Stueetagen: Entré og butikker
Velkommen til huset…
Dukkehusets entré ser indbydende ud. 🙂 Der venter mig stadig meget arbejde ved den (intet nyt i det…), men det er da et hyggeligt lille kig ind i entréen. 😄 Den fine dørmåtte er indkøbt fra Amerika, hvor målene ikke var ordentligt angivet, så jeg ikke fik det gulvtæppe, jeg havde regnet med. Men flot er den da.
Stueetagen under udvikling
I stueetagen har vi de to blændede butikker, hvor man kun vil være i stand til at se vinduesudstillingen. Den ene er allerede blevet afgjort til at være urmager, den anden har vi ikke fundet ud af endnu. Bag ved butikkerne får vi masser af dejlig rode-plads, da det ikke vil kunne ses. Det er altid rart at have et sted, man kan gemme ting af vejen.
Men butikkerne har desværre stadig lang vej igen, da der er mega-meget, der stadig mangler at blive lavet…
Urmageren
Det har hele tiden været planen, at vi skal have to butikker i stueetagen af vort dukkehus. Fra starten var vi overbevist om, at det ville blive købmand og konditori, men vi syntes ikke, vi kunne få lov til at udfolde os nok, og man kunne slet ikke se detaljerne i gulvhøjde. Vi besøgte for år tilbage en dukkehus-udstilling på Esbjerg Bymuseum, og det var vildt flot. Der var blandt andet en urmager i stueetagen af ét af husene, og lige siden har lysten siddet i mig til at lave en urmager-butik – men med begrænsninger. Disse kommer nu af, at vi laver begge butikker blændede, da man alligevel dårligt kan se ind i den højde. Det giver os samtidig mulighed for at have et opbevaringssted til diverse.
Vores urmagerbutik er nu under udførelse og godt undervejs. Jeg savede en flot butiksfacade midt over (det var rent faktisk Mors forslag – jeg blev helt chokeret) og har måttet slibe og file, for at få en flot facon på kanterne. Jeg er jo nødt til at sørge for, at de flotte kanter i den ene side matcher dem i den anden side, og det er en mild underdrivelse at sige, at det gjorde de ikke! Samtidig har jeg også måttet genskabe dele af facaden for at godtgøre for, at midterpartiet med døren ikke eksisterer mere.
Urene prøvede jeg at have færdig til Morsdag 2013, men jeg endte med at afsløre det før tid, så Mor selv kunne være med under udformningen af urene. De var meget spændende at nifle med, men et værre pilleværk. Da Urmageren absolut ikke er færdig endnu, er der stadig masser af arbejde i vente (surprise!), men jeg er kommet rigtig langt, så jeg synes da lige, at jeg ville servere en lille smagsprøve før det endelige resultat.
Når jeg er færdig, vil jeg sørge for at forklare om det blændede vindue og vore smarte side-vinduer. Vi skal jo også have butiksdøre med specialtudformede messinghåndtag. Ja, der er nok at se til. Men her er da i hvert fald lidt at kikke på til start.
Urmagerens ure
Jeg rodede rundt i min mors knap-æske og fandt en masse brugbare knapper. Urskiverne har jeg fundet på nettet, hvor jeg var rundt på diverse urmager-sider og downloadede billeder af deres ure, printede urene ud i små størrelser og skar skiverne ud.
1: Denne sjove trekantede knap har fået pendul og optræk og har pludselig forvandlet sig til et spændende Art Nouveau-ur. Viserne er tegnet op i flere lag med klar neglelak.
2: Jeg havde altid fundet dette messingur for temmelig kedeligt, blandt andet fordi det var så fladt. Men efter det kom under kærlig behandling er jeg vild med det. Og forvandlingen var da oven i købet så enkel: i toppen placerede jeg en messing-engel og uret fik en fin ny urskive på i stedet for det billigt udseende bras, der sad på fra start. Så anbragte jeg en kuglemessingkæde rundt om skiven og skar en træfod til uret. Denne malede jeg med tush (og mangler stadig at lakere…) og det var så det!
3: Kukuret var igen sådan et grovt udseende ur, som jeg fik knopper af. Den havde nogle grove træpinde siddende som optræk, og jeg malede dem med det samme med guldmaling for at pynte en smule på rædslen. Men da jeg så gik i gang, skal jeg da love for, uret forandrede sig. Det fik en fin ny urskive og jeg lavede optræk og pendul. Det eneste, jeg ikke har gjort noget ved, er den forfærdelige fugl på toppen, men det får så være… uret blev i hvert fald meget sødere og nu kan jeg fint leve med det.
4: Endnu et Art Nouveau-ur – jeg kalder det for egetræsuret. Lidt kønsløst og fesent, da jeg fik det, men det kom ret hurtigt under behandling.
For at fremhæve viserne ridsede jeg i plastikken over urskiven. Pendulet var bare helt forkert, så jeg lavede et nyt og tilføjede en lille guldtrekant. Derudover blev selve uret pyntet med noget guldpapirpynt, som jeg har liggende. Møbelsømmet, der sad som oprindeligt pendul, brugte jeg sidenhen til at lave det søde lille vækkeur af – man skal jo genbruge…
5. Denne sjove facetterede knap fik urskive på samt gummidup som glas. Pendulet er resterne af en gammel ørenring.
6. Porcelænsuret er jeg ikke begejstret for, til gengæld elsker Mor det. For at kunne holde ud at se på det, satte jeg en fin urskive på i stedet for det dårligt optegnede ur, der bare var tegnet på porcelænet. Så satte jeg en rund gummidup på, og så var det såmænd helt tilforladeligt.
7. Jeg købte dette ur på nettet. På fotoet lignede det mørkt træ, men da jeg modtog uret, fik jeg en rødlig plastikrædsel.
Pendulet var en støbt del af bagvæggen. Jeg afskyede det fra første blik. Men faconen var nu ret pæn… så jeg endte med at få vredet uret fra hinanden, hvorefter jeg fik gravet pendulet væk. Så malede jeg uret med guldtush, forede det med mørkerødt fløjl, satte en øsken under selve urdelen og lavede et pendul, der rent faktisk kan “tikke” frem og tilbage. Så fik uret en flot urskive og blev rundet af med en gummidup som glas, hvorefter jeg samlede det hele igen. Og nu afskyr jeg det ikke mere…
Venstre side først:
1: Kanin-uret blev lavet af en rød knap. Skiven blev sat på, viserne fremhævet med klar neglelak og en gummidup brugt som glas. For at peppe uret yderligere op lagde jeg en kuglekæde omkring urskiven.
2: Dette søde bamse-ur blev lavet på en lyseblå knap. Urskiven blev sat på (og viserne fremhævet med klar neglelak) samt en gummidup som glasskive.
3: Dette ur har faktisk ur-“rødder”. Jeg havde engang et ur med forskellige udskiftelige skiver, og skønt uret døde længe før, der var tænkt på vort dukkehus, kunne jeg ikke få mig selv til at kassere de smukke skiver, så det kom mig til nytte her.
… og så højre:
4: En spændende lille knap med noget riflet mønster i blev basis for dette søde ur, som jeg er helt vild med. Den fik naturligvis også en fin urskive samt et stykke plexiglas foran og så sad jeg møjsommeligt og bøjede et tyndt stykke messing, så det passede rundt om urskiven.
5: Dette lille ur har en enkel lille sort knap som basis og blev lavet efter samme princip som ovenstående, også med messingring omkring og plexiglas foran urskiven.
6: Dette lille vækkeur er det mindste, jeg har lavet til urmageren. Det er lavet af et stolesøm, en wireklemme og en lille messingblomst til fod. Mini-urskiven blev sat på og en rund gummidup sat på som glas. Det er faktisk ganske bedårende…
Nu vi taler om ure, så har jeg også været i gang med at ændre et glasklokkeur til selve dukkehuset. Jeg har ikke fået taget et billede af det transformerede ur i klokken, men jeg tog et foto uden. Jeg fandt ligeledes et billede af uret på nettet, som det så ud, inden jeg tog det under behandling.
Urene er ikke helt ens, for mit havde ingen “huller” i toppen, så det så meget bastant ud. Derfor valgte jeg at bruge en flot mørkerød neglelak til at shine det op og satte et par flotte mørkerøde sten i også. Der kom ny urskive på og bunden blev livet op med en messingblomst. Selve klokken skar jeg et stykke af, da den var endnu højere end den på billedet, så det så tåbeligt ud. Desværre sad den ret solidt fast, så der kom lidt smårevner i kanten, især efter jeg skar af bunden, men så valgte jeg at “gravere” kanten for at camouflere det, og det virkede helt fint.
Entréen
I midten har vi entréen, hvorfra man kan tage elevatoren op til resten af huset og naturligvis også kan stille sin paraply i entrémøblet. Dette møbel har undergået mange ændringer, så det kan der læses om under Projekter: Møbler. Foran entréen kommer der en plade op med fordøren i. Den kommer til at være lidt længere inde end butiksfacaderne, hvorved jeg får lidt mere plads at gøre med. Så jeg laver en vinklet væg til begge butikker, hvor butiksdørene skal være. Det er meningen at fordørspladen og butiksdørspladerne skal sidde sammen, så jeg bare kan flytte hele dynen, hvis jeg vil se ind. Det er da i hvert fald planen – nu får vi se, om det teknisk kan lade sig gøre, når jeg kommer så langt… I’m making it up as I go…
Entréen er endelig færdig efter i alle årene at have stået på venteliste – så mangler bare facaden med hoveddøren…