PROJEKT:  HUS – indendørs

Vægge i glideskinner

Jeg har lavet væggene i mit dukkehus af skumpap, der er enormt nemt at arbejde med og findes i forskellige tykkelser. Jeg har lavet glideskinner af loftlister, så jeg kan køre væggene frem og tilbage, enten for at give mig plads til at arbejde, eller for at jeg kan arbejde på selve væggen. På dette billede med min spanske bue har jeg sat en smuk reliefliste op på begge sider langs loftlisterne. Men først skulle jeg have fjernet gipsreliefferne, der var der i forvejen. Jeg har altid fortrudt monteringen af dem, da det firkantede look ikke gik godt med den spanske bue, men de var fra før jeg begyndte selv at støbe. Jeg prøvede at liste dem af med en skalpel, men det gik ikke godt og de knækkede. Selvom det er sjældent, jeg benytter mig af muligheden, besluttede jeg mig for, at jeg rent faktisk jo netop havde lavet væggene på den måde med dette for øje, så min spanske buevæg endte på arbejdsbordet. Det er jeg faktisk enormt glad for, jeg gjorde, for efter at være blevet kittet ud og malet med Soft Cream kalkmaling og klar voks, har væggen nu endelig fået præcis det look, jeg altid har forsøgt at arbejde mig hen imod.

“Gipsificering” af loftlister

Nogle gange føler jeg trang til at sparke mig selv over skinnebenet, når jeg pludselig får en idé, jeg bare er nødt til at lave, selvom jeg arbejdsmæssigt meget hellere ville lade være, da det er alt for bøvlet og for hårdt ved min elendige krop. Men jeg er desværre sådan indrettet, at når jeg har fået idéen og den er god, så er der ingen vej udenom. Da jeg oprindeligt lavede glideskinner/loftlister i dukkehuset, havde jeg huset liggende på et bord, så jeg nemmere kunne komme til. Det kan ikke lade sig gøre mere, så i stedet måtte jeg sidde og vride mig for at udføre idéen.

Mor og jeg købte i tidernes morgen nogle få gipsloftlister på den allerførste messe, vi var på. (Det varede mange år, inden de blev monteret, så jeg har præsteret at brække dem mange gange i årenes løb, når jeg stødte på den lange, forsvarligt indpakkede pakke med gipslisterne og alt for hårdhændet pakkede dem ud, idet jeg mellem hver gang glemte, hvad der var i pakken. Superlim er fantastisk til at reparere gips med. )

De er forlængst blevet monteret i dukkehuset, men ville helt klart være for sarte til at kunne bruges som glideskinner. Derfor lavede jeg glideskinnerne i træ, men har altid været lidt frustreret over deres glathed i forhold til den fine loftlistestuk, de delte rum med. Efter at have lavet køkkenhylden, hvor jeg lavede “udskæringer” på kanten via overmalede guldstickers, fik jeg nye idéer. Da jeg var i gang med at montere en smuk stukfrise under loftlisten i musikværelset, blev jeg naturligvis atter frustreret over, hvor meget de skreg imod hinanden. Men så kom jeg til at tænke på hyldekanten og kom frem til, at jeg da kunne anvende samme teknik for at frembringe en fin “gips”-loftliste.

Det var drønbesværligt at sætte malertape op, hvor jeg samtidig skulle passe på ikke at trykke det for hårdt fast, så jeg ville rykke tapetet (både væg og loft) i stykker, når tapen skulle af igen. Men nu er jeg i musikværelset gået fra glatte blanke træloftlister til fine “gips”-loftlister via guldstickers, Soft Cream kalkmaling og klar voks. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, selvom de dog har lidt skønhedsfejl – det var ikke ligefrem nemt at gøre, fordi listerne allerede var monteret. Samtidig var jeg kommet så langt ned i bøtten med maling, at jeg bøvlede med små indtørrede stykker i, så det gav også små fejl, jeg ikke opdagede, før det var tørret. Malingen var yderligere lidt tyk, da jeg i starten bare rystede dåsen i stedet for at røre den sammen. Det passede mig nu meget godt, idet mange snikkelurer havde løsnet sig lidt, på trods af at jeg monterede dem med lim for at gøre det ekstra holdbart. Normalt ville jeg gøre det i små etaper, så limen ikke tørrede ind undervejs, men det havde jeg desværre ikke mulighed for her, hvilket uden tvivl er grunden til, at nogle løsnede sig lidt igen. (Monteringen foregik med mange frustrerede udbrud, da det var rigtig svært og begge sider desuden skulle skares, hvilket jeg måtte gøre på øjemål, da jeg næsten ikke kunne se, hvad jeg lavede.) Så jeg var meget grundig med at lukke opståede småhuller i anden overmaling, hvor jeg i første omgang smurte noget rigeligt på for at “fange” snikkelurerne, hvilket få steder gav et lidt for tykt lag og et “smurt” udseende.

For lookets skyld ville jeg have foretrukket ikke at komme voks på, da det kan give glans – mere, alt efter hvor meget, man pudser på det. Men jeg er aldrig rigtigt kommet mig over et voldsomt flueangreb, dukkehuset engang var udsat for, hvor fluelortet simpelthen sad i bunker og jeg endte med at måtte omtapetsere herreværelset, da tapetet ikke kunne reddes. Derefter matlakerede jeg alle tapeter, så de fremover kunne tørres af.

Jeg har også restaureret og shinet den spanske buevæg op, da jeg rev overfladen i stykker ved at fjerne gamle stukornamenter, og den har også fået kalkmaling og voks og skal derfor tørre 2-3 uger, så voksen ikke forsegler væggen i glideskinnen. Derfor står væggen på sidstebillede med den færdige “stukliste” bag to omgange loftlister, men så kan man se den “nye” stukliste sammen med det lange relief.

Øj, alt det bøvl bare for at gøre klar til at kunne montere mit hejre-relief på siden af elevatoren… Og så tror jeg oven i købet, at jeg bliver nødt til at male gipsloftlisterne i stuen, hvor elevatoren står, inden jeg sætter den tilbage på plads, så stukken i huset ender med samme farve, da der i øjeblikket er mange variationer af det købte gipsstuk.

Spisestuen anno 2015 – tapetseret og med stuk og stuklister rundt ved loftet og med vindue og fransk dør

Jeg fik i 2015 endelig spisestuen tapetseret og kaminen ligeså. Den fine gipsstuk-loftliste blev sat op (den var meget skrøbelig – jeg havde allerede repareret den i flere omgange). I loftet kom der en fin stukroset. Vinduet er kommet op med vindueskarm og pyntelister og den franske dør blev malet.

Jeg var temmelig frustreret efter at have sat stuk op i spisestuen. Det lykkedes såmænd fint nok, men det var jo meningen, at man stadig skulle kunne tage kamin og elevator ud ved pæreskift. Det fungerede også fint til start – kaminen gik en smule stramt, men den kunne fint komme ud. Senere på dagen skulle jeg så have den ud igen, og pludselig sad den fast ved loftet! Der lød et grimt lille knæk og et lillebitte stykke gik af kanten. Det lykkedes mig at reparere stukken, men jeg kunne jo ikke få kaminen ind igen!!! Med stor møje måtte jeg så sidde og slibe stukken fri fra kaminen, hvorved den knækkede to steder. Igen lykkedes det mig at reparere stukken, og denne gang satte jeg kaminen ind og satte stukken på, så den ikke mere sad tæt til loftet (hvilket den også gør i stuen, og dér er der ingen problemer med at få kaminen ud igen). Men på en eller anden måde skete der det, at stukken selv fandt op imod loftet, og da jeg så det, prøvede jeg øjeblikkeligt at rykke den, men den sad allerede fast. Jeg bruger superlim til at sætte stuk og lister op med, da de ofte har brug for øjeblikkelig overtalelse for at blive i position. Og selvom jeg var hurtig her, var jeg altså ikke hurtig nok… Og denne gang satte kaminen sig solidt fast, da jeg prøvede at tage den ud. Jeg kunne hverken få den frem eller tilbage, så selvom jeg overvejede bare at lade den sidde permanent, så havde jeg ikke andet valg end at bruge vold for at få den fri, og så skal jeg love for, stukken gik i stykker. Den gik i adskillige småstykker, og jeg havde ikke mere stukliste tilbage, så jeg kunne ikke erstatte den med en anden. Altså var jeg nødt til at prøve at reparere den, og jeg var alvorligt bange for, at det ikke ville blive smukt. Men i sidste ende var der jo ikke andet for end at prøve at gå i gang med det, og det var da godt nok et 3D-puslespil af værste skuffe – men det lykkedes mig edderhyleme at samle den igen!!! Jeg troede nærmest ikke, at det var muligt…

Løsning på årelangt stuk-problem

Sommetider ender jeg altså med at bruge de løjerligste materialer for at løse et problem. Efter mit bøvl med kaminens stuk opgav jeg altså, og gik over årene og spekulerede over en mulig løsning, hvor jeg ville være i stand til at flytte med kaminen og helst uden at splintre stukken, for jeg er ret overbevist om, at der er grænser for, hvor mange gange sådan en stuk kan overleve at blive forvandlet til et 3D-puslespil.

Jeg fandt en (forhåbentlig) genial løsning med noget så ordinært som bomuldssnor. Efter jeg havde afdækket med malertape (en nødvendighed, da jeg har store armbevægelser, når jeg arbejder ) startede jeg med at smøre et stykke snor ind i lim i længde af dybden af kaminen. Dette holdt styr på snoren, så den ikke viklede sig op, og samtidig gjorde det den nemmere at montere og gav mig det skarpe buk, der skulle være ved hjørnet, da jeg efter tørring fortsatte med at montere det forreste stykke efter at have smurt lim på undersiden af snoren og trak den stramt op imod, hvor jeg så med bagsiden af min negl køre hele vejen hen, hvorved snoren blev skubbet på plads uden at ryge for langt ind. Den anden side var lidt vanskeligere at montere, men efter et par forsøg lykkedes det.

Jeg er i gang med at male stukken i spisestuen i forbindelse med at jeg har lavet “stuk” på en glideskinne-loftliste med guldstickers og ønsker samme farve stuk i rummet, og når bomuldsnoren bliver malet sammen med resten, bliver den bare en integreret del af stukken – men en mere føjelig en af slagsen!

(Malertapens besynderlige udseende kommer af, at det er genbrug, fra da jeg malede loftlister i musikværelset).

I 2014 havde jeg knoklet nogle dage i rap for at få lidt skred i dukkehuset, efter det havde stået stille alt for længe. Mor var ved at være godt træt af, at det stod som én stor rodebunke efter sidste jul (2013), men jeg havde bare ikke magtet at få gjort noget ved det. I 2014 skete der så til gengæld en masse, da der kom godt skred i tingene med montering af en masse loftslister – hele 5 rum blev det til! Jeg kom til Ribe fredag eftermiddag og så knoklede jeg ellers løs hele weekenden med at slibe, male og opsætte lister, kun afbrudt af spisepauser og en enkelt kaffepause. Er du gal, jeg var glad for at komme i seng sidst på dagen!!!

Loftslister med glide-lister til vægge

Glasmosaik rosenbue

Da jeg pludselig blev inspireret, besluttede jeg at lave en tilføjelse til min yndlingsvæg i dukkehuset, den med en spansk bue. Den var allerede ret udsmykket, men jeg følte, at væggen stadig kunne klare tilføjelsen af en glasmosaik. Jeg valgte et gult og rødt rosenmotiv som en hyldest til Mor (vi havde dukkehuset sammen i 18 år, indtil hendes bortgang i 2019), da vi altid elskede at se dén specielle rose blomstre i hendes have hvert år. Så jeg har designet vinduet med de specielle kurver og tegnet roserne, så de passer dertil. Jeg ville ikke have farve i mellemrummene mellem roserne og overvejede at bruge frostet effekt til dem, men tilsidst fandt jeg ud af, at den effekt, jeg virkelig ønskede, var noget gennemsigtigt men med ujævne riller, en effekt, der bliver kaldt råglas. Jeg begyndte at eksperimentere med lakker og lim, men fandt den perfekte løsning med Aqua Magic, som bruges til at lave vandeffekter. Efter en masse eksperimenteren og arbejde er vinduet nu endelig kommet på sin rette plads i dukkehuset, og jeg synes, det er en rigtig lækker tilføjelse.

Fortsættelse følger…

Glasmosaik soveværelse/badeværelse

Det irriterer mig, at badeværelsets dør endnu ikke har fået dørkarm, men den er forsvundet for mig!

Det lykkedes mig søreme at finde et sted i mit dukkehus til endnu en glasmosaik – over døren mellem soveværelse og badeværelse! Jeg købte på et tidspunkt to flotte blyindfattede vinduer, hvor jeg fandt ud af, at jeg kunne pille bagsiden af, hvorved jeg endte med fire vinduer. Idet de de tre steder, vinduerne skal være, kun skal ses fra forsiden, så bliver bagsiden kun et problem ved ét vindue, hvilket så bliver dette. Men idet jeg havde været ærgerlig over, at jeg ikke kunne finde noget at bruge det sidste flotte vindue til, så er det et problem, jeg nok skal finde en løsning på.

Endnu engang var jeg begejstret over mine vægge af skumpap/arkitektpap, for de er så nemme at skære huller i. Denne gang måtte jeg dog være ekstremt omhyggelig, da jeg ikke måtte beskadige tapeterne, for jeg har ikke mulighed for at kunne reparere dem.

Idet badeværelset er holdt i ren hvid og blå, så skulle der ikke være for meget farvelade over det, da det ville være for voldsom en kontrast til resten af rummet. Til gengæld skal det jo også gerne passe lidt til soveværelset, så jeg prøvede at blande en mere petrolfarvet i stedet for ren grøn til blomsternes stilke.

Fortsættelse følger…

Kaminer

Kaminerne med andet tapet end det endelige

Puha, dette var et projekt, der lå og ventede på mig længe! Jeg har haft svært ved at samle mit hoved om, hvad der skulle laves i forbindelse med de store kaminer til stuen og spisestuen, så de havde været sat på hold i meget lang tid. Det lykkedes mig så endelig at få styr på, hvordan jeg ville opbygge dem, og så fik jeg også endelig indviet min dekupørsav, som jeg dog ikke har brugt siden, da jeg mildt sagt ikke mestrede anvendelsen af den. Den havde ligeledes stået og ventet på, at jeg fik gang i et større projekt, så den kunne få lov at vise, hvad den kunne. Tjaeh… den kan sikkert mere, end jeg kan! Den var desværre ikke så let at arbejde med, som jeg havde håbet, eller også er den bare ikke indstillet helt rigtigt, hvad ved jeg?!? Under alle omstændigheder ville den meget gerne save væk fra den streg, jeg forsøgte at save efter… “suk!”. Nå, men det lykkedes mig da at få savet det, jeg skulle, og jeg blev da også lidt bedre efterhånden… med betoning på “lidt”!

Kaminerne blev opbygget som kasser med en støttepind i hver side og en bund, der var specielt savet til til den enkelte. Sjovt nok lykkedes disse bunde, der var det sværeste at lave, meget bedre for mig, end de lige plader… tsk, tsk! Herefter blev de tapetseret (tapetet var lige kort nok, men jeg satsede på, at der ville komme fodpaneler på, når først de var kommet ind i dukkehuset, men vi endte med noget helt andet tapet i sidste ende) og selve kaminforstykkerne sat på. Så satte jeg matsort folie inde i kaminerne. Det bevirker, at det er sværere at bedømme dybden af kaminerne, der godt må syne af at virke dybere, end de er (husk på, at vi kun har dybden af en reol at gøre med med vort dukkehus, så vi har begrænset plads). Næste step var at sætte matsort folie på bundene og male kanterne sorte med en matsort maling. Så lidt lim på kanterne og på plads i bunden, og vupti, så havde jeg to flotte kaminer!

Sådan en kamin er jo flot i sig selv, men der er nu alligevel ikke meget fis ved den, hvis ikke der er ild i kaminen! Vi havde på et tidspunkt købt en “blok” kul med strøm i til kaminen, som jeg satte noget præget guldpapir om med vinranker, så det lignede et gitter, der holdt kullene på plads. Toppen af indersiden malede jeg først lige guldfarvet, så vi ikke risikerede, at man kunne skimte papirsiden, hvorved det flotte lige som ville falde noget til jorden! Så var det bare at bore et hul i bagvæggen af kaminen og sætte kullene på plads, så var den første kamin færdig! Jeg tilføjede dog først lige nogle få kul rundt om gitteret, så det så ud som om, de var faldet ned ved siden af, for at styrke det naturtro look.

Næste kamin var så noget mere omstændelig, da jeg her skulle stable brænde op. Først trak jeg dog lige en ledning igennem bagsiden, så strømsiden i hvert fald var i orden. Herefter satte jeg et stykke orange glas, som jeg havde fra en julelyskæde, der var gået i stykker, hen over pæren og byggede brændet op om denne. Efter det var tørt, brugte jeg en kulstift til at give indtrykket af brændt træ. Vi havde en gang på messe købt nogle messingstænger, der var flot udskåret, og en af disse formede jeg til at passe til bundpladen, lakerede den og limede den herefter på. Og så var den sidste kamin færdig!

Endelig…!!!

I musikværelset står den gamle kamin, som jeg er vokset op med og har shinet op og lagt “ild” i. Jeg glæder mig vildt, til vi engang får lagt strøm i dukkehuset, for den er bare vildt flot med lys i!

I soveværelset står endnu en kamin, jeg har haft fingrene i. Vi har hele tiden haft møblet stående i soveværelset, men jeg havde aldrig helt fattet opbygningen af underdelen, til jeg i et engelsk katalog så, at det var lavet som kamin. Så fik jeg travlt, og nu har vi en dejlig kamin der.

Maleren har en lille hjørnekamin. Den så temmelig sølle ud, da min bedstefar forærede mig den, da jeg var barn. Gullig-hvid over det hele med tre pinde liggende i ildstedet og silkepapir forestillende ild. Da den rykkede ind i vort dukkehus, kom den under behandling. Den måtte ikke se alt for pæn ud, så jeg satte murstenstapet indeni og sodede det med en kulstift. Bunden fik en gang sort folie og kanten malet med tush og toppen fik granitfolie på. Min bedstemor havde engang foræret mig en sølvring, jeg var kommet til at trampe flad, så der klippede jeg fronten af og limede over ildstedet. Så blev kaminen malet hvid en enkelt gang, så nussetheden stadig skinnede lidt igennem. Strøm i og sodet brændsel, hvor jeg indenunder satte en knækket orange glas-kuppel, så ilden kommer til at se rigtig ud. Og voila…!

Elevatorer

Mor og jeg ville oprindeligt have haft vindeltrapper eller trapper generelt i vort dukkehus, men vi fandt ret hurtigt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre at lave, da en reol trods alt ikke var dyb nok til de store udskejelser. Efter lidt hjernetumlen kom jeg frem til, at vi da skulle have elevatorer i vort dukkehus! Men jeg gad ikke, at det skulle være alt for kedeligt, så jeg gik i gang med at kigge i vort “lager”, hvor jeg fandt nogle meget fine plastikhegn, vi havde købt billigt på en messe. Problemet med dem var bare, at de var i forskelligt design, så vi kunne ikke rigtigt bruge dem til en eventuel have. Men der var to af hver og hvis man nu vendte dem på højkant…?!? Der kom gang i de små grå, og inden længe havde vi fået vore elevatorer med hver sine flotte smedejernslåger…

To af elevatorernes toppe er siden blevet ændret og der er kommet etagevisere på. Nærmere beskrivelse af elevatorerne kan læses under “PROJEKT: Elevatorer”.

Stedmoderblomst-, rose- og gerbera-vinduer

Detaljer fra renoveringen

Loftets avis-isolering

I forbindelse med at jeg laver dukkehusets tag, skal jeg jo ikke bare lave tagstenene på oversiden, men skal også have lavet undersiden. Kunstmaleren har jo bare fået lov at leje et gammelt loftsrum i huset, så for isoleringens skyld har han sat en masse gamle aviser op på loftet… det vil sige, at det er jo planen. 😄 Jeg fandt på et tidspunkt nogle billeder på nettet af gamle Ribe-aviser fra 1900-tallet til salg. Aviserne lå på et gulv, så vinklerne var helt forkerte. Ved intens billedbehandling fik jeg rettet op på dem og endte med en godt hengemt udgave af Ribe Stifts-Tidende, Politiken og Berlingske. Jeg har yderligere lysnet dem en del, da dukkehuset jo er fra 1900, så malerens aviser må gerne se gamle ud, men ikke 120 år gamle. 😜 Jeg ville gerne have lidt forskellige aviser, så jeg fandt nogle gamle billeder, jeg kunne bruge, og lavede så mine egne avisartikler. 😄 Blandt andet fandt jeg ud af, at den kongelige familie besøgte Ribe i 1904 til genindvielse af Domkirken, så det fik jeg to forsider ud af. 😆

Endelig færdig med kunstmalerens ene loftsplade med aviser til isolering. Det er til forsiden af huset, så der er hul til kvisten.

Så blev forreste tagplades lofter til kunstmaleren, hans hems samt børneværelset endelig færdige. Der er stadig nogle få ting, der skal gøres ved det, når jeg får monteret kvistene, men alt det vigtige arbejde er færdigt. Jeg har egetræsbejdset trælisterne, som jeg derefter har matlakeret.

Selvfølgelig måtte jeg også lige prøve at sætte pladen op omvendt på den modsatte tagplades side, så jeg kunne komme til at se, hvordan det kom til at se ud. 😆 Bagsiden bliver uden kvistene (skønt jeg overvejer et lille tagvindue for at slippe lidt lys ind – en idé Mor ikke brød sig om), men det er stadig dejligt at se, hvordan alt bøvlet rent faktisk vil blive til flotte lofter. Jeg synes dog, at loftet til børneværelset er blevet noget mørk, men jeg havde svært ved at styre, hvor meget bejdsen tog ved. Samme stykke træ kunne være meget mørk i den ene ende og meget lys i den anden. Træls… 😳

Loftets lille toilet og hems

Jeg har lagt trægulv ude på malerens lillebitte toilet. Bredden af rummet er 7 centimeter, så han har ikke meget plads at gøre med. Jeg har lavet gulvet af tilsavede ispinde, som jeg limede på et stykke papir, jeg havde tilpasset rummet. Derefter markerede jeg to “sømhuller” i hver ende af hvert bræt, og så hærværkede jeg ellers gulvet grundigt, så der kom godt med strategiske ridser. Herefter sovsede jeg det hele godt til med sort skosværte og lod det tørre lidt, hvorefter jeg sleb det hele ned igen. Et hulens til svineri, vil jeg lige sige, men det fungerede upåklageligt. Jeg fandt opskriften på nettet, så næste punkt var at smøre gulvet med brun skosværte. Men den, jeg havde, efterlod gulvet underligt gyldent, så jeg duppede lidt sort skosværte med rundt og det hjalp. Så brugte jeg lidt mere sort sværte for at skabe illusionen af en godt slidt sti hen mod toilettet. Det er mit første forsøg med trægulv, og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Jeg har desuden lavet en flisebagvæg af sorte og hvide mosaiksten på toilettet. Men idet det jo er meningen, at alt skal se meget nusset ud deroppe, har jeg givet fliserne en god gang skimmelsvamp og mugpletter. På gulvet er det dog genskinnet fra fliserne, man kan se, derfor har jeg også sidenhen givet det tre lag mat lak, for det skal jo ikke se smukt og skinnende ud.

Murene til malerens toilet har fået bjælker, hvorpå hemsen skal hvile.

Stigen fører op til hemsen fra malerens lille toilet.

Så er det officielt: vi har rotter på loftet!!!

Ved malerens lillebitte toilet har jeg fået lavet en hems. Men dårligt nok havde jeg fået lavet hemsen, før vi fik rotter på loftet!

Hemsen er lavet af rørepinde til maling, der er blevet ridset og hærget og så ellers er blevet behandlet med skosværte for at få det gamle, hærgede look med godt slidte stier og mærker. Således kan man følge stien hen til hans kuffert (der godt nok ikke står der endnu ) og man kan se på og omkring lemmen, hvor malerens griber fat, når han skal op.

Lemmen ved hemsen har fået et “tov”-håndtag. Jeg havde fundet noget passende hampsnor, der dog var for løst og med rigtig mange “strittere”. Derfor gned jeg snoren god ind i voks, hvorefter jeg vred den hårdere op og gned endnu mere voks ind i snoren. Til min store fortrydelse blev der ved med at stritte en masse tråde ud fra den. Jeg havde tænkt mig bagefter at indfarve den, nu valgte jeg så i stedet en anden indfaldsvinkel, idet jeg med en lighter i flere omgange brændte trådene væk. På grund af voksen ville resten af snoren også gerne brænde, så dette benyttede jeg mig af til at give snoren farve. Så nu er hemsen endelig helt færdig.

Jeg havde hele tiden planlagt, at kunstmalerens kuffert skulle stå deroppe, men så var den desværre næsten ikke til at få øje på. I stedet skal jeg have lavet nogle af kunstmalerens usolgte malerier til at stå deroppe.

Relief – hejrer

Jeg “gipsificerede” relieffet via Jeanne d’Arc Living Vintage Soft Cream kalkmaling for at skabe en gips-effekt. Hejre-relieffet fik to gange og var så færdigt. Resinen var halvgennemsigtig, så de to lag var nødvendige, så det ikke tittede igennem. Derefter fik relieffet en gang klar voks.

Stukdetaljer

Jeg havde været lidt irriteret over overgangen fra relieffet på elevatoren til toppen af væggen, så derfor er der nu blevet tilføjet to blade mere. Jeg har en støbeform med en masse forskelligt størrelse blade, hvor jeg på et tidspunkt støbte dem alle til at have liggende til, hvis jeg skulle få brug for nogle. Jeg kan ikke huske, om jeg brugte resin eller flydende Fimo, men disse blade er i hvert fald bøjelige, så jeg kunne møffe dem på plads i den facon, jeg ønskede. De er kun limet fast på væggen, der kan trækkes ud, så jeg vil stadig være i stand til at få elevatoren ud, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt. Jeg var ikke sikker på, om det ville lykkes, for bladet skulle jo males med kalkmaling og have voks, for at det passede til resten, og jeg var usikker på, om malingen kunne holde til, at jeg maste bladene op imod væggen, men til min store forundring var det intet problem. Det ser lidt underligt ud, når jeg trækker væggen ud, for bladene sidder og stritter lidt umotiveret, når de ikke sidder op imod resten. Men jeg kan rigtig godt lide effekten.

Da jeg nu havde med relieffet at gøre, kom jeg i tanker om, at jeg aldrig har vist min lille tilføjelse forneden på relieffet. Inden jeg malede det for at skabe gips-effekt, tilføjede jeg nemlig en lille guldsmed fra noget neglepynt, jeg havde liggende.

En ekstra detalje er den trekantede riflede pynteliste, der sidder mellem elevator og væg. Den er limet fast på elevatoren og skjuler en træls overgang, men samtidig stiver den også muren af. For at skabe noget sammenhæng, lavede jeg en løs “lian” magen til dem på relieffet, og limede fast på pyntelisten. Det skaber en rigtig flot overgang til muren.

Tapetsering

Det var planen, at der skulle til at ske noget seriøst med dukkehuset i 2011, og mens året bare dryssede væk, var det eneste, der skete, at de forskellige etager langsomt blev pakket sammen. Men så, i starten af oktober, kom der endelig gang i tingene! Efter bare at have stået stille i jeg ved ikke, hvor mange år… Nå, men jeg havde sat næsen op efter at komme i gang med dukkehuset og få de sidste to hylder tømt, da min grandniece Malou ringede og spurgte, om hun måtte komme på en lille ferie hos mig. Det passede jo ikke med mine planer, men så faldt det mig ind, om hun måske havde lyst til at komme med til Ribe og hjælpe til?!? Den var hun helt med på, og så drog vi ellers afsted for at komme i gang med at knokle.

Der blev knoklet godt og grundigt i de efterfølgende dage, men jeg var alligevel dybt frustreret over, hvor sindssygt langsomt, det gik. Jeg fik strammet alle skruet op og så fik Malou og jeg kittet alle hullerne ud og slebet af og hele reolen blev slebet, så “huset” kan blive malet. Da vinduerne blev lavet, passede de perfekt, men da først dukkehuset blev rejst op, trykkede vægten af selve dukkehuset på vinduerne, så jeg blev nødt til at slibe efter, så der blev lidt mere plads. Jeg tog bagpladerne af og fik slebet dem og boret huller i hvert hjørne af hvert rum til at trække ledninger igennem. Mor grundede bagpladerne, så pladernes farve ikke trådte igennem, når vi gik i gang med at tapetsere. Malou og jeg begyndte tapetseringsprocessen med at sætte tre stukloft-tapeter op. Til min ekstreme frustration gik de af igen, når tapetklisteret tørrede. Det viste sig, at jeg ikke havde tænkt på at slibe lofterne! Argh! Sådan en lamineret reol har ekstremt glatte overflader, så der var bare ikke noget at holde ved. Så af med tapeterne igen og så ellers slibe loftet, før vi prøvede igen. Denne gang holdt det! Jeg havde været nervøs for, at det kunne være tapetklisteret, som ikke ligefrem var af nyere dato, da det har ligget og ventet i årevis på dette trin i processen. Nå, men det gik jo så endelig videre, så vi gik i gang med at tapetsere selve reolen, som vi havde lagt på spisebordet på en gammel voksdug, for at have bedre tilgang og arbejdsforhold. Tjaeh, hvad kan jeg sige… her gik det også pletvist galt med tapet, der løsnede sig igen, fordi reolen lige akkurat ikke var blevet slebet nok. Aaaaaargh! Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke var lige børnevenlig hele tiden, og tilsidst var Malou da også ved at være godt træt af mig og jeg af hele projektet, der bare nærmest slet ikke skred fremad. Malou skulle til sidst videre i sin efterårsferie, og jeg knoklede videre. Men til sidst lykkedes det! Dukkehuset er færdig-tapetseret!!!! Selvfølgelig blev der alligevel et par hængepartier, der bare ikke kan laves færdige, før andet er kommet på plads. Men jubiii!

Det skal lige siges, at inden vi i det hele taget gik i gang med hele dette foretagende, brugte jeg et par uger med konstant planlægning og med at finde ting frem, hvoraf adskillige kunne dateres helt tilbage til starten af vort dukkehus-projekt – og det er ved at være MANGE år!

Stort projekt!!!

Da dukkehuset så kom over på sin plads, begyndte jeg at cirkle om det som en grib for det næste projekt: lys! Jeg kom dog aldrig så langt, da jeg løb tør for kræfter, men ikke før jeg havde fået sat en masse møbler ind, for lige at få en idé om, hvor lyset skulle installeres. Og da jeg ledte efter møblerne, faldt jeg også lige over nogle dukker, der var pakket ned sammen med, og nogle ting, jeg havde været nødt til at pakke ud for at se, hvad det var… og da jeg nu alligevel havde så meget fremme, kunne jeg jo lige så godt lige sætte disse ting ind også, så man jo bedre kunne forestille sig, hvor lyset skulle være… Ja, goddaw do! Det var simpelthen fordi det kløede i fingrene på mig for at se, hvor fint dukkehuset så ud, tapetseret og med indhold! Det er jo trods alt noget, jeg har set frem til i mange år. Men det ER da også flot… og så er det oven i købet kun midlertidigt.