Modisten

Modistens facade 2021

Yay! Efter at have haft skiltet til Modisten liggende i mange år, fik jeg det nu endelig monteret. Samtidig fik jeg fastgjort Lene Mathiasens smukke klematis med ståltråd, da jeg ikke kunne nænne at lime træet fast af frygt for at beskadige det i fremtiden. Jeg har, lige siden jeg tapetserede “muren”, haft planlagt at lave en blåregn for at skjule de rifter i tapetet, jeg fik lavet (tapeter er min akilleshæl ). Men når nu den erhvervede klematis passede som lavet dertil, så havde jeg absolut ingen problemer med at erstatte mine blåregnsplaner med klematis i stedet. Det eneste, jeg mangler på ydersiden nu, er en trappesten og fortov og så måske at ælde muren lidt.

Det var et helvede at sætte murstenstapetet op på siden med dør og vindue, for tapetet udvidede sig, da det blev fugtigt af limen, så jo mere, jeg fik sat fast, jo mindre passede resten. Og med mursten er det altså nødvendigt, at de følger en lige linie, for ellers ser det ganske forfærdeligt ud. Så jeg måtte til at rive i tapetet omkring både dør og vindue (for når det først er blevet fugtigt, kan man hverken skære eller klippe i det), så i sidste ende fik jeg det til at passe. Men det har jo efterladt “revner” i muren, der nu mestendels kan dækkes med klematisen. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville prøve at lave et træ på et tidspunkt, jeg havde bare ikke regnet med, at jeg blev tvunget til det…

Døren og vinduet har desværre ikke samme farvetone, idet den egetræsfarvede tusch, jeg anvendte, lige akkurat overlevede vinduet, men så heller ikke kunne mere og jeg ikke havde muligheden for at kunne købe en ny. Derfor måtte jeg vende mig mod min barndoms Cariola-tuscher. Det er utroligt, at der stadig er liv i dem, idet de på dette tidspunkt var 38 år gamle!!! For hver gang, jeg har fat i dem, er der da også adskillige, der må kasseres, men det er dælendytme da imponerende!!! Det generer mit blik, at træet ikke er ens, men så bliver jeg alligevel hver gang imponeret ved tanken.

Det er sjovt, for jeg havde faktisk gået og overvejet, om jeg måske en dag skulle sælge kikkassen, skønt det er den eneste kikkasse, hvor min mor og jeg havde aktivt samarbejde på, og hvor de fleste af hendes meget få dukkehus-kreationer befinder sig. Men i selvsamme øjeblik, jeg var færdig med at montere klematissen og skiltet, var det som om noget klikkede på plads inde i mig, og jeg følte for første gang i alle årene et tilhørsforhold til kikkassen, der fra start af var min mors ønske. Så nu skal den ingen steder…

Modisten 2020 – stadig mange småprojekter i vente og den kunne nu også godt trænge til noget lys. 😉

Modisten er flyttet fra Ribe til Esbjerg, hvilket nok er meget godt for den endelige færdiggørelse, da kikkassen har stået stille i flere år, idet jeg lagde alt mit krudt i vort dukkehus. Så nu kan det endelig være, at jeg får lagt lys i og får færdiggjort det skab, der skal stå ved bagvæggen, samt alle de andre småprojekter, der skal laves derinde. Men jeg er da næsten færdig. Det er nu nemmere for mig at få lavet mini-projekter ved Modisten, når den står i mit soveværelse. 😉

Denne disk var det første møbel, jeg selv byggede. Desværre er plexiglas-pladerne i venstre side blevet gullige, så jeg slipper jo nok ikke udenom at måtte udskifte dem på et tidspunkt. Jeg har selv lavet kamé-smykkerne, som Mor fik i sin første julekalender med dukkehus-tema (2004), men resten er købt. Bagved vor søde ekspeditrice mangler et skab til venstre, der er under renovation.

De fine kraver, hagesmækken og de yndige små babysko er hæklet af Anette Foli og er små perfekte mesterværker. Desværre kan hun ikke lave den slags mere, så jeg er heldig at have mine smukke eksemplarer. Af Anettes mor har jeg købt oldemorstæppet i børneværelset samt det fine hæklede udstyr til badeværelset.

Reolen var et spændende lille projekt for mig. Det var naturligvis ikke særligt kompliceret at lave stofrullerne, men vi syntes, det ville virke meget upraktisk, hvis de skulle skæres til på butikkens disk. Samtidig var der jo bestemt ingen plads på selve reolen.

Da vi begge også syntes, det ville blive lidt for voldsomt med en udvidelse af en af hylderne til et helt bord (alting fylder jo, og så meget plads havde vi jo heller ikke til start), blev vi enige om simpelthen at forlænge en af hyldernes bredde med 1,5cm, som så skulle være tilskæringsbord. Hylden blev gjort bredere med et stykke balsatræ, som jeg limede fast på kanten efter at have skåret til i midten, så hylden kom til at passe rundt om midterstangen i reolen.

Selv om det ikke var vor oprindelige plan, fandt vi ud af, at granitfolie var det, der ville passe bedst til reolen. Efter at have lagt det på (og det var altså ikke nemt med alle de vinkler!), hvorved jeg gik helt ind til bagpladen af reolen med folien, for at det kom til at ligne en stor granitplade, fandt jeg alligevel, at der manglede noget. Hylden så “tung” ud med granitpladen, så jeg lavede en lille faconskåret klods, som blev farvet med tush og lakeret, hvorefter den blev tilpasset midterstangen under pladen. Men jeg syntes nu stadig, at der manglede noget…

Vores plan var, at vi ville have en saks hængende i en kæde ved bordets side, og pludselig fik jeg den idé, at den jo kunne hænge på en stang i stedet for at blive direkte sømmet fast på bordet. Jeg lavede små stykker messingstænger, som jeg påmonterede siderne af bordet og satte dem fast på reolen, og rundede det af med en guldkugle i hver ende. Og vupti, så var bordet præcis, som det skulle være!

Vi havde et målebånd liggende, som var lavet af papir, som jeg skar lidt bedre til og forkortede lidt, for at det kom til at passe til bredden af granitbordet. Enderne, der var trykt med sort, malede jeg med sølv for at illudere det metalstykke, der plejer at afslutte det. For at sikre holdbarheden malede jeg det desuden med klar neglelak, hvorefter det blev limet fast på bordet.

For at give reolen lidt mere liv, satte jeg yderligere noget messingornament op på toppladen.

Detaljer fra Modisten.

Venstre billede:
Købeting, bortset fra den fine “krokodilleskindstaske” forrest, der var en gave og kan åbnes. Uret på væggen og butiksklokken på døren har jeg selv lavet.

Midterbillede:
Købehatte og -paraplyer. Hattene ovenpå reolen har Mor dog lavet efter vor første miniature-messe i Auning. Hun købte sæt med grundtingene og opskrifter, men det blev aldrig til mere end disse. På hylden nedenunder er der et smykkedisplay. Mor forærede mig engang et smukt smykkevedhæng, der knækkede ved første brug. Derfor klippede jeg den fuldstændig fra hinanden og lavede et “broche-display” på blå gummi. Det er fra vor begyndelse, så nutildags ville jeg lave et fløjlsdisplay. Derfor ændrer jeg det sikkert på et tidspunkt. Hattene skal også fremhæves bedre.

Højre billede:

Jeg er meget begejstret for dette displaybord, som jeg selv har lavet. Skjorterne er købt. Hatten og tasken var de første ting, jeg lavede til Modisten. Jeg lavede dem bare på må og få, men jeg er stadig helt vild med dem.

På bordet med de tre hattestandere har jeg lavet den hvide blondehat, mens de to andre og meget nydelige hatte er købt. Paraplyen er købt separat, men passer ganske perfekt til dem. Den lyserøde fjerhat (med koboltblå bund) har Mor lavet. Det er lidt svært at se, at det skal forestille at være en hat, men jeg kan ikke nænne at skille mig af med den, idet Mor lavede så få ting til dukkehus.

Mor lavede den lille sorte jægerhat, der ligger på bordet. Den hvide blondehat på hattestanderen er min kreation. Ufærdig, idet jeg aldrig har kunnet beslutte mig for pynten, da jeg havde alt for mange idéer og muligheder!

På skuffernes håndtag hænger der en købt kæde og taske samt min kæde-kreation med swarowski-sten til højre.

Pelshatten til venstre kalder jeg for den russiske hat, for sammen med det tilhørende vinterslag til den grønklædte dame giver det et meget russisk “vibe”. Men hun kan jo kun bruge hatten om vinteren… 😉

Dette display-skab er fra mit barndoms dukkehus, og jeg har aldrig helt kunne se, hvad det skulle bruges til. Men alt kan jo anvendes i miniature-øjemed, så derfor bliver det nu brugt til at fremvise hatte. Den utroligt flotte rosenhat med tilhørende taske stammer fra den første fine dukke, vi købte. Det irriterede mig, at hun skulle have hat på indendørs, så derfor prøvede jeg forsigtigt at lirke den af hende og fandt ud af, at hendes frisure ikke blev ødelagt af at fjerne den. Hun endte dog med aldrig at flytte ind i dukkehuset, fordi jeg fandt ud af, at dukken ikke sagde Mor noget, men der var hatten allerede fjernet. Den gule hat med grøn kant og fjer er lavet af Mor og jeg synes, den er nydelig.

På skabet står den smykkegine, jeg forærede Mor som en del af hendes påskeæg med smykker, og parfumeflaskerne var fra Mors første dukkehus-julekalender i 2004. Det var Mors idé at sætte tophatten på skrå og putte et hvidt tørklæde omkring, og jeg er fuldstændig vild med den opsætning.

Min lille tilføjelse blev placeringen af paraplyen. Den lille tophat til højre er købt.

De to små kommoder fulgte med det gå dukkehus, Mor på et tidspunkt købte. Jeg kunne lige finde skuffer nok til én kommode, men den anden var jo så uden og manglede desuden også det ene “bagben”. Derfor lavede jeg et nyt ben og tapetserede bagvæggen på hver af det, der nu var blevet til små hylder. Så lavede jeg stofruller og prisskilte til. Smykkerne ovenpå kommoderne var Mors påskeæg for nogle år siden. Parfumerne i hjørneskabet stammer fra Mors 2016-julekalender. Her har jeg brugt samme tapet på bagvæggen af hver hylde. Telefonen på væggen har jeg selv lavet som et af mine allerførste dukkehus-projekter. Man kan få meget ud af en træklods, man finder… 😉 Nutildags ville jeg uden tvivl gå amok med detaljer, men jeg kan faktisk stadig godt lide den.

Smykkerne fra Mors påskeæg var ellers med intentionen om en fremtidig smykkebutik, og jeg ved egentlig ikke, hvad der fik mig til at prøve at sætte smykkerne på de to små kommoder i Modistens butik – men de var som lavet dertil! Og så var det da snart synd ikke at lade dem blive der… 😉 De to fløjlsdisplays er med neglepyntssten, mens smykkeginen har swarowski-sten. Man kan godt forstå, de koster klejner, for der er jo en massiv forskel i glans.

Der skete en hyggelig ombytning af hjørneskabe, da dette i flere år stod i dukkehusets bryggers, mens den rå udgave stod hos Modisten. Da jeg endelig fik malet den i rå træ, så den kunne blive præsentabel i bryggerset, måtte jeg selvfølgelig også få noget gjort ved Modistens hjørneskab. 😉

Mor fik parfumeflaskerne i sin 2016-julekalender, hvor jeg nu har fået frasorteret dem, der ikke skulle være i dukkehuset. Jeg skal have lavet nogle flere, men det ser da meget godt ud. 🙂 Jeg har tapetseret skabets indre, da skabsdørene skal stå åbne, men mangler at få pimpet skabet lidt op, måske med nogle smukke bånd på hyldekanterne. Men bestemt en god start… 😀

Modisten som Mor og jeg fik den arrangeret i 2015. 🙂

Hattebutikken Modisten fik endelig sin færdige version af kikkasse. Jeg fik med min svogers hjælp bygget selve kikkassen og knoklede så ellers med at tapetsere (jeg hader at tapetsere!!!), farve lister, vinduer og dørkarm med “egetræs-tush” og lakere bagefter og lave flot sort marmorgulv. Jeg mangler stadig at få lagt lys i, men det kommer nok. Nu er den da i hvert fald færdig. Mor og jeg brugte en hel weekend i juni 2015 på at lege med det og få designet “looket” og vi hyggede os groft! Det er et skønt minde, for normalt blev beslutningerne taget lidt i forbifarten over mange år med dukkehuset. Her sad vi fysisk og arrangerede det, mens vi diskuterede planerne for kikkassen.

Jeg specialbyggede displaybordet under vinduet og er blevet vældig godt tilfreds med det. Jeg brugte et stykke fra en gammel cigarkasse til selve bordet, der yderligere fik en gang tush og to lag lak. Benene blev lavet af nogle træstykker, jeg havde liggende. Fødderne var nogle knaplignende stykker træ, jeg har liggende i flere størrelser. Da jeg gennemgik krims-krams-skuffen for at finde noget messing-halløj til at beklæde fødderne med, fandt jeg til min store fortrydelse ud af, at det, der passede bedst, var noget, jeg havde helt andre planer med. Men når det nu passede så godt… Okay, det endte selvfølgelig med, at jeg brugte dem til bordet. Benene og fødderne blev malet med sort neglelak i adskillige omgange. Jeg ville have tre hattestativer/små displayborde ovenpå, så jeg gik på rov i vore fint drejede træting og endte med et par balustre og et bordben, der blev malet med sort neglelak. Til bordplader brugte jeg nogle større udgaver af de knaplignende stykker træ, jeg havde brugt til fødder. De blev malet sorte og fik sort marmortop på. Det så rigtig godt ud, men der manglede noget messing-afrunding, kunne jeg godt se. Jeg endte med en meget enkelt løsning: en fin messing-ring omkring hvert ben. Så var det endelig færdigt, og helt ærligt: jeg elsker det!

Jeg lavede diverse småprojekter i forbindelse med Modisten-kikkassen. Skiltet til Modisten kom sig af, at jeg splittede en dør ad, da der skulle være glas i butiksdøren. Panelerne, jeg pillede ud, inspirerede mig pludselig til at lave skiltet, der fik en gang sort neglelak og nogle fine bogstaver, jeg havde liggende på ark, til når jeg laver kort. Flot afrundet med en ornamenteret messingtop, der stammer fra en fin bluse, jeg havde engang i firserne (kors, jeg er gammel! ).

Den lille klokke er blevet monteret på butiksdøren. Nem at lave, hvis man har lidt krims-krams og en lille klokke.

Håndtaget, der er blevet monteret hen over glasdøren, er lavet af en møjsommeligt bukket messingstang, der har fået samme facon som den fine guldsticker med ca. 1 cm skarpt buk i hver ende. Guldstickers sat på på hver side – vupti, et yderst specielt dørgreb.

Modistens butiksdør med specialdørgreb og lille butiksklokke.

Flere af udstillingerne mangler små detaljer, så jeg har en “to-do”-liste så lang… Men det var nu meget sjovt: Mor havde købt et dukkehus, hvor der var diverse dukker og møbler i. Men adskillige af møblerne manglede skuffer og ben, så jeg havde ærlig talt regnet med, at de var lige til affaldsspanden. Men mens vi sad og arrangerede kikkassen, kunne vi da godt se, at vi havde noget mere plads end normalt. Så pludselig fik Mor den idé, at vi da kunne bruge nogle af møblerne fra det nye dukkehus. Jeg tvivlede på, at der var noget anvendeligt, men jeg skal love for, Mor var i det kreative hjørne den dag, for det væltede bare ud med gode idéer!

Der var to små hvide natborde, hvor det ene manglede et ben og manglede alle tre skuffer. Det viste sig, at de smykkearrangementer, jeg forærede Mor som påskeæg, passede fuldstændig perfekt i bredden af de to kommoder. Og Mor foreslog, at vi kunne have silketørklæder og deslige til at ligge på “hylderne” ved de manglende skuffer – og benet kunne jeg selv skære ud af et stykke træ. Alletiders! Men det var såmænd ikke det eneste: Et soveværelsesskab med skuffer og spejl manglede også et ben og den ene af fire skuffer. Mor fik idéen at lade skabet stå åbent og have en hattestander indeni. Det var vildt flot! De to af skufferne blev fjernet, så der kun var en enkelt skuffe for neden, og jeg tapetserede inde i skabet og i bunden af hver af “hylderne”, hvor vi vil lægge ruller med stof. De to søjler på hver side af spejlet pifter jeg op med en flot drejet top, som jeg maler med guldfarve. Så skal det nok blive rigtig flot.

Jeg lavede små ruller med forskellige slags stof, som jeg lagde ind på “hylderne”. Jeg lod lidt luft være ind imellem, både for at det ikke skulle se for proppet ud, men også for at man kunne ane tapetet bagved. Så lavede jeg små prisskilte, hvor jeg brugte en mønstersaks for at få lidt svaj i den ene ende.

Det er utroligt, som en lille bitte detalje kan gøre den helt store forskel. For flere år siden købte jeg på nettet to hatte, som jeg blev vildt skuffet over, da jeg modtog dem. Der var hæklet en enkelt snor i groft garn, der så var blevet viklet omkring, så hattene så grove og store ud. Efter nogle år røg den hvide, der så værst ud. Nu overvejede vi så den sortes skæbne. Tilfældet ville, at Mor havde købt en yndig rose til kæde, som jeg i stedet mente, ville være flot på væggen hos Modisten. Da jeg havde klippet øskenen af, sad jeg og spekulerede lidt over placeringen, da mit blik faldt på den sorte hat. Som I kan se på billedet, skal den sorte hat nu ingen steder…

Modisten på den gamle placering i det gamle radioskab.

Jul hos Modisten i gamle dage…

Modisten holdt flyttedag efter Mor flyttede. Det gamle radioskab, den var i før, kom hjem til mig, hvor jeg er i gang med at lave et orientalsk rum deri. Modisten overtog til gengæld den flotte butik, som konditoriet befandt sig i før. Vi ville nemlig gerne gøre lidt mere ud af vort konditori, da vi dårligt nok selv var kommet i gang med at lave nogen endnu! Men vi fandt snart ud af, at Modisten løb tør for plads med det vuns det nye sted, så det blev Modisten, der fik bygget en kikkasse og konditoriet flyttede hjem igen.

Modisten i sin rimeligt forkrampede og udviklingshæmmede placering (konditoriets kikkasse)

Den effektive ekspeditrice i gang med at servicere en kunde…

Modisten i det gamle radioskab i 2005 – uha, der var stadig god plads… 😄

Modisten i meeeget tidlig udgave…