PROJEKT:
Butiksmøbler
Butiksdiske
Øverst: købmandsdisk i lakeret og rå udgave / Nederst: v: Modisten + h: Konditori
Købmandsdisk
Vor købmand havde oprindeligt ikke ret meget plads at gøre med, så jeg har været nødt til selv at bygge disken for at få en version, vi har plads til. Jeg havde en vis forestilling om, hvordan den skulle se ud, og så var det jo bare at forsøge at genskabe idéen i virkelighedens verden. Puha, det var et værre bøvl med alle de små lister, der skulle klippes til og passe sammen, men jeg er rimelig godt tilfreds med resultatet, som jeg lavede tilbage i 2005.
Disken er herefter blevet behandlet med kirsebærtræ-lasurlak, som den måtte have tre omgange af, før jeg mente, det var nok, og herefter fik den en gang lak.
Da jeg nu alligevel sad og fedtede med alt det lak-halløj, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var et udmærket tidspunkt også lige at få lavet den reol og de hylder, vi allerede havde aftalt, skulle være i købmandsbutikken. Så kunne jeg lige få dem lakeret samtidig, især fordi lasurlakken i glasset fik hinde på bare i løbet af en dag, så jeg turde ikke vente for længe, for så risikerede jeg bare, at det slet ikke duede mere. Den farvede lim, der hørte til, var allerede ødelagt fra starten af, og lasurlakken måtte jeg fjerne en millimetertyk hinde fra, inden jeg kom ned til de gode sager, så det er åbentbart noget stads, der er temmelig sart.
Købmanden i første udgave i selve dukkehuset (2005).
Modistens disk
Disken til Modisten var det allerførste, jeg byggede, så den er lavet omkring 2000, da vi startede vort dukkehus-eventyr. Jeg følte mig fuldstændig på herrens mark, for på det tidspunkt var Mor og jeg stadig totale novicer inden for dukkehus-ting. Til sidst blev jeg dog enig med mig selv om, at jeg ikke kunne bruge det til noget, at jeg ikke vidste, hvordan man lavede ting. Jeg vidste, hvordan jeg ville have, at det skulle være – og jeg er perfektionist – så det kunne jo så ikke gå helt galt. Som sædvanligt med mig valgte jeg ikke den lette løsning, men den, som jeg ønskede. Som da Mor skulle lære mig at strikke: hun var ganske fortvivlet over, at jeg ikke ville starte med noget småt, men straks ville i gang med en trøje, og selvfølgelig en trøje med små finesser, der gjorde den lidt mere besværlig for mig. Men den lykkedes også, såmænd…
Denne disk blev lavet med messing”søjler” i siderne, tynd messingkant på kanterne og messingskinner, som glasglidedørene kunne køre i. Desuden blev der isat messinghåndtag i glasdørene.
Konditoriets disk
Der er ikke for meget plads i konditoriet, for der skal nemlig være en masse displays med en masse lækre kager, så jeg har været nødt til at bygge vor egen disk i 2005 – også for at få den, som vi vil have den – med en masse glas i, så man rigtigt kan se alle de dejlige kager. Da jeg så alligevel lige var igang, kom der også glas i selve pladen i disken, der blev flot afrundet med en tynd messingkant. Da der også skulle være plads til de lidt større og flottere kager, lavede jeg kun en enkelt glashylde inde i disken, så vi kan sætte noget ind med lidt højde på.
Selve projektet var så utrolig simpelt inde i mit hoved, men hold da op, hvor det drillede! Så den simple del forsvandt i hvert fald i selve produktionsdelen, det må jeg sige! Til gengæld er jeg rigtig godt tilfreds med slutresultatet.
Men jeg havde nu mine problemer undervejs, kombineret med et dårligt valg. Jeg besluttede mig for at male den med akrylmaling, da det tørrer hurtig – min tålmodighed er nemlig ikke så pokkers stor nogle gange, og med sådan et projekt har jeg meget med, at jeg vil se resultat med det samme. Altså ville jeg ikke vente i dagevis, til oliemalingen, der ville have været det smarteste at bruge, tørrede, inden jeg kunne fortsætte med næste lille del. Men med akrylmaling er problemet, at det ikke flyder så godt sammen, så det ER altså ikke så smart at bruge til så store ting, da det ikke får så pæn og glat en overflade, som jeg gerne ville have haft. Men når man først er begyndt, er det ikke sådan lige at ændre midt i det hele, når malingen er kommet ned i de bittesmå revner og sprækker, så jeg måtte leve med mit valg. Men det er sidste gang, jeg bruger akrylmaling til så stort et projekt.
“Glas”pladerne er lavet af tyndt plexiglas, som jeg har fra nogle standardrammer, man kan købe, hvor pladerne er bukket, så man bare kan stikke et foto ind, så står den fint med det samme. Det gode ved dem er, at de er enormt nemme at skære i med kniv og findes i mange størrelser, så man kan vælge rammen efter projektet. Samtidig er det også enormt nemt at lave hul i dem, så man kan anbringe et fint messinghåndtag i glasset – og det ser da flot ud!
Konditoriets disk er blevet opdateret med lækre kager og et mindre glasdisplay, jeg har købt, der passede på enden af disken, som om det var blevet lavet specifikt dertil. Jeg tabte helt kæben, da jeg anbragte det, for det var lige før, det “klikkede” på plads. Wauw! Og jeg havde oven i købet været lidt skuffet over det, da det ankom og kun var halvt så stort, som jeg havde forventet. Nu er det blevet fyldt op og anbragt, og jeg er SÅ tilfreds med resultatet. Samtidig fik jeg også plads til alle de fine kager, jeg har købt i løbet af året. Jubih!
Prøv lige at se, hvor fint kagedisplayet passer til disken!
Display-bord hos Modisten
Jeg specialbyggede displaybordet under vinduet og er blevet vældig godt tilfreds med det. Jeg brugte et stykke fra en gammel cigarkasse til selve bordet, der yderligere fik en gang tush og to lag lak. Benene blev lavet af nogle træstykker, jeg havde liggende. Fødderne var nogle knaplignende stykker træ, jeg har liggende i flere størrelser. Da jeg gennemgik krims-krams-skuffen for at finde noget messing-halløj til at beklæde fødderne med, fandt jeg til min store fortrydelse ud af, at det, der passede bedst, var noget, jeg havde helt andre planer med. Men når det nu passede så godt… Okay, det endte selvfølgelig med, at jeg brugte dem til bordet. Benene og fødderne blev malet med sort neglelak i adskillige omgange. Jeg ville have tre hattestativer/små displayborde ovenpå, så jeg gik på rov i vore fint drejede træting og endte med et par balustre og et bordben, der blev malet med sort neglelak.
Til bordplader brugte jeg nogle større udgaver af de knaplignende stykker træ, jeg havde brugt til fødder. De blev malet sorte og fik sort marmortop på. Det så rigtig godt ud, men der manglede noget messing-afrunding, kunne jeg godt se. Jeg endte med en meget enkelt løsning: en fin messing-ring omkring hvert ben. Så var det endelig færdigt, og helt ærligt: jeg elsker det!
Reol m/granitbord
Ved bagvæggen af vores hattebutik skal der stå en reol til stofruller og diverse andre varer. Men vi ville samtidig også gerne have et bord til at måle stoffer op og klippe til, og det er jo lidt svært inde på en hylde! Da vi begge også syntes, det ville blive lidt for voldsomt med en udvidelse af en af hylderne til et helt bord (alting fylder jo, og så meget plads har vi jo heller ikke!), blev vi enige om simpelthen at forlænge en af hyldernes bredde med 1,5cm, som så skulle være tilskæringsbord. Hylden blev gjort bredere med et stykke balsatræ, som jeg limede fast på kanten, efter at have skåret til i midten, så hylden kom til at passe rundt om midterstangen i reolen.
Selv om det ikke var vor oprindelige plan, fandt vi ud af, at granitfolie var det, der ville passe bedst til reolen. Efter at have lagt det på (og det er altså ikke nemt med alle de vinkler!), hvorved jeg gik helt ind til bagpladen af reolen med folien, for at det kom til at ligne en stor granitplade, fandt jeg alligevel, at der manglede noget. Hylden så “tung” ud med granitpladen, så jeg lavede en lille faconskåret klods, som blev farvet med tush og lakeret, hvorefter den blev tilpasset midterstangen under pladen. Men jeg syntes nu stadig, at der manglede noget…
Vores plan var, at vi ville have en saks hængende i en kæde ved bordets side, og pludselig fik jeg den idé, at den jo kunne hænge på en stang i stedet for at blive direkte sømmet fast på bordet. Jeg lavede små stykker messingstænger, som jeg påmonterede siderne af bordet og satte dem fast på reolen, og rundede det af med en guldkugle i hver ende. Og vupti, så var bordet præcis, som det skulle være!
Vi havde et målebånd liggende, som var lavet af papir, som jeg skar lidt bedre til og forkortede lidt, for at det kom til at passe til bredden af granitbordet. Enderne, der var trykt med sort, malede jeg med sølv for at illudere det metalstykke, der plejer at afslutte det. For at sikre holdbarheden malede jeg det desuden med klar neglelak, hvorefter det blev limet fast på bordet.
For at give reolen lidt mere liv, satte jeg yderligere noget messingornament op på toppladen.
Møbel-renovering
Mor har købt et flot gråt dukkehus, hvor der var lidt møbler og dukker i. Desværre var både møbler og dukkehus blevet noget mishandlet, og skønt dukkehuset er rimelig nemt at reparere, var det noget helt andet med mange af møblerne, der manglede masser af skuffer og flere ben. Da vi gik igang med at indrette Modist-kikkassen, fandt vi ud af, vi havde så god plads, at vi havde plads til ekstra møbler. Mor foreslog, vi kunne prøve at bruge nogle fra det nye dukkehus, men jeg følte nu mest, at de var skrotbare. Jeg fandt to små kommoder og et soveværelsesmøbel med spejl, skab og skuffer… og de passede bare fantastisk ind! Den ene kommode fejlede intet og havde alle tre skuffer, den anden havde et brækket “bagben” og manglede alle skuffer. Benet har jeg siddet og snittet af et stykke træ og tilpasset, så det blev rigtig fint. Mor foreslog, vi kunne lægge silketørklæder og diverse ind, hvor skufferne plejede at være og derved bruge dem som hylder. Jeg vil lægge en stribe tapet helt ind bagerst ved hver hylde, så det ser godt ud, hvis man kan skimte bagvæggen, så det ikke bare kommer til at ligne en hovsa-løsning.
Skabet mangler et ben, så der må jeg også igang med at snitte lidt. Mor fik idéen at lade skabsdøren stå åben og have en høj hattestand stående derinde, og det var en strålende idé! Det så rasende godt ud! Desværre manglede der en af de fire skuffer, så vi blev enige om at lave det til hylder og så have en enkelt skuffe forneden. Skabet så temmelig råt ud indeni, så jeg fandt noget sødt og diskret tapet og beklædte det indre med og desuden også helt forinden af hver “hylde”. Nyyydeligt! Der var nogle fint drejede søjler på hver side af spejlet, men på en eller anden måde syntes jeg, det så så ordinært ud. Så jeg sleb lidt af toppen af og satte nogle fint drejede spidser på, der skal males guldfarvet. Så et fint lille guldfarvet træhåndtag, og vi skal også lige have lavet nogle stofruller til hylderne, så skulle det være færdigt.