PROJEKT: BUTIK

Butik-kikkasse: Urmageren

Det har hele tiden været planen, at vi skal have to butikker i stueetagen af vort dukkehus. Fra starten var vi overbevist om, at det ville blive købmand og konditori, men vi syntes ikke, vi kunne få lov til at udfolde os nok, og man kunne slet ikke se detaljerne i gulvhøjde. Vi besøgte for år tilbage en dukkehus-udstilling på Esbjerg Bymuseum, og det var vildt flot. Der var blandt andet en urmager i stueetagen af ét af husene, og lige siden har lysten siddet i mig til at lave en urmager-butik – men med begrænsninger. Disse kommer nu af, at vi laver begge butikker blændede, da man alligevel dårligt kan se ind i den højde. Det giver os samtidig mulighed for at have et opbevaringssted til diverse.

Vores urmagerbutik er nu under udførelse og godt undervejs. Jeg savede en flot butiksfacade midt over (det var rent faktisk Mors forslag – jeg blev helt chokeret) og har måttet slibe og file, for at få en flot facon på kanterne. Jeg er jo nødt til at sørge for, at de flotte kanter i den ene side matcher dem i den anden side, og det er en mild underdrivelse at sige, at det gjorde de ikke! Samtidig har jeg også måttet genskabe dele af facaden for at godtgøre for, at midterpartiet med døren ikke eksisterer mere.

Urene prøvede jeg at have færdig til Morsdag 2013, men jeg endte med at afsløre det før tid, så Mor selv kunne være med under udformningen af urene. De var meget spændende at nifle med, men et værre pilleværk. Da Urmageren absolut ikke er færdig endnu, er der stadig masser af arbejde i vente (surprise!), men jeg er kommet rigtig langt, så jeg synes da lige, at jeg ville servere en lille smagsprøve før det endelige resultat.

Når jeg er færdig, vil jeg sørge for at forklare om det blændede vindue og vore smarte side-vinduer. Vi skal jo også have butiksdøre med specialtudformede messinghåndtag. Ja, der er nok at se til. Men her er da i hvert fald lidt at kikke på til start.

Urmagerens ure

Jeg rodede rundt i min mors knap-æske og fandt en masse brugbare knapper. Urskiverne har jeg fundet på nettet, hvor jeg var rundt på diverse urmager-sider og downloadede billeder af deres ure, printede urene ud i små størrelser og skar skiverne ud.

1:  Denne sjove trekantede knap har fået pendul og optræk og har pludselig forvandlet sig til et spændende Art Nouveau-ur. Viserne er tegnet op i flere lag med klar neglelak.

2:  Jeg havde altid fundet dette messingur for temmelig kedeligt, blandt andet fordi det var så fladt. Men efter det kom under kærlig behandling er jeg vild med det. Og forvandlingen var da oven i købet så enkel: i toppen placerede jeg en messing-engel og uret fik en fin ny urskive på i stedet for det billigt udseende bras, der sad på fra start. Så anbragte jeg en kuglemessingkæde rundt om skiven og skar en træfod til uret. Denne malede jeg med tush (og mangler stadig at lakere…) og det var så det!

3:  Kukuret var igen sådan et grovt udseende ur, som jeg fik knopper af. Den havde nogle grove træpinde siddende som optræk, og jeg malede dem med det samme med guldmaling for at pynte en smule på rædslen. Men da jeg så gik i gang, skal jeg da love for, uret forandrede sig. Det fik en fin ny urskive og jeg lavede optræk og pendul. Det eneste, jeg ikke har gjort noget ved, er den forfærdelige fugl på toppen, men det får så være… uret blev i hvert fald meget sødere og nu kan jeg fint leve med det.

4:  Endnu et Art Nouveau-ur – jeg kalder det for egetræsuret. Lidt kønsløst og fesent, da jeg fik det, men det kom ret hurtigt under behandling.

For at fremhæve viserne ridsede jeg i plastikken over urskiven. Pendulet var bare helt forkert, så jeg lavede et nyt og tilføjede en lille guldtrekant. Derudover blev selve uret pyntet med noget guldpapirpynt, som jeg har liggende. Møbelsømmet, der sad som oprindeligt pendul, brugte jeg sidenhen til at lave det søde lille vækkeur af – man skal jo genbruge…

5.  Denne sjove facetterede knap fik urskive på samt gummidup som glas. Pendulet er resterne af en gammel ørenring.

6.  Porcelænsuret er jeg ikke begejstret for, til gengæld elsker Mor det. For at kunne holde ud at se på det, satte jeg en fin urskive på i stedet for det dårligt optegnede ur, der bare var tegnet på porcelænet. Så satte jeg en rund gummidup på, og så var det såmænd helt tilforladeligt.

7.  Jeg købte dette ur på nettet. På fotoet lignede det mørkt træ, men da jeg modtog uret, fik jeg en rødlig plastikrædsel.

Pendulet var en støbt del af bagvæggen. Jeg afskyede det fra første blik. Men faconen var nu ret pæn… så jeg endte med at få vredet uret fra hinanden, hvorefter jeg fik gravet pendulet væk. Så malede jeg uret med guldtush, forede det med mørkerødt fløjl, satte en øsken under selve urdelen og lavede et pendul, der rent faktisk kan “tikke” frem og tilbage. Så fik uret en flot urskive og blev rundet af med en gummidup som glas, hvorefter jeg samlede det hele igen. Og nu afskyr jeg det ikke mere…

Venstre side først:

1:  Kanin-uret blev lavet af en rød knap. Skiven blev sat på, viserne fremhævet med klar neglelak og en gummidup brugt som glas. For at peppe uret yderligere op lagde jeg en kuglekæde omkring urskiven.

2:  Dette søde bamse-ur blev lavet på en lyseblå knap. Urskiven blev sat på (og viserne fremhævet med klar neglelak) samt en gummidup som glasskive.

3:  Dette ur har faktisk ur-“rødder”. Jeg havde engang et ur med forskellige udskiftelige skiver, og skønt uret døde længe før, der var tænkt på vort dukkehus, kunne jeg ikke få mig selv til at kassere de smukke skiver, så det kom mig til nytte her.

… og så højre:

4:  En spændende lille knap med noget riflet mønster i blev basis for dette søde ur, som jeg er helt vild med. Den fik naturligvis også en fin urskive samt et stykke plexiglas foran og så sad jeg møjsommeligt og bøjede et tyndt stykke messing, så det passede rundt om urskiven.

5:  Dette lille ur har en enkel lille sort knap som basis og blev lavet efter samme princip som ovenstående, også med messingring omkring og plexiglas foran urskiven.

6:  Dette lille vækkeur er det mindste, jeg har lavet til urmageren. Det er lavet af et stolesøm, en wireklemme og en lille messingblomst til fod. Mini-urskiven blev sat på og en rund gummidup sat på som glas. Det er faktisk ganske bedårende…

Nu vi taler om ure, så har jeg også været i gang med at ændre et glasklokkeur til selve dukkehuset. Jeg har ikke fået taget et billede af det transformerede ur i klokken, men jeg tog et foto uden. Jeg fandt ligeledes et billede af uret på nettet, som det så ud, inden jeg tog det under behandling.

Urene er ikke helt ens, for mit havde ingen “huller” i toppen, så det så meget bastant ud. Derfor valgte jeg at bruge en flot mørkerød neglelak til at shine det op og satte et par flotte mørkerøde sten i også. Der kom ny urskive på og bunden blev livet op med en messingblomst. Selve klokken skar jeg et stykke af, da den var endnu højere end den på billedet, så det så tåbeligt ud. Desværre sad den ret solidt fast, så der kom lidt smårevner i kanten, især efter jeg skar af bunden, men så valgte jeg at “gravere” kanten for at camouflere det, og det virkede helt fint.

Købmandens varer

Mor fandt på et tidspunkt en meget gammel æske fyldt med frøprøver i små reagensglas, og rigtig meget af det passede helt genialt i dukkehusstørrelse. Derfor har vi over årene fået samlet diverse små glas med korkprop, som jeg nu har fået fyldt op med diverse frø til købmandens butik.

Markedsvogn

Det er jo ikke ligefrem fordi det kan kaldes et stort og omfattende projekt at få færdiggjort vor markedsvogn, men alligevel har det taget mange år at få gjort. Nok til dels også, fordi vi ikke rigtig kunne nænne at tildække det flotte mønster, som “taget” var lavet af. Men nu er der gået så mange år, så den oven i købet er begyndt at ruste og gå fra hinanden (den var noget skæv ved benene i forvejen), så nu skulle det være. Mor havde fået den foræret af min søster Conjadia og både Mor og jeg var ikke i tvivl om, at den skulle indgå i vort dukkehus-univers. Men samtidig kunne vi jo nok egentlig også se, at det ikke rigtig virkede med det flotte tag. Da vi på et tidspunkt var i gang med at rydde lidt op i en bunke “diverse” hjemme hos Mor, faldt vi over nogle prøvelapper stof, der var samlet i et bundt. Og da vi så det stribede røde og hvide stof, vidste vi begge med det samme, hvor det hørte hjemme! Og der var lige akkurat nok, til at det kunne passe til taget af vognen, der hermed endelig blev færdig. Så må vi så se, hvor den i sidste instans ender, og hvad indholdet ender med at blive.

Reol m/granitbord

Ved bagvæggen af vores hattebutik skal der stå en reol til stofruller og diverse andre varer. Men vi ville samtidig også gerne have et bord til at måle stoffer op og klippe til, og det er jo lidt svært inde på en hylde! Da vi begge også syntes, det ville blive lidt for voldsomt med en udvidelse af en af hylderne til et helt bord (alting fylder jo, og så meget plads har vi jo heller ikke!), blev vi enige om simpelthen at forlænge en af hyldernes bredde med 1,5cm, som så skulle være tilskæringsbord. Hylden blev gjort bredere med et stykke balsatræ, som jeg limede fast på kanten, efter at have skåret til i midten, så hylden kom til at passe rundt om midterstangen i reolen.

Selv om det ikke var vor oprindelige plan, fandt vi ud af, at granitfolie var det, der ville passe bedst til reolen. Efter at have lagt det på (og det er altså ikke nemt med alle de vinkler!), hvorved jeg gik helt ind til bagpladen af reolen med folien, for at det kom til at ligne en stor granitplade, fandt jeg alligevel, at der manglede noget. Hylden så “tung” ud med granitpladen, så jeg lavede en lille faconskåret klods, som blev farvet med tush og lakeret, hvorefter den blev tilpasset midterstangen under pladen. Men jeg syntes nu stadig, at der manglede noget…

Vores plan var, at vi ville have en saks hængende i en kæde ved bordets side, og pludselig fik jeg den idé, at den jo kunne hænge på en stang i stedet for at blive direkte sømmet fast på bordet. Jeg lavede små stykker messingstænger, som jeg påmonterede siderne af bordet og satte dem fast på reolen, og rundede det af med en guldkugle i hver ende. Og vupti, så var bordet præcis, som det skulle være!

Vi havde et målebånd liggende, som var lavet af papir, som jeg skar lidt bedre til og forkortede lidt, for at det kom til at passe til bredden af granitbordet. Enderne, der var trykt med sort, malede jeg med sølv for at illudere det metalstykke, der plejer at afslutte det. For at sikre holdbarheden malede jeg det desuden med klar neglelak, hvorefter det blev limet fast på bordet.

For at give reolen lidt mere liv, satte jeg yderligere noget messingornament op på toppladen.

Butiksdiske

Øverst: købmandsdisk i lakeret og rå udgave / Nederst: v: Modisten + h: Konditori

Købmandsdisk  (2005)

Vores købmand har ikke ret meget plads at gøre med, så jeg har været nødt til selv at bygge disken, for at få en version, vi har plads til. Jeg havde en vis forestilling om, hvordan den skulle se ud, og så var det jo bare at forsøge at genskabe idéen i virkelighedens verden. Puha, det var et værre bøvl med alle de små lister, der skulle klippes til og passe sammen, men jeg er rimelig godt tilfreds med resultatet.

Disken er herefter blevet behandlet med kirsebærtræ-lasurlak, som den måtte have tre omgange af, før jeg mente, det var nok, og herefter fik den en gang lak.

Da jeg nu alligevel sad og fedtede med alt det lak-halløj, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var et udmærket tidspunkt også lige at få lavet den reol og de hylder, vi allerede havde aftalt, skulle være i købmandsbutikken. Så kunne jeg lige få dem lakeret samtidig, især fordi lasurlakken i glasset fik hinde på bare i løbet af en dag, så jeg turde ikke vente for længe, for så risikerede jeg bare, at det slet ikke duede mere. Den farvede lim, der hørte til, var allerede ødelagt fra starten af, og lasurlakken måtte jeg fjerne en millimetertyk hinde fra, inden jeg kom ned til de gode sager, så det er åbentbart noget stads, der er temmelig sart.

Hvide diske

MODISTEN

Disken til Modisten var det allerførste, jeg byggede. Jeg følte mig fuldstændig på herrens mark, for på det tidspunkt var Mor og jeg stadig totale novicer inden for dukkehus-ting. Til sidst blev jeg dog enig med mig selv om, at jeg ikke kunne bruge det til noget, at jeg ikke vidste, hvordan man lavede ting. Jeg vidste, hvordan jeg ville have, at det skulle være – og jeg er perfektionist – så det kunne jo så ikke gå helt galt. Som sædvanligt med mig valgte jeg ikke den lette løsning, men den, som jeg ønskede. Som da Mor skulle lære mig at strikke: hun var ganske fortvivlet over, at jeg ikke ville starte med noget småt, men straks ville i gang med en trøje, og selvfølgelig en trøje med små finesser, der gjorde den lidt mere besværlig for mig. Men den lykkedes også, såmænd…

Denne disk blev lavet med messing”søjler” i siderne, tynd messingkant på kanterne og messingskinner, som glasglidedørene kunne køre i. Desuden blev der isat messinghåndtag i glasdørene.

Lidt af et begynder-projekt…!

KONDITORI  (2005)

Vi har ikke for meget plads i vort konditori, for der skal nemlig være en masse displays med en masse lækre kager, så jeg har været nødt til at bygge vor egen disk – også for at få den, som vi vil have den – med en masse glas i, så man rigtigt kan se alle de dejlige kager. Da jeg så alligevel lige var igang, kom der også glas i selve pladen i disken, der blev flot afrundet med en tynd messingkant. Da der også skulle være plads til de lidt større og flottere kager, lavede jeg kun en enkelt glashylde inde i disken, så vi kan sætte noget ind med lidt højde på.

Selve projektet var så utrolig simpelt inde i mit hoved, men hold da op, hvor det drillede! Så den simple del forsvandt i hvert fald i selve produktionsdelen, det må jeg sige! Til gengæld er jeg rigtig godt tilfreds med slutresultatet.

Men jeg havde nu mine problemer undervejs, kombineret med et dårligt valg. Jeg besluttede mig for at male den med akrylmaling, da det tørrer hurtig – min tålmodighed er nemlig ikke så pokkers stor nogle gange, og med sådan et projekt har jeg meget med, at jeg vil se resultat med det samme. Altså ville jeg ikke vente i dagevis, til oliemalingen, der ville have været det smarteste at bruge, tørrede, inden jeg kunne fortsætte med næste lille del. Men med akrylmaling er problemet, at det ikke flyder så godt sammen, så det ER altså ikke så smart at bruge til så store ting, da det ikke får så pæn og glat en overflade, som jeg gerne ville have haft. Men når man først er begyndt, er det ikke sådan lige at ændre midt i det hele, når malingen er kommet ned i de bittesmå revner og sprækker, så jeg måtte leve med mit valg. Men det er sidste gang, jeg bruger akrylmaling til så stort et projekt.

“Glas”pladerne er lavet af tyndt plexiglas, som jeg har fra nogle standardrammer, man kan købe, hvor pladerne er bukket, så man bare kan stikke et foto ind, så står den fint med det samme. Det gode ved dem er, at de er enormt nemme at skære i med kniv og findes i mange størrelser, så man kan vælge rammen efter projektet. Samtidig er det også enormt nemt at lave hul i dem, så man kan anbringe et fint messinghåndtag i glasset – og det ser da flot ud!

Display-bord hos Modisten

Jeg specialbyggede displaybordet under vinduet og er blevet vældig godt tilfreds med det. Jeg brugte et stykke fra en gammel cigarkasse til selve bordet, der yderligere fik en gang tush og to lag lak. Benene blev lavet af nogle træstykker, jeg havde liggende. Fødderne var nogle knaplignende stykker træ, jeg har liggende i flere størrelser. Da jeg gennemgik krims-krams-skuffen for at finde noget messing-halløj til at beklæde fødderne med, fandt jeg til min store fortrydelse ud af, at det, der passede bedst, var noget, jeg havde helt andre planer med. Men når det nu passede så godt… Okay, det endte selvfølgelig med, at jeg brugte dem til bordet. Benene og fødderne blev malet med sort neglelak i adskillige omgange. Jeg ville have tre hattestativer/små displayborde ovenpå, så jeg gik på rov i vore fint drejede træting og endte med et par balustre og et bordben, der blev malet med sort neglelak. Til bordplader brugte jeg nogle større udgaver af de knaplignende stykker træ, jeg havde brugt til fødder. De blev malet sorte og fik sort marmortop på. Slutteligt fik hvert ben en fin messing-ring omkring foden.