PROJEKT:  FIMO  A-O

Med fimo føler jeg mig ikke så meget dygtig som heldig, da jeg altid bare prøver mig frem. Jeg havde lavet lidt projekter før i tiden, men det var først, da jeg begyndte at studere SugarCharmshops videoer på YouTube, at jeg virkelig begyndte at rykke mig (og så fandt jeg sidenhen ud af, at hun søreme er dansker!). Jeg laver også altid en masse research og forlader mig ikke bare på hukommelsen mere – og er du gal, det gør en forskel! Mange skænker ikke research en tanke, men der er altså stor forskel på at smække nogle cirkler sammen og kalde det en kage, eller sørge for at have det rette værktøj, der kan give alle detaljerne, som man kan finde i sin research, og tilføje farvedetaljer med farvepigment og akrylmaling.  Men alt dette er jo intet, som andre ikke kan gøre. Og så er en god portion tålmodighed heller ikke af vejen… 😉

Jeg har indkøbt fimo og cernit over rigtig mange år, så jeg har næsten altid den farve, der lige mangler, selvom jeg da ind imellem bander groft, når jeg ikke kan ramme den rigtige farve og ender med adskillige store klumper af forkerte farver – og jeg hader spild! Til gengæld har jeg ved at studere SugarCharmShops videoer fundet ud af, at kalde det spildfarver er relativt, for alt kan bruges. Spildfarverne kan for eksempel bruges, når man skal have lavet en støbeform af en specifik facon. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. 😀

Blomster

Kongeliljer

Et projekt har været at prøve at lave blomster til haven. Det er noget, jeg har gruet for, for jeg var godt klar over, at det ville blive et omstændeligt arbejde. Og selvfølgelig slog perfektionist-genet til, så jeg virkelig gik i detaljer. Jeg lavede først research på nettet, til jeg fandt den blomst, jeg havde i tankerne (der er enormt mange forskellige liljer, men denne husker jeg fra min barndom og har altid været betaget af), så gik jeg i gang med at lave research for at finde ud af, om nogen allerede havde lavet denne blomst, så jeg kunne nuppe lidt idéer.

Desværre var der ikke nogen, jeg kunne finde, der har valgt at lave lige denne lilje – når man er nede i størrelse 1:12 er det næsten altid ensfarvede, hvor der så bliver malet prikker på hvert kronblad. Det kunne jeg ikke bruge til noget med alle de kronblade, jeg skulle bruge, så jeg besluttede mig for, at det var på tide at prøve, om jeg kunne finde ud af selv at blande mig frem til et kronblad i fimo. Og det er da lykkedes helt godt… Her lavede jeg også en masse research på nettet og fandt forskellige teknikker, hvorefter jeg prøvede mig frem. Jeg havde rent faktisk lavet fimo-rullen med streg i midten og prikker, men desværre blev motivet forvredet af at blive rullet så lille, men jeg er stadig godt tilfreds med slutresultatet.

Stilken i blomsterhovedet blev også lavet i fimo og støvdragerne blev lavet af lysegrøn sytråd, som jeg vædede med lim og klippede i små bidder. Så tog jeg noget farvekridt (Staedtler karat softpastel) i orange, gult, brunt og sort og krattede ganske fint farvepulver af dem, som jeg blandede sammen. Og så var det ellers møjsommeligt at sidde og dyppe hver enkelt støvdragers ende i lim og derefter i farvepulver og så dyppe den anden ende i lim og montere. Og der skulle altså lige nogle støvdragere til, vil jeg lige hilse at sige! Men jeg var godt tilfreds med min opfindelse, og det virkede bare helt perfekt.

Bladene var enkle nok, lavet i fimo, hvor jeg prægede streger i, så de fik det rigtige look. Så var jeg kommet til monteringsdelen, der gav mig nervøse trækninger, for hvad hjælper det at have en masse fede smådele, hvis ikke man kan samle dem tilfredsstillende?!? Jeg havde oprindeligt tænkt mig at tage stilken på hver blomst og blad og vride sammen, men så ville jeg bare ende med en blomst, der var tyk foroven og alt for tynd forneden. Igen i tænketanken… hvorefter jeg brugte en grøn plantetråd, der var tykkere, og vred blomsterstilkene omkring den. Hver blomsts ende lod jeg stritte og brugte derefter som base for et blad. Selve stilken lod jeg ende i en løkke, så planten kan stå uden de store problemer i et fladbed (selvfølgelig skal løkken camoufleres af “jord”). Til slut lavede jeg en blanding af 1/2 akrylfarve og 1/2 lim, som jeg malede stængelen med. Herved udglattedes stængelen, så man ikke så tydeligt kan se alle metaltrådene.

Jeg fatter stadig ikke, at jeg turde give mig i kast med så stort et projekt, og jeg ved stadig ikke, hvor idéen med kongeliljen kom fra, for jeg har aldrig skænket det en tanke i forbindelse med haven – jeg har altid bare håbet på, at de småblomster, jeg ville få lavet, ikke ville blive alt for grimme. Så det var da en ganske storartet start…

Nu har kongeliljerne så fået deres eget selvstændige bed i den færdige have. Man skulle tro, jeg vidste, hvad jeg gjorde, da jeg lavede dem, for jeg havde lige akkurat lavet nok til det perfekte bed!

Tagetes

Jeg blev grebet af at lave blomster, så jeg gik i gang med at lave en rulle fimo, der skulle blive til tagetes. Vi havde altid tagetes i haven, da jeg var barn, så det var et naturligt valgt. En anden grund var også, at det ville være dejligt nemt, og nemt ka’ vi li’!!!

Jeg lavede som sædvanligt først lidt research på nettet og valgte en tagetes med rødt i, så de ville passe sammen med pumpen. Så lavede jeg en fimo-rulle med rødt i og begyndte at skære skiver ud. Jeg har for mange år siden prøvet at lave en form af nogle voksblomster, da de jo passer godt i dukkehus-størrelse og har en flot stjernefacon. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det med stjernen kunne jeg godt glemme, for det ville blive et mareridt at forsøge at lave det og få den til at holde faconen. Men jeg prøver altid at få noget ud af tingene, så jeg valgte at bruge formen som basis for mine tagetes, da de herved ville kunne få lidt struktur i blomsten. Det fungerede også fint og jeg producerede en mængde tagetes, der alle fik et stykke blomsterpind (grønmalet metal) stukket i inden bagning.

Mor og jeg havde på et tidspunkt købt en flot ranke, som jeg brugte som basis for det grønne, efter jeg først havde bearbejdet den og fjernet dele af den. Jeg lagde den dobbelt og lod den følge stenene på stenbelægningen og så tilføjede jeg løse blade hist og pist, så jeg fik en tæt bevoksning. Herefter blev blomsterne stukket ned i, også rimelig tæt, så det kom til at se naturligt ud. Og jeg er faktisk rigtig glad for udseendet…

Bær: Hindbær og brombær

Jeg skulle bruge hindbær- og brombær til mit marmelade-projekt, hvor jeg længe havde gået og rumsteret med idéen til bærrene, inden der overhovedet var tænkt på marmelade.
Jeg dyppede først spidsen af en tandstikker i lim og så dyppede jeg den forsigtigt i “metalsand” (mit eget navn for det – bittesmå metalkugler). Herefter duppede jeg den yderst varsomt i den rette facon, hvilket var rimelig svært. Da “bærrene” var helt tørre, fik de en gang lak for at holde på det hele.
Da tandstikkerne var helt tørre, blev de klippet til, og jeg lavede et stykke pap, der passede til den form, jeg ville lave støbeform i. Her markerede jeg afstanden mellem bærrene og forborede, inden jeg anbragte alle bærrene, så de kom tæt op imod pappet. Jeg limede dem fast på modsatte side, for man ved aldrig, hvor længe en form holder (især ikke i min udgave 😜), og ved altid at gemme originalen, kan man altid lave en ny støbeform.
Jeg skønnede, hvor meget støbemasse, jeg ville få brug for og trillede en kugle af hver, så jeg var sikker på, det var halv/halv. Så æltede jeg dem hurtigt sammen og anbragte massen i formen og glattede det nogenlunde ud, inden jeg skyndte mig at presse hindbærrene ned i formen. Man burde have 3-4 minutter til denne proces, men jeg synes dælendytme, det går hurtigt. Jeg prøvede at presse dem jævnt ned i massen ved at tage to hobbyknive ned imellem alle tandstikkerne og trykke jævnt. Men pappet prøvede at bøje lidt, og allerede dér, hvor jeg pressede lidt pletvis, begyndte massen at gøre modstand. Så det går tjept! 😫
Det sidste foto viser første afstøbning af mine brombær og hindbær. Min idé virkede! 🤩 Jeg skulle bare passe på ikke at fylde formene for meget op (for i dette første forsøg fik jeg en skarp kant i toppen). Med en tandstikker markerede jeg toppens mønster og lavede midterhul, så jeg ikke bare endte med en glat top. Hvis jeg skulle bruge bærrene i “løs” tilstand, ville jeg lakere brombærrene og pudre hindbærrene med en smule hvid farvepigment, men de skulle bruges i marmelade, så det var i dette tilfælde lige meget. Jeg havde en diskussion med én på Facebook/Tip & Pral, der absolut mente, at bærrene var alt for store og ville svare til små drueklaser. Først da jeg viste hende et billede af en dukke med et bær liggende i hver håndflade, fik jeg hende overbevist. 😜

Fugle

Fugle-produktion

Mor havde længe ønsket sig danske fugle til dukkehuset – hun var godt utilfreds med de vist amerikanske fugle, jeg havde fået fat i til fuglehuset. Så dette blev det så til i hendes julekalender: en grønirisk, to blåmejser, to musvitter og en undulat lavet i fimo. På første billede umalede, på andet billede er undulaten udskiftet med en musvit i metal, jeg har malet.
Nøøøøj, det var noget småt fisværk at sidde med! 🙁 Prøv bare at montere et næb på størrelse med den yderste spids af en nål…! For slet ikke at tale om at lave fødder med detaljer i den størrelse (som man ikke kan se på fotoet, da de sidder i “tyggegummi”)! Lad os bare sige, at jeg fik min sag for…! Men øjjj, de tog lang tid. Krop laves: i ovnen. Hovedet monteres: i ovnen. 1 vinge på: i ovnen… ja, I kan nok se, det var tidsrøvende. De mange ture i ovnen var for at gøre de færdige dele faste nok til, at jeg kunne arbejde videre. De var så små, at jeg bare var endt med en most klump uden detaljer, hvis jeg havde prøvet at lave flere ting ad gangen.

Men jeg har godt nok været ved at få pip…  Når man tænker på, hvor lidt overflade, der skal males, tager det godt nok sin tid…! På den anden side kræver det altså også, at man holder tungen lige i munden, når man først laver et øje med maling på spidsen af en nål og derefter skal placere en lysplet i øjet… 😜 Efter at de var tørret nogle timer, blev de lakeret.

Denne blåmejse er endt på fuglehuset

Denne blåmejse er endt på snemandens hånd, så den kommer først frem til december!

Denne musvit sidder på et foderbræt, som snemanden holder

Grønirisken sidder på løvespringvandet

Grammofonplader

Et lille sideprojekt til min grammofon: grammofonplader. Jeg kunne ikke komme til at lave en form direkte på grammofonens plade, så i stedet trykkede jeg Fimo ned på (den turkise på fotoet) og fjernede igen forsigtigt, så jeg ikke trak pladeaftrykket ud af facon, og skar kanten til før bagning. Herefter lavede jeg en form på den af to-komponents silikone. Efter et døgn tog jeg Fimo-pladen ud og lavede en ny mindre form. Desværre kom min negl til at strejfe rillerne i den første form, hvorved jeg blev klar over, at silikonen ikke var hærdet ordentligt, hvilket ellers normalt kun tager kort tid, så der kom en lille skade. Træls! 🤬 Nå, men den dobbelte form er ikke lavet korrekt, så den passer ikke præcist i hullet, især ikke efter jeg skar kanten til på den lille. Men det virker såmænd fint nok, for grammofonpladen bliver så tynd, at jeg med en lille saks kan klippe kanten til. Mit første eksemplar blev selvfølgelig for tyk, men gav mig en forståelse for, hvordan det fungerede. Den næste blev okay, og efter at have klippet kanten til, boret hul i midten og farvet med sort permanenttusch Penol 777, så er der ingen tvivl om, at man kigger på en grammofonplade. 😁

Jeg havde tænkt mig at afslutte pladerne med etiket og pladecover, men idet hele grammofon-projektet har strittet imod fra start til slut, kom det ikke som nogen overraskelse, da jeg ikke kunne få min printer til at virke med mine spritnye farvepatroner. 😖😳🤬

Grønsager

Asier

Der var efterhånden gået halvandet år, siden jeg “syltede” til bryggerset, men jeg løb tør for krudt, før jeg nåede at afslutte projektet med også at lave syltede asier. Da jeg nu ville til at gøre det færdigt, tænke jeg, at jeg da hellere måtte løbe linen ud og lave processen fra start til slut. 😉 Derfor har jeg lavet de rå asier samt en, der er ved at blive skrællet og en skrællet, der er ved at blive udhulet.

Først formede jeg de to halvdele og bagte dem i tre minutter. Derved blev de faste nok til at jeg kunne “skrælle” deres overflade og få det rette look. Så bagte jeg dem i 30 minutter og udhulede dem, så man kunne se “kerne-riller”.

Jeg lavede nogle tynde ruller, som jeg klemte lidt i den ene side, så de blev dråbeformede – det var kernerne.

Jeg lavede en masse med flydende fimo og lidt finthakket drys, der kom i bunden af den, der skulle have kerner i.

Så lavede jeg en tynd rulle og lagde i midten, hvorefter jeg anbragte mine kerner én ad gangen på hver side af den, så de kom til at ligge nogenlunde lige. Herefter fik de et sidste strøg flydende fimo for at komme i niveau med frugtkødet.

Kerne-massen lavede jeg ved at komme en sjat flydende fimo på et stykke glattet sølvpapir og blande drys og kerner i, røre det sammen og duppe lidt kerner ovenpå og rundt om. Jeg bagte massen i en halv time, og så var det lige til at pille af sølvpapiret.

Jeg blandede en grønlig tone af akrylmaling, som jeg tyndede meget op og malede det hele med. Kernerne fik flere omgange for at få det rette look.

De tre “rå” asier fik farvepigment, inden de blev bagt (den halvt skrællede fik 3 minutter først, så jeg kunne skrælle den, så blev den bagt sammen med de andre). Derefter blev de malet med akrylmaling i flere omgange. Blomsten lavede jeg af noget farvet kopipapir.

Selvom projektet mangler delen med selve sylteprocessen, hvor jeg har tænkt mig at prøve at bruge resin (som jeg selvfølgelig ikke kunne finde!), kunne jeg selvfølgelig ikke nære mig for lige at lave nogle prøveglas med Scenic Water med min første prøvebagning af de “syltede” asier. Det lærte mig meget om problemerne med at arbejde med firkantede glas, som jeg ellers er begejstret for at have fået fat i.

Dette billede er fra første forsøg på at lave syltede asier, der gav et lidt for “råt” udseende. Jeg brugte min Polymer Clay Extruder (det grønne rør, man kan se på billedet fra bønnerne) , denne gang i form af en halvcirkel, som jeg så med værktøj gik ind og ændrede på. Med en lille dråbeform udhulede jeg midten og kanterne blev klemt lidt med en kniv. Det skal jo ligne noget, der er skrællet og med kernerne gravet ud af midten, så de skulle ikke være for pæne. Jeg brugte meget massiv og translucent fimo på at finde den rette farve, som jeg er okay tilfreds med, men det ligner jo mere rå asier end syltede. Jeg kan fint bruge dem til køkkenarbejde og i sennepspickles, men til de syltede asier, jeg skulle have lavet i klar væske, dur de ikke.  🙂

Blomkålsbuketter


Stilken er lavet ved at trille en tynd pølse, hvor jeg har klippet toppen op i tre mindre stilke. Jeg smurte flydende fimo på bagsiden af den forbagte top (5-10 min.) og anbragte stilkene, hvorefter jeg trykkede hver af de tre stilke fast på en måde, så hver tynde stilk blev delt i yderligere to stilke. Så bagte jeg dem i en halv time.

På pladen er de nederste 5 blomkålstoppe blevet præget med tandbørste, men mangler yderligere prægning med nåleværktøjet, som giver den sidste del af looket. Bare for at vise forskellen.

Bønner og ærter

Jeg skulle til Ribe som “Mor-sitter”, og da jeg tidligere havde nævnt, at jeg skulle til at igang med at sylte, ville Mor gerne være med til processen. Det blev kun til en smule ærter, da hendes motorik ikke rigtig ville, som hun ville, men alle dele af processerne var hun impliceret i.

Jeg anbragte fimoen i min Polymer Clay Extruder og pressede den igennem en form, der i dette tilfælde gav “spaghetti”. Passende stykker blev skåret til og med silikoneværktøjet trillede jeg enderne i facon. Hver bønne fik yderligere tre bløde rul af værktøjet for at antyde bønnerne i bælgen. Da jeg var nødt til at lade “spaghettien” ligge en stund, fordi jeg skulle se til noget andet, udtørrede de så meget, at jeg ikke kunne lave hele bønner af dem mere, da de gik i stykker. Derfor fik vi pludselig også bønner i stykker! 😜

Da Mor og jeg lavede ærter, lavede vi også “spaghetti” først.  Hverken Mor eller jeg fik lavet ret mange i første omgang, men jeg ændrede på teknikken i anden omgang, hvor jeg kun pressede en anelse ud af Extruderen ad gangen og så skar de individuelle små stykker af oppe ved formen. Herefter var det lynhurtigt at trille ærterne, da de allerede var i tilpassede stykker og størrelsen kunne bedre kontrolleres.

Cherrytomater

Små, smukke cherrytomater, hvor jeg sørgede for at ælte de ønskede farver sammen, men undlod at gøre massen fuldstændig ensfarvet for at give dem lidt farvespil. Ved stilkehullet har jeg brugt nåleværktøj og har kommet en mikroskopisk anelse af noget grønlig og gylden fimomasse i hullet. Hvis de havde skullet ligge fremme, havde jeg givet dem mere spil med fortyndet akrylmaling, men det var der ingen grund til, når de skulle være ned i pickles. Og de er da søde… 🙂

Drueagurker

Så fik jeg prøvet at lave drueagurker – eget design. 😉 Jeg var atter igang med fimoen, hvor jeg lavede et forløb med tre forskellige farver, jeg blandede. Efter at have lagt en pølse i hver farve op imod hinanden fra lys til mørk, trykkede jeg dem flade, til de hang sammen. Så begyndte jeg at trykke dem sammen foroven og forneden, til jeg havde en fornuftig størrelse at arbejde med. Ved dette projekt skulle farverne og kanterne ikke ligge skarpt op imod hinanden, så jeg kunne bare sidde og mosle løs med det. Herefter skar jeg skiver i forskellige tykkelser og trillede dem i facon, hvor hver enkelt fik størrelse efter humør. Til sidst lavede jeg møjsommeligt mønster i hver enkelt drueagurk. Det er rimelig frustrerende at sidde og bøvle med, for når man er nået hele vejen rundt, har ens fingre samt trykket fra værktøjet gjort sit bedste for at slette det, man allerede har lavet. Sidenhen har jeg fundet en meget bedre teknik, hvor man krøller sølvpapir godt og grundigt og bruger til at præge med. “Suk!” Alt det bøvl, jeg kunne være sluppet for… Nå, pyt. Jeg har stadig en god del liggende, så jeg kan jo bruge den nemmere teknik til det. 🙂

Græskar

Mine græskar holdt hårdt! Jeg kæmpede som en gal for at finde de rigtige farver til forløbet, så jeg har nu 7-8 klumper fimo liggende, der markerer kampen… 😫 Men jeg er tilfreds med slutresultatet, der i sidste ende gav nogle flotte syltede græskar. 😊

Gulerødder

Jeg lavede gulerodsstænger i forskellige tykkelser, så jeg ville få variation. De større blev skåret i halve eller kvarte. Bagte fimostænger er meget nemme at skære. Jeg må indrømme, at selvom der er flere farver og spil i mine gulerødder, så har jeg alligevel valgt at lave dem ret simple, da de jo skulle være nede iblandt en masse andre grønsager og i væske, så man med selv den bedste vilje ikke ville kunne se finere detaljer i dem. Jeg havde blandet to forskellige farver, hvor jeg havde tilsat en del translucent til blandingen til centeret af gulerødderne. De så rigtig godt ud, da de var blevet bagt, men det er svært at se på billedet (see my point?!?).

Rødbeder
Argh! Dette var bestemt ikke meningen!!! 😱
Jeg havde lavet en masse flotte rødbede-stænger i fimo, som burde være nemme at skære, men som smuldrede totalt. Jeg bagte dem først i en halv time, men jeg har en mistanke om, at ovnen ikke var varm nok, for da de kom ud, var de enormt bøjelige og sprøde. Derfor kom jeg dem atter i ovnen i mindst 20 minutter mere, hvorefter de virkede fine. Men da jeg begyndte at skære dem, smuldrede de og sprang i småstykker for hver skive, jeg prøvede at skære. Variationer af skæreteknikker og knive ændrede ikke på resultatet. Min teori er, at jeg har fået bagt stængerne så længe, at de er blevet for tørre og hårde til at skære, i hvert fald i tynde skiver. Der lå en masse tid, kræfter og fimo i dem, og de var rigtig fine med masser af forløb, så jeg ville være meget ked af, hvis de alle endte som borscht. 😪  Jeg var ved at være godt modløs, for alle jeg kontaktede, som havde noget viden om fimo, sagde at mine stænger var lige til at smide ud. Men mit problem blev gudskelov løst! 🤩 En bekendt fra Facebook, Lise Vølund, foreslog, at jeg lagde mine stænger 3 minutter i ovnen og prøvede at skære dem igen – og det lykkedes!!! 😁😁 Lige så snart en stang begyndte at køle ned, begyndte den dog at blive besværlig igen. Men ved at holde en rotation igang med stængerne mellem ovn og skærebræt, lykkedes det mig at få alle skåret. Juhu! 😍 Så jeg var svineheldig, for stængerne var faktisk ødelagt. Man kan sige, at de for en kort bemærkning blev holdt i live ved kunstigt åndedræt. 😄

Ærter i bælg

Den har stået på kniveleg…
Jeg sad sammen med Mor og trillede tonsvis af ærter over mange dage og havde trods det kun en lillebitte pose, der kun blev lidt over halvfuld. 😫 Den slags kan godt blive forbistret frustrerende, så derfor plejer jeg at sørge for, at jeg har et sideløbende projekt, der kan give noget afkast i en fart. Man må jo også sørge for at pleje sjælen undervejs. 😜
Mit projekt i denne omgang var stadig ærter, blot i bælg. Jeg lavede nogle stykker, der var åbne, så man kan se ærterne indeni, og jeg lavede hele tomme bælge samt halve tomme bælge. Efter forbagning lavede jeg den grønne blomstertop på de fleste, for at få et mere naturligt look. Dette gjorde jeg ved at gratte i en klump fimo med et nåleværktøj og montere smulderet med en anelse flydende fimo. Sidenhen blev ærterne inde i bælgene lakeret. Det var tricky arbejde: én kniv til at arbejde på og en anden til at trykke flad med, skære faconen til og forsigtigt at løsne den færdige ærtebælg og forme bælgen med imens. I midten markerede jeg en linie, der fik en anelse flydende fimo, som jeg monterede de løse ærter med.

Hjortegevir/jagttrofæ

Hjortegevir på træplade – lidt flottere end i mit barndomshjem. 😉

Da jeg var barn havde vi et lille hjortegevir hængende i entréen, som min far havde fået af en bekendt. Jeg elsker at integrere bekendte dele af min mors og min tilværelse i dukkehuset, så jeg syntes, det ville være en sjov idé, evt. til herreværelset. Jeg har længe haft planlagt at lave det som en overraskelse til min mor, så da jeg prøvede at komme på noget specielt til hendes julekalender til juleaftensdag, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være.

Jeg er gået som katten om den varme grød, for jeg var godt klar over, at det ikke ville blive et nemt job. Og pyh, jeg fik ret! At opbygge geviret i tråd var nemt nok, men så var den nemme del også slut! Kraniet var en spændende udfordring, men selve geviret måtte jeg opbygge i bidder med bagning ind imellem, da jeg ellers hele tiden ødelagde det, jeg netop havde lavet. Efter det endelig var færdigt, monterede jeg det på kraniet og lavede de sidste detaljer. Herefter matlakerede jeg det. Desværre brugte jeg den vandbaserede trælak, jeg bruger til næsten alt. Det viser sig, at jeg burde have brugt en lak decideret beregnet til fimo, for det har fået lidt genskin, hvilket giver det et lidt plastikagtigt udseende. P****ærgerligt efter 7 timers arbejde… 🙁 Hver gang jeg var tvunget til at vente, mens jeg forbagte, arbejdede jeg på pladen, det skulle monteres på.

Jeg fandt et stykke teaktræ fra en gammel cigarkasse og lavede en flot (og besværlig – hvorfor gør jeg dog ikke ting nemt for mig selv?!?) skabelon, som jeg derefter skar ud og filede kanterne på. Jeg sleb også en blød kant hele vejen rundt. Herefter lakerede jeg den et par gange. Jeg var dog ikke tilfreds med kvaliteten af træet, der absorberede lakken på midten, så pladen kun så delvist lakeret ud. Derfor endte jeg med at farve den med mahognifarvet tush (der desværre gjorde pladen næsten sort) og lakere den igen.

Alt i alt en lærerig oplevelse… Og selvom jeg ikke er helt tilfreds med det færdige resultat på grund af disse ting, ser det færdige jagttrofæ yderst vellignende ud og kommer til at se sej ud på væggen…

Kartoffelmos i kobbergryde

Jeg lavede en fimoblanding med masser af flydende fimo for at få det rette “flow” på kartoffelmosen. Og den ser så virkelig ud, at jeg næsten kan smage Mors lækre kartoffelmos, når jeg kigger på den. 😋 Kartoffelmoseren har jeg også selv lavet. 😀 Jeg var ikke så begejstret for metalhåndtagene, der fik gryden til at se billig ud. Derfor lavede jeg håndtag af fimo, malede hvid med akrylmaling og tegnede små blå blomster på. Meget bedre! 😁 På billederne er håndtagene dog ikke færdige endnu, da den blå geltush skulle tørre til dagen efter, inden jeg lakerede 3 gange for at få porcelænslooket.

Det lille billede viser originalgryden. Jeg kan bedre lide min udgave… 😜

Jeg fik gang i fimoen til julekalender og julegaver med kartoffelmos og kartofler.

Kartofler i sæk

Jeg tænker jo en del over, hvordan de dengang ville have opbevaret deres mad. Og med sådan noget som kartofler er der nok ikke meget tvivl om, at de til et stort hus simpelthen ville købe en sæk med kartofler. Men bare at have en sæk stående er jo egentlig lidt kedeligt. Til gengæld ville sækken blive noget mere spændende, hvis man tydeligt kan se, at kartoflerne er “i brug”. 😄 Derfor blev det til en væltet sæk med kartofler. Hvis man kigger nærmere efter, kan man se, at nogle få af kartoflerne er begyndt at spire. 😉 Jeg skal på et tidspunkt lige have tilføjet lidt patina til sækken. Jeg havde faktisk tænkt på det, men glemte det igen undervejs.

Kager

Fødselsdagslagkage

Min grandniece Lærke var på besøg og hjalp mig med at komme i gang med dette projekt ved at sidde og blande fimo, så jeg kunne få de rigtige farver. 😀 For maaange år siden, mens jeg stadig boede i Århus, kom min mor på besøg til min fødselsdag og havde lavet denne fine lagkage til mig. Det var første gang, hun prøvede at bruge marcipan til at pynte en lagkage, og hun har siden lavet rigtig mange. Men jeg var så stolt, og derfor besluttede jeg mig for, at jeg da helt klart var nødt til at prøve at lave den i størrelse 1:12.
Jeg er ret godt tilfreds med resultatet, og var meget spændt på, om hun genkendte kagen. 😉 Jeg har fødselsdag den 4. december, så det var jo et meget passende tidspunkt at give hende min fødselsdagslagkage. Til min store morskab kunne hun på en eller anden måde godt genkende lagkagen, men kunne ikke placere hvorfra. Hun overså totalt, at der stod Tillykke på kagen og glemte i en hel time fra morgenstunden af, at det var min fødselsdag! Så det giver sig selv, at jeg drillede hende med det resten af dagen. 😜

Nougat-/valnøddelagkage

Nougat-/valnøddelagkage i stil af den, jeg lavede til Mors 60 års fødselsdag

Da min mor fyldte 60 år for snart 26 år siden, bagte jeg min første lagkage nogensinde til hende. Det blev en valnødde-/nougat-lagkage, hvilke begge dele er noget, som hun elsker. Derfor syntes jeg, det ville være meget passende, at den første lagkage, jeg prøvede at lave i fimo, var den samme. Udseendet er selvfølgelig anderledes, da jeg ikke har planer om at lave små elefant-lysestager… (hun er elefant-fan). Men jeg synes nu, den blev rigtig sød alligevel.
Jeg ved ikke, om I kan huske chokoladefrøen, hvor jeg bandede over, at den første, jeg lavede, blev klemt i ovnen? Ja, ja, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! Samtidig med at jeg lavede den, lavede jeg en masse chokolader, der skulle have været i en fin æske. Men da jeg sad og så på det færdige resultat, syntes jeg nu godt nok, det lignede en 85% chokolade, og så mørk skulle det altså ikke være. Så de blev skrottet sammen med frøen, men ikke smidt ud… næ, nej. Alt kan jo bruges, når man laver ting til dukkehuset! 😉 Så den hedengangne frø og de fine chokolader er blevet hakket og ligger nu som chokoladedrys på lagkagen! 😀
Jeg ved ikke, om billederne gengiver det godt nok – den ser utrolig virkelighedstro ud. Jeg sidder decideret og har lyst til valnødde-/nougat-lagkage lige nu, og jeg kan ikke lide nogen af delene!!!

Marmelader

Jeg er slet ikke færdig med at sætte etiketter på eller lave marmelader, men derfor ser det da godt ud på hylderne alligevel! 🙂

Jeg har lavet marmelader til dukkehuset i stor stil (og er slet ikke færdig endnu). Derfor lavede jeg støbeforme af to forskellige marmelader, som jeg havde liggende til dukkehuset. Det er to-komponent silikonematerialer, hvor man ælter det hurtigt sammen og presser tingene ned i. Når formen er hærdet, kan man bruge den både til at støbe med Solid Water samt bage fimo i.

Mit første glas marmelade blev til mirabelle-marmelade. 😃 Jeg lavede bevidst støbeformen til de rillede glas, så jeg selv skal lave lågene. Jeg havde købt en æske farvede tegnestifter, hvor jeg forsigtigt vred kanten opad, til tegnestiften faldt ud af sig selv (på billedet af hindbærmarmeladen kan man godt se, hvilke jeg lavede først! 😜). Måske får glasset et par lag blank lak på et tidspunkt, men dette var blot et hurtigt forsøg med en Solid Water-rest, efter jeg lavede to låg til patentglas. De skulle jo være helt klare, men så havde jeg en lille rest Solid Water tilbage, og jeg hader at lade ting gå til spilde. 😜 Jeg har en æske stående med diverse farvepigmenter, så jeg tog den, der på stående fod mindede mig mest om marmelade og blandede lidt i. Så kom det ellers i formen og skulle stå 12-24 timer for at tørre. Så alt med resin ved dette projekt bliver et tålmodighedsarbejde, og al den venten er ikke ligefrem min force. Derfor slog jeg øjeblikkeligt over til mit velkendte flydende fimo. Det er så ikke velkendt for mig at blande farvepigment i, men jeg lærer vel undervejs…  😁

Jeg lavede en hybenmarmelade af fimo med farvepigment iblandet røde microglaskugler, da det skulle have været ribssyltetøj. Men farven forandrede sig under bagningen og det blev ikke transparent nok. Så “bærrene” blev til hybensnask og farven er ekstremt hidsig, så de glas kommer ikke til at flytte permanent ind i dukkehuset. 🤪
Så fik jeg idéen at blive mere avanceret og lave hindbær- og brombærmarmelade af flydende fimo med bær i! Jeg er vild med bærrene, jeg fik lavet, og hindbærmarmeladen er meget charmerende med synlige bær. Til gengæld kunne man overhovedet ikke se noget i brombærmarmeladerne, selvom jeg havde fyldt masser af bær i. Så fremover bliver brombærmarmeladerne lavet uden bær, for jeg hader skønne spildte kræfter!
Indtil videre er det blevet til 8 abrikosmarmelader (som både Mor og jeg var helt vilde med), 3 hindbærmarmelader, 5 brombærmarmelader (med masser af bær, der desværre slet ikke kunne ses), 1 mirabellemarmelade og 3 hybenmarmelader.

Abrikosmarmelade

Billedet viser lige efter bagning samt færdig udgave af abrikosmarmeladen
Abrikosmarmeladen er lavet af flydende fimo iblandet farvepigment og små stykker farvet fimo. Indtil videre absolut både Mors og min favorit. Selvom jeg da må indrømme, at jeg også er ret begejstret for hindbærmarmeladen, hvor man kan se mine fine små hindbær i. 😀 Ved disse glatte glas havde jeg mit hyr med formen, da bunden er blevet for tynd, så jeg kunne ikke presse for hårdt på den, uden den ville gå i stykker. Derfor ødelagde jeg desværre kanten på marmeladerne, når jeg moslede dem ud. Men det gjorde nu ikke så forfærdelig meget i dette tilfælde, hvor jeg jo satte låg på fra farvede tegnestifter. Det er den form, som jeg brugte til mine sennepspickles og den var ikke så vellykket. Jeg er stadig ny udi at lave forme, så de bliver ikke lige smukke… 😉

Overflødighedshorn

Mors helbred knirkede gevaldigt i december måned, så derfor kom der fuld knald på julegaven for at glæde hende. Lige siden vi startede på konditoriet (næsten 14 år), har vi talt om, at vi skulle have et overflødighedshorn dertil. Jeg har igennem årene fået købt voldsomt meget fimo og arbejdsredskaber ind, men det er vist egentlig kun blevet til kongeliljer og tagetesbed. Så som sædvanlig var det med store armbevægelser, da jeg gik i gang med at lave min første kage i fimo… Og så var jeg jo også lige nødt til at lave småkager hertil.

Hvis der er noget, jeg har lært ved selv at lave ting til dukkehuset, er det at følge strømmen. Tit forandrer planer sig undervejs, fordi små detaljer forandrer hele “billedet” af projektet.

Jeg havde siddet og blandet fimo til overflødighedshornet. Da det var aften, kunne farven snyde, men jeg syntes, farven var blevet lidt for gylden til kransekage. Til gengæld var det da lige farven for vanillekranse! Så selv om det absolut ikke var planen, sad jeg en hel aften og lavede vanillekranse – nå ja, noget skulle der jo alligevel puttes i overflødighedshornet…!

Jeg lavede vanillekranse ved at bruge en teknik, jeg har set til at lave led til smykker. Jeg lavede en lang tynd “snor” af fimo og viklede den omkring en tandstikker. Derefter førte jeg en kniv i en lige linie ned igennem det hele. Herved får man en masse små C’er, som jeg samlede og lavede struktur i med tandstikkeren ved at tegne en streg igennem. Meget enkelt, men det tager lang tid.

Men når man laver overflødighedshorn, så hører der jo også kransekagetoppe til, så dem måtte jeg jo også “lige” lave.

Selve kransekagetoppene var rimelig ligetil at lave, men for hulen, alle de cocktailbær, jeg skulle sidde og trille!!! Efter kagerne var blevet pudret med lidt farve, blev de bagt. Så lakerede jeg dem med mat lak, limede cocktailbærrene på og gav dem blank lak. Til sidst afrundede jeg dem med chokolade på bunden, lavet med akrylmaling.

Så fik jeg endelig mixet en fimo-masse med en farve, der passer til bagt marcipan, så så gik produktionen af ringe til overflødighedshornet endelig i gang.

Det tager sin tid for mig at få blandet farverne, da jeg ingen fingerkræfter har, men jeg har fundet en fin løsning med min Polymer Clay Extruder. Den har forskellige skabeloner, hvor jeg valgte spaghetti-delen. Det var sejt at køre igennem, men blev hurtigt medgørligt, selv om det skulle igennem et par gange ved hver tilsætning af ny farve, inden det var klart til sammenæltning, men det havde taget mig hele dagen, hvis jeg selv havde prøvet. Jeg var så længe om at få blandet den rigtige farve (hvilket aldeles ikke passede mig, da jeg plejer at være god til farver), at jeg godt nok fik arbejdet mig nogle vabler til… Herefter satte jeg en trekantsskabelon i Extruderen, så jeg havde lige den rette størrelse “pølse” til at lave mine ringe af.

Ringene til overflødighedshornet er færdige og har fået lidt farve. Jeg har købt noget farvekridt, som jeg rev et fint pulver af og derefter penslede på ringene. Min første ring kom til at se brændt ud.

Min oprindelige plan om at montere dem omkring en skabelon i sølvpapir kunne i hvert fald ikke lade sig gøre, som jeg greb det an.

Første forsøg på at lave chokoladekrummelurer.

Mit første forsøg på chokoladekrummelurer løb desværre ret meget ud, efter jeg havde tegnet dem op og bagt dem, så jeg endte med at blande samme farve i fast fimo og lavede fimo-spaghetti, jeg monterede fast på de flotteste med flydende fimo. Så blev de helt perfekte.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde…

Jeg måtte til at blive opfindsom, da jeg skulle bage mit overflødighedshorn i min Efcolor Stove. For ikke at risikere at brænde fimoen på, stod ringene på et lille medfølgende plateau. Efterhånden som kagen blev højere, fik jeg flere og flere problemer, til det blev umuligt at lukke låget, der desuden ville skrabe imod kagen. Til et fremtidigt projekt havde jeg to dåser liggende, der nu blev ofret til at lave en højere ovn! For god ordens skyld tilføjede jeg et tredie fyrfadslys, så det blev varmt nok – og det virkede!!!

1:  Første prøvesamling af overflødighedshornet omkring en rulle sølvpapir. Ringene sad bare løst på, så jeg havde mere spillerum, når jeg på et tidspunkt skulle samle det hele. Men det her kunne jeg arbejde med! Jeg måtte skære en del skråt af hver bund, da jeg, på trods af at det var en del af min research, havde glemt at “skråne” hver ring, så de kom til at forme hornet. Gudskelov blev det skjult af glasuren.

2 + 3:  Så kom jeg endelig så vidt, at jeg kunne samle overflødighedshornet. Jeg lavede et fint plateau til den og stak nåle op i kagen som et stativ, hvorved hornet fik et yderligere lille løft. Ringene til hornet har fået “glasur”. Det er vildt svært at styre i de buer, der skal laves, og så ender det alligevel med, at det flyder ret meget ud. Et trick, jeg lærte af chokoladekrummelurerne, er at bage i flere etaper, så glasuren ikke bare snasker helt sammen. Så max. tre buer og så i ovnen i mindst 5 minutter. Det er ti ringe og rigtig mange buer, så jeg fik mig noget motion den dag, da min Efcolor Stove stod ude i køkkenet under emhætten og jeg rendte frem og tilbage mellem stue og køkken!

Min helt egen version af en flag-stang!

Jeg prøvede mig frem med fimo, hvor jeg lavede en stang dannebrog, som jeg så kunne skære af i tynde skiver og bruge. Mange papirløsninger ville nok være bedre, men nu var jeg endelig kommet i gang med fimo, så det skulle det være! De skulle være pynt på overflødighedshornet…

Jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at prøve at opstille overflødighedshornet med det fyld, jeg havde lavet.

I sidste ende skulle det hele naturligvis ikke i, da det jo også kan blive for meget af det gode. Hornet skulle stå på en bakke, der desuden også begrænsede mængden.

Men så var det tid til at samle det hele…

Min inspiration til overflødighedshornet stammede fra de første to fotos til venstre på nedenstående billeder. Jeg havde som sædvanligt lavet en masse research, inden jeg gik i gang, da det altid er rart at have lidt 1:1 at læne sig opad for at få det så naturtro som muligt.

I forbindelse med min research, inden jeg gik i gang, ledte jeg også efter, om der var andre, der havde prøvet at lave et overflødighedshorn, for at se, om jeg kunne aflure nogle tricks. Jeg fandt ingen på hele nettet, men blev undervejs i forløbet, hvor jeg præsenterede mine fæller på Facebook/Dukkehuse – Tips & Pral for mine fremskridt, gjort opmærksom på, at der var en, der havde lavet de to horn på billedet i midten for La Glace i København i forbindelse med, at alle deres fine kager blev lavet i 1:12. Mit horn udløste yderligere inspiration hos en bager/dukkehusentusiast, der derefter lavede hornet på sidste billede.

Ta-da-da-daaah…!!!

Så blev overflødighedshornet endelig helt færdigt! Jeg må indrømme, det var noget af en drøj omgang, men nu, hvor det endelig er færdigt, var det al besværet værd. Det var også dejligt at se Mors reaktion juleaften…

Til nytår blev der dækket fint op i dukkehuset og overflødighedshornet kom på bordet, og så blev der ellers holdt fest!