PROJEKT:  STØRRE PLANTER

Pragtspir

Jeg havde egentlig ingen planer om at arbejde på et projekt, men Morsdag gjorde, at jeg følte, jeg burde lave en lille “hilsen” til min mor. Idet det var hende, der introducerede mig for denne smukke plante, besluttede jeg mig for at lave pragtspir en del af et staudebed, når jeg på et tidspunkt totalrenoverer dukkehusets have.

Stænglerne på planterne malede jeg med en blanding af akrylmaling og lim for bedre holdbarhed, og jeg lavede to rødlilla toner.

Efter ét lag flower fluff, hvor jeg bare dyppede stænglen i lim og ned i fluff, som jeg pressede godt ind i, blev andet lag påført mere i etager, så det ikke kom til at ligne en candyfloss.

Jeg brugte en plastiklomme til med et tyndt lag lim at lave trekanter i varierende størrelser og presse flower fluff ned i. Efter de var tørre, kunne de nemt pilles af. Limen jeg brugte, var Arleene’s Tacky Glue, hvilket gjorde slutresultatet fleksibelt, men desværre også gav en skinnende bagside. Så for hver trekant, jeg monterede, måtte jeg derefter påstryge et tyndt lag lim og trykke fluff på bagsiden, hvilket bestemt ikke var nemt. Men visse gange hjalp det faktisk under monteringen, når det drillede og ikke ville sidde ordentligt og min finger trak trekanten af igen, fordi limen hang fast. Ved at bruge mit fluff til at presse imod det, hang trekanten ikke fast i min finger mere, så ved de vanskelige skulle jeg bare have dem til at hænge fast på planten, skønt jeg måtte komme lim på bagsiden af disse før montering. Ved derefter at presse fluff imod, blev trekanten hængende på planten i stedet for min finger. 😄 Denne klistrede løsning var dog ikke at foretrække.

Jeg kan desværre ikke vise billeder af processen, for det var Quick Dry-udgaven af lim, jeg brugte, og den skulle stryges tyndt ud, så jeg havde simpelthen ikke tid til at tage billeder undervejs, da limen så ville nå at størkne. Og idet jeg gik efter fjerlet look, måtte jeg passe på ikke at lave “fjer”-bladene for tykke. Gudskelov behøvede jeg ikke at lave laget på undersiden af trekanterne heldækkende, da et enkelt tryk med fluff fjernede skinnet. Derefter børstede jeg med let hånd det overflødige væk. Alle trekanter blev sat på forskudt for hinanden.

Jeg har endnu ikke løst problemet med at lave bladene og løb også lidt træt i det, så de kom på pause, efter jeg havde lavet alle de pink blomster. Så mangler jeg bare alle de andre samt en hulens masse bladproduktion…

Til højre har blomsterne fået første lag flower fluff, til venstre andet lag.

Hjemmelavet flower fluff

Mens jeg gik og spekulerede på, hvordan jeg bedst kunne frembringe det fjerlette look af pragtspir, blev jeg inspireret af en monteringsblok, jeg brugte, da jeg lavede chrysantemummer kort forinden. Der gik små flager af, når jeg anbragte blomsterne deri, hvilket fik mig til at tænke på et opslag, jeg var faldet over på Pinterest, hvor der var en der lavede sit eget flower fluff ved at gnide to “styrofoam”-kugler mod hinanden for at få fine flager. Hov? Jamen var det ikke…? Så jeg prøvede at gratte lidt i blokken og endte ret hurtigt med at skære den midt over. Stykkerne røg i en pose, som jeg lukkede i toppen og udefra gned dem mod hinanden, til der intet var tilbage udover “sne”. Som beskrevet på Pinterest prøvede jeg derefter at farve det med alkoholbaserede farver, som jeg sad og “masserede” ind i – med handske på. 😜 De mørkere portioner var noget værre svineri, for der var så meget farve i, at det blev ved med at farve. Men det tørrer vel på et tidspunkt.

Stokroser

Stokroser – Morsdagsgave anno 2018

Mor har altid elsket stokroser, så de har stået på min venteliste i et par år, efter jeg fandt nogle kunstige krydderurter hos Netto, hvor jeg øjeblikkeligt kunne se potentialet. Da jeg allerede havde gået og puslet lidt med tanken, var det jo en done deal, når jeg slap for det kæmpestore arbejde med at lave selve bladene (dermed ikke sagt, at jeg ikke skulle lave en masse med hvert enkelt blad, før det var færdigt). Men jeg kan nu love for, at jeg fik min sag for alligevel! Jeg lavede seks forskellige farver i seks forskellige størrelser, og Mor blev ganske begejstret for sin gave. Dejligt! 🙂

De 6 forskellige typer stokroser, jeg lavede…

Lyserød med magenta, hvid med gul, hvid med magenta og sort og rød med sort – alle blev de lavet ved at med farvekridt at farve striber på silkepapiret inden udstansningen. Når jeg havde tegnet stregerne op, gav jeg det et pust hårspray, så det ikke svinede så meget, når jeg sad og arbejdede med det. Ved alle disse havde jeg farvet støvdrageren, inden jeg monterede hjerterne.

Lyserød og rød – begge fik først støvdrageren tørbørstet efter monteringen. Især med den røde var jeg meget generøs med pulveret, da jeg havde brug for indfarvning af bunden, men ikke ville have farverne til at stå for skarp i kontrast til hinanden.

Jeg kom i gang i ordentlig tid denne gang, så jeg troede, jeg kunne tage det stille og roligt – men nej. Jeg havde ellers forberedt mig godt på projektet. Og så “snød” jeg også lidt, da jeg allerede havde bladene hertil. Så nu blev bladene klippet af og gjort klar til at blive limet på stilken, som jeg først lige skulle have lavet …og malet. Jeg har været i gang med at save, udelukkende for at få savsmuld til støvdrageren. Og så har jeg klippet et utal af hjerter ud af silkepapir, hvor jeg har tonet nogle af dem med farvekridt. Det kan da sagtens være, man kan købe silkepapir med den rette gramvægt, så man ikke kan se igennem det, men det er desværre ikke den type, jeg har fået købt hjem. Derfor har jeg været nødt til at lægge det dobbelt med spraylim imellem. Og jeg er altså SÅ imponeret! Min gamle 3M Spray Mount spytter godt nok noget, men jeg bærer over med den, da den er gammel og har stået ubrugt i årevis. Men da jeg nu brugte den igen, fik den blegnede etiket mig til at begynde at regne lidt… Jeg købte den under min uddannelse som reklametegner. Det er OVER 30 ÅR siden!!! 😮 Så kan man da tale om kvalitet!!!

Jeg har lavet støvdragerne, der alle er dyppet i lim og savsmuld og formet. Alle de grønne blade er blevet klippet helt ind til bladene, så de er klar til at få sat stilk på. Og jeg har udstanset hjerter – mange hjerter!!! 😮 Grundfarverne er lyserød, hvid og rød. Her på billedet har jeg vist, hvordan jeg har tonet silkepapiret med sort farvekridt, hvorefter jeg gav det en gang hårlak, så det ikke svinede så meget, inden jeg stansede tonsvis af hjerter ud.

Jeg blandede en maling, der passede i farve til de blade, jeg skulle bruge. Når jeg blander farve til sådan et projekt, bruger jeg akrylmaling og blander det med lim, næsten halvt/halvt. Jeg har det i en lille beholder, så jeg hele tiden kan sætte låg på, så det ikke tørrer ud. Hvis det hen ad vejen bliver for tykt, kan man fortynde med vand. Malingen har jeg brugt på blomstertrådene og stilkene for at få den rigtige farve. Jeg malede yderligere et ark grønt kopipapir på begge sider, som jeg brugte til det grønne ved knopper og ved bunden af blomsterne.

Og nej, stokroserne skal ikke til at dyrke styrketræning… Jeg har trillet små kugler af silkepapir og lim. Efter de var tørret, forborede jeg med en nål, da blomstertråden ville bøje, hvis jeg bare prøvede at mase den op i. Der skulle dog stadig et pænt tryk på for at få tråden op i, så jeg valgte at sætte en i hver ende, så jeg kunne lave et jævnt tryk uden at ødelægge knopperne og selv komme til skade. Sidenhen lærte jeg, at det var en rigtig god idé at forbore de dråbeformede kugler, mens limen stadig var svagt fugtig. Dermed ødelagde jeg ikke formen, men skulle heller ikke bruge en masse kræfter på at lave et sk*** lille hul.

Der er meget træls arbejde ved at lave stokroser. Jeg sad i timevis og trillede små kugler med spids til blomsterknopper. Og det var bare starten på dem. Jeg skulle have lavet hul med nål, så jeg kunne komme både stilk og grøn stjerne eller blomst på (alt efter størrelse af knoppen – og stjerne/blomst skulle jeg desuden også lave hul i med nål). Træls og langsommeligt arbejde. Jeg udstansede først blomster og stjerner af mit formalede ark og brugte resterne fra udstansningen til at trille kugler af. Dette gjorde jeg for at spare på min maling, så jeg ikke ville løbe tør for farven midt i projektet, hvor sandsynligheden for at jeg kunne ramme præcis samme farvetone igen ikke var stor. Det var dog bestemt ikke nogen fornøjelse at trille kuglerne, da kopipapir jo er meget stivere end silkepapir, så mine stakkels fingre måtte trykke de stive kanter sammen, til limen fik dem opblødt og jeg kunne forme den tåreformede kugle.

Jeg fik et tip fra Annie Fryd Christensen på Facebooks Tips & Pral vedrørende de blomsterknopper, som jeg jamrede over. Hun fortalte mig, at hun bruger lim til stokroseknopper og så maler dem. Jeg kunne se, at jeg manglede små topknopper, så da jeg ikke kunne overskue at skulle til at sidde og trille igen, prøvede jeg lim-tippet. Enten var det limen eller mig (nok begge dele), men det blev hurtigt til en gang pløre. Derfor valgte jeg at dyppe hele toppen og vende stangen i flere omgange for at lade tyngdekraften forme limen. Da den begyndte at sætte sig, begyndte jeg at præge knopperne i limen. Det var svært, fordi den gerne ville glide tilbage til originalstadiet, men ved at gentage proceduren i flere omgange lykkedes det. Jeg prøvede at lave top på med lim, men fik atter en gang pløre. Derfor valgte jeg i stedet at tage min mindste og mest spidse saks og klippe et kryds i kuglernes top. Det blev rigtig godt. Efter limen var tørret, fik hele toppen en gang maling, hvor jeg passede på ikke bare at pløre det hele til og derved ødelægge detaljerne.

Dagen efter kunne jeg så se på det hele, at jeg skulle til at lave mange flere større knopper, og jeg kunne bare mærke, at det kunne jeg ikke overkomme. Derfor fandt jeg en anden type lim frem, hvor jeg var i stand til at lave store, flotte kugler på stilken. Da de begyndte at tørre, brugte jeg samme teknik med saksen, og de kom til at se rigtig flotte ud. Forhåbentlig bibeholder de det meste af deres facon, for ellers må de lige have et bløp igen, men umiddelbart er der ingen tvivl om, at denne teknik har sparet mig enormt meget bøvl. 😀

Jeg prøvede at sætte noget grønt på en af blomsterne, men var ikke tilfreds med udseendet, da blomsten fik en forkert profil, når det grønne lå fladt imod bunden af blomsten. Derfor fandt jeg på at sætte en wireklemme i bunden og folde det grønne omkring den. Så var den der! 🙂

Blomsterne til stokroserne:
4-5 hjerter overlappende hinanden rundt om støvdrageren. Først limede jeg én på og lod det tørre. Derefter var det rimelig nemt at få resten placeret. Det sidste blad puttede jeg ind under det første, så man ikke ser, at blomsten er lavet af hjerter.
Jeg blandede noget farvepigment af tre forskellige farvekridt (hvid, gul og bleggul) og når en blomst var færdig, fik støvdrageren (og dermed området omkring den) en ordentlig tur med en pensel (tørbørstning), så farven rigtig kunne sætte sig. Derefter skal det overflødige farve lige dunkes ud af blomsten. Ved visse blomsters kronblade er centeret en anden farve, hvor jeg har farvet dele af silkepapiret med farvekridt, inden jeg stansede hjerterne ud, så derfor kom jeg farve på støvdrageren inden monteringen.
Jeg har en rød version, hvor jeg også sørger for at børste bunden, da farven ikke skal være alt for intens.
En anden rød version er sort i bunden, så for ikke at ødelægge det, samt for ikke at få sort farvepulver på penslen, der kan misfarve, har jeg farvet støvdragerne, inden jeg lavede blomsterne. På den færdige blomst dryssede jeg dog en anelse farve, da støvdragere af stokroser har det med at drysse støv på kronbladene.

Læg mærke til den store variation af blomsterstørrelser af hver type. Dette, og den næsten lige så store variation i knopper og blade, giver den færdige stokrose et meget naturligt look.

Når man arbejder på et større projekt (i dette tilfælde stokroser), er det en rigtig god idé at gå organisatorisk til værks. I starten af projektet arbejdede jeg med de små bøtter, hvilket var fint nok i opstarten af projektet, men blev hamrende bøvlet da jeg sad med mindst 12. Derfor endte jeg med at bruge små æsker med ruminddeling, så der var styr på det hele. Ved hver farve stokrose er der tale om 3 typer knopper og 7-8 typer blomster samt 5 forskellige typer blade. Med så mange forskellige ting til et projekt er orden den største hjælper. 😉

Helt til slut, da jeg havde anbragt alle stokroserne på den pind, der svarer til dukkehusets bredde, blev bladene tørbørstet med hvidt farvepigment for at sikre, de ikke har plastikskin, da jeg har fået tværet det meste af det “støv” af, de var behandlet med, mens jeg har arbejdet med dem. Da jeg normalt ikke kunne drømme om at bruge plastikplanter til dukkehuset, fordi de ser så kunstige ud og ved blitz simpelthen giver mig røde knopper på grund af plastik-genskin, var den eneste grund til at disse blade blev accepteret, at de havde et støvet lag. Nu har jeg så fundet ud af, at jeg selv kan lave det, så det lover godt for fremtidige plastikplanter i dukkehuset. 😉 Oppe i venstre hjørne kan I se den store forskel på før og efter tørbørstning med hvidt farvepigment – og ellers er dette foto såmænd bare for at fremvise blomsterne tæt på. 😀

Den lyserøde stokrose blev færdig som den første. Jeg blev lidt for grebet af det, da jeg først begyndte at montere (det var så skønt endelig at kunne samle alle de løsdele, jeg havde lavet), så jeg glemte helt, at stokroserne får meget begrænset plads at stå på, så jeg skulle passe på ikke at lave dem for omfangsrige. Derfor måtte jeg lige pille nogle større blade af og have min svoger i Ribe til at måle pladsen ved venstre side af dukkehuset (for jeg havde selvfølgelig også fået forlagt målene). Jeg mente jeg havde 24 mm at gøre med, så jeg blev lidt bleg over at få at vide, at det kun var 18 mm! Det er godt, stokroser vokser opad! 😮 Jeg er dog endt med at placere stokroserne i haven, da Mor ellers ikke kan se dem. For at give den grønne farve lidt liv, tørbørstede jeg knopperne med lysegrønt farvepigment.

Den mindste stokrose blev sød, men det er med vilje, at denne ellers kønne blomst blev den mindste, da blomsterne var lidt af en plage at lave. Midten er lavet med sort og lavendelfarvet midte, og det var noget værre svineri at sidde med, da jeg brugte farvekridt, for at de fik samme look som de andre. Så jeg havde sort farvestøv tværet rundt over det hele, selv om jeg prøvede at passe på. Jeg sluttede af med et sprøjt hårspray, og det hjalp gevaldigt, men alligevel endte det hvide i toppen med at blive mest gråt. Derfor måtte jeg til at retouchere med hvidt farvekridt ved kanten på alle kronbladene. De færdige blomster måtte jeg til at male bagsiden på med hvid akrylfarve, da farverne skinnede igennem, så… bøvl! 🙁 Men stadig tæt på at være min favorit. 😉

Jeg har ved disse gjort knop-toppen længere, sat blomsterklyngen længere nede og gjort bladværket mere sparsomt. Stokroser er jo ikke ens og der er utroligt mange typer, så derfor laver jeg variation, også for at det ikke skal blive for kedeligt at se på.

Alle stokroser blev afrundet ved, at jeg pletmalede stilkene og tørbørstede knopperne med lysegrønt farvepigment. Alle bladene (og der er mange!) blev tørbørstet med hvidt farvepigment for at sikre mod plastikskin.

Bagsiden af stokroserne – gjort fladere, fordi de skal stå op imod huset med meget lidt plads.
Bemærk de visne blomsterhoveder, der ligger på jorden – en ekstra lille detalje. 😉

Jeg ved godt, jeg burde have ventet til dagen efter med at give Mor hendes Morsdagsgave, men jeg kunne altså ikke vente! 😀

For at Mor kan få fornøjelse af stokrosebedet, er det flyttet ind i haven for en tid, da hun ikke kan se det på den anden side af dukkehuset. Så nu er rosenbusken flyttet om på venstre side af dukkehuset og det midlertidige stokrosebed er blevet placeret på dens normale plads. Selve bedet laver jeg på et andet tidspunkt, men jeg skulle lige have en idé om, hvordan det hele skulle hænge sammen… og Mor blev lykkelig for sin gave.

Hortensia-søjler

Morsdagsgaven 2017.

Hos Mor i Ribe (der boede sammen med min søster og svoger), har de altid haft blå hortensiaer i haven, og Mor har haft blandede på sin terrasse. Så derfor var det givet, at det var en plante, jeg på et tidspunkt blev nødt til at kaste mig over. 🙂

Gad vide, hvorfor jeg sad tilbage med en trang efter mint-pastiller…? 😉

Produktion af hortensia-hoveder, minus 6 grønne, jeg stadig havde i ovnen. Jeg har lavet kuglerne lidt større, end man normalt ser, for jeg synes ofte, de er for små. Mit trick, jeg har brugt over alle årene, at jeg forstiller mig tingene i hånden på en dukkehus-dukke. Det giver en fin fornemmelse for størrelse. Men større kugle betyder så også flere monterede blomster… og ja, det tager sin tid. 😉

Når jeg satte blomster på hortensia-kuglen, startede jeg nedefra. Man lærer jo hen ad vejen, så her er, hvad jeg fandt af problemer: ved at starte oppefra (som en på nettet, der havde lagt instruktionsvideo op), synes jeg, man maser den nederste del af blomsterne flade, efterhånden som man sætter flere på, da limen blødgør papiret. Ved at starte nedefra forsvandt problemet for mig, men det kræver, man er omhyggelig under monteringen.

Jeg sad i starten og dyppede hver enkelt blomst i lim, og det var ved at drive mig til vanvid, for de små satte sig konsekvent fast i limen og ved de større satte der sig næsten hver gang en anelse lim på pincetten, der så kom i kontakt med blomsten, hvorved den blev siddende på pincetten. Efter en hel del banden og svovlen besluttede jeg mig for at gøre tingene på min egen måde, i stedet for at følge instruktionerne fra en, der alligevel endte med noget helt andet, end det jeg sigtede efter. Derfor smurte jeg lim på et lille stykke ad gangen og satte så blomster fast i små flokke ad gangen. Et tip er så også, at man skal passe på ikke at sætte blomsterne på i mønster. Tilfældig placering giver et meget mere naturligt look, hvilket hos mig yderligere kom frem ved, at jeg brugte to forskellige størrelser blomster. Jeg brugte også tre forskellige størrelser blade.

Jeg er generelt ikke særlig begejstret for min søvnløshed, men ind imellem må man bare sparke den i røven og sige nå. Selv efter en indsovningpille var jeg “high strung”, så til sidst gad jeg ikke at ligge i min seng og vente på pillens effekt mere – især, da jeg havde noget sjovere at lave. Så jeg satte mig ind og lavede de to første hortensia-hoveder, så de så bare manglede lidt toning.

Blomsterproduktionen i fuld gang. Jeg har formet alle blomsterne med mit kugleværktøj, hvorefter jeg ved nogle lige gav hver blomst en ekstra tur med en ikke for spids farveblyant. Man kan godt bruge blyanten til at forme med, men der er en god chance for, at man perforerer papiret, og jeg synes, faconen bliver flottere på denne måde. Men mine hortensiaer skulle være brogede, så det blev ikke den eneste teknik, jeg kom til at anvende.

Udstansningen er utrolig hård ved mine hænder, og jeg gjorde det over flere omgange. På grænsen til vabler også. Ikke min favoritbeskæftigelse… Og jeg havde bare tonsvis af blomster og blade, jeg skulle have udstanset og formet. Æææv…! Men det er faktisk meget hyggeligt at sidde og sætte blomster på, det er alt det andet, der er træls.

Efter jeg i første omgang troede, jeg havde fået lavet nok blomster til de to krukker, fik hortensia-hovederne den sidste farvetone. Den første flok på blokken tonede jeg kanterne med akrylmaling på en tør pensel, så jeg kunne kontrollere farven. Den senere flok blev tonet med farvepulver på tør pensel.

Jeg var yderst gearet til at fortsætte, men jeg kunne mærke anstrøg af en kommende seneskedehindebetændelse, for slet ikke at tale om et nyt fænomen for mig, at min højre hånd og underarm begyndte at sove. Alt det fimo, jeg havde æltet, alle de maaange blomster, jeg havde klippet ud og præget… Hvis ikke det var tegn på, at det var på tide at holde pause, så ved jeg da snart ikke…

Det er hammertræls, når man er godt i gang med et projekt, at man så er nødt til at bremse hårdt op. Det lykkedes mig dog at få præget alle bladene efter min arm havde hvilet længe, og det gik okay. Men det er jo så heller ikke helt samme bevægelser, som når man laver blomster. Desværre fandt jeg jo ud af, at jeg skulle bruge bruge en del flere hortensiaer, så jeg måtte til at opfinde en ny måde at præge blomsterne på, da min arm hele tiden var ved at dø. Til sidst kom jeg på at bruge venstre hånd til at trykke blomsterne ned i underlaget og så højre hånd til at forme blomsterne. Ved ikke at skulle trykke med højre hånd, fik jeg aflastet så meget, at jeg med solide mellemrum fik præget både blomster og blade. Men for hulen, da ikke også, hvor var der bare mange af dem!!!

Hortensia er oftest en stor, kraftig plante og har ofte masser af blade. Godt nok skulle jeg have en del blomster i hver krukke, men det ville alligevel ikke give det kraftige bladdække, jeg gik efter. Desuden ville jeg heller ikke kunne styre placeringen af bladene, derfor måtte jeg finde på en løsning. Så jeg blev royal og lavede en krone!

Jeg tog en blomstertråd og bukkede i takker, hvor hver ende endte i en lille krog. Så drejede jeg den sammen, til diameteren passede til krukken, hvorefter jeg hægtede de to ender sammen og lukkede krogene. Så var kronen klar til at blive tilpasset den ønskede facon og monteret fuld af blade, og yderligere kom den til at give en pragtfuld støtte for alle blomsterne, da de blev monteret.

Krukkerne og søjlerne skulle så under behandling. Jeg startede med at lime dem sammen. Men krukkerne var lidt “hovsa” i faconen (se oppe i højre hjørne på billedet), så der var en hulens masse, der skulle slibes væk, hvorefter jeg måtte slibe kanterne til igen, så det hele ikke kom til at se pivskævt ud. Jeg er helt vild med krukkerne, men kunne ikke fordrage den gule farve, for slet ikke at tale om, at de skreg imod søjlerne, hvis farve jeg vældig godt kunne lide. Så jeg blandede en pæn sjat akrylmaling magen til søjlerne og malede det hele.

Da de var tørre, gav jeg dem et lag lak, og da det var tørt, fik de et lag af en blanding af sort akrylmaling og vand for at give dem patina. Jeg har sat den malede og den patinerede udgave op ved siden af hinanden, så I kan se forskellen (selvom de er pænere “live” ). Jeg er vældig godt tilfreds med resultatet, men I får også lige minus-delen med. For alt det vandholdige maling, de fik til sidst, opløste både lak og maling i nogle små diskrete pletter. Men jeg havde skam også løsningen, for de fik lidt strategisk anbragt “mos”, så det ikke kan ses.

 

Der var en masse af de grønne blade, der røg af, da jeg masede de store blomster-kugler ned midt i de hele, så jeg måtte tilføje en hel del grønt. Rent faktisk var jeg fuldstændig rystet, for jeg troede egentlig, at det kun ville blive lidt småtilføjelser af blade, når jeg tilføjede blomsterne. Men jeg måtte sætte uanede mængder af blade og grene ind på strategiske punkter for at skabe fylde. Jeg havde lavet SÅ mange blade af 3 forskellige punches, at jeg troede, jeg ville have lager til de næste mange år. Men jeg skal da lige love for, der skulle bruges mange for at få det ønskede resultat, så der blev ikke mange blade tilbage… og jeg brugte alle 20 hortensiaer!!!

Søjlerne fik lidt diskret “mos” påsat på de to små pletter, hvor malingen var gået af, og det så faktisk så godt ud, så jeg lavede lidt flere steder hist og pist på søjlerne. Alt i alt er jeg ovenud tilfreds med det færdige resultat, der tog mig 6 dage straight!

Jeg var vildt spændt på, hvad min mor ville sige til sin Morsdagsgave. Langt de fleste af de ting, jeg arbejder med til dukkehuset, er noget, vi har haft planlagt i årevis. Det har jeg også haft med hortensia-søjlerne, jeg har bare aldrig nævnt det for min mor, for jeg vidste, hun ville elske overraskelsen. Og dét gjorde hun også!!!

Rosenbusk til haven

Mors julegave 2015 var denne rosenbusk, som var noget af et omstændeligt projekt. Jeg har købt papirroser i mange forskellige farver henover årene og et eller andet sted undervejs kom vi frem til, at nogle af dem skulle gå til en rosenbusk til haven. Så da vi på et tidspunkt holdt mandtal på dem, fandt vi frem til, at især en mørkerød rose og en fælles favorit, en lys rose med rød kant, var dem, vi havde flest af, både i roser og knopper. Jeg havde nemlig været så heldig også at få fat i to forskellige størrelser knopper, så herved var jeg i stand til at kreere en meget mere naturligt udseende rosenbusk. Jeg ville egentlig helst bare holde det som en stor mørkerød rosenbusk, men Mor ville gerne have den tofarvede med. Jeg lavede lidt research på det og fandt ud af, at sådan kunne en rosenbusk sagtens se ud, så naturligvis fik Mor sin vilje… Jeg havde så ikke nævnt noget om rosenbusken siden, for det sker naturligvis ind imellem, at vi diskuterer fremtidige planer med dukkehuset, uden at der umiddelbart sker mere i nærmere fremtid (jeg har en koloenorm liste med ting, der skal laves). Derfor var det en dejlig overraskelse for hende, da hun fik sin fine rosenbusk på espalieret, som hun havde fået i julekalender for flere år siden.

Jeg besluttede mig for, hvor mange grene, busken skulle have og længden af hver gren. Så klippede jeg noget plantetråd og bukkede det, så jeg fik den ønskede grenlængde til to grene. Det gjorde jeg med i alt tre stykker, så jeg endte med seks grene. Jeg strippede en god del ledning for kobbertråden indvendig, som skulle forme selve busken og så samlede jeg “grenene” med kobbertråden. Så begyndte jeg ellers at vikle tråden om grenene, mens jeg vævede roserne ind undervejs. Jeg bestemte mig for længden på rosen og bukkede stilken der, og så viklede jeg stænglen videre op ad grenen med kobbertråden og lod resten af stilken stritte ud et andet sted. Herved fik jeg en stilk til at sætte blade på. Efter jeg havde vævet alle roserne ind, formede jeg rodet i bunden til “rødder”. Så lavede jeg en blanding af akvarelmaling og lim og malede grenene. Efter det var tørt, gik jeg så i gang med at montere blade. Jeg havde en ranke med grønne blade, som jeg strippede og sorterede i antal blade, så jeg kunne anbringe dem optimalt og så gik jeg ellers i gang. Puh, det var sejt arbejde! Der skulle mildest talt nogle blade til! Da alle bladene var monteret, rettede jeg grenene i facon og anbragte busken på espalieret med et stykke kobbertråd.

Oprindeligt havde jeg tænkt mig at lave et jordbed med en stenring omkring, men i min research af rosenbuske faldt jeg over en i højbed med espalier, der lignede den vision af busken, jeg havde, så meget, at jeg besluttede mig for højbedet. Samtidig kunne jeg herved komme til at bruge nogle marmorsten, vi havde fået af min afdøde onkel Svend, Mors bror. Vi elsker, når der er historie i tingene i dukkehuset, og her var der jo rigtig meget historie. Da Mor så stenene, blev hun rørt og glad og sagde, at Svend ville have været rigtig stolt over det. Jeg byggede bedet op i skumpap/foamboard og byggede marmorstenene op omkring det. På det senere har jeg samlet kaffegrums, som jeg har ladet tørre, og nu lavede jeg en klæbrig masse af lim og kaffegrums, som jeg formede rundt omkring rødderne af busken, jeg havde limet fast på skumpappet. Da jeg havde fået en plan og pæn overflade, der var kommet godt ind i krogene, sluttede jeg af med et lag kaffegrums, jeg pressede ned på toppen, så det så mere naturligt ud. Rødderne forsvandt nærmest ned i “jorden”, hvilkeret ikke helt var meningen, men det gjorde nu ikke så meget.

Det var hele tiden meningen, der skulle være nogle planter omkring foden af rosenbusken, og nu, hvor det var et højbed, kunne jeg lave efeu, der hang ud over kanten (og skjulte irriterende huller, hvor jeg ikke kunne få stenene til at passe ordentligt sammen ). Det var faktisk meget nemt at lave. Jeg havde købt en “punch”, som jeg udstansede bladene med, og jeg klippede nogle tre centimeter lange plantetråde, som jeg bukkede let. Så limede jeg bladene på, efter jeg havde præget “årer” i dem. Jeg sluttede af med at male bladene med en klar neglelak, for at skabe en mørk udendørs version, der ligner en efeu, Mor har i haven. Jeg prikkede nogle huller i den endnu ikke tørre “jord” og stak efeu-grenene ned rundt omkring for et naturligt look.

Jeg havde bestilt noget neglepynt fra Kina, et ark med små sommerfugle, som nåede at komme i sidste øjeblik. Min plan havde egentlig været at sætte sommerfuglene på tyndt plexiglas, som jeg så ville skære til og bøje på midten. Herved ville man kunne se aftegningerne på begge sider. Det var på sin vis også korrekt, problemet var, at sommerfuglene var gennemsigtige, så det duede jo ikke. Jeg tog så noget ganske almindeligt hvidt papir og overførte sommerfuglene til, hvorefter jeg omstændeligt klippede dem ud og rettede lidt smådetaljer til med sort tush. Jeg fik lavet fire styk, som jeg anbragte lidt rundt omkring, så hver gang folk bliver præsenteret for rosenbusken, leger vi “find sommerfuglene”. Så blev roserne og grenene rettet til, så de fik et naturligt “rodet” udseende, og så var rosenbusken endelig færdig!

Juleaften 2015 blev så noget anderledes, end vi havde forestillet os. Det var meningen, det skulle holdes hos Mor i Ribe med min søster og svoger (som Mor bor sammen med) og min nevø og hans familie. Men det gik ikke just sådan. En halv time inden vi skulle spise, faldt Mor baglæns hen over en stor kasse julegaver og brækkede overarmen. Så hun og jeg tilbragte det meste af juleaften på skadestuen! Da vi endelig kom hjem, blev vi da puslet om af familien, men min nevøs to små børn var desværre allerede blevet puttet, og vi havde ellers sådan glædet os til at være sammen med dem. Mor blev da glad for alle sine gaver , men både hun og hendes krop var jo i chok, så hun fik nok ikke så meget ud af det selve aftenen. Men hun har skam sidenhen nærstuderet rosenbusken og var ovenud begejstret! Og selvom bruddet var slemt, går det fint med helingen.

Buksbom

Da vi var helt nystartede, købte vi disse to fine potter på messe, der ifølge vore oprindelige planer skal stå på hver side af hoveddøren. Vi købte også noget hæk, hvor jeg spurgte, om jeg ville kunne klippe til, som det passede mig, hvilket jeg fik at vide, at jeg kunne. Men da jeg begyndte at klippe dem til som buksbom, viste det sig, at det kun var på ydersiden, at alle “bladene” sad (vi var jo helt nystartede og anede ikke en dyt om noget). Da alt var klippet til, tog jeg dog alt, der var drysset af samt alt fra det fraklippede og limede fast på de bare områder. Desværre var der ikke helt nok til bagsiden, men den ser man jo alligevel ikke, selv om det irriterer mig.

Jeg havde stadig en rest tilbage, der var stor nok til at kunne bruges som hæk, men resten var nogle jammerlige stumper, som jeg dog ikke kunne få mig selv til at smide ud – hvis man nu kunne bruge det til noget. Og her må jeg så sige: en gang imellem bliver jeg altså helt imponeret over mig selv… 😜

I første omgang blev resterne brugt til blomsterbede ved andedammen. I anden omgang til et større blomsterbed forneden ved kongeliljebedet. For hver omgang blev de resterende stumper mere og mere jammerlige, og dog har jeg nu alligevel præsteret at få en flok småbede mere ud af dem – og de kan såmænd holde mig kørende lidt endnu. Blomsterne lavede jeg oprindeligt til et havebed, men fik ikke brug for dem i første omgang. Men da jeg var i gang med at udskifte forårsbedene med sommerbede, fik jeg brug for lidt “bund-fyld”.