4. sal:  Soveværelse og badeværelse

De to øverste etager har ikke elevator, men må gå en etage ned ad bagtrappen (som vi jo bare véd er der ) for at kunne tage elevatoren.

Soveværelset

Soveværelset januar 2019 – jeg mangler at få helt styr på lyset, altandøren med gardin samt altanen, nips og billeder samt en blomsteranordning over kaminen .

Mors fødselsdagsgave, rokoko-lampen, fik sin placering ved siden af sengen, hvor den jo passer smukt. Lampen fra hendes julekalender, der nu står foran på kommoden, måtte derfor holde flyttedag, da sengebordet var den eneste perfekte placering i hele dukkehuset til rokoko-lampen. Jeg er helt fjollet med, når der kommer lys i kaminerne, og med stearinlysene tændt ved spejlet over Marie Antoinette-bordet, så er jeg i min “happy place”. 🥰

Der er sket voldsomme forandringer på denne etage, da der tidligere har været en væg, der adskilte soveværelse og barnekammer. Men da jeg ville til at sætte mit første stykke tapet op, tog jeg væggen ud imellem dem, og lige pludselig havde vi oceaner af plads. Vi blev hurtigt enige om, at vi fremover ikke ville have denne væg, og for at elevatoren ikke stod umotiveret midt i rummet, valgte vi i stedet at sætte en dør i bagvæggen til “trappeopgangen”, der ikke eksisterer. Det blev så i stedet væggen ind til badeværelset, der blev tapetseret. Det var helt sjovt, som denne lille detalje med væggen pludselig forandrede det hele. Men herved droppede vi værelset til babyen, så vi lod tapetet blive i soveværelset, da babyens seng stod op ad denne væg. Da vi senere flyttede barnesengen ud til kanten af rummet og jeg lavede et Marie Antoinette-bord til den væg, omtapetserede jeg væggen, så der nu er det samme tapet i hele soveværelset.

Jeg har fået sat loftslister op ind mod badeværelset, så væggen kan køres ind og ud som i en glideskinne. Resten af soveværelset har fået en megaflot gipsstuk op. Derudover er der blevet sat en fin lille blomsterstuk op i loftet i det ene hjørne, hvor lampen skal monteres.

Det udsavede hul i væggen, hvor jeg stadig mangler at få lavet den franske dør, der skal lede ud til en lille altan, jeg skal have bygget. Det er da i hvert fald planen… I øjeblikket bliver det et temmelig brat fald, hvis man benytter den… 😉

Soveværelsets seng

Jeg har renoveret dukkehusets seng, der er blevet kraftigt opgraderet. Det er dog med beklagelse, jeg har gjort det, da det er den eneste større ting, Mor har lavet til dukkehuset. Engang jeg kom hjem på besøg, havde hun lavet sengetøj, gardiner og “himmel” til sengen, som jeg inden da havde sat messingstænger på. Allerede dengang var det en anelse voldsomt for min smag, både med farverne samt de store huller i forhængets stof, men samtidig var jeg begejstret for, at hun havde lavet det. Men det var blevet ændret for år tilbage, hvis Mor ikke havde shanghajet stoffet, jeg skulle bruge, og først har fundet det igen nu. 😉 Hun var ikke særlig begejstret over, at jeg ville ændre på sengen, da den i mange år var noget af det pæneste ved dukkehuset. Men nu er jeg nået så langt med det hele, at tiden var kommet til at lade sengen indhente resten af dukkehusets stil.

Jeg havde købt nogle fine støbeforme på nettet, uden dog at have nogle specifikke planer med dem, de var bare smukke. Jeg lavede sengens fine stuk i fimo, formede og forgyldte den.

Stukdetaljer

Stolpekrukker – eget design 😉

Det kom naturligvis til at ændre udseendet markant, da der kom forhæng på sengen, men alligevel forudså jeg, at den ende ville ende med at virke lidt “tom” i forhold til fronten, hvor der jo virkelig er knald på udsmykningen. Jeg besluttede mig derfor for, at der skulle stå to små krukker med roser øverst på de bagerste stolper. For at integrere dem med resten af sengen, skulle de forgyldes på samme måde som stukken, hvilket var lidt af et sats, da jeg brugte fimo-guldpudder (Eberhard Faber) og resten af det fimo-lak, jeg havde blandet med guld fra stukken. Jeg vidste ikke, om jeg ville kunne få det til at binde ordentligt på glas, metal og papir, men det gik fint, og jeg er ovenud tilfreds med resultatet.

Jeg lavede en hvid langpude og to mindre, alle med samme lyserøde blomster på, som også er i forhænget. De guld-/petrolgrønne puder er lavet med det samme stof, som jeg også har brugt til Marie Antoinette-bordet.

Jeg blev desværre også inspireret til, at der skulle være en rund hvid hæklet pude med lyserød sløjfe allerforrest – og jeg kan ikke hækle! Argh! Tanken kom af, at jeg for mange år siden købte nogle puder på nettet, som er aldeles bedårende, så jeg ved derfor godt, hvor fantastisk det kan se ud. Jeg havde en enkelt hæklet pude med bordeaux rose på liggende herhjemme, så jeg vendte den om og satte en sløjfe i med en nål. Så må vi se, om jeg på et tidspunkt kan lokke min grandniece Malou til at forsøge sig med at eksperimentere med at hækle i mini-format. 😄

Vil I læse mere om sengen, kan I finde det mere udførligt beskrevet under Projekt: Møbler. 😉

Kommode og sengebord

Kommode

Jeg har altid godt kunne lide denne kommode, og det pinte mig, da jeg oprindeligt var nødt til at fjerne fødderne på den, så den ikke fyldte så meget i soveværelset. Den har dog nu fået nogle meget lave fødder, lavet af perleskåle, så den lige kommer af gulvet. Men nu har den under alle omstændigheder fået den helt store make-over. Jeg havde oprindeligt sat stickers og neglepynt på, der kom til at ligne træ-udskæringer, da jeg malede kommoden med kalkmaling. Skuffegrebene fik også alle et lille hjerte på for at peppe dem op. Sådan har kommoden nu stået nogle år, men nu har den så fået endnu en tur. Jeg ændrede toppen til en “marmor”-plade, blandede min egen voks og tonede hist og pist. Marmorpladen fik også et touch med samme voks, så der blev sammenhæng. Toppen fik flere lag klar voks, inden jeg var tilfreds, for mit mønster med kalkmaling efterlod en overflade ru som sandpapir, og det dutter jo ikke, når det skal forestille at være marmor. Så fik kommoden ellers et par flotte guldkanter og var så klar til at komme på plads.

Sengebord

Gebis i sengebordet

For maaange år siden købte min mor og jeg et gebis hos Angie Scarr på den første dukkehus-messe, vi deltog i i Auning. Jeg har altid syntes, det ville være en sjov detalje til dukkehuset, men har aldrig helt kunnet finde ud af, hvordan det skulle bruges. Da jeg overvejede, hvad jeg skulle komme i skuffen af det nyrenoverede sengebord, besluttede jeg mig for, at gebisset fint kunne ligge dér. Om ikke andet passer det da i farvetema!

Skammel

Skamlen er en gammel sag, som jeg har ombetrukket og givet en sød lille sløjfe, så den passer til sengen.

Spejl i soveværelset

Jeg troede soveværelsets spejl ville blive et lille hurtigt projekt, men nej. Og så voksede det sig oveni købet større af sig selv. Det er sammensat af 4 forskellige stuk, hvor den sidste tilføjelse bevirkede, at projektet pludselig voksede sig til noget helt andet end oprindeligt planlagt. Jeg har nogle små bitte runde spejle, som jeg ville prøve at sætte på som små hylder. Men jeg syntes, jeg manglede noget, de kunne hvile på. Derfor fandt jeg en form frem til en lampe, hvor jeg prøvede at lave den uden selve lampedelen. Og så lagde jeg pludselig mærke til, at toppen lignede en lysestage. Dette fik hjernevindingerne voldsomt igang og hele projektet ændrede design. Det mest fantastiske ved det er, at jeg har spekuleret i, hvordan jeg skulle få mere lys over i det hjørne, hvor spejlet skulle hænge. Og lige pludselig gav det helt sig selv. Samtidig er jeg vildt forelsket i det nye design, så alting faldt bare i hak. For god ordens skyld lavede jeg også lige nogle lysmanchetter. Da spejlet var færdigopbygget, kunne jeg se, at jeg godt kunne slippe afsted med også at tilføje to små spejlhylder, så lidt af mit oprindelige design kom da alligevel med. 😁

Fruen i huset kan trods de mange børn slappe af og nyde tilværelsen, for det er et stort hus, hvor børnene nemt kan holde sig beskæftiget – og ellers vil Bedstemor hellere end gerne overtage for en stund. Og hvis ungerne bliver for besværlige, må tjenestepigerne tage over. 😉

Marie Antoinette-bord og skammel

Mors julekalender 2016 stod i Marie Antoinette-bordets tegn. Vi har aldrig kunnet få ordentlig styr på placeringen af de forskellige møbler i soveværelset, selv om visse ting gav sig selv. Men en dag Mor og jeg stod og diskuterede lidt om, hvad vi kunne gøre, kom Mor med en genial idé, jeg aldrig selv ville have tænkt på. At sætte kommoden, der er så sød, men absolut et smertensbarn, hen for enden af sengen. Jeg protesterede først, for den mørkhårede dame har altid siddet dér, og desuden ville kommoden skjule alle fine detaljer ved sengen. Men jo mere jeg kiggede på det, jo mere kom mine hjernevindinger i sving… Til sidst kom jeg frem til, at hvis man fjernede de fine ben fra kommoden (“suk!” ), kunne man udmærket se sengen (men ikke nok, da sengen først fik sine mange fine detaljer, så kommoden flyttede igen). Jeg har altid haft planer om at lave en fin himmel til den hvide metalbarneseng, der står op mod højre væg, men pludselig fik jeg en helt anden idé: hvis man satte den helt hen til fronten af rummet, kunne man stadig se det hele, og lige pludselig fik vi den højre væg fri til det altid ønskede Marie Antoinette-bord, der aldrig har været plads til (hvilket er grunden til, at Mor fik en kikkasse med et til sin 80 års fødselsdag). Wauw!!! Jubel!

Vil I læse mere om sengen, kan I finde det mere udførligt beskrevet på Projekt: Møbler. 😉

Så gik jeg ellers i gang med den helt store produktion af parfume- og lotionsflasker samt små cremebøtter til bordet. Da jeg først kom rigtigt i gang, havde jeg godt nok svært ved at stoppe igen! Der er jo uanede variationer med hver enkelt perle samt tilbehør, så jeg gik lidt amok. 😀 Nå, pyt! Der er godt nok alt for mange til soveværelset, men så er der også lidt til hylden hos Modisten. 😉

Soveværelset anno 2015 – et værre rod… “suk!”

Soveværelset anno 2006 – jeg havde lige flyttet væggen, men kunne slet ikke få styr på møblerne.

Soveværelset primo 2006 – temmelig indeklemt og uden altandør til venstre.

Det er SÅ morsomt, at jeg fandt dette billede, da jeg prøvede at restaurere fotos fra min gamle Mac. Jeg havde helt glemt, hvor lille soveværelset var, før vi fjernede væggen og dermed også barnekammeret.

Barnekammeret primo 2006

Barnekammeret kæmpede jeg en del med. Det befandt sig imellem soveværelset og badeværelset, og der var nødt til at stå en elevator midt i rummet! Det duede jo pinedød ikke!!! Løsningen meldte sig af sig selv, da jeg på et tidspunkt havde væggen ind til soveværelset fjernet, så jeg bedre kunne komme til. Lige pludselig kiggede Mor og jeg på det – og så var løsningen jo lige dér! Vi skrottede barnekammeret og har i stedet den hvide barneseng stående inde i soveværelset, der pludselig blev en del større, ligeledes badeværelset. Skønt! Elevatoren røg ned i entréen og soveværelset fik en bagdør.

4. sal 2015 i “rå” tilstand