DYR

Jeg lavede flere forskellige udgaver, der alle floppede, selvom idéerne virkede gode. Da det endelig lykkedes mig at få lavet et fint spindelvæv med min edderkop monteret, gik det helt galt under den meget drillesyge monteringsproces, så jeg fik flere gange forskrækket min stakkels mor, når det drillede og til sidst gik helt galt, da det hele blev filtret sammen – og jeg bandede indædt. 🤬

Ved at montere det i flere trin, lykkedes det til sidst at få spindet monteret, selvom det endte med at blive mindre end fra starten af. Så fik edderkoppen en lillebitte klat lim, hvorefter jeg yderst forsigtigt monterede den bette fis. Men fordi spindet var blevet meget mindre og jeg rent faktisk måtte gætte mig til, hvor spindet var, da jeg ikke kunne se den yderste kant, kom edderkoppen vist lidt for tæt på kanten, for pludselig hang den ned i en tråd! 😆 Den lader til at sidde fint nok, så den får lov at blive hængende.

Bare lige for at føje spot til skade, så dalede en mini-edderkop i præcis samme størrelse som min lige så stille ned i sin tråd fra dukkehusets tag 20 centimeter fra min hånd, mens jeg stod og kæmpede! 🕸🕷 🤪

Andedammen

Mors fyldte 84 år den 15. januar 2016, så jeg skulle jo finde på et eller andet godt at lave til hende.

Helt ud af det blå fik jeg så idéen om at lave en lille andedam til hende. Vi har aldrig været inde på det, rent faktisk ville jeg nok tidligere have ment, at for at få alt det flotte fjerkræ med, jeg havde købt på bagagerumsmarked, ville dammen blive alt for stor, men det var lige som om, da idéen formede sig i mit hoved, at alt faldt på plads. Jeg var faldet over nogle ænder, svaner og svaneunger af mærket Schleich, der ofte ligger i størrelse 1:12 og er kendt for sin detaljerigdom. Selv om jeg ikke kunne se, hvordan i alverden vi skulle kunne bruge det i vort dukkehus-univers, var de simpelthen så flotte, at jeg var nødt til at købe dem, også fordi de rent faktisk potentielt kunne anvendes. Jeg tror, tanken pludselig opstod, fordi jeg lige havde lavet rosenbusken, hvor jeg havde brugt nogle marmorsten, vi havde fået af min afdøde onkel Svend. Jeg havde ellers en liste med diverse potentielle idéer til gave, men min hjerne ville åbenbart ikke helt slippe stenene, så tankerne dryssede lidt rundt med, hvad jeg ellers kunne bruge dem til. Jeg ved ikke, om jeg måske er faldet over fjerkræet for nylig, men Bum! Lige pludselige bragede denne umulige idé ned i hovedet på mig! Og så skal jeg ellers love for, at jeg fik travlt, for jeg kom først hjem fra juleferie den fjerde januar og var godt flad de første dage, så jeg havde ikke vanvittig meget tid at lave den i – og der var godt nok meget, der skulle laves!!!

Schleich-figurer, der er i gang med at blive massakreret…

Jeg havde én andrik og to hunner samt to svaner med udbredte vinger og fire svaneunger på række. Min første tanke var at lade bevoksning prøve at skjule de store grønne plader, de alle foruden svanen stod på. Men da det også gik op ad benene på dem, ville jeg bare ende med at skjule deres fødder, og det var jo synd. Desuden var de to ande-hunner ens, så det ville være rart med lidt variation. Derfor besluttede jeg mig for at skære benene af oppe ved kroppen på andrikken, den ene hun og tre af svaneungerne. Derefter sad jeg med et tyndt bor og fjernede omhyggeligt alt omkring benene på den sidste unge og hun-anden samt ét sæt fødder til en unge. Min plan var, at én unge skulle stå, én skulle ligge, så man kunne se dens fødder, mens de sidste to unger ville være i vandet sammen med andrikken og hun-anden. Det var et værre bøvl, men det lykkedes da efter hensigten. Jeg var nødt til at male benene på de to stående, for med bunden væk, var de hvide på bagsiden og imellem benene. Men det lykkedes mig såmænd også at få blandet de helt rette farver, så det var jo en god start.

Skrubtudsen var “hul”, så jeg formede dens underdel med fimo og brændte den i ovnen, hvorefter jeg finpudsede den lidt, inden jeg malede den.

Det skal dog siges, at fordi idéen var pludselig opstået, ændrede mange planer sig undervejs, også af praktiske årsager. For eksempel fik jeg tanken, at der skulle stå en lille dreng og fodre ænder. Men så erindrede jeg, at vi på den allerførste dukkehus-messe, vi var på, havde købt nogle små tin-frøer. Da jeg fandt dem frem, faldt jeg over et halskæde-vedhæng, vi havde købt på et tidspunkt, og den ville jo fungere perfekt til skrubtudse! Så nu gik jeg over til, at drengen skulle have fanget tudsen. Men hvad så med fodringen af ænderne, der var hele grundkonceptet for min opbygning?!? Nåh jo, drengen var blevet distraheret af skrubtudsen og havde tabt sin pose! Hun-anden skulle stå og ville fodres, men både drengen og den skulle jo så klistres fast til et eller andet underlag, og det ville være mest praktisk at kunne flytte det hele, så man kunne tillade sig at ændre mening om placeringen undervejs. Altså kom der pludselig stenbelægning omkring…

Sådan kan ting forandre sig rigtig meget undervejs, men det har faktisk altid været en af de processer, der fascinerer mig mest ved at arbejde med dukkehus: man har en idé, men lige pludselig former tingene sig helt af sig selv, så man ender med noget helt andet, end man egentlig havde forestillet sig, og bruger måske nogle materialer og farver, man ikke er helt vild med, men bare passer bragendes godt til emnet.

Der skulle selvfølgelig også både åkander og dunhammere i andedammen (jeg kunne til min store fortrydelse ikke finde pladsen til hverken frøer eller dunhammere ved vor lille guldfiskedam), så jeg gik i gang med fimoen. Efter brændingen smurte jeg dunhammernes top ind i lim og dyppede dem i brunt velourpulver. Åkandeblomsten blev lavet med noget tyndt pap og lidt gult “drys”.

Jeg havde håbet på, at jeg kunne lave opsætningen på en papplade, men jeg havde utroligt meget bøvl med, at det hele bukkede, hvilket også var det, jeg et eller andet sted godt kunne have sagt mig selv. Så i sidste ende endte jeg selvfølgelig med at måtte sætte det hele op på et stykke 3mm MDF-plade. Nå pyt, det blev det hele faktisk meget bedre af, jeg ville bare ønske, jeg havde haft det hjemme fra starten af, så jeg kunne være sluppet for en hulens masse bøvl, så det ikke tørrede fuldstændigt i bølger.

Jeg satte selve dammen op på et stykke tyndt pap og skar faconen ud. Derefter lagde jeg kanten af marmorsten, jeg ville have omkring den. Der var en del huller, hvor “vandet” kunne rende ud, og desuden var jeg nervøs for, hvordan pappet ville tage al malingen og limen, så jeg tog et lag sølvpapir på og prøvede at presse det ind i hullerne. Dernæst tog jeg de forskellige akvarelfarver, jeg planlagde at bruge og anbragte dem strategisk i klynger på dammen og dernæst en lige så stor del lim. Så ellers fat i en pensel og begynde at blande farver og lim, så jeg fik de farvetoner, jeg ville have, de rette steder (samt stoppet hullerne). Men det er altså ikke sådan, man bør gøre det! Jeg slap heldigt afsted med det, men limen begyndte at småstivne undervejs, og det var noget værre pladder. Da det tørrede, kom der revner i malingen, så sølvpapiret skinnede igennem, så jeg endte alligevel med at måtte give det hele en tur til.

Første opsætning af andedammen

Stenene måtte lægges meget præcist for at få en lille “ø”, hvor svanen og to af ungerne skulle stå. Da jeg havde fået lagt dem op, tænkte jeg, at der var uanede muligheder for, at jeg ikke ville få lagt dem præcist sådan igen. Derfor tog jeg et stykke pakketape og satte hen over og trykkede fast på stenene, så kunne jeg uden videre tage hele “øen” af. Og det var lige så nemt at sætte dem på igen, da jeg var klar. En god gang lim på bagsiden, og så ellers montere det hele, stadig med tapen på. Så vente på, at limen tørrede og derefter forsigtigt liste tapen af, mens jeg holdt igen på hver sten, jeg fjernede det fra. Worked like a charm!

Så var det tid til lidt jord… Jeg kom godt med lim hele vejen rundt om dammen, efter jeg havde lavet stenbelægningen med sten-tapet og matlakeret den. Så tog jeg tørret kaffegrums og trykkede det godt ned i limen, og det blev rigtig flot – og gav mig yderligere en måde at lukke hullerne ved stenene rundt om dammen. Stenbelægningens kant lavede jeg ujævn og lavede hak ind ved mellemrummene mellem stenene, så det så mere naturligt ud. Så malede jeg det med flere farvetoner, så det svarede til stenenes farver, men gjorde mellemrummene lysere, så det passede med stenenes samlinger (se foto nederst på siden). Jeg lavede en kant mellem stenbelægningen og “jorden” med nogle små grove sten, der passede i farvetone.

Så var jeg ellers klar til at starte beplantningen… På dukkehus-messe for mange år siden købte Mor nogle lykkeposer hos Miniseum, hvor vi fik nogle rigtig fede ting. Der var blandt andet adskillige blomster, hvor jeg var overbevist om, at vi aldrig ville få dem brugt på grund af deres opbygning. Det var nærmest bare en bunke tråde på metalsnor med farvede kugler eller drys hen over. Noget af drysset var oven i købet semi-gennemsigtigt, og de blomster er forlængst splittet ad og brugt i små bidder ved guldfiskedammen. De gule blomster var overdrysset med små kugler, der lignede sukkerkugler. Men de havde drysset så mange kugler af, at jeg havde “renset” planten for kuglerne og efterladt det grønne med en svag gul top. Når man samlede alle de gule planter havde man nærmest en busk, hvilket gav mig en idé. Det måtte ikke fylde for meget og tage opmærksomheden fra dyrene, derfor tog jeg kun nogle få af planterne og skar metalpindene af et stykke neden under planten, så jeg kunne lave en “stå-løkke” til hver af dem. Jeg samlede dem i et bundt og limede dem fast ved det ene “bag”-hjørne og det var jeg rigtig godt tilfreds med.

Vi købte engang en hæk til dukkehuset, som jeg klippede til i snoninger til store urtepotter, der skal stå på hver side af hoveddøren. Men som sædvanlig kunne jeg ikke få mig selv til at smide resterne ud, så det blev nu anbragt strategisk som grøn bevoksning rundt om dammen. Jeg havde noget rødt gummiagtigt mos, jeg anbragte på tre af siderne. Så manglede jeg bare de to forreste hjørner. Igen ville jeg ikke have, planterne skulle tage for meget af opmærksomheden, så det skulle være vege farver. Endnu en af planterne fra lykkeposerne blev valgt, denne gang endnu en “sukkerkugle”- blomst i sart lyserød. Her sad alle kuglerne stadig på, så jeg lavede to-tre stykker på samme måde med stå-løkker til hvert bed. Vi har også fået købt nogle grønne bladranker med enkle mørkegrønne blade (desværre med ternet “vævning” præget i), så dem klippede jeg små grene af og stak strategisk ind ved planterne. Så var bedet færdigt!

Herefter var tiden kommet til mine dunhammere. Jeg havde sådan ærgret mig over, jeg ikke kunne få plads til dem ved guldfiskedammen, for jeg synes, de er vildt charmerende. Selve stængelen var lykkedes storartet, nu var det tid til græsset. Jeg har flere kunstige buketter stående og min kat Kira har flere gange gnavet i det lange græs deri, så jeg havde ingen problemer med at finde nogle hærgede græsstrå, jeg kunne bruge. Jeg klippede græsset til i forskellige længder og gav hvert græsstrå et lille buk i bunden til at stå på. Dunhammerne lavede jeg en lille løkke i bunden på hver. Jeg satte svanen op, så jeg kunne se, hvor meget friplads, jeg havde, og så gik jeg ellers i gang med at anbringe dunhammerne. De var nemme at anbringe, men stå-løkken ville blive markant synlig, selv om jeg kom en blanding af maling og lim omkring bunden af dem. Derfor valgte jeg at anbringe et græsstrå i hver løkke for at skjule dem, og derefter fyldte jeg græs op omkring dem, hele tiden med helhedsindtrykket i tankerne.

Nu var tiden så kommet til “vandet”. Selv om jeg havde dårlige erfaringer med Scenic Water fra pumpen med guldfiskedammen, der var blevet skideflot, men hvor “vandet” blev ved med at “arbejde”, besluttede jeg mig alligevel for at bruge det til dammen, da jeg regnede med, at der var grænser for, hvor meget ballade det kunne lave på så plan en overflade. Det ender med en overflade som et gelélys, men det er næsten som vand, når man arbejder med det. Tiden var lige ved at løbe fra mig undervejs, da der var så mange krinkelkroge mellem stenene og dunhammerne, jeg skulle fylde, at geleen så småt begyndte at stivne. Men det lykkedes, og så var jeg ellers klar til at begynde med at anbringe dyrene.

Åkanden og et stykke “brød” blev placeret med nogle dråber af geléen. Til de svømmende fugle lavede jeg bevægelsesmønster i geléen for at få et mere levende look.

“Historien” i hele arrangementet skulle være, at drengen havde fået lov at gå ned og fodre ænder og havde fået en pose brød med til ænderne. Men den pose blev tabt og glemt, da han i stedet endte med at gå på skrubtudse-jagt. Derfor blev drengen placeret med den indfangede skrubtudse i hænderne. Jeg lavede en papirpose af noget kopipapir og lavede brødet ved at skære en tændstik i små tern. Men i stedet for at skulle skære en masse tændstikker op, krøllede jeg noget papir sammen og puttede ned i posen. Så klemte jeg sammen lidt under kanten af posen, så det så ud som om en hånd havde klemt sammen om posen. Derefter åbnede jeg halvdelen af toppen og fyldte lidt lim og “brødet” i, og limede så posen fast på stenbelægningen, hvor nogle stykker “dryssede” ud af. Et enkelt stykke brød røg i dammen, så ænderne kunne slås om det. Hvem kommer først? Brødet på jorden blev nøje inspiceret af hun-anden, der havde opdaget brødposen: “- Det ser lækkert ud, det brød! Gad vide, om jeg kan nå at snuppe det, før drengen lægger mærke til mig…?!?”

Historien for svanen og dens unger var for svanens vedkommende, at den breder sine beskyttende vinger ud over sine unger, fordi knægten kommer og forstyrrer. Ungerne er til gengæld i gang med at udforske vandet. De første to er allerede godt ude og padle rundt, hvor den ene til sin store fascination har fået øje på en frø: “- Jamen dav, lille ven! Hvad er du for én?”. Den anden svaneunge er på vej hen for at se, hvad der foregår. De to på land er ikke meget for det våde element: “- Det ser godt nok meget vådt ud, det vand… Selv frøen ser ikke ud til at have lyst til at prøve det!”.

Jeg lavede andedammen til toppen af konditoriets kikkasse, men hvem ved? Måske ender den foran dukkehuset, den er jo flytbar. Fotoet viser også stenbelægningens kant, så man kan få en idé om, hvordan jeg har farvelagt kanten, så den passer til stentapetet.