen med mine små udgaver… 😜

Jeg har også kæmpet en brav kamp, hvor hver kniv tog omkring tre timer at lave, og selve blokken tog 6 timer. Til gengæld er jeg vildt begejstret for at kunne give min mor dette sæt, lavet af de rigtige materialer. 😀

1.

Jeg besluttede mig for, at for at knivene skulle stå stabilt og samtidig beskytte knivsbladene, ville jeg ikke gøre knivblokken massiv, men have en “fast” kerne af et materiale, der samtidig kunne holde lidt fast i knivene. Valget faldt på noget komprimeret bobleplast, der var limet sammen i lag. Lagene passede helt perfekt med knivenes afstand, hvilket støttede dem endnu mere.

2.

Jeg skar og sleb ispinde til og beklædte den blok, jeg havde skåret ud (det lyder så nemt, men dét var det ikke, da det hele var meget “levende”).

3.

Jeg har gemt lidt af hver, blandt andet nogle strips, der er gode til at holde umulige ting i facon, mens det tørrer (man kan bruge det grønne opbindingsbånd til planter i stedet – mine er bare bedre kvalitet og derved stærkere og ikke så skarpe i kanterne, hvilket kan efterlade mærker). Det gjorde det nemmere for mig at skubbe et stykke træ ind hist og pist, det forsøgte at glide ud, mens det hele “satte sig”.

4.

Efter limen var tørret godt op, sleb jeg enderne til. Så var tiden kommet til knivblokkens top og bund. Bunden blev lavet af nogle rørepinde, der blev lagt i “hullet”, hvorved de yderligere støttede faconen. Toppen ønskede jeg skulle have en glidende overgang til siderne, så der skulle de monteres ovenpå. Dette indebar samtidig tilpasning af tre stykker træ med knivene. Jeg satte tre knive i ad gangen og satte et stykke rørepind tæt op ad og markerede med blyant, hvor kniven gik. Herefter sleb jeg ned i træet med min gravørpen, til jeg fik den rigtige facon. Og dette blev så gentaget nogle gange… 😉

5.

Når alle tre dele er tilslebet, passer de perfekt imod knivene og mod hinanden. Husk på, det skal ligne en rimelig massiv træblok, så det skal helst ikke “gabe”.

6.

Knivblokken blev samlet og fik rundet kanterne og hjørnerne, efter jeg først sleb den godt og grundigt for at få så glat en overflade som muligt, uden at man fokuserer på samlingerne.

7.

Da der ikke var meget kant at lime de små stykker rørepinde fast på og jeg vidste, de skulle have en hård medfart ved slibningen, valgte jeg at lime dem sammen på et stykke papir. Da det var tørt, sleb jeg papiret væk fra kanterne, så det ikke kom til at titte frem ved sammenføjningen. Det virkede perfekt, og sammenføjningerne blev helt glatte og smukke – lige til jeg malede den! Så var Fanden løs i Laksegade! Jeg havde lavet en meget vandig akrylmaling, da jeg ikke ønskede massiv farve, og malede også ned i knivhullerne, så de ikke lyste hvidt op i det hele. Jeg behandlede den i mange omgange, og lige pludselig bemærkede jeg, at rørepindenes sammenføjninger imellem knivene gabte et par steder. Jeg tænkte, at limen måske alligevel ikke havde været helt tør og den megen slibning havde varmet det op, så jeg puffede det forsigtigt på plads. Og vupti, så bølgede hele overfladen opad! 😣  Det viste sig, at den vandede maling havde opblødt papiret, så jeg kæmpede en brav kamp for at få styr på det igen. Og dette var jo under allersidste proces, så jeg var ret meget på den! 😓

Jeg er ikke helt tilfreds med, hvordan toppen endte, for den titter nu en anelse ud i siderne i forhold til før, men da jeg var løbet tør for tid, måtte eventuelle ændringer vente til efter jul. Jeg havde egentlig også planlagt, den skulle stå skråt, men tiden forhindrede mig i at bøvle med det – hvilket i sidste ende passer mig udmærket, for så ville den fylde mere og vi har jo ikke meget plads. 😉 Til gengæld synes jeg, den er blevet meget flot, og hvis jeg selv skal sige det, ret sej! 😆 Og Mor var fuld af beundring og elskede sin gave. 💕

Krukker og vase

Jeg måtte da lige i gang med at fabrikere nogle fine små krukker, jeg kunne sætte på hylderne i mit kinesiske skab, så jeg fik gang i perlerne. De to bagerste er lavet af cloisonné-perler, d.v.s. emaljebelagte perler med indlagt messingtråd. Parfumeflaskens top er lavet af kuglen til en ørenring. Vasen er lavet af en rørperler samt en lille rund. De forreste krukker er lavet af messingperler.

Jeg har fået fat i nogle microperler i forskellige farver, bl.a. i guld, hvor jeg har lagt en kant om halsen på parfumeflasken, mørk guld, jeg har brugt til toppen af messingkrukken til venstre, samt perlemor, der pynter krukken til højre.

Lanterner

Lanterner til trappen ved nissedørsentréen

Jeg har lavet de to lanterner efter en video på YouTube af Annie fra We Love Miniatures. Jeg ville egentlig have “ældet” dem lidt, som hun gjorde, men det kunne jeg simpelthen ikke nå, og min oprindelige plan var faktisk også at lave dem ren sort. Til gengæld har jeg lavet min egen lille tilføjelse med en hank, jeg lavede af noget blomstertråd. De har taget mig mange timer at lave, men jeg synes, de er blevet enormt søde. 🙂

Nede i venstre hjørne er Annies opskrift på lanternerne. Jeg har her lagt alt klar til montering.

Lommeur

Jeg har lavet et lille lommeur til herren i huset. Jeg har længe haft diverse udprint liggende af urskiver til vor urmager, som jeg har fundet på nettet. Lommeuret var sådan set nemt nok at lave, besværlighederne kom af den lille størrelse, så det var svært at håndtere. Men det lykkedes da! 😀

Jeg brugte en lille messingskive, jeg havde liggende fra en kæde, og klippede urskiven til så man lige kunne ane lidt guldkant rundt om, da jeg monterede den. Jeg havde nogle fine blomster-krimskrams liggende, hvor siderne blev klippet af og slebet til. Jeg satte kæden på, inden jeg limede blomsten på bagsiden af uret, da jeg ellers ville have bøvlet det hele i stykker. Så limede jeg en lille guldkugle på toppen, så man også kan trække uret op. 😉 Det hele blev sluttet af med, at jeg i et par omgange dryppede lidt neglelak på skiven for at illudere glasset.

Malerkasse til kunstmaleren

Malerkufferten var et projekt, der fulgte med kunstmaleren, da jeg gav ham til Mor i julegave. Jeg var stadig ret ny inden for “faget”, men selv idag holder kufferten rimelig godt vand. Jeg byggede den i balsatræ, hvilket jeg ekstremt sjældent bruger nutildags, da det enormt nemt får mærker, da træet er meget blødt. Indfarvet med tush og lakeret med neglelak, hvilket jeg også sagtens kan finde på i dag. Malertuberne er tilskårne tandstikkere, jeg har malet hvide og sat en sort grønlandsperle i toppen. Etiketterne stammer fra en reklame. Det eneste, jeg ikke er tilfreds med, er farvekridtet, hvor jeg har skåret toppen af en tandstikker og malet den. Faconen er jo helt forkert, så de ville ikke komme til at se sådan ud idag. Penslerne er tilskårne tandstikkere malet med neglelak, med resterne af hår fra en dukke samt sølvpapir.

En anden ting er, at nutildags ville kufferten have fået hængsler på! 😉 Paletten er købt, hvor jeg sleb de grimme klatter af, der var derpå, og indfarvede den som kufferten. Derefter kom jeg oliemaling på, der svarer til det maleri, han er i gang med. Jeg brugte en tandstikker til at overføre malingen med, og hver gang jeg skulle bruge den på ny, tørrede jeg den først af i et lille stykke stof, jeg havde klippet ud. Så det er jo selvfølgelig malerens klud. 😉

Marcipansnitter med nougat

Marcipansnitter med nougat – de ser enkle nok ud, men er du gal, det småfnidder tog lang tid! Og det tog mig en evighed at få blandet den rette farve til marcipanen (det var godt, jeg havde andre planer, hvor jeg skulle bruge “marcipan”, for jeg blev ved med at tilføje farver, til jeg endte med en pænt stor klump fimo 😉 ). Men da jeg først satte farverne op mod hinanden og blev lækkersulten, var jeg klar over, jeg havde ramt rigtigt. 😄 Desværre slog mit perfektionist-gen til, så selvfølgelig var jeg nødt til at få lavet struktur i også… “suk!” Men det er nu rart, når projekterne hænger lidt sammen, for den nougat-farvede fimo var allerede blandet fra valnødde-/nougat-lagkage-projektet. 😀
Det er et fast ritual, at Mor skal have sine marcipansnitter til jul, så naturligvis skulle hun også have dem i størrelse 1:12.

Medalje

Medicinflasker

Diverse medicinflasker blev lavet af perler (udover de to større flasker, der oprindelig var to plastik-ginflasker, men blev forvandlet til medicinflasker til kodein og morfin). Den store klare er lavet af en facetslebet langperle og låget er en gummikugle fra det indre af en død geltush. Den brune er bare to perler, hvor jeg yderligere fyldte lim i topperlen og siden malede med brun tush og klar lak på toppen for at lukke “låget”.  Den lille klare er lavet af en firkantet glasperle, der bliver solgt som isterninger til dukkehus, hvilket gør mig hammerirriteret, når man køber dem og finder ud af, at der er hul igennem! 🙁 Men til dette lille projekt var de helt perfekte. Lågene blev lavet af sorte wireklemmer med en firkantet facetteret neglepyntsdiamant på toppen.

Pilleæskerne er bukket af metallet fra en øldåse, hvorefter de fik en udprintet etiket.

Apropos etiketter: den øverste række har jeg fået fat i fra nettet. Men jeg har også lavet en masse research, hvor jeg fandt gamle medicinbeholdere fra omkring år 1900, hvor jeg så har været inde og lave noget seriøs billedbehandling. Så den nederste stribe af etiketter er eget design. 😉

Medicinflasker og diverse

GLAS MED VATKUGLER OG FORBINDING

“Glasset” er lavet af et stykke fra en kuglepen, hvor jeg limede et stykke plexiglas på som bund. Jeg havde set en trykknap brugt som låg og kunne rigtig godt lide effekten, men var ikke vild med hullerne deri, der jo afslørede oprindelsen på stedet. Derfor tænkte jeg, at den kunne få noget neglelak for at skjule det, hvor metallet i midten så ville stikke op fra og man ville kunne se metalkanten. Første lag var ikke nok. Andet lag var ikke nok. Tredje lag… pludselig var der et sted, der var begyndt at synke sammen, så det fik lige lidt ekstra dér. Argh! Jeg véd jo bedre! Jeg gør dette nummer så tit, hvor jeg bliver utålmodig eller får mig selv overbevist om, at jeg vil slippe godt fra det på trods af hidtidige erfaringer… Lige pludselig var det ude over metalkanten og begyndte også at dække stubben i midten. Øøøj…! Nå, men jeg kører efter devisen, at der ikke er noget, der er så skidt, så det ikke er godt for noget, så jeg kørte ihærdigt videre! Efter selve låget var blevet dannet med neglelakken, fandt jeg en risperle, som jeg klippede midt over. Herved gik forgyldningen af, så den var sort indeni. Den passede perfekt ned i hullet på låget, og det så hammergodt ud! Og nu ligner det et emaljelåg, som man ofte så dengang. Sådanner! 😜

Forbindingen var blot noget passende stof, hvor jeg lavede to limstriber med en passende mellemrum. Da limen var stivnet, kunne jeg klippe stoffet uden at det flossede og rulle en rulle med forbinding.

LÆGEINSTRUMENTER

Okay, det her irriterer mig, for jeg forsøger altid at tjekke ting, så jeg ikke skriver noget vrøvl – men det er lige præcis, hvad det bliver til ved dette! Jeg havde på et tidspunkt købt nogle lægeinstrumenter i metal med en løs idé om, måske at lave en lægeklinik som kikkasse engang. De var fuldstændig glemt, men gudskelov var jeg lige faldet over dem, så whoah! Dét var da lige noget, jeg kunne bruge! 😀 Jeg prøvede først at slibe den meget tykke skalpel til, men efter meget arbejde kom jeg frem til, at jeg aldrig ville blive tilfreds med den, hvorefter jeg selv lavede en. Men disse tre ting, kigge-i-ørerne-dims, knæhammer og klemmesaksen, kunne jeg absolut godt se potentialet i. Øre-dimsen fik malet skaftet med sort tush og hammeren fik malet skaftet med neglelak, så det ligner kraftigt lakeret træ. Og saksen fik lov at stå på egne ben. 😆

Medicinreol i mini

Jeg kan forsikre for, at denne lille reol med indhold virkelig var en prøvelse at lave på grund af den lille størrelse. Øj, hvor er det altså noget småt noget at arbejde med. Jeg synes efterhånden for hvert nye projekt, at tingene bliver mindre og mindre. De er i hvert fald så små, at de er mega-svære at håndtere, fordi de simpelthen er så bittesmå. Samtidig bliver de også sværere og sværere. Hvad i alverden er det, jeg har gang i?!? 😜

Dette “fyld” til lægetasken er en lille reol med medicinflasker. Selve stativet er lavet af kafferørepinde og medicinflaskerne er perler. Jeg malede træet med tush og samlede det lille stativ, sleb det lidt ned så det så godt brugt ud og derefter smurte jeg det ind i voks.

Jeg havde brug for en etiket til medicinflaskerne, men de var simpelthen så små, at printeren ikke ville kunne få noget fornuftigt ud af dem. Min allermindste punch var en lille blomst, som lige akkurat kunne være der. Jeg tegnede en lille rød prik i toppen, lavede lidt bue til hver side af toppen og skriblede lidt nedenunder med en blyant, så det lignede tekst på etiketterne. Så satte jeg et lille læderhåndtag på toppen af reolen, og så var det endelig færdig. 😀

Mikroskop

Nogle gange tror jeg altså, der er gået en lille sikring hos mig, når det drejer sig om miniaturer. For jeg har da ofte spildt blod på dukkehusets alter, når jeg er kommet til skade under arbejdet. Men ligefrem at sidde og prikke hul i mig selv for at få en lille dråbe blod til objektglasset til mit nye mikroskop…

Jeg er meget betaget af det fine mikroskop, men havde det stående nogle dage efter jeg modtog det, uden det flyttede ind i dukkehuset. Jeg havde hele tiden planlagt at lave objektglas til det, men jeg fandt ud af, at det, der generede mig, var, at det manglede bøjlerne til at holde glasset på plads. Er du vild, det var nogle små nogle at lave! Og naturligvis skulle de have det rette svaj og monteringsskruerne også – mindre kunne jo ikke gøre det… De små bøjler er metal klippet fra en øldåse og skruerne er hovederne fra et par nåle. For at de kom til at stå ordentligt på bøjlerne, brugte jeg en nål til at forpræge et hul, så “skruerne” blev nemmere at montere.