Gardiner og forhæng
Bryggersets gardin
Jeg havde oprindeligt stivet gardinet med hårspray, og selv om det nærmest kunne stå selv, gjorde det åbenbart, at som tiden gik, blev stoffets facon mere og mere “flydende”. Derfor formede jeg det atter og gav det en omgang stofspray. Så er det kommet fint på plads, så tredie gardin i dukkehuset kan krydses af listen…
Køkkengardin
Endnu et gardin til dukkehuset er blevet færdig. Denne gang er det køkkenets gardin, der har stået for skud. Jeg fik købt noget broderie anglaise på Miniature Messe i Mariager og kunne med det samme se, at jeg endelig havde fundet det rette til køkkenet. Men jeg ville gerne have et lidt længere gennemsigtigt stykke, så jeg fandt en sød blonde, der kunne bruges sammen med. Kappen kæmpede jeg lidt med, før jeg endelig valgte at bruge samme blonde, som jeg bukkede sammen over et blåt silkebånd, da køkkenet er holdt i blåt og hvidt.
Jeg lavede først folderne på mit broderie anglaise, hvorefter det fik en ordentlig omgang stofstivelse og fik lov at tørre. Der skulle mange nåle til for at forme folderne, så de faldt, som jeg gerne ville have det. Desværre var der også syet lidt folder ind i selve stoffet, hvilket gav et lidt krøllet look flere steder, men det kan jo også se “for pænt” ud. 😉
Dernæst formede jeg den i forvejen ret stive blonde og limede mit broderie anglaise fast på det. Jeg har benyttet samme blonde både foroven og forneden. Ved den øverste klippede jeg den markante topkant af, så den ikke kunne ses på forsiden. Jeg prøvede mig frem med diverse varianter, før jeg fandt den topkant, der gav det bedste indtryk og sammenhæng. Efter at have limet topkanten sammen med silkebåndet imellem, limede jeg den fast på toppen. Da den sad helt fast, klippede jeg enderne til og bukkede dem ned, hvorefter det hele fik en ordentlig omgang stofstivelse mere.
Da det var knastørt, borede jeg huller til gardinringene (jeg kunne ikke finde hullerne i blondestoffet, da jeg brugte en tyk nål, derfor endte jeg med boremaskinen). Herefter satte jeg ringe i, som ikke var de til gardinstangen medfølgende, som var meget store og overlappende. Jeg ønskede en mindre ring, der lukkedes i en samling, men det kunne jeg nemt finde i min samling. Jeg havde dog fundet en, der måske lige var til den lille side, så gardinet kom til at sidde meget stramt op imod gardinstangen. Derfor fik hver ring et lille klem, så de blev en anelse ovale og jeg blev i stand til at kunne rykke rundt med det på gardinstangen. 😊 Jeg måtte save et stykke af gardinstangen, så den kom til at passe til vinduesbredden. Derved røg det stykke, man kunne skrue knoppen fast på, så den blev limet fast med superlim og holdt i rette position, til den var grundtør.
Spisestuens gardin
Jeg syntes, det var ved at være på tide, at jeg fik set på problemet med dukkehusets manglende gardiner igen. Jeg gennemgik alle mine stoffer og fandt noget flot rødt stof, så det blev spisestuen, der kom under behandling. Denne gang besluttede jeg mig for at lade gardinet gå helt ned til gulvet, og samtidig skulle jeg også tage hensyn til, at der står et bord under vinduet. Jeg markerede vinduet og bordet på et stykke papir og opstregede, hvor meget jeg ville lade det fylde. Og så var det ellers at smøge ærmerne op og gå i gang! 
Det har taget mig tre måneder at få afsluttet, så det var dejligt at kunne se en ende på det. Jeg har både kæmpet med at få styr på designet, men også med manglende energi, og idet jeg havde mange andre halvgjorte projekter liggende og vente, var det helt rart at få afsluttet sådan et omfattende projekt. Det er blevet præcist, som jeg forestillede mig, så jeg er rigtig glad. 
Alle mine speciallavede velourdimser og kvaster er kommet på plads og jeg fik lavet en plade med stof på til at lukke toppen af kappen. Selvom gardinfagene er stivede, vil bordet skubbe dem mere ud til siden end ønsket, så under ophængningen af dem brugte jeg både blonderne på kanten, som jeg skubbede ind bag benene på bordet for at holde på dem, og jeg brugte velour-holderen, der sidder i toppen af ophænget, hvor jeg brugte monteringsgummi til at sætte dem fast med på væggen for yderligere at styre gardinfagene indad. Herved kunne jeg opnå mit endelige look af naturligt fald af stoffet.
Stoffet flossede en del ved kanterne, hvorved der kom sorte tråde frem. Kombinationen af rød og sort er jo smuk, så derfor valgte jeg at lave sorte frynser. For at kunne styre min frynsekant lavede jeg en tynd limstribe på bagsiden af stoffet, som jeg lod tørre, før jeg frynsede stoffet, så jeg ikke riskerede at frynse mere end ønsket.
Jeg opstregede gardinets bredde med en stofblyant, hvorefter det var nemt at klippe.
Med min sædvanlige orden herhjemme kunne jeg selvfølgelig ikke finde den gardinmåtte med de brede riller, jeg skulle bruge, til gengæld fandt jeg den med de smalle riller, der også sagtens kan bruges, idet man bare springer hver anden over. Jeg var noget irriteret over, at måtten var så smal, men i sidste ende var det faktisk ligegyldigt. Topdelen af gardinet blev arrangeret og derefter sprøjtede jeg det med stofstivelse.
Det kræver masser af nåle at lave gardiner, og samtidig er det meget vigtigt at rengøre dem imellem hver brug, idet lakken sætter sig fast i klatter og kan rive i stoffet, hvis man glemmer det. Jeg lagde dem i blød i varmt vand for at rense dem for lak, hvorefter jeg glemte dem nogle timer. Lakken sad der stadig, så jeg prøvede igen og glemte dem atter. 
Denne gang var de allerede begyndt at ruste, så der måtte noget grundig rengøring til. Men man bliver jo klogere af erfaring… 
Det er ligeledes også vigtigt at sørge for at holde sin plisseringsmåtte ren, for den får jo et godt lag lak hver gang, og i sidste ende kan det blive overført til stoffet fra det næste projekt, hvilket man jo bestemt ikke ønsker.
Jeg anbragte min skitse på en papkasse, så jeg frit kunne anbringe nåle. Herefter var der tale om møjsommeligt at arrangere stoffet, så det fik de folder, jeg ønskede, hvorefter det fik en sidste omgang stofstivelse.
Med spisestuens dybde på 24 centimeter var det temmelig svært at få et indtryk af, om jeg havde ramt rigtigt med længde og svaj. Derfor prøvede jeg at sætte mit første gardinfag op, holdt på plads af en lineal.
Jeg tegnede omridset af det første gardinfag op og spejlvendte det, så det andet fik samme fald. Jeg måtte dog have en del flere nåle til hjælp denne gang for at få det samme resultat, men sådan er det jo bare nogle gange. Der er jo ikke noget, der skal være nemt… 
Jeg limede sort blonde på kanterne, hvor jeg startede med at komme lim i en stribe på blonden og forsigtigt trykke gardinets kant ned i et stykke ad gangen, mens det hele lå på en plastiklomme. Desværre skete der noget udsivning af lim, så jeg endte med at måtte sidde og gratte lim ud af blonden. 
Jeg slap gudskelov heldigt fra det, men det bevirkede, at jeg prøvede en anden teknik med det andet gardin, hvor jeg kom limen på gardinets kant og trykkede blonden fast på, igen i små bidder ad gangen. Jeg havde ikke benyttet denne teknik til start, fordi jeg var nervøs for at få lim over det hele, men det burde jeg så åbenbart have gjort, for det fungerede meget bedre.
Jeg byggede en gardinkappe af en fin kantliste og sleb hjørnerne til, så de passede til profilen. Herefter beklædte jeg kappen med stof. Jeg var bestemt ikke færdig med opbygningen af kappen endnu, men det var jo en rigtig god start. 
Til draperingen på gardinkappen plisserede jeg stoffet på tværs. Jeg havde yderst begrænset mængde stof til rådighed, så jeg måtte være helt sikker på, at jeg havde styr på faconerne af de forskellige dele. Meget af looket kom af faconen af det, der var tilbage (så jeg var enormt heldig, at jeg endte med en lang tynd strimmel, så jeg var i stand til at tilføje en top på gardinkappen, da det hele var færdigt). Jeg havde først tænkt mig at lave draperingen ned i en stor bue, men kunne se, at der lige akkurat var stof nok til, at jeg kunne trække det sammen i midten også, hvorved jeg fik et mere elegant look, sørgede for, at man stadig kunne se noget af den fine kappe, samt åbnede op for nye muligheder med pyntning, hvilket gav mig gode idéer. Begge sider samt midten blev trukket sammen med en ri-tråd og limet fast på kappen.
Det er utroligt, hvor meget draperingen højner hele gardinet op i den pompøse afdeling. Jeg havde dog fået knoklet så meget med det hele, at jeg blev nødt til at genforme venstre gardinfag.
Frynserne på gardinerne så så tjavsede og tynde ud, at jeg besluttede mig for at lægge et ekstra lag frynser på, og det pyntede gevaldigt. Jeg havde nogle lange tynde strimler stof, som jeg kom en limstribe på og derefter frynsede og limede fast på bagsiden af gardinets frynser.
Jeg blev forresten lige lidt klogere undervejs… 
På flasken af min stofstivelse (Stiffen Stuff) står der, at man bør afprøve det på stoffet først for at se, om det kan tåle det. Det har jeg nu aldrig haft tålmodighed til, og det har heller aldrig været et problem hidtil. Jeg troede, advarslen var for at undgå skjolder eller pletter på stoffet, men fandt ud af, at der var en tredje mulighed: misfarvning. Prøv at se på billedet – det er samme stof, vendt med samme side opad, men de foldede gardiner har fået to omgange stofstivelse og er blevet meget mørkere med en blålig tone. Ups! Jeg havde kun en smule stof tilbage, så jeg blev nødt til også at bruge stofstivelse på kappen, så dens farve kom til at passe. Tsk, tsk, tsk… På grund af det store arbejde med dette projekt ønskede jeg for første gang, at jeg kunne teste først, men jeg havde simpelthen ikke nok stof til det. Og for første gang skete dét, der ikke måtte ske: misfarvning!!! 
Men gudskelov jævnt, så stoffet blev bare en del mørkere end planlagt. Det er stadig flot, men den oprindelige røde farve var desværre meget klarere og flottere i farven og passede nok bedre til stuen, men så var det nu heller ikke værre.
Jeg havde fundet en del forskellige blonder frem, hvor jeg sad og prøvede mig frem, for at finde de bedste kombinationer. Når jeg arbejder på et projekt, bliver jeg tit overrasket, når mine materialer fører mig i en helt anden retning, end jeg havde regnet med. Men så er det bare at følge med… Jeg havde for eksempel overhovedet ikke regnet med at sætte blondekanter på gardinerne – eller lave frynser på for den sags skyld. Undergardinet passer fint til den Art Nouveau-stil, som jeg har tænkt mig at bruge hist og pist inde i dukkehuset, og rigtig meget på ydersiden.
Jeg havde længe gået og summet over, hvordan jeg ville montere gardinet, da jeg ikke var vild med at lime det fast på væggen, som jeg gjorde med gardinet i herreværelset, der dog er opbygget med en blød kappe, mens denne har en hård kappe. Hvis jeg på et tidspunkt skal reparere noget, er det altså ikke smart, hvis gardinet er limet fast på væggen.
Jeg havde overvejet små stærke magneter, men var ikke vild med at bore store huller i væggen for at isætte magneter, især ikke, fordi mine første opmålinger næsten altid går i ged. Det gjorde de også for mig denne gang, hvor jeg endelig havde fundet en virkelig god løsning, men præsterede at få det hele rykket en centimeter til venstre. Til mit forsvar skal dog siges, at det kan være ret svært at måle inde i selve dukkehuset. Gudskelov fangede jeg det, da jeg havde taget billeder af det monterede gardin for at se, om der var noget, der fangede øjet – hvilket der jo så i dén grad var! Min meget enkle løsning (som dog tog mig hundrede år at lave, da tingene strittede imod) var, at sætte øskner ind i kappen og små søm op på væggen, så jeg nu lige så fint kan hænge gardinet op.
Undergardinet er limet fast på bagsiden af gardinfagene.
Jeg havde helt fra starten styr på, at jeg ville have lavet kvaster til gardinet i spisestuen. 
Som med så meget miniaturearbejde ser de ret enkle ud, som de ligger der, men der ligger en større proces bag. Til de store er der for eksempel brugt tre forskellige typer snor.
Mit første forsøg blev kasseret, idet jeg havde lavet en knude forneden på den tykke snor og lavede kvaster med sytråd udenpå. Men den blev for massiv til mit gardin, og kvasterne var ikke, som jeg havde set dem for mig, så jeg dykkede ned i gemmerne og fandt lige dét, jeg forestillede mig. I den nye udgave lavede jeg kvasterne af en tynd glat snor, hvor jeg omviklede et stykke pap med snor, klippede op i enderne og bandt stykkerne sammen på midten. Så bukkede jeg dem sammen og bandt et stykke snor stramt til så langt oppe som muligt, hvorved der dannedes en knude på toppen af kvasten. Jeg limede den tykkere snor fast på toppen med hobbylim og superlim. Herefter omviklede jeg knuden på toppen af kvasterne med en snoet type snor, som jeg også lod gå lidt op ad den tykkere snor, hvorved jeg skjulte overgangen. For yderligere at peppe kvasterne op og skabe sammenhæng med gardinet, tog jeg en tynd stribe af stoffet og limede på hver. Jeg sluttede af med at køre en hurtig flamme henover enderne, så de ikke flosser.
De mindre er lavet med en tyndere type glat snor, hvor jeg slog knude på enden og lavede mine kvaster omkring den. Derudover brugte jeg samme teknik som ved de store.
Jeg er dog noget irriteret, for jeg prøvede at være omhyggelig med at holde alle kvasternes snore i samme længde, og alligevel er der nogle, der er skredet for mig undervejs, hvilket jeg først fandt ud af, da de var blevet klippet til.
Jeg var ved at nå til nogle af de sidste trin af mit gardin, hvor det hele drejede sig om at skabe et naturligt look. Det var umuligt for mig at arrangere det inde i selve dukkehuset, idet jeg ikke kan stikke hele sylten ind for at se, om jeg får placeret tingene på millimeteren, for slet ikke at tale om, at forholdene er så små, at jeg ikke engang kan sætte mit kamera derind og få den rette vinkel – rummene i mit dukkehus er trods alt kun 24 centimeter dybe og der er også en elevator i vejen! Så jeg blev ved med at vende tilbage til min skabelon, som jeg ikke lavede ved opmålinger (for jeg får altid målt forkert ), men ved at anbringe et stykke papir over mit “mål” og skravere tingene op. Jeg anbragte min skitse på en papkasse, hvorved jeg havde en god baggrund til at anbringe nåle i. På billedet var jeg nået dertil, at jeg skulle have skabt det perfekte fald af gardinet omkring bordet, og desuden skulle jeg også have begge fag bundet op på en naturligt udseende måde – alt sammen gjort meget nemmere med min opstilling.
Stoffet, jeg skulle binde gardinerne op med, var noget gennemsigtigt sart stof med fløjlskant og elastiktop, så efter at have klippet passende stykker, kørte jeg forsigtigt lim langs kanten for at stoppe flosning. Jeg skulle have bukket kanterne indad, men skulle passe på med limen med det tynde stof, for det ville jo være ærgerligt, hvis man i sidste ende ville se lim skinne igennem stoffet.
Min opstilling gjorde det også nemt for mig at finde den præcise længde til mine kvaster, hvor de hang pænest og hjalp mig ligeledes under monteringen, idet jeg kunne stramme snorene og holde dem fast med nåle i papkassen.
Til mit gardin skulle jeg bruge noget pynt for at pimpe det lidt op. Jeg kom så på at bruge velourpulver til metal-smykkedele, efter jeg først havde malet dem med sort kalkmaling. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at de skulle males med sort permanenttusch først, idet små stykker maling skallede af, så metallet skinnede igennem. Jeg lavede en blanding af lim og vand og penslede på, hvorefter jeg kom det fine pudder på. Da det var gennemtørt, sprøjtede jeg stofstivelse på, så tingene ikke dryssede over det hele. Jeg måtte dog gentage processen, da jeg ikke syntes, det dækkede godt nok, og desuden havde jeg været lidt for generøs med stofstivelsen ved de større ting, så de var blevet lidt for blanke. Men efter anden omgang var de præcis, som jeg ønskede. Jeg brugte sort velourpulver, hvor jeg desværre ikke kan oplyse producenten, idet der bare står “Til Fun & fancy vinduesmaling”. Men det er jo kun fantasien, der sætter grænser.
Det var lidt tricky at montere mit pynt, idet metaldelene jo var lidt småtunge, så de blev trykket på plads jævnligt, til limen begyndte at binde dem fast til stoffet. Men jeg synes, det er blevet rigtig flot. Jeg havde overvejet sorte fjer oppe i toppen ved velourvifterne i siderne, men blev enig med mig selv om, at det ville blive for voldsomt og ikke helt passede til resten af husets stil. Jeg havde egentlig planlagt at anbringe hjørnedimserne lidt højere oppe, men de ville helst ligge, hvor de nu er, og når limen først havde fået kontakt med stoffet, så var der ikke længere nogen diskussion om, hvor de skulle sidde.
Kvasterne blev anbragt dér, hvor de faldt pænest ind imod gardinfagene, og opbindingen skulle jo følge svajet af gardinerne, hvor mine pynte-velour-holdere samtidig kunne bruges til at styre gardinfagene på væggen, så de kunne bringes tættere ind mod vinduet og bordet og ikke selv fik lov at bestemme.
Og så endelig, efter at have haft projektet kørende on-and-off i tre måneder, blev gardinet helt færdigt! 😁
Herreværelsets gardin
Det andet gardin i dukkehuset er monteret.
Så fik jeg lavet det andet gardin til dukkehuset. Det var godt nok bøvlet at lave og blev ikke nemmere af, at Mor og jeg ikke er helt enige om, hvor pompøst det skal være. Hun hænger ret meget fast i tanken om, at sådan så det ikke ud, da hun var barn. Jeg forsøger så at få hende til at se, at hun er født 32 år efter dette hus’ tid og ikke i et fornemt hjem, så det kan altså bare ikke sammenlignes. Men det er så også ensbetydende med, at jeg kun kan arbejde på gardinerne i Ribe, da jeg hele tiden skal have hendes godkendelse. Argh!
Jeg havde ellers købt en plisseringsmåtte, men den var jo selvfølgelig ikke i Ribe, hvor jeg startede med at arbejde med det. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke kunne komme videre af den grund! Jeg klippede en side af en papkasse og strippede den for det øverste lag, så jeg havde bølgerne tilbage. Herpå kunne jeg så arrangere gardinet med masser af nåle. Da jeg var tilfreds med look’et, fik det en solid omgang hårlak (for mit Stiffen Stuff var selvfølgelig også i Esbjerg). Da det var tørt gav jeg det en omgang til, da jeg stadig syntes, det havde for nemt ved at opgive formen. Toppen er lavet af noget flot pyntebånd, jeg rundede ned omkring gardinet, hvor jeg også klippede nogle stykker til til ophænget. Så brugte jeg to forskellige typer bånd til at kante ophænget, lavede en gardinsnor med kvast og lavede kvaster af de to bordeaux farver, jeg havde brugt, så der kom sammenhæng. Nedenunder anbragte jeg et smukt stykke gennemsigtigt stof og rundede det hele af med et stykke tyndt træ på bagsiden, så jeg nemmere kunne montere det på væggen.
Børneværelsets rullegardin
Jeg har brugt det samme tøj-pyntebånd til tre forskellige ting i børneværelset: rullegardin, loftslampe og skammel. Her er det rullegardinet, der er kommet op at hænge. Det var såmænd ikke den mest komplicerede sag at lave, det var mere vanskeligt at montere det – men det lykkedes da til sidst! Og jeg synes, det er blevet lige, som jeg forestillede mig det. Vi valgte at gøre bagsiden blå, da den røde farve ville udskille sig for meget, når alle gardiner engang er færdige og man udefra kigger på dukkehuset. Jeg brugte en messing-dråbe til smykker til afslutning af snoren, som jeg havde fra et tøjmærke. Jeg gemmer altid de snore, der ofte sidder i tøj med diverse info om tøjet. Selv om jeg også har købt en masse andre farver snore, ender det ufattelig tit med, at det er tøj-snorene, jeg bruger (f.eks. kantningen af telefonbænken).
Kunstmalerens gardin
Kunstmaleren har endelig fået sit gardin op, efter det har stået på venteliste i flere år. Min mor er tidligere ryger, så i hendes gemmer fandt vi på et tidspunkt nogle af hendes gamle cigaret-rullemåtter, hvor den fineste gudskelov var ubrugt. Nu er den blevet tilpasset, rullet op og monteret. Jeg lavede snoren dertil ved at rulle tre stykker sytråd sammen og smøre dem ind i lim, så rulningen holder. Fra bagsiden trak jeg to små løkker igennem måtten, som jeg har trukket snoresystemet igennem. Det passer bare så perfekt til kunstmalerens loftsrum. 😃
Sengens forhæng
Efter forsigtigt at have limet blondekant på stoffet, er forhænget her gjort klar til første omgang stofstivelse på den største plisseringsmåtte (man kan sagtens lave sin egen af pap fra en papkasse/bølgepap, hvor man fjerner det øverste lag. Den er bare mere skrøbelig og nålene griber ikke så godt fat). Jeg ønsker store bløde folder, så derfor springer jeg hveranden over.
Jeg syede en ritråd igennem toppen og trak det sammen, til det havde den ønskede bredde. Efter at have syet en ritråd igennem i den ønskede højde for “faldet” og trukket det sammen, former jeg endnu engang, hvor jeg bruger en mindre plisseringsmåtte. Som man kan se med nålene, kræver det en masse arbejde. Man skal være forsigtig, så man ikke ødelægger stoffet og folderne, man allerede har lavet og det hele skal nærmest modelleres. Når man tager nålene af, skal man huske at rengøre dem for lak, da det bliver siddende i små pletter og ellers kan ødelægge næste projekt.
Jeg bruger grillspyd undervejs, når jeg skal løfte noget op på midten, jeg ikke kan nå, så kan jeg komme op under folden. Men spyddet skal være helt glat, for ellers gør man ondt værre.
Stofstivelsen jeg bruger er meget gammel, så jeg ved ikke, om den kan fås mere, men den hedder Stiffen Stuff, og jeg er meget begejstret for den. 🙂
Når jeg monterer gardiner/forhæng, bruger jeg oftest lim. Det er måske mere bøvlet end at sy ting fast, til gengæld ender det med fuld kontrol af det færdige produkt. Med en tandstikker tilføjer jeg lim fra toppen, efter jeg havde sat forhængene i pres op imod himlen i den rette position ved at sætte dem fast i madrassen med nåle. Jeg skrabede det overflødige lim væk fra toppen, så messingstængerne stadig var fri og den yderste side limede jeg 1mm fast på stangen i halvdelen af forhængenes længde. Oppe ved toppen rettede jeg med jævne mellemrum forhængene til, mens limen begyndte at stivne. Da limen var halvstivnet, kunne jeg give dem de sidste klem, hvor jeg derved havde fået kontrol over toppen af forhængene, så der ikke var gabende huller og jeg samtidig havde minimeret bredden gevaldigt. Man skal dog ikke mase dem helt flade oppe i toppen, da man så ødelægger det naturlige look og forhængenes fald.
Man kan få meget ud af sin mors gamle underkjole… 😅
Forhæng ved bryggersets hjørnebord
Jeg kunne selvfølgelig ikke finde den plisseringsplade, jeg havde købt i dyre domme, og endte med at bruge bølgepap til mine forhængs folder. Til gengæld var jeg vældig godt tilfreds med resultatet. Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville have frynser i bunden af forhænget, men mens jeg arbejdede med stoffet, var der et stykke af det, der var blevet frynset, og det kunne jeg egentlig godt lide, så så blev det sådan. Jeg har for længst lært at følge, hvor materialerne leder mig hen.
