Det Grå Dukkehus – vort tidligere moderne dukkehus

Mor og jeg havde dukkehus og kikkasser sammen, hvor det meste var hjemme hos hende. Hun havde meddelt, at nu ville hun ikke have flere kikkasser p.g.a. pladsmangel, så stor var min forundring, da hun øjeblikkelig slog til, da min søster viste os et flot dukkehus med lidt møbler og dukker på nettet. Selve dukkehuset var i fin stand og manglede blot de fleste døre, og dukker og møbler var lidt så som så. Men vi havde for nylig været i gang med at frasortere alt, vi ikke kunne bruge i det store dukkehus, og det var så meningen, jeg skulle sætte det til salg. I stedet kom jeg så slæbende med en bunke møbler og tæpper og fik lavet et nydeligt midlertidigt indre, til vi kunne finde ud af, hvordan det endeligt skulle være. Men vi blev enige om, at dette dukkehus skulle være nutidigt, så vi kunne gøre ting med det, som vi ikke kunne tillade os med det andet, der jo er anno 1900. Det er ret morsomt, for Mor erklærede pludselig en dag, at hun syntes, det nye dukkehus skulle have et navn. Det syntes jeg var en charmerende idé, men trods alle mine forslag og idéer kom hun ikke på noget. Jeg havde tænkt mig at overraske hende med at skære navnet ud i folie og sætte det op på huset, når hun havde besluttet sig, men det blev desværre aldrig til noget.

Da Mor blev rigtig syg og til sidst ikke kunne klare sig selv mere, blev hele hendes spisestue lavet om til sygestue. Jeg flyttede det store dukkehus ind i dagligstuen, så hjemmeplejerne ikke fik hærværket det, efter jeg kom hjem den første gang efter ændringen og fandt Mors toiletstol skubbet over imod dukkehusets fortov og hendes dyne smidt henover, så den lå ind i herreværelset!!! Jeg fik et føl på tværs, og den eneste grund til at det ikke endte i katastrofe var, at jeg lige på dette tidspunkt var i gang med at arbejde på herreværelset, så det var næsten tomt. Men jeg syntes jo, det var synd at Mor lå i sengen og så ikke havde dukkehuset at kigge på, når hun i timevis lå og ventede på, at hjemmeplejerne ville komme og få hende op af sengen om morgenen. Derfor tog jeg hele fronten af det moderne dukkehus, så hun ville kunne få lidt fornøjelse af det. Men efter nogle måneder på den måde, bad Mor mig om at sætte fronten på igen, både fordi det stod i en vinkel, hvor det var svært for hende at se det ordentligt fra sengen af, men også fordi hjemmeplejerne flere gange havde raget noget ned derfra.

Det stod på den måde længe, bare et pænt dukkehus, til jeg spurgte Mor, om jeg ikke skulle tømme det og lade min mellemste storesøster få det med hjem, da hun var ret forelsket i det (selvom hun fiskede for at få det med indhold, men næh nej!). Så ville der blive lidt mere plads, for hjemmeplejerne jamrede grumt over pladsmangel – med god grund. Mor havde mange ting… Og sådan blev det. Det viste sig, at det ikke var til sig selv, men til hendes børnebørn, hun ønskede sig det, og det har været en stor succes for mine to svenske grandniecer. Men nu har jeg en kasse stående med indholdet fra det moderne dukkehus med enten meget lange fremtidsudsigter for at få et bygget selv eller erkendelsen af, at det ikke kommer til at ske. “Suk!”

En god størrelse rum, så vi kunne udfolde os…

Køkkenet indrettede jeg først med nogle forhåndenværende ting, og det var skam fint nok. Det vil sige, lige til min søster Conjadia tog et kig derind og erklærede: – Af et moderne køkken at være er det godt nok gammeldags!

Jeg havde bare været godt tilfreds med, at vi havde været i stand til at udstyre et helt køkken og alle de andre rum, men jeg havde det meste af mit fokus på det store dukkehus, jeg i mange år har prøvet at få færdigt. Da jeg så kiggede med nøgterne øjne på det moderne hus, gav det et ryk i mig, og jeg kunne simpelthen ikke have det siddende på mig, at det var så gammeldags, så så måtte jeg jo have fat i et moderne køkken! Mor og jeg var ikke helt enige om stilen, så det endte med at blive helt fra Kina, jeg fik et køkken hjem, vi begge kunne blive enige om! Vandhanen var godt nok forsvundet undervejs, men det problem klarer jeg nok. Jeg er allerede gået godt i gang med at ændre på det, for der var visse ting, vi ikke syntes var særlig “dansk” i designet – for eksempel de store blomster, der var rundt omkring. Det første, der kom under behandling, var emhætten, som jeg beklædte med sølvpapir. Det hjalp! Men jeg var ved at få spat af knapperne på komfuret, så de fik også lige en omgang, godt hjulpet på vej af sølvpapir og neglepynt. Jeg skal stadig have lavet andre håndtag samt ændret lågen på ovnen (og jeg tror også kogepladerne, for de irriterer mig), men nu kan jeg da holde det ud.

Det moderne køkken som det ankom fra Kina: med manglende vandhane og et ikke ligefrem dansk design med udsmykningen – så dét bliver ændret! Men der er lang vej endnu…

Skabet med vaskene er jeg også gået i gang med, men er ikke nået så langt endnu. Jeg kan ikke lide, at vaskene er hvide, så de skal være sølvfarvede. Så skal jeg have fat i en vandhane, nye håndtag o.s.v. Men i det mindste har jeg fået sat kroge op til krusene, jeg har fået fat i fra Thailand. Et skønt, farverigt islæt.

Drengeværelset, eller som vi indtil videre kalder det: Ottos værelse, bliver sjovt at lave. For mange år siden var vi på Esbjerg Bymuseum for at se en udstilling med dukkehuse og kikkasser. Der var især én kikkasse, som både Mor og jeg bare ikke kunne stå for, og titlen på den var netop Ottos Værelse. Det var et typisk teenager-drengeværelse med rodet seng, henslængt tøj, visne planter, halvgnavet ostemad o.s.v.. Vi var vildt betagede af det og den lille gyde, der var lavet ved siden af. Så det har været en af vore drømme at lave noget i den stil. Men idet Mor havde sagt stop for kikkasser, kunne jeg ikke se, hvordan det nogensinde skulle kunne lade sig gøre.

Drengeværelset anno 2016

Mor foreslog at gøre det grå dukkehus nutidigt, hvilket jeg er begejstret for, da anno 1900 sætter mange begrænsninger for spændende tiltag. Mor havde bl.a. købt en computer til den fremtidige kikkasse, og da jeg ledte efter møbler, faldt jeg over en smuk læderkontorstol, som jeg havde været fortrydelig over, at vi ikke kunne bruge til det store dukkehus, da den var for moderne. Netop denne kontorstol gjorde, at jeg kom i tanker om computer-sættet, og så fandt jeg ud af, at vi da kunne lave Ottos værelse i det nye dukkehus! Jubih! Ikke noget bøvl med en stor kikkasse. Mor blev lige så begejstret som jeg for idéen, så computeren er rykket ind på værelset. Vi skulle jo så også have et skrivebord dertil, så jeg gik i gang med at rode i møbler igen, og fandt det mest perfekte skrivebord. Det var en smule kedeligt, men Mor mente, jeg da bare kunne lægge granitfolie på bordpladen, så den blev lidt smartere. Det gjorde jeg så og skiftede samtidig håndtaget på skuffen ud, så det ikke var så kedeligt. Og det var helt fantastisk, for computeren med skærm, tastatur og højttalere passede fuldstændig perfekt til skrivebordet! Yay! Jeg har også fået købt et keyboard og et skateboard, og min blå guitar (fra en nøglering) med det moderne guitarstativ, kan nu endelig også komme i brug! En anden guitar (også fra nøglering) kom op at hænge på væggen, hvor jeg på et tidspunkt vil sætte bånd i den, så den hænger “ordentligt”. Gulvtæppet skal jo helt klart også erstattes med et moderne på et tidspunkt, men der så så bart ud… og jeg skal også have lavet en seng. Planerne er mange, men først det store dukkehus!!!

Det hele ender jo med at blive helt anderledes, når jeg først rigtig går i gang med dukkehuset, men jeg kunne ikke holde ud, at der ikke var bare noget af det, vi gerne ville med det i sidste ende, der blev nogenlunde arrangeret.

Stue og spisestue

Det smukke badeværelse

Foldeskærmen fulgte med huset, og jeg har brugt den til at adskille pigeværelset og badeværelset. Da Mor fik dukkehuset, var badeværelset i højre side. Der var toilet og badekar, varmvandsbeholder samt en vægvask. Denne vægvask gav mig grå hår i hovedet, for den passede overhovedet ikke til resten. Men for filen da, hvor sad den solidt limet fast til væggen!!! Jeg tror, jeg brugte mindst en time til at få den fri, hvorved den desværre knækkede i to dele, hvilket var synd, for den var faktisk ret flot. Den var af metal og jeg forsøgte at kile en slank kniv ind bag den for at få den fri fra væggen. Men som sagt: mindst en time… “støn!”. Nå, men det lykkedes til sidst.

Men jeg lagde lige pludselig mærke til, at rummet til venstre var mindre (der stod en kæmpe seng, så den røg med det samme), så det var jo tåbeligt at have badeværelse i det største rum. Derfor flyttede jeg det over til venstre og satte foldeskærmen op imellem rummene, for hvem ønsker at have rum med åben adgang til badeværelset – irk!?! Jeg havde som sagt en masse med, som vi havde frasorteret til salg, blandt andet nogle badeværelsesting, som Mor ikke engang havde set. De var rigtig flotte og jeg var i stand til at sætte et helt sæt sammen. Varmvandsbeholderen er Reutters porcelæn og er siden blevet sat til salg på min salgsside, da den jo ikke ligefrem passer med et nutidigt hjem. Jeg har ikke nævnt det for Mor, men jeg går og overvejer at lave en moderne brusekabine derinde, men jeg er ikke sikker på, hun er med på den. Jeg ved godt, stilen ikke passer til et moderne hjem, men man kan jo godt vælge at køre visse ting i gammel stil i sit hjem. Jeg faldt også over en masse tæpper, som jeg smed ind i alle rummene, men jeg havde da godt nok ikke regnet med at skulle have gulvtæppe på i badeværelset… men se det dog! Det er bare så flot…! Jeg tror søreme, det ender med at blive.

Pigeværelset anno 2016

Pigeværelset fik en flot ny seng, som jeg oprindelig havde købt på bagagerumsmarked til maleren, selv om jeg nok syntes, at den var for pæn og jeg var lidt ked af at skulle til at hærværke den. Dagen efter på samme marked fandt jeg så den perfekte seng til maleren, hvilket gjorde denne overflødig. Men nu vidste jeg da lige, hvor den skulle hen! Jeg fandt også et par små hvide kommoder, der passer fint hertil. Der var et toiletbord med dukkehuset, men som med de fleste møbler, der fulgte med, var dette også beskadiget og havde bl.a. en stor revne i træet. Jeg havde et toiletbord liggende, der havde finere detaljer og jeg fandt søreme også en lille stol med hvid pude, vi kunne bruge hertil! Det grimme mærke på væggen stammer fra den metalvask, der sad så massivt limet fast, at det beskadigede væggen at fjerne den. Da jeg ikke kommer til at sætte tapet op foreløbigt, har jeg i stedet fundet en platte, jeg satte op, så den dækkede det meste af den grimme plet, og det hjalp gevaldigt. Værelset har også fået en sød lille beboer, som faktisk er så fin og passende i sig selv, at jeg ikke har tænkt mig at ændre på hende. Jeg har dog sørget for, at hun ikke bliver ensom på værelset, så hun har fået et marsvin til at holde sig med selskab. Hun har desuden også fået et par Barbie-dukker at lege med. Stolene synes jeg er flotte, men overhovedet ikke passende for en lille piges værelse, men Mor er helt vild med dem, så indtil videre får de lov at blive. Der er ingen grund til at diskutere det, så længe jeg alligevel ikke kommer i gang med det foreløbigt. 😉